Bøger om Didaktik

En stor del af al undervisning foregår mundtligt - men hvad er mundtlighed? Denne bog viser, hvordan man kan arbejde med mundtlighed i undervisningen, så eleverne bliver opmærksomme på mundtlighedens kendetegn og virkemidler. Med konkrete og illustrative eksempler beskrives: Mundtlighed som udtryk og samtale, samt analyse af tale og lytningMundtlighedsdidaktikkens formål og metoder: dannelse og kompetence, undersøgende dialog, præsentation og performance, observation, transskription, imitation og lyttestrategierKonkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til litteraturtolkning, faglig formidling, mundtlige fortællinger og mundtlige essaysBogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medie- og førstesprogs-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre - og altså ikke blot til dansklæreren.

At være undervisningskompetent i en folkeskolesammenhæng handler først og fremmest om at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til elevernes behov og forudsætninger, undervisningens rammer og de lovgivningsmæssige bestemmelser for skolens virke.Samtidig er det nødvendigt, at læreren har viden om og en kritisk-konstruktiv opmærksomhed på den mangfoldighed af øvrige forhold, som har betydning for undervisningen. Disse forhold udgøres af samfundsmæssige diskurser og betingelser, skolens kultur og praksis omkring bl.a. inklusion og samarbejde samt lærerens professionelle dømmekraft, kropslige ageren og udøvelse af relationskompetence og klasseledelse.Denne grundbog relaterer sig til modulet almen undervisningskompetence i læreruddannelsen og beskæftiger sig med følgende emner:De samfundsmæssige rammer omkring folkeskolen Dannelsesteorier og undervisningskoncepter Læreres didaktiske kompas og professionelle dømmekraft Skolekulturens betydning for livet i skolen Inkluderende fællesskaber og samarbejdet omkring disse Udfordringer i skole-hjem-samspillet Undervisningsplanlægningens praksis Lærerens relationskompetence og klasseledelse Kroppens betydning i undervisningen Teater og drama som metode i undervisningen Udeskole - hvorfor og hvordan? It og teknologiforståelse i skolen

Ét er at måle elevers faglige progression. Noget andet er at organisere didaktisk udviklingsarbejde uden at tabe den almene dannelse af syne. Tegn på dannelse tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk. Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra et aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb. Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale

Ordblinde elever skal have samme udbytte af undervisningen som andre elever i klassen. Denne bog giver inspiration til, hvordan du kan undervise i et hvilket som helst fag i skolen, så ordblinde elever kan deltage ligeværdigt. Til gavn for alle elever i klassen.Undervisning af ordblinde elever i alle fag er en praktisk brugsbog, der konkret og ligefremt giver gode råd, praktiske eksempler og bud på arbejdsformer og tilgange - teknologier, strategier og didaktiske tilgange til læsning og skrivning samt fordele ved at skrive langsomt - uden at sænke niveauet i fagundervisningen. Du bliver klogere på ordblindhed, hvordan elever oplever det, og hvordan alle elever får en stemme i klassefællesskabet.Bogens eksempler er især fra udskoling og ungdomsuddannelser, men det didaktiske indhold er relevant for lærerstuderende, læsevejledere og undervisere på alle trin.

Hvad er det særlige ved at undervise voksne? Bjarne Wahlgren belyser en række temaer fra voksenunderviserens dagligdag. I let og overskuelig form får læseren nogle pædagogiske pejlemærker til at gøre god undervisning bedre og udvikle sin egen voksenpædagogiske kompetence. Det gælder blandt andet:? Formål, mening, progression og evaluering? Deltagernes kompetence, erfaringer og refleksion? Deltageraktivitet og motivation? Anvendelse og transfer? Undervisningsmiljø - gruppen som læringsrum Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med undervisning af voksne inden for folkeoplysning, almen voksenundervisning, erhvervsrettet uddannelse, efteruddannelse og universitetsundervisning.

Dansk er det centrale fag i danske skoler og på ungdomsuddannelserne. Siden 1900-tallet har det også haft status som dannelsesfag i grundskolen og gymnasiet. Og selv om dannelsesbegrebet skifter betydning, yder faget dansk forsat et vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprojekt – også i det 21. århundrede. Fagdidaktik i dansk indbyder til en nytænkning af faget – men med respekt for traditionerne. Forfatterne viser, hvordan fagets didaktiske rationale på én gang kan fornys og fastholdes. De tager udgangspunkt i en række cases og bringer dermed læseren tæt på konkret praksis, ligesom casene fungerer som en prisme for afsøgning af overordnede fagdidaktiske perspektiver. Kapitlerne handler om: litteratur og kulturskriftlighed og skrivedidaktikmundtlighed og mundtlige tekstermedier, tekst og tegn.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Forfatterne er Ellen Krogh, Nikolaj Elf og Tina Høegh, alle ansat på SDU, samt Helle Rørbech, ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU.

Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.

TAG ANSVAR -opgør med læringstyranniet af Iben Valentin Jensen er en personlig beretning om at elske folkeskolen, højskolen og lærerseminariet og komme til skade på gymnasiet, universitetet og university college. Det er også en faglig fortælling om forskellen på den individualiserede, akademiske kultur, managementkulturen og den folkelige fællesskabskultur. Men det er først og fremmest en politisk fortælling om at have og give modet til at handle og tage et ansvar. At insistere på at være en fagpersonlighed. ”Gid fanden havde taget det sidste årti. Hvordan kunne en flok embedsmænd slå en hel praksiskultur ihjel på nul komma dut? Pludselig var der kun foragt for, at pædagogisk praksis altid indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.” ”Folkeskolereformen er ikke et virkeligt, praktisk og pædagogisk projekt, da praksis i pædagogisk forstand er initieret af vilje, pligt og fornuft. Pligten som – i Grundtvigsk og Kierkegaardsk forstand – er en kærkommen, lystfyldt træden i karakter i forhold til den opgave, som mennesket har fået. Den opgave, som det er at realisere det almene, om end vi ikke kan vide, hvad det almene er. Det almene kan alene søges i selvbevidsthedens indtryk og udtryk; i erfaringen. Praksis kan ikke findes i folkeskolereformens videnskabelige, angelsaksiske empiri- og evidensforståelse, og denne dogmatiske videnskabsopfattelse gør ikke mennesket fremadrettet, innovativt og kreativt. Det gør alene den fundamentale, menneskelige frihed og det menneskelige ansvar.” ”På trods af at jeg var godkendt lektor, kunne jeg efterhånden ikke længere i min undervisning selv vælge litteratur, temaer etc. Den vurdering overlod ledelsen ikke længere til en lektorgodkendt kandidat i pædagogik, der fejlagtigt kunne tro, hun var en fagpersonlighed. Systemteorien erstattede nu den didaktiske faglighed.” ”Metoder kan højst virke i forhold til noget. Der findes ikke i sig selv metoder, der virker.” ”Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan til gengæld planlægge en synlig undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag.” ”I den pædagogiske praksis eller for den sags skyld alle faglige professioner hænger det faglige og det personlige uløseligt sammen. Det er simpelthen to sider af samme sag i et demokratisk og humant samfund.” ”Lad os genopfinde den folkelige bevægelse og insistere på, at folkets erfaringer og faglige begreber/teorier/videnskab mødes.” ”Mød mig på trappen til Christiansborg…”

Når elever arbejder med sproglige genrer i naturfag, får de en større viden om og forståelse for fagene. Og de bliver bedre til at læse og selv skrive fagtekster.Fagsprog i naturfag gennemgår de naturfaglige genrer (undersøgelse, klassifikation, argumentation osv.) og viser, hvordan læreren kan opbygge elevernes kendskab til sproglige mønstre og strukturer. Det indebærer for eksempel:analyser af naturfaglige teksters struktur, sprog og visuelle udtrykpræsentation af den systemisk-funktionelle sprogmodel som teoretisk grundlag for elevers aktive brug af fagsprogstilladsering på makro-, meso- og mikroniveau.Bogen gennemgår dernæst de sproglige ressourcer, eleverne skal beherske for at kunne skrive fagtekster i naturfagene. Desuden giver den læreren konkrete pædagogiske værktøjer til undervisning i læse- og skrivefaglighed.Fagsprog i naturfag henvender sig til læreruddannere og lærerstuderende, som skal planlægge, gennemføre eller deltage i naturfagsdidaktisk undervisning. Herudover kan naturfagslærere, læse- og naturfagsvejledere i grundskolen og lærere i gymnasiet finde inspiration til, hvordan de kan styrke elevernes greb om naturfagene med et øget fokus på fagsprog.

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært. Indhold:Anne Kirketerp og Henrik Knoop:Motivation og frihed i pædagogikkenEinar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik: Angsten for at fejleHelle Bjerresgaard: Anerkendelse af elevens bidragMaja Nørgård Jacobsen: Mentalisering i klasserummetSøren Dupont: Atmosfære og relationer i skolen – grundlagt på fænomenologiPer Schultz Jørgensen: Selvstændighedsmotivet. At være undervejs til sig selvLouise Klinge: RelationskompetenceJan Tønnesvang: Psykologiske behov, motivation og vitaliserende miljøerJudy Gammelgaard: Lærerens empatiMalene Fink Ploug og Emma Rikhof: Motivation gennem elevinddragende undervisningTorben Nørregaard Rasmussen: ’Mening’ som motivationsfaktorJohannes Fibiger: Mestring, motivation og medieringKarsten Agergaard: Evalueringsformers betydning for motivationMette Pless: Unges motivation i udskolingen

Hvordan tilrettelægger man god voksenundervisning?Voksendidaktik er en brugsbog med inspiration til en moderne voksendidaktisk praksis, uanset om det gælder at planlægge, gennemføre eller evaluere voksnes læring.Bogen sætter samtidig de didaktiske og pædagogiske temaer ind i teoretiske rammer.Bogens emner:Didaktik i voksenundervisningenProfessionel kompetenceRefleksion i undervisningenVoksenunderviserens handlerumVoksnes læringKollegial vejledningOpgavevejledningDansk som andetsprogCooperative LearningAktionslæringDen eksemplariske voksenunderviserModstand i undervisningenKreative og innovative læringsrumDigitale medierMedialisering og voksnes læreprocesserI alt 16 forfattere bidrager til bogen. De har alle en nuværende eller tidligere praksis som undervisere på videregående uddannelser eller som konsulenter.Målgruppen er alle, der arbejder med uddannelse og undervisning af voksne.

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Projektbaret læring er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. På flere og flere af landets grundskoler stilles spørgsmål som: Bør vi implementere PBL? Hvordan kommer vi i gang med PBL? Hvordan designer man undervisning, som inddrager PBL og innovation? Hvad kan eleverne særligt lære ved at PBL integreres i undervisningen, og hvordan kan man undersøge, om det sker? Bogen giver dig og din skole et teoretisk og praktisk grundlag, der klæder jer på til at kunne besvare spørgsmålene. Yderligere beskrives samtidig et didaktisk ståsted som, på tværs af grundskolens mange faggrupper, kan fungere som et fælles sprog. De mange, sammenhængende modeller giver en værktøjskasse som, på trods af faglige forskelligheder, kan medvirke til at frigøre lærerteamets kreativitet, viden og diversitet. Bogen er til alle, der interesserer sig for børn, læring og kreativitet, f.eks.Lærere, der søger efter nye metoder til at arbejde med PBL, innovation og kreativitetLærerstuderende, der ønsker didaktisk indsigt i tankerne bag PBL, innovation og kreativitet.Skoleledere, som ønsker inspiration og didaktisk grundlag for implementering af PBL, innovation og kreativitet.En af grundskolens fornemste opgaver er ”… [at] udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskolens Formålsparagraf 1 stk. 2, 2019).Når du har læst bogen, kan du besvare spørgsmål som:Hvad er undervisning, der har fokus på PBL, innovation og kreativitet?Hvorfor er det vigtigt at implementere undervising med fokus på PBL, innovation og kreativitet?Hvordan planlægger og gennemfører jeg undervisning med fokus på PBL, innovation og kreativitet?Bogen bruger projektbaseret læring som ramme for beskrivelsen af en teoretisk, didaktisk og praktisk forbindelse mellem kreativitet, innovation og læring. Målet er, at du ved at læse og bruge bogen bliver bedre rustet til at designe og evaluere meningsfuld undervisning, der styrker elevernes faglige engagement og giver dem mulighed for at interagere med omverden, tage risici, udforske usikkerhed, undersøge egne ideer, øve og udvikle kreativitet og innovationskompetencer.Søren Peter Dalby Andersen, født 1980. Er uddannet folkeskolelærer og siden talentvejleder, PD i naturfagsdidaktik og Master innovation og ledelse på Aarhus Universitet og CBS.Har i de seneste 20 år arbejdet som folkeskolelærer, været del af en skoleledelse, kommunal konsulent, projektleder i Astra og didaktisk ekspert i OECD-projektet Future of Education and Skills 2030. Er i dag ansat hos Science Talenter og er medstifter af firmaet KlimaZirkus, som sigter mod at skabe fremtidige generationer med faglig viden, innovationskompetencer og motivation til at arbejde med bæredygtighed og klimaudfordringen.Søren Peter har modtaget:Den danske Verdensmålpris på folkemødet 2019Undervisnings- og kulturministeriets SpringfrøprisAnmeldelser:"Det er en yderst interessant og inspirerende udgivelse, som giver læseren lyst til straks at give sig i kast med PBL sammen med sine kolleger" (Lektøranmeldelse, DBC)"Bogen anbefales kraftigt til læreruddannelsens samling samt til lærerbiblioteker og ledelseshylder på grundskoler, der ønsker at arbejde med projektbaseret læring og innovation i en åben skole." (Lektøranmeldelse, DBC)

I Teopædopgaven præsenterer forfatter Peter Hobel sine bud på, hvordan man skriveren god teopædopgave. Den giver en introduktion til teopædopgaven som genre og viser, hvordan man arbejder fagligt funderet med den. Peter Hobel fortæller, hvordan skriftlighed kan styrke ens didaktiske refleksioner over egen og kollegaers praksis, og at dette arbejde bedst foregår i dialog og samarbejde med andre. Bogen er opbygget i to dele: produkt og proces. I produktdelen diskuteres de centrale elementer i teopædopgaven,og hvordan den er bygget op, mens procesdelen har fokus på forberedelsen op til selve opgaveskrivningen. Bogen henvender sig dels til kandidater, der står foran at skulle skrive teopædopgave, og dels til de mange aktører omkring kandidaten, der indtager forskelligevejlederroller. Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaberved Syddansk Universitet og forsker i fagdidaktik, skrivedidaktik og fagenes samspil. Han har væretcensor i teoretisk pædagogikum siden 2001 og formand for opgavekommissionen for opgaven i teoretisk pædagogikum siden 2012.

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er i det hele taget danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne også bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end dem de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.??????????????????????????????????????????????????? Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

I 10 døre til klasserummet præsenterer forskere ti temaer, som har betydning for det, der udspiller sig i klasserummet, når lærer og elever indtager det fælles rum: Klasserummets observationer * klasserummets historie * klasserummets koreografi * klasserummets arkitektur * klasserummets interaktioner * klasserummets dynamikker * klasserummets følelser * klasserummets medier * klasserummets modstand * klasserummets forandringer. 10 døre til klasserummet giver den lærerstuderende en række nye tilgange til at koble den teoretiske del af læreruddannelsen med egne observationer og personlige erfaringer i praktikforløbet. Antologien er dermed en værdifuld ledsager, der kan følge den lærerstuderende før og under praktikforløbene og helt frem til afslutning af bacheloropgaven.

To positioner har præget læringsdebatten de senest år: Læring skal redde os danskere i den globale konkurrence!Læring bør ikke måles og vejes! Det er endt i mudderkastning, fordomme og sniksnak. Men læringsdebatten bør ikke handle om at diskutere og kritisere, men om at bidrage til, hvordan man kan forstå selve kernen i al uddannelse: relationen mellem den under­visende lærer og den lærende elev.SDU-forsker Steen Beck mener, at vi bør finde seriøse og undersøgende måder at diskutere på. I Al den snak om læring har han derfor genlæst den klassiske læringsteori fra Vygot­sky og Piaget, som han krydser med de moderne positioner fra bl.a. Hattie og Biesta. Det åbner for en helt ny position: det socio-eksistentielle per­spektiv.Denne tredje vej fokuserer på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt på en vedvarende interesse for frihed og styring i under­visningen. Det baner vej uden om den fastlåste debat og viser hen til et perspektiv, hvor der er plads til selve læringen.Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdoms­uddannelserne, samt alle, der forsker i eller tager beslutninger på området.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab samt ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Han forsker i lærings- og undervisnings­teori, didaktik og elevers læreprocesser. Han har skrevet en lang række bøger.

Den tyske professor i opdragelsesteori og pædagogik Wolfgang Klafki har skrevet en sammenhængende didaktisk teori i moderne dannelsesteoretisk forstand. Bogen udfolder Klafkis grundsynspunkt: At al didaktisk udvikling nødvendigvis må bygge på dannelsesteori. Bogen rummer desuden helt nye didaktiske og metodiske overvejelser om undervisningens gennemførelse i skolehverdagen. Wolfgang Klafki har i danske pædagogiske kredse fået en lidt usædvanlig status. Han har i levende live med sin teori om den kategoriale dannelse opnået klassikerstatus på linje med Rousseau, Pestalozzi, Fröbel og andre store navne i pædagogikkens historie. Selv om Klafkis værk bygger på den klassiske åndsvidenskabelige teori, har han indkorporeret centrale aspekter fra nyere pædagogiske retninger i sin kritisk-konstruktive teori. Med de senere års tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering på fagligheden er Klafki efter flere år ´i kulden´ igen kommet ind i varmen. Klafki støtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering på fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker. I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al læring, men det er netop på baggrund af værdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningsløs.

Underviser du offentligt ansatte på efteruddannelseskurser eller grundniveau? Så er Virkemidler i voksenundervisning bogen til dig. To erfarne voksenundervisere deler ud af alle deres tips og tricks om, hvordan du skaber det bedst mulige læringsrum for og med dine kursister.Merete Hessel og Michael Juhl Fedders driver sammen firmaet Kompetence- og Konfliktinstituttet, hvor de udvikler metoder til træning af undervisere og gennemfører kompetenceudviklingsforløb for virksomheder – med stor succes på læringstilvækst og målopfyldelse.Virkemidler i voksenundervisning stiller skarpt på de faktorer, der er grund­læggende for, at voksenundervisning skaber læring. I bogen giver Hessel og Fedders en 7-trinsguide til at lykkes som voksen­under­viser. De kommer bl.a. ind på: velkomst, relationelle virkemidler, proaktivitet, imødegåelse af modstand, robusthedsfaktorer, læringsstile, motivation, visuelle virkemidler og meget mere.Bogen er skrevet til alle, der har ansvar for voksenundervisning samt til voksenundervisere. Fokus er særligt på de undervisere, der efteruddanner offentligt ansatte samt elever på grunduddannelser, som er målrettet jobs i den offentlige sektor.

KREATIVITET OG LÆRING er en oversættelse af den britiske lærings- og kreativitetsforsker Ken Robinsons bestseller Out Of Our Minds fra 2011. Robinson er internationalt anerkendt for sit arbejde, og hans veloplagte, provokerende og tankevækkende foredrag på TED’s konferencer i 2006 og 2010 er blevet set af flere hundrede millioner mennesker verden over. Robinsons bud på, hvordan kreativitet og læring hænger sammen, kan inspirere undervisere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Hans grundlæggende pointe er, at det er muligt at skabe undervisning og uddannelse, der giver folk lyst til at lære, gør dem klogere, mere innovative og gladere på samme tid. I 2003 blev han adlet af den britiske dronning for sin indsats, og i 2011 var han i Danmark for at modtage LEGO Prisen.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere.Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også.Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau.Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

Fagdidaktik i psykologi er en indføring i fagets didaktik til lærere på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Bogen består af både teoretiske og forskningsbaserede tilgange til psykologifaglig didaktik kombineret med en lang række praktiske ideer til, hvordan man som psykologilærer kan håndtere fagets udfordringer på konstruktive måder. Psykologi er et komplekst fag, der stiller såvel lærer som elev over for en bred vifte af udfordringer såsom:Hvad er fagets rolle i forhold til almendannelse?Hvordan tackler man etiske problemstillinger, når faget går tæt på?Hvordan formidler man teorier, undersøgelser og psykologiske metoder?Hvilke strategier træner bedst elevernes evne til at tænke kritisk?Hvordan evaluerer man undervisningen formativt?Hvordan håndterer man bedst de muligheder, som digitale læremidler rummer?Bogen udkommer i serien Didaktik. Bogens bidragydere er Magnus Riisager, Mette Morell, Jette Hannibal, Janne Toftgaard og Thilde Bo Schmidt.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

Læremiddellandskabet henvender sig til alle, der arbejder med læremidler i skolen: studerende på læreruddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser, undervisere, skolebibliotekarer, it-vejledere og skoleledere i grundskolen, læremiddelkonsulenter og lærebogsforfattere.

Spil og spildynamikker har til alle tider fascineret mennesker. Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Et godt spil indeholder interessante udfordringer og muligheder for selv at træffe valg. Alt sammen er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Der kan ligge og tillægges mange meningsfulde former for faglighed i et godt spil. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Nutidens unge vil langt hellere studere humanistiske fag end naturvidenskab, og det kan komme til at knibe med at rekruttere tilstrækkeligt mange fremtidige naturvidenskabsudøvere.De to kulturer, den naturvidenskabelige og den humanistiske, har imidlertid ikke altid været uforenelige som nu: For de gamle grækere, for middelalderens lærde, for renæssancens store mænd ville denne skelnen have været meningsløs. For romantikkens store ånder ikke mindre - f.eks. så fysikeren H.C. Ørsted store åndelige sammenhænge i naturen.Den spontane, naturlige måde at forstå vores fysisk-biologiske omverden på er på mange måder uforlignelig med den naturvidenskabelige.Kirsten Paludan kommer i denne bog med en række eksempler på denne uforlignelighed fra både hverdagen og litteraturen, og diskuterer dens konsekvenser for de naturvidenskabelige fag.Lærere på alle niveauer, som gerne vil forstå, hvor og hvorfor alle deres elever har vanskeligheder med fysik, kemi, biologi etc., kan drage nytte af bogens eksempler og de konklusioner Kirsten Paludan kommer frem til. Bogen har også et bud til dem, der uddanner fremtidens lærere, og til dem, der tilrettelægger landets uddannelsespolitik.

Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.

I 'Læringens DNA' tager Tomas Pødenphant Lund dig med ind i læringens maskinrum og udforsker de mekanismer, der driver vores evne til at lære. Kan vi skabe superlæring? Bogen bygger på den nyeste forskning inden for kognitiv psykologi og præsenterer konkrete strategier til at skabe læringsmateriale, der virker – og afliver samtidig en række sejlivede myter om læring.Du lærer, hvordan hjernens flaskehalse – fra opmærksomhed og engagement til forståelse og hukommelse – kan overvindes. Med begreber som 'den selvlærende hjerne' og 'katastrofal glemsel' giver bogen dig en dybere forståelse af, hvordan du skaber optimale betingelser for læring.'Læringens DNA' er en guide til læringsdesign for alle, der arbejder med didaktik. Uanset om du udvikler digitale læringsforløb, planlægger klasseundervisning eller skaber træning til virksomheder, giver bogen dig praktiske værktøjer til at skabe engagerende og effektive læringsoplevelser.Bogen inviterer dig til at udforske, hvordan vi mennesker lærer, og hvordan du kan udvikle læring, der både fanger og fastholder – og efterlader dig med værktøjer, der gør komplekst stof tilgængeligt for enhver."

Bliv klog på de muligheder og udfordringer, man som lærer kan stå overfor i en mangfoldig grundskole og et mangfoldigt samfund. Denne bog handler om kultur, sprog og de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er knyttet til undervisning som følge af den vedblivende sproglige og kulturelle mangfoldighed. I bogen finder du en række konkrete cases, der diskuteres i lyset af den nyeste forskning.Med fokus på flersprogethed og interkulturelle didaktiske overvejelser i forbindelse med flersprogede elever og skole-hjem-samarbejde bidrager bogen til en helhedsorienteret forståelse af den mangfoldige skole.Bogen består af tre dele, der går i dybden med:Undervisning i det mangfoldige klasserum – en didaktisk undersøgelse og analyse af tre undervisningseksempler og en diskussion af den interkulturelle didaktiks nødvendighed.Flersprogethed som et grundvilkår – om undervisning og den interkulturelle didaktik fra en sprogvidenskabelig vinkel med særligt fokus på sprogpædagogik, flersprogede elever og sproglig mangfoldighed som ressource.Minoritetsforældre i centrum – hvordan skole, lærere og forældre via samarbejde kan udvikle og styrke den mangfoldige skole.Bogen er skrevet af forskere ved Syddansk Universitet og henvender sig til lærerstuderende, lærere og andre fagprofessionelle i og omkring grundskolen. I læreruddannelsen kan den anvendes i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om den mangfoldige skole tages op.

Kan man sætte erkendelse og nytænkning på skemaet? Handlekompetent hjælper dig til at styrke din undervisning og klæde eleverne på til at handle på de udfordringer, der findes i en usikker verden."Læreren skal være uvidende". Ordene stammer fra den franske, pædagogi­ske filosof Jacques Rancière. Pointen er, at læreren i dag typisk forfalder til at formidle ’færdig’ viden frem for at give plads til erkendelse og ny­tænkning.Handlekompetent handler om netop det: Hvordan man som lærer og underviser kan give vores børn og unge kompetencer til at handle i den verden, vi efterlader dem, fuld af kriser og usikkerhed. Næppe nogen ved deres fulde fem vil kunne finde på at argumentere for det modsatte. Alligevel er der langt fra nutidens uddan­nelsessystem til et, der giver plads og tid og har rutiner og rammer, der understøtter denne form for læring og undervisning.Det kræver pædagogisk og didaktisk indsigt hos lærerne at kravle frem fra forsvarsværket af PowerPoint-slides og stole på, at eleverne kan lære noget af at erfare frem for ved at blive formidlet til. Noget, som mange lærere ikke føler sig rustet til.Heldigvis er det noget, man kan lære at blive god til. Gennem konkrete modeller, øvelser og masser af eksempler viser Handlekompetent, hvordan din under­visning kan blive mere verdensvendt. Du skal som lærer og underviser turde kaste dig ud på dybt vand og have tillid til, at det er til elevernes bedste. Lad dig ikke skræmme, men se det som et tegn på, at der er noget her, vi har brug for at få forløst.Rune Valentin Hansen er specialkon­sulent ved VIA Udannelsesakademi. Jeppe Læssøe er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.