Bøger om Sovjetunionen

Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".

I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.

Nobelprisen i litteratur 2015 Politiken, seks hjerter Berlingske Tidende, seks stjernerKristeligt Dagblad, seks stjernerJyllands-Posten, fem stjerner Historisk vidnesbyrd i prosa-drama ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …” *** Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen.

I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af ​​Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.

”Gennem min barndom var jeg den eneste der vidste at hun skrev på et eller andet, og jeg gættede på at det var erindringer. Men det fortsatte år efter år, til tider kunne der gå flere måneder hvor jeg ikke så hende sætte sig ved bordet og åbne hæftet; og jeg havde allerede vænnet mig til at hendes skriveri var uendeligt, antog at det var en slags indre samtale der ikke var beregnet for en udenforstående læser. I slutningen af firserne blev bedstemor så syg, den ene lidelse afløste den anden, og i nogle år forsvandt hæftet med hendes manuskript et eller andet sted. Og det forsvandt tilsvarende fra mine tanker, jeg glemte det med den forhastede lethed hos teenageren der sluger dagene, den ene efter den anden; at tænke på manuskriptet var som trække et illusorisk, helt ubegrundet håb i langdrag.” Rusland august 1991: Et kup får landet til at vakle, Gorbatjov bliver afsat, Jeltsin overtager magten, og på afstand aner man allerede omridset af Putin. Landet falder fra hinanden. Den ene halvdel sælger råstoffer og kampvogne og bliver mangemillionærer, den anden halvdel synker ned i bitter armod. I dette klima af total omkalfatring finder jeg-fortælleren sin bedstemors dagbog og erkender at tavsheden om fortiden må brydes hvis Rusland skal have en fremtid. En højaktuel og spændende roman om det land der indtil for få år siden var en verdensmagt. Pressen skrev om Ved glemslens rand, 2018:· ”Arvtager efter Solsjenitsyn forvandler nutidig russisk depression til en nærmest magisk læseoplevelse"⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Berlingske ”Uafrysteligt fabulerende storværk”❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken

En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens måske rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Hennig, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt. HINSIDES TAVSHEDEN er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads." En krimilitterær vinder." ★ ★ ★ ★ ★5 hjerter, Politiken"Bogen er hæsblæsende spændende. (...) Skrevet med britisk elegance og humor." Lektørudtalelse

Det er en gåde for Charlotte og hendes mand, hvorfor Partiet i 1936 vælger at suspendere dem fra deres job i den internationale efterretningstjeneste og placerer dem som faste beboere på det legendariske luksushotel Metropol ved Den Røde Plads i Moskva.Charlotte er lettet over at være undsluppet Gestapo. Men rygter i Moskva er begyndt at svirre om hendes møder med historieprofessoren Emel, der står anklaget for kontrarevolutionær aktivisme. Så nu er det pludselig hendes egen øverste leder, Nationens Fader, selveste Stalin og hans apparat, der inddrager hende i en dødsensfarlig 'proces', mens jagten på Sovjetunionens folkefjender nærmer sig den rene terror. Alle overvåger alle som i et absurd teater. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en eneste hund at se i byens gader?Romanen åbner med en fortælling om, hvordan forfatteren Eugen Ruge mange år senere skaffer sig adgang til det russiske Statsarkiv for at læse de hidtil hemmeligholdte filer om sin bedstemor Charlotte Germaine.

Klassiker med nyt forord af Samuel Rachlin. Bogen skildrer én dag ud af 3653, som Ivan Denisovitj skal tilbringe i en lejr i Sibirien. 10 år plus 3 dage i tillæg p.g.a. skudår. Hans forbrydelse er, at han under krigen blev taget til fange af tyskerne og stak af fra dem. Når denne flugt lykkedes, måtte det betyde, at han var gået ind på at være tyskernes spion - for hans dommere er ingen anden forklaring mulig. Denne dag er en ganske normal dag i lejren. En hverdag. Faktisk en god dag, hvor intet usædvanligt sker. Men netop denne afdæmpede form med de mange underforståelser gør, at tragedien gør så meget desto større indtryk på læseren.

”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I tiden mellem de to verdenskrige spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution Fra Københavns små lejligheder over Stockholms smalle gader til det vindblæste Nordnorge eksisterer en underverden af mænd og kvinder, søfolk og akademikere, der målrettet arbejder på at forsvare Sovjetunionen og realisere deres ideal om en anden verden. I et Europa i hastig forandring bliver de hvirvlet ind i en brutal kamp om kontinentets fremtid. Alt imens en ny katastrofe truer i horisonten.

Nu kommer den selvstændige fortsættelse af Tatovøren fra Auschwitz.Baseret på den hjerteskærende sande historie om Cilka.Tatovøren fra Auschwitz og Cilkas rejse har tilsammen solgt 6 millioner bøger i hele verden.“Hun var den mest modige person, jeg nogensinde havde mødt”- Lale Sokolov, Tatovøren fra AuschwitzI 1942 er Cilka Klein kun 16 år, da hun bliver taget til Auschwitz-Birkenau koncentrations lejren. Kommandanten for Birkanau, Schwarzhuber, bemærker hendes lange, smukke hår, og tvinger hende til at blive skilt fra de andre kvindelige fanger. Cilka lærer hurtigt at magt, også givet til én ufrivilligt, betyder overlevelse.Efter befrielsen, bliver Cilka beskyldt for at være kollaboratør af russerne og sendt til en øde, brutal fangelejr i Sibirien kendt som Vorkuta, nord for Polarcirklen.Uskyldig og tilfangetaget endnu engang, står Cilka over for både forfærdelige nye og velkendte pinsler. Hver dag er en kamp for at overleve.Cilka lærer en kvindelig læge at kende og begynder at tage sig af de syge i lejren. Og da hun skal tilse en mand ved navn Alexandr, finder Cilka ud af, at på trods af alt, er hun stadig i stand til at elske.CILKAS REJSE er et ekstraordinært vidnesbyrd om en kvindes vilje til at overleve. Det er også en enestående historie om at finde håbet midt i fortvivlelsen og om medmenneskelighed og kærlighed.

Med Courtneys krig fortsætter Wilbur Smith den hæsblæsende og dramatiske historie om familien Courtney. Denne gang i en episk fortælling om mod, forræderi og udødelig kærlighed. Gerhard von Meerback kæmper, trods sin modstand mod nazisterne, for sit fædreland og håber på en dag at have mulighed for at hjælpe med at befri Tyskland fra Hitler og hans brutale regime. Men da hans enhed kastes ind i Anden Verdenskrigs blodigste slag, ved han, at hans chance for at overleve bliver mindre dag for dag. I mellemtiden er Saffron Courtney blevet rekrutteret til Churchills britiske spionnetværk. Hun sendes til det besatte Belgien på en farlig mission, men det står snart klart for hende, at hun bliver jaget af en af Tysklands mest ubarmhjertige spioner. Konfronteret med en større ondskab, end de nogensinde kunne forestille sig, må de to elskende tage det sværeste valg af alle: Skal de ofre sig for krigen eller gøre, hvad de kan, for at overleve og håbe, at de en dag vil blive genforenet?

Handling:En dejlig sommerdag dør en ældre herre, en russisk emigrant, i en travl restaurant i en lille europæisk by. Den hyppige gæst, Vyrin, eller mr. Mikhalsky ifølge hans pas, har altid undgået steder hvor han ikke havde frit udsyn. Men denne dag var den eneste plads ved hækken. Den pludselige injektion føles som et bistik, men Vyrin vender sig og ser en mand stige ind i en bil med udenbys nummerplader. Han forstår at den russiske secret service’s hævnende sværd endelig har fundet den flygtede bedrager. (…) I de sidste øjeblikke hvor han er i live, har Vyrin held til at hviske til tjeneren: Det er et mord. De har forgiftet mig.”En spionroman der i sin handling minder om John le Carrés forfatterskab: Efter mange års søgen har Ruslands efterretningstjeneste endelig fundet en gammel afhopper som tidligere stod i spidsen for udvikling af landets farligste kemiske våben. Nu går de efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede for flere årtier siden. Man må dog endelig ikke reducere Lebedev til en slags Ruslands le Carré, understregede det britiske dagblad »The Times« der for nylig kårede Debutanten som månedens thriller: ”Han er en meget mere litterær forfatter, der kun bruger en spionromans grundlæggende plot som ramme for parallelle psykologiske undersøgelser og en kompliceret lignelse om sit hjemland,” skrev avisen. (Fra »Weekendavisen«)

"An account of Russia's invasion of Ukraine and the forging of a leader, The Showman provides an insider's perspective on the war reshaping our world, based on unprecedented access to Volodymyr Zelensky and the high command in Kyiv."--

Bogen betragtes som et af det tyvende århundredes satiriske hovedværker. Med tydelig adresse til det stalinistiske Sovjetunionen kunne den lille roman ikke publiceres før 1987. Satiren rækker dog langt videre. Bulgakovs roman tematiserer forunderligt universelt forholdet mellem skaberen og det skabte. En sulten gadekøter, Sharik, bliver en aften samlet op af den ansete transplantationslæge Preobrazhenskij, som bruger hunden til et videnskabeligt eksperiment. Transplantationen lykkes, hunden rejser sig, bjæffer sovjetiske slogans og lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich. Ved romanens slutning har Poligrafovich skuffet sin skaber så meget, at skaberværket må gå om. Bulgakovs roman har overlevet kommunismen og fremstår i dag som en veloplagt kritik af moderniteten. Skal vi føle os ramt?

Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.

White Nights and Other Stories by Fyodor Dostoevsky transports readers to the haunting depths of the human psyche.In this collection of short stories, Dostoevsky's masterful narrative weaves tales of love, despair and existential contemplation. Each story is aprofound exploration of the complexities of the human soul, leaving an indelible impression.

Nyoversættelse af Rasmus Hastrup som også nyoversatte George Orwells 1984.Dyrene på mr. Jones gård gør oprør og overtager magten. I spidsen står grisene med filosofien om, at alle dyr skal være lige, men efterhånden som tiden går, korrumperes både grisene og resten af gården, og snart er det ikke muligt at skelne mellem dyr og menneske.Animal Farm udkom for første gang på dansk i 1947 under titel Kammerat Napoleon og er kendt som en satirisk allegori over det Sovjetiske styre og Stalin. Det er en evigaktuel roman om de paradoksale menneskelige behov for frihed og magt, og faren ved politisk totalitarisme.

Alt hvad vi var er den dramatiske fortælling om hvordan kærlighed og kunst kan forandre verdenen. Den stærke fortælling med afsæt i historiske begivenheder, danner grundlag for skæbnefortællinger med stærke kvinder i centrum.I Sovjetunionen i 1949 bliver den berømte forfatter Boris Pasternak stemplet af myndighederne som systemkritisk og senere ekskluderet, inden hans manuskript om den nye kærlighedsroman Doktor Zjivago, når at blive udgivet. Olga Ivinskaja, der er en nær ven og elskerinde til forfatteren Boris Pasternak, bliver herefter sendt i arbejdslejr. Forfatterens manuskript bliver smuglet ud af landet, og romanen formår at blive en verdenssensation. CIA planlægger i 1956 at bruge den verdenskendte roman som et våben i Den Kolde Krig, hvor de to agenter som bliver bragt i spil, ikke er som de fleste andre. Her står den erfarne og charmerende spion Sally og den lovende nybegynder Irina over for deres livs udfordring. Opgaven er skræmmende svær, da de skal smugle den meget omtalte roman tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil.

I det tidlige forår 1943 opdagede tyske soldater en række massegrave ved den lille by Katyn i nærheden af den russiske by Smolensk. Gravene viste sig at indeholde flere end fire tusinde lig i polske officersuniformer. De tyske undersøgelser indikerede, at det drejede sig om polske officerer, som efter Sovjetunionens korte krig mod Polen i september 1939 var havnet i sovjetisk krigsfangenskab, og at de var blevet dræbt med nakkeskud i foråret 1940. Tyskerne øjnede en mulighed for at skabe splid blandt de allierede, men sovjet­russerne påstod hårdnakket, at polakkerne var blevet dræbt af tyskerne i sommeren 1941 efter det tyske angreb på Sovjetunionen.Katyn-massakren – begrebet dækker over Sovjetunionens mord på 22-24.000 polske officerer og andre tjenestemænd – skabte gennem et halvt århundrede stærke internationale kontroverser, idet Sovjetunionen frem til dets opløsning i 1991 fastholdt, at tyskerne stod bag forbrydelsen. Først i 1992 udleverede Rusland kopier af de dokumenter, der lå til grund for drabene.På grundlag af et bredt kildemateriale beretter Thomas Urban om begivenhederne før og efter massakren og redegør for de uafklarede forhold, der fortsat stiller sig i vejen for en forsoning mellem Polen og Rusland.

Giles Denison vågner op på et luksushotel i Oslo, og da han kigger i spejlet, ser han en anden mands ansigt. På hans kørekort står navnet Harold Feltham Meyrick, en kendt finsk videnskabsmand.Han er blevet kidnappet fra sin lejlighed i London, og hans bortførere skyr ingen midler for at tvinge ham ud på en dødsensfarlig rejse, der fører ham gennem Norge og Finland og ind i Sovjetunionen på jagt efter oplysninger, der ikke må ende i de forkerte hænder…Desmond Bagley (1923-1983) var en britisk journalist og forfatter, der er særligt kendt og elsket for sine mange spændingsromaner. Han debuterede som forfatter med en novelle i det engelske magasin Argosy i 1957, og hans første roman, ”The Golden Keel” (på dansk ”Den gyldne køl”), udkom i 1963. Desmond Bagleys bøger er blevet oversat til over 20 sprog og er meget populære verden over.

""Artillerist i Stalingrad"" er den unge Løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i den anden verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget og fangenskabet. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangeskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. De sort/hvide billeder i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.

Af den række af partielle krige, der udgjorde Anden Verdenskrig, var den tysk-sovjetiske krig den mest omfattende. Krigen på Østfronten - således som den blev set fra tysk side - omfattede flere soldater og mere materiel end nogen anden krigs­skueplads, og kamphandlingerne krævede flere ofre og skabte mere ødelæggelse, end det var tilfældet i Vesteuropa eller i det Fjerne Østen: 27 millioner døde sovjetborgere - civilister og soldater -, mere end fire millioner dræbte tyske soldater, 1700 ødelagte sovjetiske byer, samt byer og infrastruktur ødelagt i hele Østeuropa.Krigen på Østfronten var en folkekrig. Sovjetunionens multinationale befolkning blev konfronteret ikke blot af det Tyske Rige, men også af dets allierede tropper fra Finland, Ungarn, Rumænien og Italien. På tysk side kæmpede endvidere frivillige fra alle dele af det tyskbesatte Europa og fra Spanien endog en hel division af frivillige.Fra tysk side var krigen fra begyndelsen af en racistisk tilintetgørelseskrig: Den slavisk-asiatiske sovjetiske befolkning skulle decimeres og underlægges tysk overhøjhed; tyskernes behandling af den sovjetiske civilbefolkning og deres sovjetiske krigsfanger er blevet betegnet som folkedrab. Da de sovjetiske tropper begyndte at erobre tysk beboede områder, satte de sig for at ødelægge enhver form for tysk kultur gennem overgreb på og fordrivelse af den tyske befolkning.Krigens materielle ødelæggelser fik deres radikale udforming, da de sovjetiske tropper under krigens første fase trak sig tilbage under størst mulig ødelæggelse af infrastruktur. Da det senere blev tyskernes tur til at retirere, gentog de de omfattende ødelæggelser.Uden for de egentlige krigshandlinger, men som et resultat af, at tyskerne gennem deres erobringer i øst fik adgang til Europas største jødiske befolkning, fandt også nazisternes jødeudryddelse sin kulmination under krigen på Østfronten.”Tilintetgørelseskrig” beretter om denne den mest ødelæggende af alle krige, fra den militære og politiske udvikling i mellemkrigstiden over de to senere krigs­modstanderes angreb på og deling af den polske stat til den fire år lange eksistenskamp, der sluttede med den ene parts fuldstændige underkastelse.Fremstillingen er suppleret med 33 kort og 119 s/h illustrationer.

En kyndig og velskrevet fortælling om de mennesker og begivenheder, der har formet Ruslands voldsomme historie. Læs om kroningen af Ivan den Grusomme i en kandelaberoplyst katedral, om Katarina den Store til hest på vej til at arrestere sin husbond, om Romanovdynastiets sidste bitre dage – og alle de andre autokrater, undersåtter, revolutionære og helt almindelige russere, der har befolket det utrolige land gennem tiderne.