Bøger om Kapitalisme

I HARD-KÅRE fortæller en af landets mest succesrige topchefer for første gang om sin bemærkelsesværdige karriere i det danske og internationale erhvervsliv. Tilnavnet har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer, løse problemer og skabe vækst. Som han selv siger: "Der er masser af ordentlige mennesker, der ikke får tingene gjort. At være Hard-Kåre handler om at sige tingene, som de er, og handle på dem." Han er derfor blevet kendt som en konsekvent problemknuser, der har skabt opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og senest israelske Teva. Biografien giver et interessant og åbent indblik i skabelsen af en stålsat kapitalist og liberalist, der under jakkesættet rummer stor nysgerrighed og flere nuancer. Det er en fascinerende historie om rejsen fra en lokal kro til direktionsgangen i globale virksomheder. Kåre Schultz fortæller blandt andet om afgørende øjeblikke i sin karriere, markante beslutninger som leder og intense møder med statsoverhoveder. Bogen indeholder også de regler og råd, der har formet ham og givet ham succes som erhvervsleder.

Den franske økonom Thomas Pikettys næsten 1000 sider bog om kapitalen i det 21. århundrede har på kort tid fået et sjældent gennemslag i samfundsdebatten over hele verden. Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har kaldt bogen ”den vigtigste bog om økonomi i dette årti”. Har man ikke mod på at læse Thomas Pikettys knap 1000 sider, tilbyder Jesper Roines lille bog på 100 sider en solid og kortfattet indføring i Pikettys forskning, argumentation og forslag til tiltag. Roine kigger også på, hvilke konsekvenser og hvilken relevans Pikettys resultater har i en nordisk kontekst.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. Caliban & heksen er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Kina vil være en stormagt. Men landets ambitioner kan kun realiseres på basis af et stærkt indenrigspolitisk fundament – økonomisk, politisk, samfundsmæssigt og militært.Udviklingen af „Riget i Midten” fra – for 40 år siden – at være et internationalt isoleret udviklingsland til nu at indtage en status som stormagt og globalt vækstlokomotiv er næsten gået for hurtigt. Det gælder også udviklingen i det kinesiske samfund, som efterhånden er blevet meget kompliceret og vanskelig for de kinesiske ledere at håndtere og kontrollere. Samtidig er Kina for alvor begyndt at markere sig også langt uden for Asien, ikke mindst med det enorme infrastrukturprojekt „Den Nye Silkevej”. Hvordan ser næste kapitel i landets historie ud?Camilla Tenna Nørup Sørensen (f. 1976) er lektor ved Forsvarsakademiet og en af Danmarks ledende Kina-eksperter.

Kritikken af den finansielle sektor, og specielt bankerne, har været stor. Men har du overvejet om: Bankerne gør som Robin Hood; tager fra de rige og giver til de fattige?Bankledelserne tænker for lidt på aktionærerne?De ofte kritiserede flytteomkostninger i realkreditten gavner de svage kunder?Bankerne tjener for lidt og ikke for meget?Bankerne ikke er præget af kortsigtet grådighed, men tværtimod tænker meget langsigtet?Udviklingsdanmark bliver behandlet for godt og ikke for dårligt?Hvis disse tanker er helt nye for dig, kan du med fordel læse denne bog, der giver nye indfaldsvinkler til debatten om den finansielle sektor.

Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag

Økonomer forstår alt – undtagen kapitalismen. Sådan lyder det fra cand.polit. Karen Helveg Petersen. I 'Rentekapitalismen' undersøger hun, hvad der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, de politiske institutioners rolle i processen og om globaliseringen er ved at være nået en grænse i vækstens og profitjagtens navn.Den kapitalistiske økonomi har muliggjort frihed fra tvang og materiel nød, men bliver ved med at trampe naturgrundlaget og autonome sociale strukturer under fode og skabe nye former for fattigdom og elendighed.Helveg Petersen ser på den moderne, globale kapitalisme, og hun giver et indblik i den moderne imperialistiske situation: Råvarer hentes i Det Globale Syd, industriproduktionen er flyttet til Øst- og Sydasien, og de vestlige konsumsamfund bæres oppe af stadig mere hektiske finansmarkeder.Med udgangspunkt i klassisk-marxistiske grundbegreber analyserer Karen Helveg-Petersen de modsætninger og kriser, der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, og de politiske institutioners rolle i processen.Karl Marx' og John Maynard Keynes' teorier kombineres med neoklassisk teori og stilles kritisk op mod hinanden. Og forfatteren dykker ned i, hvordan de økonomiske hovedskoler begriber den virkelighed, de er sat i verden for at forklare og forudsige.Første del gennemgår konkrete udviklingstendenser i verden – ikke kun i Vesten. Anden del behandler grundbegreber i økonomisk teori, vare, værdi, pris, penge og kapital i alle dens mange former. Tredje del stiller skarpt på, hvordan grundrente, prisfastsætning på jord og naturressourcer kan forstås i sammenhæng ud fra arbejdsværditeorien. Fjerde og sidste del diskuterer krisen i 2007-2008 som et finansielt udtryk for underliggende dårligdomme, modsætninger i ’realøkonomien’ samt den nye imperialisme, hvor Vesten dominerer verdens produktion og råstofudvinding og skaber marginalisering og arbejdsløshed.Bogen giver en troværdig forbindelse mellem teori og virkelighed. Målet er – forhåbentlig – at bibringe læseren en bedre forståelse af det kapitalistiske samfund.Karen Helveg Petersen er ph.d. i økonomi fra State University of New York og har haft talrige konsulentopgaver i energi og offentlige finanser i ikke mindst Afrika. Hun har tidligere undervist på RUC samt været programrådgiver for FN’s Udviklingsprogram i Kenya, EU’s udviklingsprogram i Congo-Brazzaville og Den Interamerikanske Udviklingsbank.

Lemmingeeffekten handler om mennesker. Hvordan forstår vi, moderne mennesker,de økonomiske kræfter, der udgør kapitalismen anno 2014? Hvor er vi på vej hen, og hvorfor?Med udgangspunkt i historiens ideologiske og politiske virkelighed forklares den krise, som verden har befundet sig i siden 2008. Årsagerne går længere tilbage, og konsekvenserne vil forfølge de kommende generationer. For den enkelte, uanset om man er arbejder eller arbejdsløs, har den nye virkelighed allerede konsekvenser i form af øget fattigdom, arbejdspres, misbrug af ledig arbejdskraft og stigende ulighed. Vi lever i New Public Managements tidsalder, hvor alt forvaltes ifølge den økonomiske nødvendigheds direktiver. Reelt har vi allerede afskaffet den berømmede velfærdsstat. Borgerret erstattes af forbrugerrettigheder, og demokratiet er truet. Neoliberalismens mantra er vækst, uagtet om det forringer menneskers liv eller ødelægger naturen og klimaet. Er der alternativer?Svaret er et rungende "ja", og der gives eksempler på, hvordan vi undgår at falde i afgrunden sammen med resten af lemmingeflokken.

Denne bog vender op og ned på alt, hvad du ved om kapitalisme. At Vestens velstand beror på frie markeder, for eksempel. Grace Blakeley tager verdens mest magtfulde virksomheder under behandling og viser, at Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri ikke opererer under frie markedskræfter, men snarere er viklet godt og grundigt ind i statsapparaternes økonomi. Det kunne jo minde lidt om den regulerede økonomi, vi kender fra socialistiske stater. Forskellen er blot, at det ikke er de mennesker, der arbejder for virksomhederne, som nyder godt af statens beskyttende hånd, men virksomhederne eller deres aktionærer.ROVDYRKAPITALISME er et manifest til vores senkapitalistiske tidsalder fra én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere.GRACE BLAKELEY (f. 1993, Storbritannien) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University. Hun er skribent på Tribune Magazine, forfatter til bøgerne Stolen (2019) og The Corona Crash (2020) og optræder jævnligt på BBC og MSNBC. Som medlem af The National Policy Forum har hun bidraget til at udvikle Labour-partiets politiske linje."Et dødsstød til neoliberalismens markedslogik" – Naomi Klein"Grace Blakeley er en af sin generations vigtigste stemmer. Hendes på én gang radikale og udogmatiske ideer om en demokratisk socialistisk økonomi giver håb for fremtiden." – Pelle Dragsted

Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.

Klimaet er kommet på afveje, selvom både krisens årsag og dens løsning befinder sig i den menneskelige sfære. På trods af at 196 lande er enige om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader i forhold til 1990, er der ingen storstilet omstilling i syne.Klima på afveje – en samfundsskabt krise handler ikke om, hvordan man omstiller fra sort til grøn økonomi. Perspektivet er langt større: Vi har et samfundsmæssigt problem, og klimakrisen kan ikke løses isoleret fra resten af verdenssamfundet. Klimakrisen er flettet sammen med en ødelæggende ulighed i en verden, hvor spændinger og trusler om krig underminerer nødvendigt samarbejde mellem nationerne.Problemerne er uløselige inden for systemets egne rammer. Vi har derfor brug for en alternativ løsning på, hvordan vi indretter de fremtidige samfund. Bogen viser, hvordan klimaændringer, trusler om krig og ulighed skal ses som et samlet hele. Forfatteren giver sit bud på de strategier, der skal i spil for at imødegå ændringerne og virkningerne deraf.Anders Bjerre Mikkelsen er pensioneret ingeniør.

Karl Marx’ genfærd er en billedbog om en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser. I bogen følger vi Karl Marx’ genfærd gennem hans søgen på en lykkelig slutning på klassekampen.Om serienKarl Marx’ genfærd er den første danske oversættelse i en serie på 15 illustrerede filosofibøger for alle mellem 9 og 99 om de mest betydningsfulde tænkere gennem tiden. De øvrige bind tæller blandt andet Kant, Descartes og Einstein. Karl Marx’ genfærd er også velegnet til undervisning i for eksempel dansk, historie og samfundsfag. Bogen kan blandt andet bruges som temamateriale om en af de væsentligste tænkere i vor tid eller som en alternativ indføring i teori om arbejde, værdi og marked.

Bjørn Themsens bog SVIMMEL. HED foregår både i nutidens København, i København i 1955, i Ukraine i 2022, i Tyskland kort efter murens fald og i Congo i 1890. Den består af fire “eskapistler” — en sammentrækning af ordene Eskapisme og Epistler — og bindes sammen af et gennemgående tegneserie-tema. Tegner Tom Kristensen har bidraget med en hel tegneserie inde i bogen, der på forskellig vis undersøger temaer som grænser, erindring og tab.

En sort højhælet sko på kørebanen sætter gang i en strøm af billeder og tanker om kvindehad og giftig maskulinitet, krig, kapitalisme og meget mere. En skarp og vedkommende tekst, der på en helt original måde tager livtag med nogle af samtidens allermest presserende emner. En bog til tiden.

Hvad en sjælden svamp kan lære os om at opretholde livet på en skrøbelig planet.Matsutake er den mest værdifulde svamp i verden og vokser i menneskeforstyrrede skove på hele den nordlige halvkugle. Den kan ikke dyrkes, men der, hvor den gror, giver den næring til træerne og hjælper dem med at overleve. Matsutake anses for en delikatesse og handles for astronomiske priser. Ved at følge de nye globaliserede forsynings- og varekæder disse meget efterspurgte svampe skaber, beskriver Anna Lowenhaupt Tsing områder, der rækker langt ud over svampe, ogstiller et afgørende spørgsmål: Hvad formår at leve i de ruiner, vi har skabt?Svampen ved verdens ende udforsker den underjordiske fælled og de multiartslige verdener omkring os. Vi møder japanske gourmeter, købmænd, hmongfolk i Oregon, industriskove, yi-kinesiske gedehyrder, finske naturguider og meget mere. Disse ledsagere fører os ind i svampeøkologier og skovhistorier for bedre at forstå løftet om samliv i en tid med massiv menneskelig ødelæggelse. Det er en original undersøgelse af forholdet mellem kapitalisme og samarbejdet om overlevelse i multiartslige landskaber, som er forudsætningen for fortsat liv på jorden.“En poetisk og bemærkelsesværdig frugtbar udforskning af forholdet mellem mennesker og det naturlige miljø.” – Pankaj Mishra, The Guardian“Jeg er meget taknemmelig for at have denne bog.” – Ursula K. Le Guin

At verden lige nu er mere økonomisk ulige, end den har været længe, er noget, de fleste kan blive enige om, selv nogle af verdens meget rige mennesker, og Robeyns’ bog giver os et forfriskende og nytænkende udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi gerne vil have, at såvel økonomisk som alt anden og deraffølgende ulighed i samfundet skal balanceres fremadrettet.Efter jeg i et helt årti havde analyseret og debatteret ekstrem rigdom, blev jeg overbevist om, at vi er nødt til at skabe en verden, hvor ingen er stenrige – vi er nødt til at begrænse enkeltpersoners formuer. Jeg kalder det for limitarianisme.Limitarianisme – Argumenter imod ekstrem rigdom er en markant og rettidig bog om økonomi, der inddrager moralfilosofiske tanker og bevæggrunde. Robyens præsenterer ikke sine argumenter baseret på partipolitik eller gamle ideologiske skel, hun tilbyder os derimod argumenter, som understøtter noget, mange mennesker helt intuitivt føler: at den nuværende økonomiske ulighed er kørt helt af sporet.Bogen er samtidig bevidst om sin egen begrænsning, idet den ikke udgør et manifest for en ny verdensorden, og den tilbyder heller ikke detaljerede løsningsforslag. Den udfolder en idé, som skal indgå i en bredere samfundsdebat.oversat af Iben H. Philipsenformat 135x210 mm

Det er ikke så radikalt er Mikaela Loachs intense, ærlige og visionære bog om, hvorfor vi skal organisere os i kampen for en (klima)retfærdig verden. Hun tilbyder os et frisk og radikalt perspektiv på ægte klimahandling, der drastisk vil forandre verden, som vi kender den, til fordel for alle planetens beboere. Vi lever i en et økonomisk system, hvor jagten på profit står over alt andet; med skadelige, undertrykkende systemer, der i århundreder har bidraget til den nuværende klimakrise og de miljømæssige konsekvenser. Hvis vi vil håndtere klimakrisen, er vi nødt til at gribe fat om rødderne på fattigdom, kapitalistisk udnyttelse, politivold og lovfæstet uretfærdighed. Bogen bygger på princippet om klimaretfærdighed, hvor målsætningen er en afmontering af selve fundamentet for disse problematikker, hvilket tilbyde os en unik mulighed for at arbejde os hen imod raciel lighed og kollektiv frisættelse for alle. I bogen giver Mikala Loach os en tilgængelig og transformativ vurdering af vores nuværende situation, der forhåbentlig vil medvirke til at opildne læseren til handling, for der er brug for os alle, hvis planeten skal have en fremtid. Bogen udkom første gang på engelsk i april 2023. “Praktisk og insisterende – bogen er en kraftig opfordring til forandring fra frontlinjen i klimakampen for både mennesker og planeten. Jeg er helt sikker på, at “Det er ikke så radikalt”, vil blive en uundværlig værktøjskasse for den nye generation af aktivister.” – Naomi Klein, forfatter af blandt andet Intet bliver som før“Mikaela er den ægte vare. En af de sjældne stemmer, der kan se det større billede og og sammenhængene mellem de mange forskellige former for udnyttelse, og bruge den viden strategisk. Hendes engagement, vision og integritet er lige så inspirerende som hendes glade energi.” – Emma Dabiri, forfatter af blandt andet What White People Can Do Next

Monster Jam kommer til Nørreå, og de to venner Lucas og Mikkel har ingen penge til billetter. De ser kun én løsning: De må blive kapitalister og score kassen! Men det skal gå hurtigt, og undervejs er der mange problemer og hård konkurrence fra andre, der måske er endnu smartere end dem. Kan Lucas og Mikkel nå at blive succesfulde kapitalister, inden det er for sent?

Uden energi kunne vi intet fremstille og ingen penge tjene. Hele det kapitalistiske system bygger på antagelsen om, at der altid er energi til rådighed i form af råvarer og arbejdskraft. Nyttedyr og slaver er med tiden suppleret med kul, olie og gas, og en opdeling mellem rige og fattige har muliggjort billig arbejdskraft og tilsyneladende ubegrænset vækst.Men resultatet er blevet overforbrug, bjerge af affald, tab af biodiversitet og en overophedning af atmosfæren. Ulighed og misbrug af arbejdskraft er nu som før årsag til alt fra folkelig uro til klassekamp og borgerkrige. Nok forsøger vi os nu med nye og alternative energikilder som sol og vind, men kapitalismens grundprincip har altid været den hensynsløse bestræbelse på personlig rigdom, uagtet hvilken energikilde man vælger at anvende for at nå dette mål.Mange af verdens konflikter og kriser handler om energi og er derfor underlagt de termodynamiske årsagskæder, som viser, at uregulerede systemer bevæger sig mod kaos. Misbrug af klodens energi har allerede forårsaget et ustabilt klima, hvilket skaber nye ubalancer. Når fattige må flygte fra sult og nød, skaber det politisk ustabilitet. Demokratiske principper må - desværre - i stigende grad vige for autokrati og røverkapitalisme.300 års kapitalistisk praksis og misbrug af ressourcer har formet både vores klode og os selv. Hverken et højt ambitionsniveau eller flotte løfter er nok til at redde os fra flere katastrofer. Den nødvendige omstilling forudsætter et globalt fællessind og et økonomisk system i balance.Bogens formål er at skabe et idéhistorisk inspireret overblik over de mange selvskabte kriser, vi oplever i denne tid.

Fordi verden er analog og mennesket er smukt!Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk, men også dybt seriøst ment ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriets apparat til at gøre Danmark digitalt). I denne bog kan du læse deres arbejdsdokumenter, der helt sikkert vil motionere dine smilebånd, men også aktivere de små grå – pointen er, at digitaliseringen ikke er en naturkraft; den er noget, vores politikere har valgt. Og du vælger dem. Ligesom du også selv vælger, hvornår og hvor meget du har behov for at offline dit liv.”En kompromisløs beskrivelse af digitaliseringens tilstand set fra et borgerperspektiv,” skriver professor Brit Ross Winthereik i sit forord.

”Jeg havde fået nok af middelmådighed, nok af kompromiser, nok af pubber og fordrukne weekender.”Den newzealandske journalist Robur Anthropos lider skibbrud og driver i land på en øde ø. Dér får han – efter mange overvejelser, nu da han har fuldkommen ro omkring sig – den idé at tage et stort skridt, nemlig at gå ind i erhvervslivet. Han beslutter at åbne et supermarked. En bizar og skarp historie om et driftigt menneske … eller en driftig menneskehed.Dimitris Sotakis (f. 1973 i Athen) er forfatter til en række prisnominerede og -belønnede romaner, hvoraf flere er oversat til bl.a. arabisk, fransk, hollandsk, kinesisk og tyrkisk. I forfatterskabet benytter han sig gerne af grotesker og overdrivelser, emnerne er ikke særskilt græske, da han helst undgår det folkloristiske og fokuserer på det almenmenneskelige. På dansk er endvidere udkommet Ovnstegt rumæner med grøntsager, om hvilken pressen bl.a. skrev:”Slet og ret imponerende” Magasinet Atlas og”Et stakåndet græsk skæbnek(n)ald … En portion mere, tak!” Weekendavisen

To bulgarere i New York … det lyder ikke særlig spektakulært, men når Alek Popov først får begyndt, gælder det om at holde på hat og læsebrille, for turen går fra Bulgarien direkte ind i Amerikas mørke hjerte.I 1990 modtager to bulgarske brødre, Ned og Angel, en usædvanlig pakke fra USA: en sort plastikæske med asken fra deres afdøde far. Men kan de være sikre på, at han virkelig er død? Femten år senere har de to brødre skabt sig vidt forskellige tilværelser i New York, den ene som succesfuld forretningsmand, den anden som hundelufter i Central Park, og pludselig begynder nogle svar at dukke op …Med udgangspunkt i myten om den amerikanske drøm undersøger den bulgarske forfatter Alek Popov menneskelige træk som grådighed, rodløshed og solidaritet. Med et glimt i øjet og stort overskud sender Popov hilsner til både Joseph Conrad, Bret Easton Ellis og John Irving. Hundene flyver lavt fra slapstick til børsetik (eller mangel på samme), fra Bulgariens mørkeste afkrog til Den Internationale Rumstation.

"Lykken er ..." er en hyldest til Mad Men-serien, 15 år efter første afsnit blev vist. Hovedtemaerne er kapitalisme og eksistentialisme. Og identitet. Og hvad lykken er. Samtlige afsnit i alle sæsoner bliver kommenteret og perspektiveret. Samtidig er serien et tidsbillede, der med sin fortælling sætter de helt store temaer i livet på spil. Hvem er Don Draper egentlig? Hvad vil det sige at høre hjemme? Serien leger også med religiøse/kristne temaer, og har også et bud på, hvad der skaber vores verden, som vi ser, opfatter og forstår den.

80% af alting er lort – Hvordan det forkælede menneske forgifter verden er et samfundskritisk opråb. Bogen er skrevet af Kalle Mathiesen.Det moderne menneske har forelsket sig i den uundværlige unødvendighed. Når forkælelse er grundtonen, der har brummet igennem hele ens liv, og empati føles ligesom at gå til tandlægen (et nødvendigt onde). Ja, så får vi en verden, hvor 80% af alting er lort. I kapitalismen er kreativitet en regnefejl, der heldigvis kan blive fikset i den store “less is more”-lommeregner.Når den røde tråd igennem et ungt menneskes dagligdag er øjeblikkelig tilfredsstillelse og overfladesvømning. Så får vi en verden med unge utålmodige lemminger, der følger deres wi-fi-signal ud i afgrunden. Afhængigheden af bekvemmelighed er lige så kraftig som det vildeste kokainmisbrug, og den er langsomt sivet ned igennem generationer. Ja, så testiklerne falder ikke langt fra stammen.Kalle Mathiesen leverer med denne bog et kultur- og samfundskritisk opråb til alle mennesker, der har valgt at sætte børn på denne klode. Kalle bruger musikken (hans hjemmebane) som hovedperson i en fortælling om dovenskab, entropi, kapitalisme, tyngdekraft, sorg, miljøkatastrofer, COVID-19 og andre småting. Denne store Kallekismus er patientjournalen, der hænger ved Homo Sapiens’ sygeseng, hvor Kalle er hospiceklovnen, der synger: “Du skal lære at dø for at kunne være i live.”HALLO. Er du opmærksom? Læser du overhovedet denne tekst, eller skimter du den bare i multitaskingens hellige navn? Hvordan skal denne tekst overhovedet kunne konkurrere med din mobiltelefons magnetisme? 500 likes på Facebook er jo bare den fedeste følelse. Fordi flokmentaliteten uden sammenligning er den største afretter, når det kommer til at holde folket på normalitetens lige og forudsigelige vej. Og hvis du fra naturens hånd er unormal, kan vi overhovedet ikke bruge dig til noget som helst. Når man kombinerer kapitalismens afhængighed af vækst med flokmentalitetens had mod det uforudsigelige, unormale og nytænkning, så får vi denne verden, vi lever i, hvor gamle lorteideer bare vokser og vokser.80% af alting er lort, men det må allerede stå klart for enhver at denne bog er en del af de sidste 20% grænsesøgende, proteinholdige og usædvanlige bøger.Kalle Mathiesen aka “Hakkedrengen” er en modsætningernes mand: en people-pleaser, der spiller musik, ingen gider at høre på. En musikkonservatorieuddannet gademusiker. En introvert sønderjyde på world tour. Men alle ved, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og den kan du høre i det soundtrack, der følger med denne bog.

”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro"En uvant læseoplevelse, sært medrivende, imponerende lærd, inciterende rytmisk – og derfor et must for enhver, der tør gå på opdagelse i mindre velbesøgte egne af vores store, mangfoldige klode ... Vi skylder verden for et øjeblik at forlade vores egne moralske skyttegrave, vores egen lineære tidsopfattelse og blive en my klogere på arabisk kultur og tankegang. Viden fremmer forståelsen"* * * * * * Christian Møgeltoft, Bogrummet.dkRiyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.

I 1990’erne blev neoliberalisme det dominerende økonomiske paradigme, og statsledere som Bill Clinton og Tony Blair tog økonomien til sig. Grundlaget for den neoliberalistiske tankegang blev dog allerede lagt i årtierne inden med Ronald Reagan og Margaret Thatchers økonomiske politik, men også udviklingen af en neoliberal økonomi i diktatoren Augusto Pinochets Chile. Først i 2000’erne blev neoliberalismen for alvor udfordret – og truet – af den globale finanskrise, hvis lige ikke havde været set siden depressionen i 1930’erne.En meget kort introduktion til neoliberalisme undersøger og analyserer neoliberalismens fødsel og udvikling, dens krav og forskellige former. Bogens kapitler handler om:Hvad er det nye ved denne form for liberalisme?Første bølge i 1980’erneAnden bølge i 1990’erneNeoliberalisme og asiatisk udviklingNeoliberalisme i Latinamerika og AfrikaKriser, 2000’erne og hinsidesManfred B. Steger er professor i sociologi ved University of Hawaii, USA. Ravi K. Roy er forsker ved The W. Ed­wards Deming Institute og Claremont Gra­­d­ua­te University i USA og ved ­Royal Melbourne Institute of Technology i Au­stralien.

Rystelserne fra pandemiens start i 2020 har været store og små. De har skabt forstyrrelser i internationale relationer og i dagligdagen. Verdensmarkedet er skrumpet i et tempo uden fortilfælde. Hundredvis af millioner har mistet deres job. Og sygdommens spøgelse lurer stadig. I Nedlukket går Adam Tooze til pandemien som en økonomisk og politisk begivenhed, der blotlagde det globale systems styrke og skrøbelighed. Med indsigt i realpolitiske beslutninger, afdækning af sammenhænge mellem forskellige institutioner og aktører samt koblinger til de store idepolitiske linjer viser han, hvor uforberedt verden var til at bekæmpe krisen. Virussen har angrebet vores helbred, men også det økonomiske og politiske system, som vores sundhed afhænger af – uden at der er en vaccine på vej til at kurere det.

Hvad er kapitalismen? Hvor kom den fra, og hvordan har den udviklet sig til i dag? Hvordan ser den ud på verdensplan og på tværs af kulture? Og hvad med kapitalismens kriser? En meget kort introduktion til kapitalisme er en letforståelig gennemgang af alle disse spørgsmål.Bogen henvender sig til elever, studerende og alle med interesse for kapitalisme, dens facetter samt samfundet omkring os.James Fulcher er ph.d. og underviser i sociologi på University of Leicester. Han forsker i forskellige samfunds udvikling, bl.a. med fokus på industrialiseringerne i Storbritannien og Sverige samt Japans udvikling som kejserrige som først en militær supermagt og senere en økonomisk.

I det radikale gruppeværelse på Christiansborg hang der længe billeder af både Grundtvig og Brandes. Et lidt umage par, men hver for sig kom de til at præge en socialradikal bevægelse i Danmark, som også havde hentet inspiration fra den "solidarisme", der var udviklet i det franske radikale parti som en tredje vej mellem socialisme og kapitalisme. De socialradikale ideer om et solidarisk samfund baseret på civile, politiske og sociale rettigheder og realiseret gennem et samarbejdende folkestyre blev udformet af Det Radikale Venstre og siden ført videre sammen med Socialdemokratiet. I efterkrigstiden blev ideerne udmøntet i en universel velfærdsstat, der bidrog til at binde befolkningen sammen, men hvor solidariteten også blev udfordret.Første gang i forbindelse med kultursammenstødet i 1960'erne. Efterfølgende af problemer med velfærdsstatens styring og svigtende tillid. I de seneste årtier af nyliberalistiske og nationalkonservative strømninger, som både har sat spørgsmålstegn ved, hvad vi skal være solidariske om og hvem, vi kan være solidariske med.Lars Torpe tegner et billede af den socialradikale ideudvikling i det 20. århundrede med særlig vægt på, hvordan forestillingen om et solidarisk samfund opstod, blev udviklet og udmøntet. I forlængelse heraf diskuterer han de udfordringer, de socialradikale ideer om et solidarisk velfærdssamfund har mødt de seneste årtier.

I dens naturlige ubrugelighed og iboende passivitet, med de uberegnelige tab den skaber i produktionstid, cirkulation og forbrug, vil søvn altid kollidere med 24/7-universets krav. Den kæmpe portion af vores liv, som vi bruger i søvne, befriet fra de simulerede behovs sump, er fortsat en af de store menneskelige fornærmelser mod den nutidige kapitalismes grådighed. Søvn er en kompromisløs afbrydelse af kapitalismens tyveri af vores tid.