Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Graviditet

Her finder du spændende bøger om Graviditet. Nedenfor er et flot udvalg af over 77 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En kærlig håndsrækning til nybagte mødre
    af Cana Buttenschøn
    122,95 - 247,95 kr.

    Det er kæmpe stort, vidunderligt og fantastisk at skulle have et barn. Men pludselig står du med en baby i armene og hvad så? Når du har født, kommer barslen væltende med søvnmangel, amning, enorm lykke og stor usikkerhed, lortebleer og en krop, som ikke ligner sig selv. Og hvordan var det nu lige med det der parforhold? Cana Buttenschøn tager dig med rundt i alle afkroge af barselslivet de første 40 uger EFTER, du her blevet forælder. Fra babyens trivsel, ernæring og søvnrytmer til dét at finde de rette ben at stå på som nybagt mor. For tiden på barsel er lige så benhård, som den er rosenrød og babyduftende. 40 uger efter giver dig gode råd, vejledning, opbakning og personlige anekdoter, så du kommer allerbedst fra start på dit nye liv som mor. Cana Buttenschøn er mor til to drenge, uddannet jordemoder og arbejder i dag som blogger, hvor hun skriver varmt og uhøjtideligt om livet med børn.

  • - Alt det du i virkeligheden skal vide om din graviditet
    af Cana Buttenschøn
    122,95 - 247,95 kr.

    De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.

  • af Vibeke Manniche
    157,95 - 224,95 kr.

    Alt om barnet er klassikeren til enhver familie. I bogen finder du svar på et væld af de spørgsmål, som naturligt dukker op i forbindelse med en graviditet, fødsel og barnets opvækst.Vibeke Manniche har sørget for, at bogen er opdateret med den nyeste viden, ligesom bogen er spækket med gode råd om alt fra opdragelse til sikkerhed i hjemmet og forebyggelse samt behandling af barnets sygdomme.Læs bl.a. om :• Graviditet og fødsel• Det nyfødte barn• Amning og modermælkserstatning• Gode sovevaner• Sund kost til det lille barn• Sol og sundhed• Barnets udvikling• Vaccinationer• Undersøgelser hos lægen• Leksikon med barnets sygdomme• Regler for smitsomme sygdomme i dagpasningen• Førstehjælp til børnVibeke Manniche er læge, phd, og selv mor til to børn. Vibeke Manniche er kendt fra TV, Radio samt artikler i aviser og blade. Vibeke Manniche har skrevet et væld af bøger for og om børn, og er en flittig underviser og foredragsholder.--------------------------------------------------------------------------------

  • af Cana Buttenschøn
    122,95 - 192,95 kr.

    Man siger, at kvinder er skabt til at kunne føde. Det er også rigtigt, men det er altså sjældent noget, vi bare lige gør. En god fødsel kan hjælpes rigtig godt på vej, og det gør en forskel, at man ved, hvad man går ind til, og tager stilling til, hvordan man vil forholde sig til både det mere lavpraktiske og de måske overvældende og uforudsigelige ting. Hvad kan du forvente? Hvordan kommer det til at forløbe? Er der noget du og din partner, hvis du har sådan én skal være særligt opmærksomme på, både før, under og efter fødslen? Ja, ja og ja, selvfølgelig er der det. Men først og fremmest, glæd dig, og gå til det med et åbent sind. Det bliver en fantastisk og livsbekræftende oplevelse, uanset om det så bliver derhjemme, i bilen, ved akut kejsersnit eller i et badekar på en fødestue. Jordemoder og blogger Cana Buttenschøn hjælper dig med sin vanlige humor og ærlighed gennem de trængsler, glæder og små vanvittige øjeblikke og situationer, der typisk opstår under en fødsel og du kan godt!

  • af Julie Dam Andersen
    187,95 kr.

    Min graviditetsdagbog er skrevet af den anerkendte forfatter Julie Dam Andersen. Denne bog, der blev udgivet i 2019, er en dybdegående guide og personlig fortælling om graviditet og de mange oplevelser, der følger med. Genren er en blanding af personlig fortælling og vejledning, hvilket gør den relevant for både førstegangsgravide og dem, der har oplevet det før. Med sin ærlige og jordnære tilgang til emnet, gør Julie Dam Andersen læseren i stand til at forstå og værdsætte hver eneste del af graviditetsrejsen. Bogen blev udgivet af WITHWHITE, en forlægger kendt for deres dedikation til at udgive bøger af høj kvalitet, der inspirerer og oplyser deres læsere. Min graviditetsdagbog er ingen undtagelse og er en must-read for enhver, der ønsker at forstå og navigere i den vidunderlige verden af graviditet.

  • - Vidunderligt vanvittige gåder om dit nye liv som mor
    af Mette Søberg
    167,95 - 192,95 kr.

    Bogen Morgåder er en samling af ærlige, humoristiske og tankevækkende gåder om livet som mor. Bogen kommer omkring en masse af de temaer og dilemmaer, som moderskabet rummer:Hvornår fatter du for eksempel, at du er blevet nogens mor? Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn? Hvad skal du overhovedet med en mødregruppe? Hvad gør du, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid? Eller hvad nu, hvis du bliver taget på fersk gerning i at curle dit barn? Eller måske pludselig mærker et savn, efter tiden før du blev mor? Det er den slags gåder og deres løsninger, blandet med en masse anekdoter og pinlige historier fra det virkelige liv som mor, du vil blive præsenteret for i bogen.Bogens formål er at få mødrene derude til at grine af sig selv. Drømmen om at blive mor kan hurtig forvandle sig til en lang krise over, hvor benhårdt det til tider kan være. Og selvfølgelig er det hårdt, men den bog er for længst skrevet. Morgåder vil i stedet hylde, hvor vidunderligt vanvittigt moderskabet er. Den vil få mødrene til at grine, måske fælde en tåre og huske på, at livet som småbørnsmor er et kort og unikt øjeblik af et helt liv.Om forfatterMette SøbergMette er mor til to, godt gift, bosat i provinsen og autodidakt ekspert i moderskabet og livet som børnefamilie. Hun har de seneste år zappet rundt mellem barsel og hjemmepasning af sine børn. Hun har altid drømt om at blive forfatter. Først da moderskabet ramte hende, fandt hun ud af, hvad hun virkelig brændte for og var dygtig til: nemlig at se det sjove og vidunderlige i, hvor vanvittigt det er at være nogens mor. Hun brænder for at vise andre mødre, at de ikke er alene med de tanker og følelser, der knytter sig til moderskabet, og at det hele bliver lettere, hvis man formår at grine af sig selv.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976
    af Tove Ditlevsen
    387,95 kr.

    Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

  • af Anne Ruby
    230,95 kr.

    I JORDEMODERENS GUIDE TIL DIN HJEMMEFØDSEL tager jordemoder Anne Ruby dig med hele vejen rundt om hjemmefødslens både praktiske, faktuelle og følelsesmæssige sider. Hjemmefødsler bliver mere og mere udbredte i Danmark, og Anne Ruby er fortaler for at gøre fødsler til en mindre hospitalspræget oplevelse, så den naturlige fødsel kan forløbe trygt i rolige rammer. For alle kvinder i Danmark har en lovsikret ret til at føde derhjemme med assistance fra en jordemor. Anne Ruby hjælper dig med forberedelsen, så også du kan tage imod dit barn i hjemlige omgivelser.

  • - Detaljerede beskrivelse af, hvad der sker med den gravide og tvillingerne i maven - uge for uge hele graviditeten igennem
    af Joan Tønder Grønning
    127,95 kr.

    "UGE-for-UGE-kalender" - til dig, der venter tvillinger.Kalenderen fortæller i detaljer om, hvad der sker med både den gravide og tvillingerne i maven - uge-for-uge - hele graviditeten igennem.Ved hver graviditetsuge kan man læse om, hvor store tvillingerne er lige nu, og hvilke organer der er udviklede. Fx 'vokser' fodaftryk gennem hele kalenderen i takt med, at børnene gør det samme.Kalenderen beskriver også, hvad der sker i den tvillingegravides krop, og hvilke undersøgelser, hun løbende får tilbudt graviditeten igennem.Man kan også følge billeder af en tvillingemave, som den vokser graviditeten igennem. Der er også plads til at notere vigtige øjeblikke og personlige tanker samt indsætte mavebilleder eller scanningsfotos, så kalenderen kan blive en helt personlig mindebog.Uge-for-uge-kalenderen er en god anledning for hele familien til at følge med i alt det vidunderlige, der sker i den kommende tvillingemors mave.Kvaliteten af det faglige indhold er sikret af kompetente fagfolk på tvillingeområdet som fx overlæge Kirsten Søgaard, jordemoder Lene Skou Jensen samt embryolog og læge John Chemnitz. Forfatteren har også skrevet "Bogen om Tvillinger 0-10 år" og "Bogen om Allergi" http://www.tekstxpressen.dk

  • - en søvnløst (k)ærlig fortælling om det første år
    af Majbritt Maria Lundgaard
    157,95 - 192,95 kr.

    Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.Hvad stiller man op med et ægte barn?Med sig selv?Sit parforhold og selvopfattelse?Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?Gør kroppen?Evnen til at holde på tis?Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.

  • - 10 naturlige trin til at få et sundere barn – også for mænd
    af Charlotte Bech
    87,95 kr.

    Det handler ikke om selve det at blive gravid. Det handler om at få et sundt barn. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at øge muligheden for at få et sundt barn. Faktisk skal du starte i rigtigt god tid før graviditeten med at klargøre kroppen, og derfor er bogen her beregnet til sunde og raske mænd og kvinder, der har tiden foran sig. Du kan klargøre kroppen før graviditet ved simpelthen at følge de 10 trin her i bogen.De 10 trin guider dig til en række justeringer af din måde at spise og leve på, så du kan opnå et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin, med komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, normalisering af vægt, yoga, meditation, massage, dufte, lys og musik. Alle dele er med til at øge muligheden for at få et sundt barn, uanset om du er mand eller kvinde. Her står alt det, som mange ellers først finder ud af, når det er for sent omkring 40-års alderen. Fx at kvinden kun har et begrænset antal æg, som gradvist bliver brugt op for hver menstruation, så der omkring 35-års alderen kun er få tilbage. For eksempel at sædcellernes kvalitet påvirkes af mandens alder, af kemikalier i vores mad og miljø, samt af wifi. Derfor er det bedst at blive gravid, når man er på sit kønshormonelle højdepunkt i 20’erne, og ikke ideelt at udskyde det til efter uddannelse, økonomi og luksusbolig.Går man i gang med de 10 trin i god tid, vil det øge muligheden for, at graviditeten bliver sundere, fødslen lettere, og først og fremmest at barnet bliver strålende sundt. At det bliver roligt, sover om natten og spiser om dagen, så de nybagte forældre kan få deres nattesøvn hver nat og opleve efterfødselsperioden som en dejlig, positiv og smilende tid med masser af overskud. Hvor kvinden får sin ungpigefigur tilbage igen, hvor kærligheden blomstrer og lykkefølelsen breder sig i hele familien.Om forfatterenLæge Charlotte Bech er foredragsholder og kursusleder, med en baggrund som læge for gravide og fødende kvinder i Tennessee USA, inden for mavetarmkirurgi på Gentofte Amtssygehus, samt intern medicin på Rigshospitalet. Som erfaren læge med særlig klinisk ekspertise inden for graviditet og fødsel supplerer hun det bedste fra den gængse lægevidenskabelige behandling med veldokumenterede naturlige behandlingsmetoder, som kost, livsstil, motion, yoga, meditation og Ayurveda (som anbefales af WHO). Læge Charlotte Bech arbejder med kursister, der ønsker at klargøre kroppen før graviditet med dokumenterede naturlige metoder.

  • af Lydia Hauenschild
    137,95 kr.

    Julius skal have en lillesøster.Mors mave er meget tyk.Julius tror, der er en bold derinde, men mor forklarer ham, det er en baby, som vokser inde i hendes mave.Da babyen er kommet, græder den tit, men Julius ved lige, hvad hans lillesøster har brug for.Han er en rigtig god storebror. Denne pap-billedbog kan bruges til at tale om, hvordan det er at få en lillebror eller lillesøster, og henvender sig først og fremmest til børnehavebørn i familier, hvor en lille ny er på vej. Bogen lægger op til samtale om det at skulle være storebror/storesøster. Man kan også tale om, hvordan barnet vokser i maven, og hvorfor babyen græder og sover meget i den første tid efter fødslen. At blive storebror/storesøster kan vække positive såvel som negative følelser i et barn; sidstnævnte især når babyen hyler og tager al fars og mors tid og opmærksomhed. Det er relevant at tale med sit barn om dette og også anerkende de negative følelser.

  • - Fødselsforberedelse og smertelindring med akutryk – alle kan lære det
    af Catrine Saramarie Marcussen
    94,95 - 107,95 kr.

    Lær, hvordan du kan give den gravide akupressur på de punkter, der er designet til at give en hurtigere, mindre smertefuld og ukompliceret fødsel. Akupressur som fødselsforberedelse hjælper bækkenets led og muskler med at skabe vej for det lille barn. Det modner livmodermunden til at åbne sig, giver kvinden ro i krop og sind og giver kræfter til den store opgave, som en fødsel er. Lær også et par simple tricks til at afspænde spændte muskler ved hjælp af rebozomassage, der bruges med stor effekt til at få barnet placeret korrekt i bækkenet. Under fødslen:Man kan med stor fordel også anvende akutryk under fødslen, fordi det både virker smertelindrende, afslappende, styrkende, beroligende osv. Der er akupressur-punkter, der er designet til at smertelindre, dæmpe blodtryk, lindre kvalme, give ny energi, sætte gang i eller ro på veer, alt efter behov. Således har partneren en brugbar metode til at afhjælpe de forhindringer, der kan opstå undervejs, så behov for medicin og andre indgreb minimeres eller helt undgås. Efter fødslen:Akupressur kan bruges, hvis der er behov for fx at løsne en fastsiddende moderkage, hjælpe amningen i gang, mindske blødning, genfinde roen eller give bedre søvn. Om forfatteren: Catrine Saramarie Marcussen er uddannet bevægelsespædagog fra Gotvedinstituttet og akupunktør fra Nordisk akupunkturuddannelse. Har 23 års erfaring som underviser og foredragsholder om krop, bevidsthed og sundhed set med lidt andre øjne. Heraf 10 år som underviser i ­motion for gravide, fødselsforberedelse og efterfødsel.Siden 2010 har Catrine drevet akupunkturklinik, hvor hun hjælper mange kvinder og par med fertilitetsproblemer samt giver gravide fødselsforberedende akupunktur.

  • - Forstå dit barn før det kan tale
    af Lea Letén & Naja Bach Leegaard
    165,95 kr.

    Brug babytegn, så dit barn føler sig set, hørt og forstået. Vil du vide, hvad dit barn tænker og føler, selvom det endnu ikke kan tale? Vil du lettere kunne forstå og imødekomme dit barns behov og give dit barn en smutvej til sproget? Så er babytegn lige noget for dig. I denne bog finder du 80 af de bedste begynderbabytegn og en forældreguide, så I kan komme godt i gang med babytegn. Tegnene vil give dig og dit barn rig mulighed for at kommunikere bredt, før det talte sprog gør det muligt. Babytegn er primært for børn i alderen 0-2 år, men alle børn, der af en eller anden grund har et unuanceret sprog, kan have glæde og gavn af at bruge tegn til at understøtte indlæringen af det talte sprog. Lær dit barn både ord og tegn ved at gå på opdagelse i Lea Leténs søde og sjove illustrationer, og støt derved dit barns sprogstart. Prøv også om I kan finde den lille mus og den lille nisse, som Lea har gemt, på hvert opslag.Hvordan bruger man babytegn?Babytegn bruges sammen med det talte sprog. Derfor skal tegnene altid bruges sammen med ord og gerne mange af dem. Tegnene er symbolske. Det betyder, at de ligesom ord, symboliserer noget, også i dettes fravær. Tegnene i denne bog tager udgangspunkt i tegnene fra Tegn til tale. Enkelte er dog forenklet, så de passer til det lille barns motorik. Naja Bach Leegaard er pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Hun er ekspert i babytegn og har brugt babytegn i sit virke som pædagog og cand.pæd.psyk. og privat med sine to børn. Naja står desuden bag instagramprofilen @babytegnfordemindste.

  • - Donor, mor og barn – min egen kernefamilie
    af Anne Nim Pedersen
    137,95 - 157,95 kr.

    At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. Bogen tager afsæt i beslutningen om at blive forælder selv og processen, der følger – med høj vægt på forfatterens tanker og oplevelser undervejs. For Anne Nim Pedersen var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var simpelt. Ville hun have børn eller ej? Det ville hun. Først ved sidste IVF-forsøg på Rigshospitalet – efter at have været tilknyttet fertilitetsklinikken i to et halvt år – stod hun i april 2016 som 38-årig med en positiv blodprøve. I 2017 er der 37 registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Bogen rejser nogle af de spørgsmål, der er forbundet med beslutningen om at blive forælder alene. Forfatteren berører de tanker og udfordringer, som mange kvinder, der vil have børn, i dag står med. Lykkes det? Hvad hvis det gør, og hvad hvis det ikke gør? Når graviditeten så endelig er en realitet, kommer spørgsmålene også. Bekymringen/angsten for livet alene med barn. At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn. Bogen er en personlig beretning tilsat fakta og interviews med læger, sygeplejersker, en familieadvokat og en psykolog. Kvinder der står i en situation, hvor de overvejer, om de skal kaste sig ud i en familieform som selvvalgt solomor, kan bruge bogen som et opslagsværk, og både familier, venner, kolleger og personer i sundhedsvæsenet kan få udbytte af at læse med. Om forfatterenAnne Nim Pedersen (født 1977) er uddannet journalist og arbejder med PR i TV2’s kommunikationsafdeling. Hun er adopteret fra Korea, enebarn og vokset op i Vejle. I januar 2014 trådte hun ind på Rigshospitalets fertilitetsklinik for første gang. I december 2016 blev hun mor til Anders Vincent. De bor sammen med katten Pernille i en lejlighed på Frederiksberg.

  • af Line Bak Rothstein & Kamilla Rønnestad
    215,95 kr.

    Næring og omsorg i efterfødselstiden.I Mad og mødreomsorg genoplives de gamle nordiske traditioner for at bringe fokus tilbage på nærende og helende kost, samt ritualer til den gravide og nybagte mor, i en kærlig, informativ og fagligt velfunderet bog.Lær at planlægge din efterfødselstid med hjælp, omsorg, snacks og mad; få overblik over de bedste og mest nærende ingredienser til dit køkken; få opskrifter på mælkestimulerende ammesnacks og jernholdige simreretter, som er essentielle for den helende periode efter en fødsel.Line Bak Rothstein og Kamilla Rønnestad tager udgangspunkt i lokale råvarer af høj kvalitet ud fra en holistisk tilgang til sundhed, miljø og naturen omkring os. Og med inspiration fra efterfødselskulturer verden over.Dyk ned i et varmt og empatisk univers, hvor du kan blive inspireret til at ære og nære dig selv, eller andre mødre, før og efter en fødsel.Bogen er et direkte svar på de seneste 5 års omsorgsrevolution, hvor det har åbenbaret sig at der (igen) er brug for en anderledes holistisk tilgang til omsorg - fra sundhedspersonalets forhold, fødendes rettigheder til anderkendelsen af nybagte forældres behov for at kunne yde barnet optimal omsorg.Som noget helt nyt fokuserer bogen ikke kun på den nyfødte babys ve og vel, men også specifikt på de nybagte forældres trivsel.Line Bak Rothstein (f. 1992) er BA i idéhistorie og selvlært kok og værtinde. Hun har altid arbejdet med mad, enten i marken eller i køkkenet og er optaget af, hvordan mad kan bruges til at sprede omsorg. Kamilla Rønnestad (f. 1990) er uddannet i ernæring og sundhed med særlig interesse for sammenhængen mellem mad og mentalt helbred. Hun har baggrund som mad- og samfundsskribent og fra en række socialøkonomiske virksomheder.Sammen driver Line og Kamilla virksomheden Dea. Med inspiration fra smukke efterfødselstraditioner fra hele verden udvikler Dea mad, der er skræddersyet til at yde omsorg til den nybagte mor. De drømmer om, at alle nye mødre skal få al den næring, støtte og hvile, de behøver, for at komme sig efter en fødsel. Og at vi alle skal blive bedre til at yde omsorg for hinanden gennem nærende mad.

  • - Graviditet, fødsel og den første barselstid
    af Ranka Skak
    207,95 - 237,95 kr.

    En tryg begyndelse kan hjælpe den gravide kvinde trygt igennem graviditet, fødsel og den førstebarselstid. Med udgangspunkt i forskning, interviews med jordemødre og personlige erfaringer fra egen praksis henvender Ranka Skak sig direkte til den moderne, selvstændige kvinde, der vægter sin egen og sit kommende barns fysiske og psykiske sundhed højt, og som værner om sin autoritet som fødende. Første del af bogen forbereder læseren på graviditeten og fødslen og giver bl.a. indblik i viden om det sansende foster, og hvordan der kan skabes en stærk forbindelse med barnet allerede i fosterstadiet. En god fødsel handler om trygge rammer og relationer, og i bogens anden del præsenteres emner som valg af fødested og -stillinger samt mulige indgreb. Desuden styrkes den fødendes tro på egne evner gennem en beskrivelse af kroppens og sindets iboende fødselsfærdigheder, som kan minimere smerten og hjælpe fødslen fremad. Sidste del har fokus på barselstiden, tilknytningen til den nyfødte og det vellykkede ammeforløb.Bogen er illustreret med smukke tegninger af Charlotte Clausen samt bokse med konkrete råd, eksempler og øvelser.

  • - En humoristisk fortælling om graviditeten uden filter
    af Mie Møller Storm
    137,95 kr.

    Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid?Så er Overlevelsesguide for gravide bogen for dig.Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortæl- ling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold.Overlevelsesguide for gravide er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul?Om forfatterenMie Møller Storm er født i 1987, er mor til to troldebørn per april 2018 og bor i Roskilde- området med sin mand. Mie arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. Mie udgav i 2018 bogen Politisk ukorrekte råd til mødre. Den blev til på baggrund af en række små råd, som hun havde skrevet til en veninde, der netop var blevet mor. Den yderst humoristiske stil med små krusedulletegninger fortsættes i denne nye udgivelse.

  • - Lindrende teknikker til fødslen, der styrker fødselssamarbejde mellem den gravide og hendes partner
    af Tina Winther & Signe Hasseriis
    157,95 kr.

    10 er det antal centimeter, som kvinden skal åbne sig, inden hun kan føde sit barn. Det er også det antal centimeter, som barnet skal bevæge sig ned gennem fødselskanalen, før det kan se dagens lys. Derfor er det vigtigt for den gravide og hendes partner at få en forståelse for de 10 cm, inden fødslen starter.Bogen 10 cm er skrevet til de kvinder og deres partnere, der gerne vil være bedst muligt rustet til at komme godt og trygt igennem en fødsel. Den er til dem, der ønsker at vide, hvad der helt konkret sker i og med kvindens krop fra fødslen begynder, til barnet ligger trygt på sin mors bryst. Bogen tager udgangspunkt i den psykoprofylaktiske tilgang til fødselsarbejdet, hvilket er en meget anerkendt metode, der har været brugt igennem årtier. Denne tilgang har de to forfattere, jordemødrene Tina Winther og Signe Hasseriis, videreudviklet, og på deres Mamaprofylax-kurser rundt omkring i Danmark har flere tusinde kvinder og deres partnere nu tillært sig denne meget roste metode til brug under fødslen. Ved at læse denne bog bliver den gravide og hendes partner – som med denne tilgang spiller en meget central rolle – klogere på fødselsarbejdet fra start til slut. Tina Winther og Signe Hasseriis guider den gravide og hendes partner gennem fysiske og mentale øvelser, som de to kan træne sammen under graviditeten og gøre brug af under fødslen. De simple øvelser giver den gravide og hendes partner en vigtig og afgørende tillid til kroppen og dens formåen, og de to lærer at samarbejde som et stærkt og fortroligt team, hvilket er afgørende for at opnå en god og tryg fødsel. Om forfatterne Tina Winther er oprindelig uddannet pædagog og har siden 2009 arbejdet som jordemoder. Hun er indehaver af Mamaprofylax, som hun har formidlet siden 2011, hvor der tilbydes fødselsforberedelse til gravide og deres partnere i København og Århus. Signe Hasseriis er uddannet jordemoder fra 2012 og har det meste af sit jordemoderliv arbejdet på Hvidovre Hospital, men også i Norge og ad flere omgange i Grønland. Derudover har hun været underviser hos Mamaprofylax siden 2014. Hun brænder for formidling og for at skabe en større forståelse for fødselsarbejdet hos kommende forældre. Hun arbejder både med graviditetsundersøgelser og varetager fødsler på hospitalet samt ved hjemmefødsler.

  • - Til barndomsminderne
    af Julie Dam Andersen
    227,95 kr.

    Barnets bog A5 er en charmerende og tankevækkende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Julie Dam Andersen. Denne bog, der blev udgivet i 2020, er en skattekiste af historier og oplevelser, der vil røre ved hjertet af enhver læser. Genren for denne bog er lidt svært at sætte i bås, da den har elementer af både fiktion og non-fiktion, hvilket gør den til en unik læseoplevelse. Julie Dam Andersen har med sin skarpe pen og evne til at fange læserens opmærksomhed, formået at skabe en bog, der er både underholdende og oplysende. Barnets bog A5 blev udgivet af WITHWHITE, en forlag der er kendt for deres høje kvalitet og dedikation til at bringe de bedste bøger til læserne. Denne bog er ingen undtagelse og er et must for enhver bogelsker.

  • af Liv Winther, Bea Fagerholt & To the Moon Honey
    230,95 kr.

    Baby Bump er en hyldest til den gravide kvinde og moderfællesskabet. Igennem en række interviews fortæller markante kvinder som Stephanie Gundelach, Caroline Bille Brahe, Emily Salomon, Lærke Bagger og Rebecca Laudrup ærligt om den helt særlige tid, det er at være gravid. Vi hører om fertilitetsbehandlinger, sorgen ved spontane aborter, og når graviditeten ikke er ren lykke, og vi kommer tæt på tanker om fødslen, kropsidealer og tøjkriser. Desuden får vi deres bedste tips til graviditetsjeans, beautyprodukter, kosttilskud og skoene, der har båret dem i ni måneder.Bogen er smukt illustreret og skabt i samarbejde med sitet To The Moon, Honey og stifterne Liv Winther og Bea Fagerholt.

  • af Janne Hejgaard
    177,95 kr.

    Hvorfor kilder det så dejligt, når jeg rører ved min tissemand?Hvorfor må jeg ikke snakke om det?Hvad betyder fisse?Hvorfor kommer der blod ud af min mors numse?Hvordan bliver de små børn lavet?Børn er seksuelle væsner, men med en anderledes seksualitet end de voksne. De voksnes frem­mede og ufor­stå­e­lige seksualitet møder børnene overalt. På plakaten ved busstoppestedet, på forsiden af magasinet ved kassen i supermarkedet, som graffiti i det offentlige rum og i tv og film. Børn ser, undrer sig, og spørger – måske! Når de gør, skal de have svar på deres spørgsmål – de rigtige svar.Måske har de voksne, de kan spørge. Måske ikke.Det kilder! er lavet til børn i begge situationer. Bogen fortæller om vennerne Johanne og William på 6-7 år, der leger sygehus og bliver kærester – men ikke kysse-kærester – og de forsøger at få svar på spørgsmål om sex, forplantning og køn hos forældre og søskende.Bogen er skrevet af Janne Hejgaard, som har 25 års erfaring med at skrive om sex for børn i alle aldre. Tegningerne er lavet af Jan Solheim, som har skabt et billedunivers, der gør det muligt for både børn og voksne at gå på opdagelse og hente netop de spørgsmål og svar, som svarer til den undren, som er aktuel for barnet lige nu.

  • - 280 særlige dage
    af Cana Buttenschøn
    217,95 - 257,95 kr.

    En graviditet varer i gennemsnit 280 dage. I løbet af de 280 dage gennemgår både din krop og dit foster en rivende udvikling. Du bygger et lille nyt menneske.Din graviditet er 280 tekster, en for hver dag i graviditeten, som beskriver alt det, der sker både med morens krop og med fosteret. Du bliver klogere på forandringerne i kroppen, de udfordringer, følelser og aha-oplevelser, det kan medføre, og bliver trin for trin ført igennem den udvikling, der starter med en udeblevet menstruation og ender med et nyfødt spædbarn.Cana Buttenschøn skriver med viden, humor og ærlighed om stort og småt: om udflåd, sex, krop og følelser, om usikkerhed, tvivl, mental styrke, refleksion og om det første spark, i det allerstørste (og første), der sker i et menneskeliv.Cana Buttenschøn er jordemoder, stifter af virksomheden Cana Care og forfatter til bestsellerne 40 uger efter, 40 uger inden, 40 ting du skal vide om din graviditet og Moderskabet – også når det gør rigtig ondt.

  • af Christina Ramskov
    197,95 - 217,95 kr.

    Sandheden er ude, flere mennesker har set magiske væsner, og denne gang kan hverken det magiske råd eller Dicverum fjerne det. Den magiske verden må nu tage et valg, lukke sig og gemme sig for mennesker eller komme frem i lyset. Men efter krigen i dragernes verden og en ny krig lige om hjørnet er det ikke nemt at tage et valg, som vil forandre livet for alle magiske væsner for evigt. Marias liv er vendt på hovedet igen. Især nu, hvor hun ikke kun skal fortælle sin familie og venner sandheden om, at hun er med barn, men også når flere og flere sandheder kommer frem, som Maria skal vælge, om hun skal handle på eller ej. Og hvilke konsekvenser kan det have for hendes barn, hvis hun ikke gør det? Et barn, som allerede har en fortid, før dets liv overhovedet er begyndt. Uddrag af bogen ”Måske hvis jeg havde opsøgt ham for at hjælpe i stedet for dig dengang, så havde verden set meget bedre ud for os alle. Men måske ikke, det er nemmere bare at acceptere, at selvom vi er skabt af det samme og bruger ord som søster og bror over for hinanden, så er det kun ord. Vi forstår ikke, hvad meningen er med dem, og derfor opfører vi os ikke som en familie. Men så igen, der er vel ikke et rigtigt billede af, hvad en familie er, den er vel, som man selv ser den. Dog vil jeg ikke ønske, andre havde en som min,” sagde Hekala roligt, imens de gik tilbage til rummet, hvor de andre ventede. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor på Amager. Til dagligt arbejde hun i Lidl, dog håber hun en dag at kunne leve af at være forfatter, samt at hendes bøger bliver oversat til andre sprog. Sandhedens begyndelse er hendes syvende bog i samme serie.

  • af Anna Grue
    117,95 - 200,95 kr.

    En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi. Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder - alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.Bogen er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

  • - Holistiske veje igennem graviditet, fødsel og barnets første år
    af Camilla willumsen
    192,95 kr.

    Som kommende eller nybagt mor eller far møder man masser af dogmer og automatreaktioner om, hvad der er såkaldt normalt, og hvordan man bør tackle udfordringerne i denne vigtige livsperiode. Men hvilken start ønsker du for dig og dit barn? Dit barn – dine beslutninger handler om, hvordan du i praksis kan tage din autoritet tilbage og begynde at stole på dine egne forældreevner. Bogen handler også om holistiske veje, der virker støttende igennem graviditet, fødsel og de første år derefter, så du har alle forudsætninger for at give dit barn en sund og blid begyndelse. Sundhedssystemet og svangeromsorgen er under pres, og samtidig er en ny fødselskultur under opblomstring. Med denne bog i hånden har du langt bedre muligheder for at navigere i de eksisterende offentlige og private tilbud, så du kan skabe et godt samarbejde med det sundhedspersonale, du møder, samtidig med at du, din familie og dit spædbarn kan få glæde af komplementær medicin og behandling.Alle områder belyses gennem forfatterens personlige erfaringer, og bogen indeholder tankevækkende indlæg fra en lang række empatiske fagfolk fra læger til psykologer og jordemødre. Dit barn – dine beslutninger tager fat på de mest aktuelle udfordringer, som gravide og nybagte mødre og fædre kæmper med i vores moderne samfund. Bogen byder ind med viden og helhedsorienterede perspektiver som et vigtigt supplement til den hjælp og information, forældre automatisk får, når de bliver gravide. Om forfatteren Camilla Willumsen (1985) er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur. Camilla var som helt ung igennem et længere sygdomsforløb og blev rask med hjælp fra kostomlægning og komplementær medicin og behandling. Hun har beskæftiget sig med dette felt lige siden. I 2016 startede hun Moderskaber.dk, hvor hun samarbejder med empatiske og helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og finde understøttende veje. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hun er gift og har to børn, der går på Steinerskole, og som er født henholdsvis på Rigshospitalet og derhjemme.

  • af Mads Mygind
    177,95 kr.

    Mads bliver ansat på en højskole. Det er hans første arbejdsplads og han forsøger at navigere i mødet med kollegerne, eleverne og de uskrevne regler. Derhjemme har Mads og hans kæreste en længsel efter at blive forældre. Det lykkes ikke og en langvarig fertilitetsbehandling tager sin begyndelse. I min hule hånd er en fortælling om at være menneske i forskellige relationer: På arbejdspladsen, i parforholdet og i hospitalsvæsenet. Og ikke mindst: I sit eget selskab, hvor tvivlen og håbløsheden er størst. Bogen består af en række rørende, absurde og humoristiske digte, der tilsammen udgør den poetiske fortælling.Mads Mygind (f. 1984) debuterede med Før vi har set os omkring (nomineret til Munch-Christensens debutantpris) i 2011 og I min hule hånd er hans syvende udgivelse, den anden på Kronstork.

  • - Kærlige erklæringer til din baby
    af Bolette Ilskov Borgvardt
    50,95 - 75,95 kr.

    Kæreste du ... er tænkt som en hjælp til at komme i kærlig kontakt med din baby både under graviditeten og efter fødslen. De små tekster fokuserer på positive følelser og spirende forvent­ ninger til jeres kommende liv sammen. Bogen kan således være med til at skabe tryghed i alt det usikre, som typisk også er en del af livet som vordende og nybagt forælder. Bogen indeholder kærlige erklæringer, der kan læses højt for din baby. Med erklæringerne får du som forælder en stemme og nogle ord foræret, som kan komme jer begge til gavn. Når du beskriver for din baby, hvordan du vil være i din forældrerolle, er det med til at skabe tryghed hos jer begge. Der er i bogen også lavet plads til, at du kan skrive dine egne kærlige erklæringer til din baby. Der er forskningsmæssigt belæg for, at fosteret allerede tidligt i maven sanser mors følelser og derfor har gavn af at mærke ro og kærlighed i det fælles system. Kæreste du ... henvender sig til kommende og nybagte forældre og er en oplagt gave til babyshower og barselsvisit. Om forfatteren Bolette Ilskov Borgvardt har en kandidatgrad i pædagogik, er uddannet lærer og mindfulness-instruktør. Hun har gennem hele sit arbejdsliv været optaget af at skabe gode rammer og udvikling for de mennesker, hun arbejder med. Under graviditeten med hen- des søn opstod behovet for at dyrke den kærlige forbindelse imellem dem, og denne bog blev til.

  • - En fortælling om håb
    af Rikke Skov Jørgensen
    147,95 kr.

    ”Det var altid forskelligt, hvor lang rejsen var for de små stjernebørn. For nogle varede den minutter, for andre uger, måneder eller år. Enkelte nåede aldrig at møde deres familie her på jorden …”Sommetider dør børn. Det er den barske virkelighed, men for mange mennesker er det et tabu, som er næsten umuligt at forholde sig til eller sætte ord på.Stjernernes Rige er en fortælling om at miste, om sorg og savn og ikke mindst om håb. Bogen hjælper voksne og børn med at forstå, at døden sommetider kan være det, der giver mening, når sygdom og smerte tager overhånd og vi ikke kan give konkrete svar på spørgsmålet ”Hvorfor?””Når der skal oplyses om den del af livet, som ikke er til at forstå, ved vi, at lærebøger ikke er fyldestgørende. Derfor er det godt, at der også findes en anden slags bøger, og de indeholder eventyr og myter, der netop fortæller om det, der går over al forstand. Det er sådan en bog, du læser i her … Bogen er beregnet til at blive læst for børn – mange voksne vil også blive næret af den.”Preben Kok fhv. sogne- og sygehuspræst (fra bogens forord)Om forfatterenRikke Skov Jørgensen mistede sin datter Lea, da hun var blot 18 måneder gammel, på grund af en hjerneskade, hun pådrog sig ved fødslen. Fortællingen er derfor inspireret af livet med og efter Lea samt samtaler med hendes to andre børn om hvad der skete med deres søster. Rikke er uddannet pædagog og arbejder i dag med pressede børnefamilier i en NGO.

  •  
    162,95 kr.

    Dit første år i ord og billeder.Det første smil, de første ord, de nuttede kinder og de små, buttede fødder ... Skriv de store øjeblikke ned, sæt de sødeste billeder i bogen, og se tilbage på alle de dyrebare minder fra barnets første år!Et billede af mig!Mine første lyde!Udviklingen i årets løb!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.