Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
100 dage er en roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag. Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven. 100 dage er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste Hambros Allé 7-9-13, der udkom i 2015. Skilsmisseadvokaten Caroline går lange ture i Dyrehaven, hun ved ikke helt selv hvorfor. Hendes ejendomsmæglermand Kaare er ved at komme på fode efter en konkurs og har store planer. Deres søn Lukas ligger mest inde på teenageværelset, hvorfor er han ikke driftig som sine forældre? Kogebogsforfatteren Line søger kærligheden på nettet. Hun længes efter en ordentlig mand, og en dag står han der så, lægen, forskeren, levemanden Peter. Er han alt det, hun savner og mere til? Grafikeren Cille mistede sit job under finanskrisen og kan ikke finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hun føler sig usynlig, ægtemanden og McKinsey-konsulenten Ask ser hende heller ikke mere. Han arbejder og træner og undrer sig over, hvad der blev af hans søde, glade kone, hvorfor tager hun sig ikke lidt sammen? Vi kommer ind bag facaden hos tre privilegerede familier, der på hver deres måde kæmper med forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærlighed, fremdrift, familie og mening, men har svært ved at finde tilfredsstillelse i det liv, de møjsommeligt har bygget op. Teenagerne forsøger at leve op til den standard, deres succesfulde forældre har sat, men de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte. 100 dage er en skarp og underholdende roman om livet i det nordlige København, hvor økonomiske problemer, eksistentielle kriser og misbrug ikke undgår at se dagens lys. Pressen skriver: »Samtidsportræt af den økonomiske overklasses kriser er koncist, detaljerigt og skrevet med finesse … Det er rent fortælleteknisk overlegent, især med henblik på, hvor dybe og nuancerede portrætterne er … Lotte Kaa Andersen kunne meget vel være en af Danmarks nye prosaister, der skriver danskernes historie i øjenhøjde … Man kan ikke undgå at lade tankerne glide mod Christian Kampmanns portræt af Familien Gregersen, selvom Lotte Kaa Andersen fornyer med skarp og satirisk humor. Forhåbentlig kommer der mindst ét bind mere om familierne fra Hambros Allé.« ***** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad »et nøgleord i hendes to romaner og i høj grad også i den nye: Troværdighed. Lotte Kaa Andersen har et eminent blik for detaljer og situationer, for mennesker og måder … uhyre præcist og med et flow, så man som læser bliver ført gennem al denne pinagtige almindelighed med lige dele begejstring over, at en samtidig dansk forfatter kan registrere det største og det mindste så præcist« ***** – Søren Kassebeer, Berlingske »Skarpt blik for livet bag facaden … Lotte Kaa Andersen spidder vores drømme om det gode liv med veloplagt humor og ironi … Lotte Kaa Andersen skriver slagfærdigt, vældig underholdende og med et skarpt blik for livet bag facaden.« **** – May Schack, Politiken »Lotte Kaa Andersen er en rap skribent med sprogøre og satirisk talent. Man mærker, at hun har moret sig, mens hun skrev, men også at hun har empati for sine personer … sprogtonen rammer så meget plet« – Birte Weiss, Weekendavisen »velskrevet … Lotte Kaa Andersen skriver godt, og man lærer hurtigt personerne at kende« **** – Pia Stilling, Villabyerne »Det er en meget sympatisk fortælling, og Lotte Kaa Andersen får med et levende sprog guidet læseren igennem et kritisk panoramablik over vores samtid.« **** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende
Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser. Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være. Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Pressen skriver: »Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.« – ***** Berlingske »Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.« – Information »Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.« – **** Politiken »Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.« – Weekendavisen » Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. « –****** Familie Journalen (03.12.2018) »Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.« – ***** Femina (29.11.2018) »Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.« –**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018) »Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.« – Jyllandsposten
I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.
Femtenårige Belly har tilbragt hver eneste sommer i Cousins Beach sammen med sin mor og storebror og Fisher-familien: hendes mors bedste veninde, Susannah, og hendes to sønner, Conrad og Jeremiah – og hun elsker det! Også selvom hun som den yngste og eneste pige altid har været lidt udenfor ...Men i år skal det være anderledes! Belly håber, at det bliver den her sommer, at Conrad ser, at hun ikke længere er en lille pige. Belly opdager dog, at hun ikke er den eneste, som har forandret sig. Der er noget skævt ved Conrad og en undertone i Fisher-familien, hvor alt måske ikke længere er, som det skal være.Det bliver en sommer med store følelser, en sommer, hvor nye sandheder skygger for solen, og den sommer, hvor Belly fylder seksten – sommeren, da alting ændrede sig.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
Der var engang, hvor Belly talte dagene, indtil det blev sommer – indtil hun endelig skulle tilbage til Cousins Beach. Tilbage til Susannah og Jeremiah. Tilbage til Conrad. Men ikke i år, ikke efter Susannah blev syg igen, og Conrad stoppede med at være Conrad. Nu er det hele faldet fra hinanden, og det eneste, Bella har at se frem til, er en sommer med fester, hun ikke rigtig gider at deltage i.Lige indtil Jeremiah ringer og fortæller, at Conrad er forsvundet. Nu ved Belly, hvad hun bliver nødt til at gøre, for at rette op på tingene igen. Og det kan kun ske i sommerhuset, alle tre samlet igen, ligesom de plejede at være.Hvis denne sommer virkelig er den sidste sommer, så skal det slutte, som det startede – i Cousins Beach.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
Tag med Flora MacKenzie tilbage til den lille skotske ø Mure, der ved juletid er kold, forblæst og fuldstændig vidunderlig. Julen står for døren, og nu skal der hygges med familie og venner foran brændeovnen med en god kop te og en whisky … medmindre man, som Flora, er blevet gravid med sin tidligere chef, Joel, og nu er bange for at fortælle ham det. Julen burde jo være glædens højtid, men vil Joel nu også blive glad for den gode nyhed?Det er også første gang, øens læge Saif skal holde jul på den vindblæste ø langt mod nord. Efter at være flygtet fra Syrien er han nu endelig sammen med sine to sønner igen – dog uden sin kone, der stadig er meldt savnet. Vil det mon nogensinde lykkes den lille familie at opnå lykke og en smule julefred?
Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.
Femte og sidste bind i krimiserie af søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träff.På en regnvejrsaften i en forstad til Stockholm forsvinder en niårig pige sporløst, mens hun leger udenfor det hus, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. En uge senere forsvinder pigens seksårige bror fra sin skole. Mistanken vender sig straks mod børnenes mor, en voldelig misbruger, og hendes nynazistiske kæreste.På hjemmefronten kæmper Siri Bergman for at reparere forholdet til både sin kæreste Markus og sin tidligere bedste veninde Aina. På grund af sit virke som psykoterapeut og profileringsekspert bliver hun koblet på eftersøgningen af de forsvundne børn. Sagen påvirker hende dybt. Da liget af en kvinde bliver fundet, tager efterforskningen en overraskende drejning. For pludselig dukker der fotos af selvsamme afdøde kvinde op på et onlineforum, hvor hun er afbildet sammen med de forsvundne børn. Efterforskerne og Siri står på bar bund. Hvem har taget børnene? Hvem har slået kvinden ihjel? Og hvem har lagt billederne ud online? Det bliver et kapløb mod tiden for Siri og politiet at finde børnene og det, der forbinder dem med den døde kvinde.Ild og dybt vand er femte og sidste bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst, Før du døde og Manden uden hjerte.
Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.
Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse
Dyr kan være vildt store eller vildt små. De kan også være være vildt hurtige eller vildt langsomme. Dyr kan være vilde på så mange forskellige måder, og det er 100 af slagsen, som Sebastian fortæller om her i Verdens 100 vildeste dyr. Mød agatudsen, som kan veje helt op til 1,3 kg. Eller hvad med axolotlen, hvis lemmer vokser ud igen, hvis den skulle miste dem. Og så er der selvfølgelig dovendyret, hvis det skal gå rigtig langsomt: 300 meter i timen. Fra ca. 6 år Andre titler i serien:Verdens 100 farligste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest fantastiske fortidsdyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyr
Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…) Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten
Da et bestialsk mord begået på Isle of Lewis viser sig at bære ligheder med et andet mord begået på fastlandet, bliver Fin Macleod fra Edinburghs politi hentet ud af sin sygeorlov og udsendt til øen for at bistå efterforskningen. Fin er født og opvokset på Isle of Lewis og turen til fødeøen bliver en rejse tilbage til hans egen mørke fortid.Mens Fin langsomt genfinder relationen til de mennesker og steder, der definerede hans traumatiske barndom, begynder den barske og pittoreske ø med sine sære skikke at påvirke hans psyke. Hvert skridt han tager for at opklare sagen, bringer ham tættere på den skæbnesvangre konfrontation med de dystre hændelser i hans fortid, der næsten ødelagde hans liv.SORTHUSET er første bind i den skotske forfatter Peter Mays bedstsælgende Lewis-trilogi. Peter May, f. 1951 er en prisvindende manuskript- og romanforfatter. Hans bøger er solgt i mange millioner eksemplarer verden over. SORTHUSET er hans første bog på dansk.
Tolv mennesker er på vej til en premiere på Nationaltheatret i Oslo. De er hver især optaget af forandringer i deres liv. Og de er på forskellig vis påvirket af hinanden – uden nødvendigvis at vide det. En lærer er gået en elev for nær og frygter, at han vil blive viklet ind i en MeToo-skandale. En far, hvis datter har begået selvmord, ved ikke om han orker at se et teaterstykke, hvor hovedpersonen skyder sig selv i sidste akt. En samfundsengageret pige planlægger at rejse sig under forestillingen og råbe i protest. Hedda Christine Foss spiller hovedrollen i Ibsens klassiker, og nu står hun på scenen med en ladt pistol. På tredje række sidder en tidligere kæreste. På fjerde en forhadt kritiker. Og på første række sidder landets statsminister.EN TID TIL AT LEVE er en kalejdoskopisk fortælling om eksistens og identitet, individ og omverden. En roman om vor tids jagt på opmærksomhed, om den umistelige værdi i at mødes og en udforskning af, hvordan ét enkelt menneskes valg kan påvirke myriader af skæbner.
Sebastian Klein fortæller historier om de 100 dyr, han mener, er de absolut farligste i hele verden. Tunge giganter, små kryb, giftige snigere og hurtige dræbermaskiner. Du får foto og facts, så du kan se og sammenligne alle dyr - og gode råd, hvis nu, du skulle møde dem.Dette er den spritnye, redesignede udgave af Sebastians populære bestseller "Verdens 100 farligste dyr", fyldt med nye dyr, fotos, opdaterede tekster og det allerseneste forskning indenfor den farlige dyreverden!Fra ca. 6 årAndre titler i serien:Verdens 100 vildeste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest fantastiske fortidsdyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyr
Da et yderst velbevaret lig dukker op i en tørvemose på Isle of Lewis, er øboerne overbevist om, at man har gjort et epokegørende oldtidsfund af samme betydning som Tollundmanden. Den døde bliver da også hurtigt omtalt som 'Lewismanden'. Men da retsmedicinerne finder en falmet Elvis-tatovering på Lewismandens overarm, og da en dna-analyse desuden viser, at han er i nær familie med en af øens kendte skikkelser, indleder det lokale politi en mordefterforskning.Den døde har lidt en langtrukken og pinefuld død, og da Fin Macleod fra Edinburghs politi modvilligt bliver draget ind i efterforskningen, støder han ikke kun på nogle af de allermørkeste kapitler i Skotlands historie, han indser også, at jo dybere, han graver sig ned i sagen, jo tættere kommer den på ham selv. Kan han overhovedet opklare det brutale mord uden igen at miste alt?"Lewismanden" er andet bind i den skotske forfatter Peter Mays Lewis-trilogien. Det første, Sorthuset, udkom i august 2022.
”Som et afsnit af The Crown, krydret med mord.” – Daily Mail2016. Dronning Elizabeth er på Windsor Castle forud for fejringen af sin 90-års fødselsdag, men festforberedelserne bliver afbrudt af den chokerende nyhed om, at en af gæsterne – en russisk pianist – på mystisk vis er fundet død i slottets gemakker.Alt peger umiddelbart på, at han har hængt sig, men der er detaljer ved sagen, som får efterretningstjenesten MI5 til at indlede en mordefterforskning. Dronning Elizabeth følger med fra sidelinjen, og da mistanken falder på en af hendes loyale medarbejdere, er hun overbevist om, at MI5 er på afveje. Sammen med sin betroede privatsekretær Rozie begynder hun i al hemmelighed at trække i nogle tråde og undersøge sagen. Men kan hun, uden selv at blive afsløret, pege MI5 i retning af den rigtige morder?Mysteriet på Windsor Castle er første bog i charmerende ny cosy crime-serie om dronning Elizabeth og det engelske kongehus. Pressen skriver: ”Sjov, kærlig og så godt observeret … Jeg elsker den.”– Joanne Harris, forfatter”Muligvis den mest elskelige krimi, der er udkommet i år.”– Ruth Ware, forfatter”Charmerende, hyggelig og skrevet med respekt.”– Guardian”Vores super snu dronning forener skarp intuition med et lang livs observationer og udmanøvrerer politiet og MI5. Hun er Miss Marple med krone på.” – Daily Mirror“Ren underholdning.”– New York Times Book Review”Et ægte kærlighedsbrev til den engelske monark … Læserne vil elske den … Kan stærkt anbefales.”– Library Journal”Krimilæsere – og royalister, selvfølgelig – vil elske denne audiens med dronning Elizabeth II.”– Booklist
Hvem var Pa Salt?1928. En næsten livløs dreng bliver fundet på gaden i Paris og taget ind af en venlig familie, der tilbyder ham et trygt hjem. Langsomt blomstrer han op, men han er tavs og vil ikke afsløre hverken sin sande identitet, eller hvad han er flygtet fra. I takt med at han vokser op, går på konservatoriet og forelsker sig, lykkes det ham næsten at glemme sin fortid. Lige indtil nazismen vinder indpas i Europa, og han endnu en gang må tage flugten for at redde sit eget, og nu også sin elskedes, liv.2008. De syv søstre er samlet ombord på yachten Titanen i det græske øhav for at mindes deres far, Pa Salt. En gådefuld mand med mange hemmeligheder, hvis sande histore de knap nok kendte. Til alles overraskelse har Pa Salt efterladt sig en dagbog, der kan føre dem på sporet af familiens mystiske fortid. Men for hvert svar, dagbogen afslører, dukker nye spørgsmål op …Atlas - Historien om Pa Salt spænder over et helt liv med kærlighed og tab, krydser grænser og oceaner og leder den storslåede serie om de syv søstre mod en uforglemmelig afslutning.”Riley er den absolutte mester.”– FeminaPressen skriver: "Måske er det den bedste bog i serien for mig – og forventningerne var endda høje fra begyndelsen!"***** – Heidis bogreol om Den forsvundne søster"En ret imponerende serie; med fantastisk grundarbejde og en storyline, som har været konsekvent og troværdig."– Nilles litteratur om Den forsvundne søster”Medrivende, rørende og spændende.”– Bookish Love Affair om Solsøsteren”Læser nærmest sig selv.”– Bogblogger.dk om Solsøsteren
KØBENHAVN 2016. Efter et forrygende valg er Karoline Blicher kommet i Folketinget for Demokratisk Alliance. Partiet sidder i regering og har flere ministerposter, men nogen har sat et rygte i gang, som får en giftig magtkamp til at bryde ud. Det truer med at splitte partiet, og Karoline må gøre op med sig selv, om hun vil magten, og hvem hun vil ofre for at få den.Samtidig er den unge IT-ekspert Annie Faurschou fra Forsvarets Efterretningstjeneste kommet på sporet af Karolines hemmelige russiske forbindelse. Er det nyvalgte folketingsmedlem en marionet for Putin? En national sikkerhedstrussel? Faurschou bider sig fast i haserne på Karoline. Men hun er ikke den eneste, der er efter hende ...KAROLINES KAMP er andet bind om Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborgs korridorer til en beskidt valgkamp i USA og til troldefabrikkerne i Rusland. Om populisme, propaganda og viljen til magt i en verden, hvor det bliver sværere og sværere at kende forskel på ven og fjende – og hvor løgnen er den nye sandhed.
FE-agent Sigrid Melin jager en terrorist, der planlægger et angreb i København, men da hun afslører hans identitet, bliver hun pludselig taget af sagen.Sigrid Melin arbejder undercover på den danske ambassade i Beirut, da hun spotter en mistænkelig passager i lufthavnen på vej mod København. Manden viser sig at være terrorist med planer om at udføre angreb på både dansk og tysk jord, og sammen med sin kollega fra Berlin, BND-agent Felix Zobel, må Sigrid infiltrere og optrevle terroristens organisation. Et pengespor fører dem dybt ind i Beiruts sofistikerede og bundkorrupte finansverden, hvor ikke kun Islamisk Stat, men også fjendtlige spioner følger hvidvasken af penge.Da Sigrids efterforskning peger i retning af en dansk IS-kriger, slår PET pludselig sagen hen. Manden er deres agent. Det er falsk alarm. Sigrid køber imidlertid ikke forklaringen. Desuden har hun af personlige årsager ingen tillid til PET’s operative chef, der er kæreste med hendes eksmand.Sigrid er tvunget til at søge hjælp hos sin far, Carl Rosa, som hun brød forbindelsen til som ung. Carl er ny justitsminister og vil gerne hjælpe. Men i det samme bryder en historisk flygtningekrise ud i Europa. Ifølge efterretninger er der jihadister blandt flygtningene på vej til Danmark, så Carl får nok at se til. Overbevist om, at der vil ske flere angreb, går Sigrid og Felix deres egne veje for at stoppe terroristen – uden at vide, at de langt fra er de eneste, der leder efter den danske agent.
"Havet i munden" er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om at forandre sig i fællesskab. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til.Digtene kredser om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og omvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron. Bogen følger et jeg gennem en række rejser, møder, svømmeture og kropslige forandringer. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?Om forfatteren:Luka Holmegaard, f. 1990, har udgivet romanerne "EMMA EMMA" og "Graceland", genrehybriden "LOOK", der er oversat til tysk, og derudover radiodrama, essays og en række artikler til Information. Hens seneste to bøger blev begge nomineret til Politikens Litteraturpris.
En mand frygter at være skyld i en lille piges død. En aldrende assurandør ser sig nødsaget til at ombringe sin hattestjælende hustru. En forfatters mor falder om i solskinnet. Og i Lille Lemstrup får det kvindelige litteraturselskab besvær med at holde jordforbindelsen, da de læser en stærkt opløftende selvhjælpsbog. Livet er fuld af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre. Døden og alvoren er i høj grad til stede i Ane Riels novellesamling, og samtidig bobler de elleve historier i SMÅ STØD af liv og underfundighed. Det er langt ude og meget tæt på.
Adelaide Hills, 1959: På en brændende varm dag støder Percy på nabofamilien Turner, da han er ude at ride. Ved første øjekast ser det ud til, at de ligger og hviler sig i skyggen efter en picnic, men ved nærmere eftersyn indser han, at der er noget helt galt, og pludselig er Percy og lokalsamfundet involveret i en yderst vanskelig politiefterforskning.London, 2018: Jess har netop mistet sit job som journalist, da et telefonopkald tvinger hende tilbage til Sydney. Hendes elskede bedstemor, Nora, som hun er vokset op hos, ligger på hospitalet efter en alvorlig faldulykke. I Noras hjem finder Jess en bog, der beskriver politiets arbejde med en berygtet kriminalsag fra 1959. Efter at have skimmet bogen kan hun ikke lade være med at spekulere på, om der er en forbindelse mellem hendes egen familie og den uhyggelige sag fra fortiden …"Rejsen hjem" er en storslået familiehistorie, der spænder over generationer og kontinenter og handler om hemmeligheder, og hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte dem, vi elsker.Pressen skriver: ”Et uhyggeligt og stemningsfuldt drama om en velhavende families mystiske død i Adelaide Hills, South Australia. Dette er Mortons hidtil bedste roman.”– Publishers Weekly”Jeg var fuldstændig bjergtaget.”– Goodreads”Wow! Sikke en fascinerende fortælling.”– Goodreads”Mortons nye bog skuffer ikke. Den måde, hun væver alle lag af historien sammen på, er helt fantastisk.”– Goodreads”Rejsen hjem er fyldt med overbevisende historiefortælling, relaterbare karakterer og velskrevet, stemningsfuld prosa.”– Goodreads
En ny begyndelse Et gammelt spil En afgørende briikFin Macleod har lagt sit arbejde i drabsafdelingen i Edinburgh bag sig og er faldet til på sin fødeø, The Isle of Lewis, hvor han arbejder som sikkerhedschef for en af øens store jordbesiddere. Jobbet bringer ham dog snart på kollisionskurs med sin gamle barndomsven Whistler Macaskill, områdets mest indædte krybskytte. Da Fin opsøger Whistler, bliver de to mænd vidner til et sælsomt naturfænomen. En dyb sø står pludseligt og uforklarligt drænet for vand, og op af mudderet stikker de næsten uskadte rester af et lille enmotors fly, som forsvandt sporløst for sytten år siden.Begge mænd ved, at de vil finde deres fælles ven Roddy Mackenzie i vraget, men et kort sekund, bemærker Fin noget i sin gamle vens ansigt, der får det til at isne gennem ham. Fin er helt uforberedt på, at den sandhed, han leder efter i fortiden, fuldstændig vil ændre hans fremtid."Skakbrikkerne" er tredje og afsluttende bind i Peter Mays Lewis-trilogi. Den første kriminalroman i trilogien, "Sorthuset", udkom i 2022, den anden, "Lewismanden", var klar i januar 2023.
Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
Medrivende ny bog af forfatteren til "Tjenerindens fortælling" indeholder femten fortællinger, som alle dykker helt ned i familiedynamik, ægteskab, savn og hukommelse og – ikke mindst – hvad det betyder at leve et helt liv sammen.Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed – og det der kommer bagefter.Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere, og med HBO-serien ’The Handmaid's Tale’ fra 2017 fik hendes forfatterskab fornyet international opmærksomhed. Hun er en fabelagtig fortæller og hendes store politiske og miljømæssige engagement skinner tydeligt igennem i hendes bøger.
Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.