Bøger om Pårørende

Denne bog er til dig, der er tæt på et barn eller en ung med psykiske problemer.Flere og flere børn og unge kæmper med psykiske problemer som følge af blandt andet angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at forældre er afgørende i behandlingen, men man får ikke nødvendigvis hjælp til at håndtere den opgave. Det efterlader mange forældre under stort pres.‘Bogen til pårørende’ tilbyder viden, vejledning og gode råd baseret på fagfolks erfaringer og forskning inden for feltet. Den beskriver, hvordan man navigerer i at være omsorgsfuld forælder for sit barn og samtidig også er pårørende, der er en del af behandlingen. Bogen forklarer, hvad man kan gøre, hvis det hele ramler, hvordan åbenhed om problemerne kan hjælpe, og hvordan man kan få bedre styr på dagligdagen, så man kan støtte det syge barn, passe på hele familien og bevare sit arbejdsliv.I bogen fortæller fem forældre, hvordan det er at være pårørende. De beskriver, hvordan de støtter deres barn, hvad der er svært, og hvad der hjælper, hvad de gerne ville have vidst, og hvordan de og deres børn er landet i livet igen.

Man anslår, at godt 87.000 personer har en demensdiagnose i Danmark i 2018. Hvert år får omtrent 7.700 personer stillet diagnosen, og det antages, at 400.000 mennesker er pårørende til en med demens. Med bogen Få det bedste ud af livet med demens vil Strandberg Publishing i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg øge viden om demens hos patienter og pårørende og give dokumenteret vejledning i, hvordan man får det bedste ud af livet med demens.Patienter og pårørende rammes hårdt, når demensdiagnosen stilles. Det er hverken muligt at stoppe eller helbrede sygdommen, og behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. Udfordringen er, især for de pårørende, at finde overskud til at sætte sig ind i sygdommen og de mulige tiltag for at øge livskvaliteten for patienten og pårørende.For at sikre at bogen henvender sig bedst muligt til patienter og pårørende, er skriveropgaven lagt i hænderne på videnskabsjournalist Lise Penter Madsen, som har erfaring med at formidle komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til læsere, der ikke er fagfolk.

Da tidligere biskop Jan Lindhardt i foråret 2012 fik konstateret Alzheimers indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker ofte om livets store spørgsmål, måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. Det blev efterhånden svært at skelne mellem stort og småt, op og ned. Verden var simpelthen ved at falde fra hinanden. Han var ved at falde fra hinanden. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende.Lidt af far er Jan Lindhardts yngste søn Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Den handler om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. Men først og fremmest handler den om en far og en søn.

Det kan kaste lange skygger ind i ens liv at være pårørende til et psykisk sårbart menneske. Det gælder, hvad enten det er en af ens forældre, søskende, ens partner eller en anden nærtstående person, der er psykisk sårbar. Pårørende til psykisk sårbare beskriver blandt andet via cases den ensomhed, forvirring og usikkerhed, der ofte kendetegner pårørende til psykisk sårbare, samt de udfordringer dette livsvilkår fører med sig. Bogen giver anvisninger til, hvordan man kan passe på sig selv, arbejde med sin identitet som pårørende og sætte sig selv i centrum af sit eget liv. Bogen henvender sig til pårørende – voksne børn, søskende og partnere – til psykisk sårbare personer samt til professionelle, der arbejder med psykisk sårbarhed.Bogens forfatter, Kim Bonnesen, er uddannet psykolog og har i en årrække arbejdet med ledelse og organisation, rådgivning, psykoterapi og supervision. Han er leder af Landsforeningen Sinds psykologiske rådgivning i København, hvor psykologer arbejder som frivillige rådgivere med psykisk sårbare, pårørende og borgere med andre vanskeligheder i livet. Herudover er han privatpraktiserende psykolog. Se mere på www.kimbonnesen.dk.

DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.

At få diagnosen type 2-diabetes er ensbetydende med at have fået en sygdom, som man skal lære at leve med resten af sit liv. Type 2-diabetes er en krævende sygdom, fordi man er sin egen vigtigste behandler. I denne bog går vi skridt for skridt igennem, hvad det indebærer at have type 2-diabetes. Desuden fortæller fem personer, der lever med sygdommen, om hvordan de har håndteret sygdommen og de udfordringer, den har medført. Gennem deres fortællinger kan man blive inspireret til, hvordan man selv kan og vil tackle sygdommen, så psyke og krop er i balance. Type 2-diabetes er en kronisk lidelse, som man skal forholde sig til hver dag. Man skal måle sit blodsukker, tage medicin, man skal tænke over, hvad man spiser, og man skal motionere og holde op med at ryge. De betyder for de fleste, at man skal ændre sin dagligdag og sin livsstil. Det kan være svært og overvældende at få diagnosen type 2 diabetes. Det tager tid og energi at bearbejde de mange følelser og indarbejde nye vaner. Ingen påstår, at det ikke er en kamp at nå til accepten, men al erfaring viser, at når man accepterer og får etableret sin type 2-diabetes som en følgesvend, der naturligt skal tages hånd om resten af livet, så får man mere overskud. Denne bog hjælper dig på vej.Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Lise Penter Madsen og er udgivet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen og Strandberg Publishing.

Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.Uddrag af bogen Når jeg ser tilbage, var det, som om noget ændrede sig mellem os allerede den eftermiddag på vej hjem fra skadestuen. Som om vores virkeligheder delte sig, ekspanderede i modsatte retninger. Vi havde fået nye problemer, vi så dem forskelligt. Mit største dilemma var firmaet – at redde det. Hendes største problem var mig. Det var en barsk indsigt. Ligesom indsigten af, at jeg vitterligt var alene med mine smerter, mine bekymringer. Jeg kunne ikke dele dem med hende. Det var, som om hun ikke forstod min reaktion, nu hvor jeg åbenbart ikke var alvorligt syg. Som om hun syntes, at jeg bare skulle tage mig sammen. Om forfatterenKatharina Oravsky Sandström (født 1985 i Sverige) er uddannet læge fra Københavns Universitet og har primært arbejdet med psykiske og arbejdsrelaterede lidelser. Hun interesserer sig for menneskers sind og skæbner og har en særlig ømhed for samfundets sårbare grupper. Flamingokvinden er hendes første bogudgivelse.

Brugbar og motiverende bog til pårørende om at være i nuet med den demente trods livets omstændigheder. Når man netop har fået besked om, at ens elskede er ramt af en hukommelsessygdom, er der brug for en kort, kontant og relevant bog, som giver råd og vejledning til, hvordan man håndterer de svære følelser og situationer, som opstår hos alle demens-pårørende. Bogen er en personlig udviklingsbog, hvor Jobbe Pilgaard, hvis mor blev ramt af Alzheimers som 55-årig, fortæller personlige beretninger, der munder ud i metoder til, hvordan man takler de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som alle pårørende til demente kan nikke genkendende til. Samtidigt er den en positiv og livsglad fortælling om en søn, som vil lære den ”nye” version af sin mor at kende og insisterer på at bruge de erfaringer, som han gør sig på rejsen, til at skabe gode øjeblikke for dem begge. Jobbe Pilgaard er uddannet pædagogisk filosof ved Aarhus Universitet, selvstændig og gift med Hans. Jobbes mor fik i december 2016 diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af 55 år.

SEX, KÆRLIGHED OG EN HJERNE SOM ER GÅET I STYKKER er den første danske bog som sætter fokus på de konsekvenser en hjerneskade har for sex, intimitet, kærlighed og samliv. Bogen gennemgår hvilke følger en hjerneskade kan have, og hvordan disse følger påvirker sex- og kærlighedslivet. Bogen veksler mellem faglig viden, personlige fortællinger og konkrete råd og værktøjer. Det inspirerer læseren til at få taget hul på de svære samtaler, bede om hjælp, komme videre og blive gladere.Bogen er en håndbog til pårørende som ønsker at genfinde intimiteten i parforholdet efter at partneren har fået en hjerneskade. Også hjerneskaderamte og andre pårørende kan få vigtig viden og forståelse til at håndtere deres egen situation, blandt andet indeholder bogen et kapitel særligt dedikeret til forældre til en ung med erhvervet hjerneskade.Bogen kan med fordel læses af professionelle som i det daglige arbejde møder hjerneskaderamte og pårørende, samt af studerende inden for ergoterapi, fysioterapi, social og sundhed mm. Bogen giver masser af inspiration til at få brudt tabuerne og få talt med borgere/patienter om hvordan skader og sygdomme i hjernen påvirker områder som sex og intimitet.

"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar. En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.”Lille, gribende, fortælling” Carsten G. Johansen, Helse ”Det er nogle år, siden jeg har læst H. C. Andersens Snedronningen, men jeg mindes, at jeg som barn syntes, det var uhyggeligt, hvordan Kaj kunne forandre sig så drastisk, og hvor modig og stærk Gerda var i sin vedholdende kærlighed. Symbolikken passer rigtigt fint i denne bog, der mest af alt handler om kærligheden og livets foranderlighed” Katrine Colmorn, Litteratursiden.dk ”Det kan ikke gøres smukkere” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken

Min sidste vilje - og andre ønsker er et lille hæfte til dig som er døende.Du og dine pårørende kan skrive i det.Der er også et særskilt afsnit til de pårørende med mulighed for at skrive et brev.

Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker er skrevet af Pia Hass, konsulent i praktisk pædagogik og familiearbejde. Det er en grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Bogen er både velegnet til fagfolk og forældre.Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.Selvom bogen i høj grad er en fagbog, så vil forældre let kunne finde glæde i mange af kapitlerne som retningsgivende i den store opgave, det er at bygge børn stærke. Bogen er moderne og ligetil i sin fortælleform. Og forfatteren er bevidst gået efter, at du som læser kan genkende dig selv i eksemplerne. Den er skrevet, så du får en personlig oplevelse, samtidig med at du bliver klædt teoretisk og fagligt på til at løfte eksemplerne ind i din egen hverdag, hvor det hele hviler på baggrund af den nyeste viden inden for bl.a. pædagogik, psykologi, hjerneforskning, funktionsdiagnoser, følelsesforstyrrelser og meget andet. Om du er pædagog, lærer, sagsbehandler eller anden relationsarbejder, så vil du finde relevans, merværdi, styrke og glæde i Værktøjsbæltet i pædagogik.Bogen er på en gang underholdende og udviklende. Men det er også en arbejdsbog og et opslagsværk, som du kan vende tilbage til og hente inspiration i.

Nogle børn og unge har mistet en forælder. Andre har en far eller mor, der er ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer. Fælles for dem er, at deres udfordringer ligner hinanden, og at de har behov for professionel støtte til at kunne mestre dem.Samtaler med unge pårørende henvender sig til fagpersoner, der kommer i kontakt med disse børn og unge, f.eks. pædagoger, sundhedspersonale, socialrådgivere og terapeuter.I bogens første del fortæller unge pårørende med forskellig baggrund om deres tanker og følelser, om ansvar, stigmatisering, sorg og sårbarhed. Men også om at lære sig selv bedre at kende og om at kunne klare svære ting.Anden del guider fagpersoner gennem tre typer af støttende samtaler: samtalen med barnet eller den unge i skole eller dagtilbud, forældersamtalen om barnet eller den unge samt familiesamtalen, hvor barnets eller den unges perspektiv er i centrum.Med forord af Haldor Øvreeide

Da Anjees mand får konstateret en hjernesvulst forandres parrets liv fra den ene dag til den anden. De kastes ud på en lang og ufrivillig rejse med op- og nedture, fuld af smerte og kærlighed, og den intensitet og skønhed, der følger med at leve med døden helt tæt inde på livet. Det bliver hurtigt klart, at selvom Gunnar og Anjee følges i tykt og tyndt, så er de også på hver deres rejse: Gunnar skal dø og Anjee skal leve videre uden ham. Undervejs leder Anjee forgæves efter en bog for pårørende til døende. Derfor beslutter hun selv at skrive om at leve med livstruende sygdom og om at give slip. Det er der kommet en usædvanligt ærlig og åben bog ud af – en bog om døden i alle dens aspekter.

“En Sindssygt God Mor” af Mia Maja Holst Manstrup er den sande, barske og filterløse skildring af en fødselspsykoses tilblivelse; den farligste og sjældneste efterfødselsreaktion, en kvinde kan få. Tilstanden rammer en promille af fødende, og de færreste stifter derfor bekendtskab med den – dette værende som privatperson eller fagperson. Derfor bliver selve sygdommen ikke forfatterens største udfordring – det gør derimod det etablerede psykiatriske system. Et system, som bygger på psykofarmaka og overvågning, og som bliver sat fuldstændig til vægs, når en nybagt mor, med blod ned af benene og mælk løbende fra brysterne, bliver indlagt i dets varetægt. Første del af bogen drejer sig om forfatterens vej fra at være sund, rask og helt gennemsnitlig, til at krakelere totalt efter en ellers vellykket fødsel, på baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Forfatteren inviterer indenfor i et tiltagende sygt sind, i takt med at begivenhederne udspiller sig, og indtil hun indlægges i psykiatrien. Den psykiatri, der skulle have været redningen for et bristet sind, men som bliver det stik modsatte. I forfatterens senere møde med andre familier, der har oplevet fødselspsykoser, viser oplevelsen af utilstrækkelighed i sundhedssystemet og psykiatrien sig at være langt fra enestående. Andre kvinders vidnesbyrd om fejlbehandling, og at de og deres familier er blevet tabt på gulvet, klinger uhyggeligt genkendeligt. Tre af disse vidnesbyrd bliver, foruden forfatterens eget, også bragt i bogen – kortere, men ikke mindre chokerende, fortalt.

Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker er skrevet af Josefine Kleis-Olsen. Den er skrevet fra et hudløst ærligt perspektiv, der i øjenhøjde skaber et troværdigt billede af et sygt menneskesind. Bogen beskriver, hvordan et utal af psykiske belastninger såsom mobning og overgreb kan påvirke et menneske. Den bryder tabuet om psykisk sygdom og skaber genkendelighed og håb for de syge og deres pårørende.Det var en konstant krig. Mit liv var en krig. Det lille forsvar, som jeg kaldte for mine tropper, var nedlagt. Fuldstændig sønderknust på slagmarken. Fjenden stod og kiggede på de faldne soldater, som var de døde fluer på en kogende varm sommerdag. Tilbage stod der et nøgent land. Et territorium klar til at blive erobret. Det var det, jeg var: klar til at blive erobret af fjenden. En fjende kendt som anoreksi, den mest usympatiske, løgnagtige og livsfarlige fjende, som jeg nogensinde har mødt.Lige som jeg troede, at jeg havde grebet om dæmonen, vendte den og drejede sig, så den blot blev endnu mere terroriserende. Endnu mere krigerisk. Jeg var træt, og jeg følte mig fuldstændig ødelagt indeni.

Når krisen rammer, så er man der for sine nærmeste. Man er klar til at tale om det og til at hjælpe og støtte. Det kan være, når en god ven er havnet i en giftig skilsmisse. Når ægtefællen har problemer på jobbet, eller når din nærmeste er i sorg. At stille de rigtige spørgsmål er langt vigtigere end at have de rigtige svar.Vi kan gøre meget for hinanden og hjælpe vores nærmeste gennem kriser. Det virker. Men nogle gange oplever man, at man ikke kommer nogen vegne. Så må man prøve noget nyt.HJÆLP DINE NÆRMESTE er fuld af øvelser og idéer til, hvordan du give samtalerne og relationen nyt liv. Hvordan I kommer videre.I bogen øser bestsellerforfatteren Ilse Sand af sin livslange erfaring med at hjælpe andre gennem samtaler. Der er konkrete redskaber til, hvordan du stiller frugtbare spørgsmål, siger til og fra som hjælper, håndterer skam og angst, skaber inderlighed i relationen og sætter fokus på leveregler, der låser den anden fast. Det er teknikker, der kan give dig selv og den, du hjælper, mere luft, mening og retning.Bogen handler også om, hvordan du undgår de værste faldgruber – og ikke behøver at være bange for at træde til. Du kan også bruge bogens redskaber i dit eget liv.Bogen er til dig, der gerne vil vide mere om psykologi i hverdagen, dine relationer og dig selv.

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor.– Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

"Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’."

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.

Da flere tusinde mennesker i Danmark hvert år rammes af stroke (blodprop i hjernen eller hjerneblødning), er det vigtigt, at disse og deres pårørende i denne bog kan se og opleve, at hvor alvorligt og uoverskueligt livet efter et stroke end kan se ud, så er der, hvis håbet og viljen er der, veje tilbage til et fortsat rigt og anstændigt liv. Bogen beskriver meget direkte, men også med humor, den livskrise, man kan opleve efter at være ramt af stroke. Dybest set handler bogen dog om kærlighed: kærlighed til livet. Uddrag af bogen Hvis bare dele af livsvigtige funktioner sættes ud af kraft og man mister evnen til at tale og bevæge sig – altså ikke kan kommunikere med sine nærmeste og heller ikke kan nærme sig sine kære eller lige tage et glas vand. Ja, så er man efter min overbevisning død i live og kan ende som tilskuer til sit eget liv. Om forfatteren Bjarne Broberg (f. 1952) er tidligere folkeskolelærer gennem 37 år. Heraf en periode som pædagogisk konsulent for de praktisk-musiske fag i Tårnby Kommune.

Dette er ikke blot en fortælling om to af Storbritanniens største skuespillere og deres liv sammen. Det er i høj grad en fortælling om kærlighed, sygdom, tab og sorg. Skuespillerinden Kika Markham fortæller åbent om sit liv med Corin Redgrave, en af de største skuespillere på den britiske teaterscene i nyere tid. På trods af tredive års lykkelig og turbulent kærlighed må Kika og Corin sande, at efter Corins hjertestop kan han ikke længere huske deres liv sammen. Kika fortæller om deres tid sammen med empati, humor og åbenhed. Gennem dagbøger og personlige breve træder begge parters private tanker og følelser om forløbet frem. Kika beskriver Corins sygdomsforløb, som involverer både kræft, hjertestop og hukommelsestab. Dette er derfor også en fortælling om at være pårørende til person, der ikke alene lever med alvorlig sygdom, men også har mistet ethvert minde om den fælles fortid– en sorg, som Kika beskriver med hudløs ærlighed. Uddrag af bogen ”Er det sandt, Corin, at du ikke kan huske dit liv med Kika?” ”Ja, det er sandt, jeg mener, jeg ved, at vi var lykkelige. Og jeg ved, at jeg elskede Kika, men jeg kan ikke huske vores liv sammen.” Altså var det, jeg altid havde gruet for og frygtet, faktisk sandt. Det var første gang, at nogen af os havde erkendt det i en ”saglig” sammenhæng, og dette så ærligt og enkelt, af min mand. Nu forstod jeg, at begge vores liv var gået tabt. For til hvilken nytte er minder, hvis de kun eksisterer hos en person? Mine minder var allerede ved at visne og dø inde i mit hoved. Den eneste måde, de kunne holdes i live, var ved at dele dem. Om forfatteren Kika Markham (f. 1940) er skuespiller og har haft en lang karriere inden for både film, fjernsyn og teater. Foruden sit virke i England arbejdede hun i Frankrig sammen med filminstruktører som Jacques Rivette og François Truffaut. I 1985 blev hun gift med Corin Redgrave fra det store engelske skuespillerdynasti.

"I Tumors favn" handler om at leve et halvt år med en tumor på størrelse med en appelsin inde i sit bryst. Alle forfatterens tanker, følelser og oplevelser beskrives fra den dag, hun får stillet brystkræftdiagnosen til den dag, hun er færdigbehandlet. Cirka et år senere og et bryst fattigere. En lærerig og bevægende historie om at have fået en kritisk sygdom. En fortælling, der når hele følelsesregistret igennem og både giver anledning til smil og tårer. Skrivestilen er intuitiv, umiddelbar både sart, følsom og rå realistisk – krydret med besk humor. Let tilgængelig og rørende læsning, der ledsages af gribende illustrationer. Digtsamlingen er skrevet kronologisk og inddelt i syv afsnit, der hver giver en kort introduktion til, hvor vi befinder os i brystkræft behandlingsforløbet. Bagerst i bogen findes uddrag fra forfatterens dagbog. Ingen vil være i tvivl om hvilke kampe, der skal kæmpes, når man først har sagt ”Ja-tak!” til brystkræftpakkens lange seje behandlingsforløb i Danmark anno 2015. Hver solgt bog udløser en donation til Kræftens Bekæmpelse/Støt brysterne og DBO (Dansk Brystkræft Organisation).

"Ligger du nu der og sover, Oscar?" Stemmen er let og blød. Oscar slår hurtigt øjnene op, overbevist om, at stemmens ejermand står bøjet over ham. Der er dog ingen, men oppe på sommerhimlen ser Oscar noget, som blinker til ham.' Oscar er løbet væk hjemmefra, fordi han synes, det er svært at være stærk hele tiden. På engen ved skoven møder han en sky, der har form som en afrikansk elefant - det stærkeste dyr, der går på fire ben. Skyen fortæller Oscar om, hvad der plejer at ske, når den ikke har lyst til at være stærk mere.

MIN DAGBOG – HYGGELIGE AFTEN-SAMTALER er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til hyggelige fællessamtaler sammen med en, du holder af.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Logbog.

MIN LOGBOG – HVAD PÅVIRKER MIN PULS? er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til sjov træning og ny viden om din krop og din puls.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Dagbog.