Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sorg

Her finder du spændende bøger om Sorg. Nedenfor er et flot udvalg af over 327 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om Gud og det onde
    af Jakob Wolf
    93,95 - 197,95 kr.

    Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?

  • af Jesper Bugge Kold
    332,95 - 924,95 kr.

    Tiden før døden er fortællingen om en dansk politimand, en engelsk bombenavigatør, en 12-årig tysk pige og en tysk og russisk soldat, som bindes sammen af 2. Verdenskrigs uforudsigelige væsen. Alle kæmper de en brav kamp for at komme levende igennem krigen, men i sidste ende er det tilfældigheder, som bestemmer deres skæbne. Jesper Bugge Kold er en dansk forfatter, journalist og bibliotekar. Han debuterede i 2014 med den anmelderroste historiske roman Vintermænd og har sidenhen udgivet værkerne Land i datid og Krigsturisten.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Aske Munk-Jørgensen
    137,95 - 157,95 kr.

    En mand, der har mistet sin datter. En soldat, der ikke kan give slip på krigen. Et par, der kun har ét eneste ønske tilbage.Livet er ikke altid godt ved os. Vi bliver til dem, vi er, når vi reagerer på det, vi møder.Åbne døre, lukkede døre er en novellesamling om tab, sorg og pletvise glimt af lykke. Emnerne er vidt forskellige, men fælles for dem er personernes følelser. Følelser, der somme tider er skræmmende genkendelige.

  • af Kristina Stoltz
    189,95 kr.

    FRA BLODET er en digtsuite i 28 dele med syv digte i hver del. Det er digte, der arbejder med system og gentagelsesstrukturer, en musikalsk komposition, hvor de tilbagevendende billeder kan give en næsten meditativ læseoplevelse.Billedsproget, med blodet som det centrale billede, er ofte dobbeltbundet, på en gang dystert og livfuldt. Fødsel og død, frugtbarhed og tørke afløser hinanden i en lang kæde, indimellem i nøgterne konstateringer, andre gange i desperate udråb eller sorgfulde, næsten messende strofer. FRA BLODET er en bog om at komme til verden og selv give liv, om nye og gamle mødre, om traumer og angst, om omsorg, lyst og vrede, om økokollaps og krig. Bogen giver stemme til forskellige jeg’er og forskellige vi’er, der alle udgår fra et fælles kvindeligt urskrig, der runger gennem digtene. Om forfatteren: Kristina Stoltz (f. 1975) har udgivet både digte, noveller, romaner og børnebøger. Hun har modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab, blandt andet det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Seneste udgivelser er Paradis først, en roman om at erindre kærlighed, og kollektivromanen For evigt.

  • - Han er her ikke. Han er her altid.
    af Pernille Egetoft
    222,95 kr.

    Han er her ikkeHan er her altidForfatter og illustrator Pernille mistede for nogle år siden sit tredje barn sent i graviditeten.Hun har bearbejdet det ufattelige tab i sorgbogen BROR, der sætter ord og stemninger på den sorg vordende forældre oplever, når barnet ikke overlever.Pernille Egetoft (f.1987) er billedkunstner, illustrator og forfatter.Pernilles værker på papiret er iagttagelser af det levede liv. Hun kombinerer simple streger med gennemarbejdede og realistiske detaljer. Hendes hverdagssituationer skildres ærligt, melankolsk og humoristisk.Pernille arbejder med personlige projekter og bogudgivelser, samt større kommissionsopgaver og keramisk formgivning.Med sine værker, ønsker hun at inspirere og berøre. At give stof til eftertanke og at nedbryde tabuer. Hendes håb er, at hun, ved at vise sin egen sårbarhed, kan give modtageren et spejl. En følelse af ikke at være alene.Pernille bor og arbejder i Nordjylland, hvor hun har kombineret værksted og kunstbutik.

  • - men du græder aldrig for evigt
    af Bettina Møller Jensen
    127,95 kr.

    En bidende kold martsnat brast mine drømme i tusinde stykker, og i på øjeblik forsvandt det liv, jeg engang kendte, for altid.På den efterfølgende rejse med sorgen som min følgesvend, fandt jeg mig selv uden retning. Som en tom båd der viljeløs driver afsted. Aldrig før har ensomhedens dyb føltes så tydeligt. Men som fugl Føniks steg jeg op fra asken og fandt en spire af håb og lys.Denne bog er til dig, der har mistet en elsket. I bogen deler jeg blandt andet hvad jeg selv har gjort for at finde fodfæste igen, da tragedien ramte og jeg mistede min mand.Må den væve et tæppe af håb, oplyse din vej og give dig styrke til at fortsætte, selvom dit hjerte er fyldt med savn.

  • af Alice Walker
    73,95 - 138,95 kr.

    "Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende

  • af Line Lybecker
    123,95 - 277,95 kr.

    Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker … Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar … Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.For to måneder siden mistede Tina sin flok. Uden dem har hun intet at leve for. Døden kalder, og hun vil følge den.Frederik bor alene. Han er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en bevidstløs kvinde.Døden kalder er første bind i Ulveblod, en atypisk fantasyserie om etik, død og kærlighed i nutidens Danmark.

  • af Pénélope Bagieu
    197,95 kr.

    En kat ved navn Røgsky. En mor og en søster. Skiskole, manglende bryster og venskab. Paris og London. Sorg, kærlighed og deja-vu. Alt sammen er lag i Pénélope Bagieus historie. Med 15 personlige fortællinger giver den franske tegner og forfatter et indblik i de oplevelser - og det mod, der har gjort hende til den, hun er i dag.

  • af Sara Ejersbo
    127,95 - 137,95 kr.

    Aisha er receptionist på et stort hotel og har en populær onlineprofil med sjove memes. Nytårsaften mangler hun en date, men så falder hun over en papstander af den flotte livsstilsguru Oliver Faxe, der netop har holdt foredrag på hotellet. Aisha har en skøn aften til fest med sin papmand og deler ud af hans livsvisdom i sit feed, indtil der pludselig er en, der prikker hende på skulderen. Der står hendes plus one i særdeles levende live, og han har et par ting, han gerne vil vende med hende... Om forfatteren:Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor på Østerbro med sin mand, deres to børn og tre høns. Sara debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 50 bøger til børn og voksne. "På lånt tid" og "Mod strømmen" er bind 5 og 6 i serien "Vilde hjerter".

  • af Linette Valerie Storm
    197,95 kr.

    ’Lauras bog’ er først og fremmest en usædvanlig kærlighedserklæring.Men det er også en fortælling om familierelationer og ophav, om socialklasser og komplekse mønsterbrydninger, om skam og skyld, og om at finde sig selv – eller i hvert fald den del af sig selv, der føles mest sand.Kærlighedshistorien bliver prismet, der smertefuldt og smukt kaster glimt af lys på alle andre aspekter af eksistensen, hvor selve det at skrive bliver både eksistensgrundlag og flugtvej, både overlevelses- og frigørelsesmekanisme – hvor litteraturen bliver en virkelighed, der fremstår mere virkelig end den (måske) virkelige virkelighed.

  • af Birgitte Bartholdy
    137,95 - 227,95 kr.

    Sigrid har mistet nøglen til Morten, og når han en dag går fra hende og efterlader hende og deres to halvvoksne børn i villaen, så mister hun livet, som hun kender det. På vaklende ben forsøger hun at holde fast i sig selv midt i skilsmisselavinen af ubesvarede spørgsmål. Hendes sure, gamle nabo Herman, er tilmed blevet syg, og midt i begges elendighed opstår et umage venskab, der får Sigrid til at involvere sig i Hermans historie på måder, hun aldrig havde forestillet sig. ALT DET VI MISTEDE UNDERVEJS er en håbefuld og rørende fortælling om kærlighed, familieliv, skilsmisse og ensomhed - og om at række ud og finde ind på nye stier.

  • af Christina Lund
    Stream i AppenFysisk bog

    En dansk ambassadørdatter forsvinder sporløst i Bangkok. Den traumatiserede udenrigskorrespondent Cathrine Birklund rejser til den thailandske hovedstad efter en personlig deroute, der også har kostet hende jobbet. Hun har planer om at gemme sig, men siger modvilligt ja til at hjælpe sin gamle veninde Pim med at opklare sagen om den forsvundne pige.Hurtigt står det klart, at sagen rummer flere lag, og at Cathrine måske har fundet den historie, der kan få hendes karriere – og dermed også hendes liv – på ret køl igen.Mens hun arbejder på historien, kommer Cathrines egen sikkerhed i fare. Og samtidig truer de dæmoner, hun forsøger at flygte fra, hele tiden med at indhente hende.”Sort monsun” er første bind i en trilogi med journalisten Cathrine Birklund som hovedperson.Om forfatteren:Christina Lund (f. 1980) er uddannet journalist og har læst Sydøstasienstudier på Chulalongkorn University i Bangkok. Hun har beskæftiget sig journalistisk med Asien siden 2007. Hun har desuden boet og arbejdet som freelancekorrespondent i Bangkok for danske medier som DR, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad.I 2012 udgav hun den dokumentariske bog ”Ashins forår – fortællinger fra Burma”, der blev nomineret til Kristian Dahls Mindelegat, også kaldet Den lille Cavlingpris. ”Sort monsun” er hendes skønlitterære debut.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Sabitha Söderholm
    127,95 kr.

    Flair er digte om at være hjælper og om hjælperarbejde, om omsorg som lønarbejde. Den handler konkret om relationen mellem hjælperen Sandra og de syge og/eller handicappede personer, som hun arbejder med, og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.Med andre ord at hun som hjælper, hvis hun skal forstå det enkelte menneske og oprette den nødvendige tillidsfulde kommunikation, ikke kan blive i en generel forståelse af ”den handicappede”, ”den syge”. Tværtimod må hun tålmodigt lære at kende de komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov, som kendetegner de mennesker, hun arbejder med. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.Men arbejdet besværes, som også sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, lærere og andres arbejde gør det, af arbejdsvilkår, som aldrig er optimale. Via dette aspekt handler digtene i Flair om en situation og en krise i velfærdsstaten, som berører os alle. Nemlig at der opstår en stadig højere mur mellem på den ene side alle de børn, unge, voksne og ældre, som på forskellige måder har brug for omsorg, og på den anden side de grupper af fag- og ufaglærte, der gør alt, hvad de kan, og mere til for at yde den omsorg, men altid under vilkår, som reelt gør den umulig.Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen.Udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.

  • af Peter Legård Nielsen
    164,95 kr.

    KarenBlixen er omdrejningspunktet i denne fortælling om kærlighed oglivsskæbne. I cirkler omkring hende bevæger sig syv mænd, som hverisær beretter om voldsomme og afgørende hændelser i derestilværelse, ofte med det erotiske som et gennemgåendetræk.Romanens syv fortællere er:WilhelmDinesen: Far til Karen. En rastløs og modig soldat.ThomasDinesen: Blixens bror, en nær og loyal ven.Denys FinchHatton: Hendes store kærlighed.Farah Aden: Blixenshushovmester i Afrika.Thorkild Bjørnvig: Digter og KarenBlixens nære ven.Otto Casparsson: En svensk tjener ogvagabond.Mortende Coninck: Den rige købmandssøn fra fortællingen ”EtFamilieselskab i Helsingør”.p { line-height: 115%; text-align: left; orphans: 2; widows: 2; margin-bottom: 0.25cm; direction: ltr; background: transparent }

  • af Ayanna Lloyd Banwo
    143,94 - 227,95 kr.

    Darwin er vokset op alene med sin mor i en lille flække i Trinidad. Han husker knap nok sin far. Da han fortæller sin mor, at han vil tage et job som graver på en kirkegård i storbyen, vil hun ikke se ham igen. De er rastafarianere, og må ikke være i kontakt med de døde. Yejides mor ligger for døden i det store hus på bakken, der hvor byen møder regnskoven. En mor, som hun aldrig har fået den kærlighed eller opmærksomhed fra, som hun har længtes efter. Og som efterlader sig en arv, der følger kvinderne i familien: De stammer fra de sorte fugle, som flyver mod øst ved solnedgang med de dødes sjæle. Darwin og Yejide har hver noget, den anden har brug for, opdager de, da de mødes på den labyrintiske kirkegård. Begge bærer de på en sorg og en frygt men samtidig også en vilje og styrke til at gøre noget godt for andre og hinanden. Om forfatteren:Ayanne Lloyd Banwo er født i Trinidad, men flyttede som voksen til London efter at have mistet sine forældre og sin bedstemor. Hun har en mastergrad i creative writing fra University of East Anglia, hvor hun nu arbejder på sin Ph.d. ”Dengang vi var fugle” er hendes debutroman.

  • af Phaedra Patrick
    157,95 - 205,95 kr.

    En ensom enlig far får en uventet ny chance for kærlighed. Kun hans datter Poppy ved, at bag hans afvisende ydre er Mitchell Fisher dybt ensom. Han har måske nok vendt al socialt liv og romantik ryggen og koncentrerer sig om sin datter og sit job, som består i at klippe forelskede pars hængelåse af gelænderet på hans hjembys berømte Kærlighedsbro ... men bag facaden sørger han stadig over tabet af Poppys mor.En varm sommerdag ændrer alt sig, da Mitchell modigt redder en kvinde, der er faldet i floden. Mod sine principper bliver han betaget af kvinden, men før han når at få talt med hende, er hun forsvundet.Mitchell får hjælp af sin friske søster Liza til eftersøgningen af den mystiske kvinde, som har efterladt sig et enkelt spor – en hemmelig besked på hængelåsen, som hun efterlod på Kærlighedsbroen ...

  • af Shelby Van Pelt
    187,95 - 207,95 kr.

    Et usædvanligt venskab mellem en ældre kvinde og en blæksprutte giver dem begge et glimt af håb for fremtiden. Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over 30 år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande på. En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova. Klog som han er, opdager Marcellus nemlig, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent. „Ikke siden Pi’s liv har jeg læst en bog med så megen kreativitet og sådan en markant stemme.“TODAY

  • af Rasmus Nikolajsen
    128,95 - 137,95 kr.

    En gravid kvinde sidder i en gul lænestol og drikker hindbærte. Hendes datter sætter sig ved siden af hende og lægger et puslespil. Ude i køkkenet er barnepigen ved at give den lille søn kartoffelmos. Kvinden slumrer lidt og tænker over, hvad det vil sige at sætte en ny sjæl i verden. Så banker det på døren. Hun ved hvad det er. Det er et mareridt. Og hun ved, hvem det er. Det er Gestapo.En mand cykler gennem København for at hente sin datter i vuggestue. Han tænker på fødslen: Tjæreagtig lort løb ud af den lille mystiske skabning og størknede på hans mave og tøj. Han tænker på sin farmors død, på hvad der sker, når en sjæl forlader verden.Om forfatteren:Rasmus Nikolajsen (f.1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han debuterede i år 2000 med samlingen ”digte om lidt” og har siden udgivet enkelte prosaværker, bl.a. ”Den ulykkelige boghandler” (2012), og en række digtsamlinger, senest ”hvad skal vi med al den skønhed?” (2018) og ”Barnevognshaiku” (2020). Digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” (2016) blev tildelt Kritikerprisen.

  • af Elsebeth Gundersen Jensen
    147,95 - 194,95 kr.

    Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium. Uddrag af bogen ”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren. ”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget. William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn. ”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren. I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.

  • af James Riordan
    237,95 kr.

    ”Giver indblik i krigens virkelighed, sådan som den ses gennem en ung soldats øjne” Folkeskolen.dk”Emmer af kærlighed til fodboldspillet” Bogblogger.dkJack var soldat under Første Verdenskrig, og da han besøger soldatergravene i Frankrig, genkender han sine døde kammeraters navne på stenene. På den ellers mennesketomme kirkegård genkender han også en anden besøgende: en fjende, der engang for en kort stund var en ven. Blandt de brutale minder fra en meningsløs og blodig krig står en enkelt episode pludselig lysende klar: julenat mødtes de kæmpende i ingenmandsland mellem skyttegravene for at spille fodbold.Denne roman er baseret på virkelige begivenheder fra Første Verdenskrig.

  • - om de tre gamle badehoteller i Kandestederne
    af Bent Hardervig
    187,95 kr.

    Kandestedernes tre gamle badehoteller – Hjorths, Kokholm og Kandehus. Sure sjæle uden for Kandestederne kunne finde på at kalde det en snobrede, ferieglade sjæle inden for Kandestedernes ring kunne finde på at kalde det et galehus.Det var simpelthen pragtfuldt.Det var ét liv, selvom man troede, det var tre – det var én lydkulisse med bimlende, bamlende madgongonger, der fortalte de andre, at i dag var frokosten først færdig hos Hjorths.Og alle vidste også, hvem der rejste på de to andre hoteller – og så blev der hamret på grydelåg, hvortil kom vandfyldte svampe, der var skjult inde i hånden og som blev presset i øjenhøjde, så vandet fossede for at demonstrere uhæmmet sorg og græmmelse, når kære venner og gæster rejste hjem. Man vinkede fra vinduer og døre og råbte: ”På gensyn næste år”. For næste sommer gik livet videre – vinteren var blot en pause.Om forfatterenBent Hardervig er især kendt og skattet for sine fornøjelige bøger om badestedernes ferieliv, som det fandt sted i første halvdel af 1900-tallet – især koncentreret om ”det bedre borgerskab” på datidens kuriøse badehoteller. Et stofområde, der ofte hidrører fra Bent Hardervigs tid som turistchef i Skagen gennem 25 år.

  • - kunsten at leve og ikke kun overleve
    af Charlotte Bøving & Christina Bøving
    217,95 - 230,95 kr.

    Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor.– Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

  • - Julie - en smuk og ukuelig blomst
    af Evy Guldberg
    187,95 - 197,95 kr.

    Hvorfor blev jeg født? Et spørgsmål, Julie stillede sin mor som 4-årig lille pige. Hun lå i sin hospitalsseng hjemme i stuen hos sine forældre. Hun var pakket ind i gips fra halsen og ned til numsen efter to store rygoperationer, og hendes lykkelige hverdag med leg og samvær med sine børnehavevenner var sat på stand by. Spørgsmålet krævede både svar og handling ... "Læseren bliver taget igennem en proces hvor man kommer bag facaden på en familie, med et barn der gentagne gange rammes af forskellige sygdomme. Mødet med kommune, sundhedsvæsen bliver beskrevet levende og der bliver ikke lagt fingre imellem. Det var sådan det var! Evy fører dig med sin egen fantastisk nærværende og indlevende stil med på en følelsesmæssig rutchebanetur af hændelser der ender med noget af det værste man kan opleve: at miste sit barn." Michael Pilgaard

  • af Didde Jakobsen
    232,95 kr.

  • - En hård opvækst
    af Sabine M. Poulsen
    172,95 - 177,95 kr.

    "Du er ikke alene - En hård opvækst" er en hudløs ærlig selvbiografi om min barndom/ungdom, som var baseret på svigt, alkoholmisbrug samt årelange seksuelle misbrug. Dette er en beretning om min hårde opvækst, som bla. resulterede i lavt selvværd og selvmordstanker. Men på samme tid også en fortælling om, hvordan jeg fik livmodet tilbage, hvor jeg gik fra at miste mig selv til at bane vejen tilbage til livet, kroppen og kærligheden. Bogen kommer med råd til andre udsatte samt pårørende, der kan læses om mine erfaringer, senvirker samt bearbejdelser. Dette er bogen hvor jeg forsøger at komme alvorlige tabuer til livs. Jeg er i dag femogtyve og klar til at fortælle min historie.

  • af Annette Rønnow
    322,95 kr.

    Livet er fuldt af muligheder og overraskelser, og der er altid mere at lære for den oprigtigt nysgerrige. FINNS ENE HJØRNE er en roman, der nænsomt, kærligt og med et glimt i øjet handler om en ganske almindelig mands dagligdag, interesser, sorger, glæder og kærlighed i livets begivenheder. Det hele starter med en tilfældig læsning af et af Walt Whitmans mest berømte digte i gymnasietiden, der hensætter Finn i en svimlende fornemmelse af at være til, at eksistere. I en moden alder kaster han sig ud i et udforskningsprojekt, som i løbet af livet udvikler sig til en passion, der fører ham vidt omkring i verden – i hvert fald på papiret – og tættere og tættere på sig selv, sine venner og sin familie og langt ind i sit indre liv. I takt med at sluserne åbnes til Finns indre, åbner hans sanser for omgivelserne sig også. Ting falder på plads, og nye muligheder byder sig … Stemningsmæssigt kan man drage paralleller til fx Stoner af J. Williams og tema-mæssigt til fx Besættelse af A.S. Byatt.

  • af Morten Walther Rasmussen
    115,95 - 197,95 kr.

    'Helikopter' er en fortælling om drengen Kasper, der står i en af de sværest tænkelige situationer i livet. Han forsøger at tackle verdens urimelighed med hjælp fra superhelten Electric Mist og pigen Silje, og ved at søge tilflugt i et træ, som er hans helt eget. Det er en bog om at forsøge at komme videre, når det værst tænkelige rammer. 'Helikopter' er en autentisk kortroman af Morten Walther Rasmussen, skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Den kan læses af såvel børn, unge og voksne. Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som 'Lis er stille' og 'Spring offensive'.

  • af Anders Mathias Rishøj
    97,95 kr.

    Anders har indset, at hans alkoholforbrug har fået karakter af et misbrug. Forholdet til familie, kæreste, venner og ikke mindst til sig selv er ved at gå i opløsning. Han får bevilliget et tre måneders ophold på en døgnbehandling. Det er her, romanen udspiller sig.Bornholm-notater handler ikke bare om misbrug, den handler om os alle sammen. Hvordan vi forsøger at nærme os hinanden og ikke mindst: hvordan vi skaber afstand.»Det er forbandet godt. Ja, romanen er så godt skrevet, at den kunne have handlet om noget helt andet og stadig være god. Træder man et skridt tilbage og lukker øjnene, ser man den som struktur. Deri kunsten. Det, der gør bogen til et litterært kunstværk. Slutningen skal ikke afsløres, men dens karakter af skæbne er brutal og i al sin afdæmpede nøgternhed et opråb. Bornholm-notater burde indkøbes i klassesæt af alle landets gymnasier og andre ungdomsuddannelser, den burde læses af alle politikere og af alle forældre. Og af alle, der i øvrigt forholder sig til menneskelivet.«Asger Schnack

  • af Toril Brekke
    68,95 kr.

    "Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.