dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Spænding

Her finder du spændende bøger om Spænding. Nedenfor er et flot udvalg af over 990 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Tim Weaver
    24,95 - 118,95 kr.

    Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.

  • af Steffen Jacobsen
    101,95 - 166,95 kr.

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • af Wilbur Smith
    93,95 - 138,95 kr.

    Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og Johnny Congo, den psykopatiske morder, der myrede Hectors hustru, er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Den tidligere major i SAS, Hector Cross er i et stort dilemma: Hector ved, at Johnny er ude på at tage hævn, og derfor skal han stoppes, men samtidig ved Hector også, at et angreb mod olieplatformen kan katastrofale følger, så hvem skal han vælge at gå efter? Da Hector for underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Hector samler en styrke af mænd og begiver sig til Angola og det endelige opgør. Tredje, selvstændige fortsættelse af "Afrikas horn" og "En ond cirkel".

  • af Linda Castillo
    102,95 - 103,95 kr.

    Ny bog i Castillos populære amish-krimiserie med Kate Burkholder som hovedperson. Castillos bøger giver et fascinerende indblik i den lukkede amishverden, samtidig med at de er troværdige, underholdende og byder på effektiv spænding. Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet i staten New York. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishsamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Eftersom det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, amishsamfundet møder dem med, beder sheriffen Kate om at tage til den lille by, optræde som amishkvinde og således arbejde under-cover for at infiltrere samfundet. Kates kæreste, politiefterforsker John Tomasetti, er langt fra begejstret for ideen, velvidende at Kate har begrænsede muligheder for at komme i kontakt med omverdenen og endnu sværere ved at få hjælp, hvis hun skulle få brug for det. Men Kate kan ikke få sig selv til at sige nej, og slet ikke da rygtemøllen fortæller, at et stort antal børn muligvis er i fare. Hun tager afsted og påtager sig sin nye identitet som amish-enke, der søger et nyt liv. Det lykkedes hende da også at infiltrere det lille amishsamfund, hvor hun opdager en verden bygget på hemmeligheder, samt en række chokerende forbrydelser. Men hun er fuldstændig alene og må i sidste ende kæmpe for at komme ud med livet i behold. Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse. De ugudelige er ottende selvstændige bog i amish-krimiserien med Kate Burkholder. De syv første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet, Sidste åndedrag, Døden venter, Efter stormen findes alle som paperbacks i stort format.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    86,95 - 187,95 kr.

    Krigen synger på sidste vers. Peter og Kassandra bor hos ambassadørparret Augusta og Flavio Zanetti i Berlin-forstaden Köpenich. De fire beslutter sig for at søge hævn over de generaler, der stod bag massakren, da oprøret i Warszawa blev kvalt. For at opnå det, må de infiltrere en organisation, der hemmeligt arbejder med at oprette flugteruter til Sydamerika for prominente nazister - de såkaldte rottelinjer.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    86,95 - 187,95 kr.

    Sensommeren 1944. Kassandra, Peter, Alexander og Debora deltager i opstanden i Warszawa, som Den Polske Hjemmehær (AK) gennemførte mod tyskerne fra august 1944 og et par måneder frem. Hvilke bliver fatalt for nogen af dem. De overlevende lever derefter skjult i ruinerne, mens byen bliver tømt for indbyggere og alle bygninger, der endnu står, bliver ødelagt af tyskerne som hævn for opstanden. Opstanden resulterede i vanvittige og heltemodige kampe, hvor AK's dårligt uddannede og ringe bevæbnede oprørere, holdt deres by i over to måneder mod de tyske styrker, der anvendte uhørt brutalitet og terror. Der blev kæmpet gade for gade, hus for hus, kælder for kælder og ikke mindst i kloakerne. Imens befandt Den Røde Hær sig på den anden side af floden Visla, hvor den af politiske årsager lod opstanden blive knust uden at foretage sig noget.

  • af Linda Castillo
    102,95 - 103,95 kr.

    The dead will tell er sjette bog i Castillos amishserie med den tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson. Linda Castillo har nu fået fat i de danske læsere – med god grund. Hun er en krimiforfatter på niveau med Karin Slaughter. Når folk kommer i gang, er de vilde med hende, og det at hendes krimier giver et tankevækkende indblik i det lukkede amishsamfund, bidrager med et ekstra twist. Alle i Painters Mill ved, at det spøger ved den forladte Hochstetler-gård. Spøgelseshistorierne kender alle, men ingen ved, hvad der egentlig skete den forfærdelige nat for 35 år siden, hvor en amish-far og hans fire børn omkom – og hans unge kone forsvandt sporløst. Da politichef Kate Burkholder bliver tilkaldt til et dødsfald, der umiddelbart ser ud som et selvmord – en mand findes hængt fra loftet i sin lade – peger beviserne hurtigt på, at der snarere er tale om et mord. Kate begynder at følge et svagt spor, som trækker hende i retning af den tragiske hændelse for 35 år siden. På privatfronten er Kate flyttet sammen med politiefterforsker John Tomasetti, og for første gang i lang tid er hun lykkelig. Deres nufundne lykke slås i stykker, da en af de mænd, der var ansvarlig for mordet på Tomasettis familie fire år tidligere, frifindes. Da endnu en mand findes død, opdager Kate en forbindelse, som sender efterforskningen i en retning ingen havde kunnet forudse, og som afslører en skræmmende sandhed, der strækker sig langt tilbage i tiden, og som rammer dybt ind i kernen af Painters Mill. “Det er effektivt, foruroligende og troværdigt. Kort sagt leverer Castillo glimrende underholdning.” – Politiken

  • af Wilbur Smith
    77,95 - 138,95 kr.

    Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer et stort sikkerhedsfirma. I det lille emirat Abu Zara opererer Bannock Oil. Firmaets direktør Hazel får en alvorlig forskrækkelse, da hun under et besøg i Abu Zara får en ufuldstændig sms fra datteren Cayla om, at denne har set bevæbnede mænd om bord på familiens lystyacht i det Indiske Ocean. Skibet er blevet overtaget af pirater, der har fået oplysninger om dets position af araberen Rogier alias Adam – tilsyneladende bare en steward, men han tilhører en indflydelsesrig klan i en somalisk provins. Han har charmeret Cayla, så hun har taget ham som elsker. Adam og hans slæng sænker båden og bortfører Cayla til Adams bedstefars palads. Adam og bedstefaderen tilhører en fanatisk gruppe, The Flowers of Islam – men hvad Hector ikke ved er, at han har dræbt tre af bedstefaderens sønner, så der også er en personlig blodfejde med i spillet. Planen er at lokke Hector & co. til paladset for at befri Cayla, og for at sætte gang i sagerne sørger Adam for, at Cayla bliver udsat for massevoldtægt og sender en film af episoden til Hazel. Aktionen går i gang, og det lykkes for dem at slippe væk. Hector og Hazel forelsker sig i hinanden, og hun køber hans firma, og alt ånder fred i et par år. Men så slår Adam & co. til igen, bl.a. forsvinder Cayla igen - og hævntogtet er i gang. Afrikas Horn er et actionmættet drama, hvor retfærdighed sker fyldest til sidst."Afrikas Horn" af den garvede sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith er en veltilrettelagt, veludført spændingsroman, der nægter at svigte sin læser." - Berlingske

  • af Jeffrey Archer
    138,95 - 207,95 kr.

    Nervepirrende spændingsroman og standalone af plotmesteren og bestsellerforfatteren Jeffrey Archer - forfatter til Clifton-krøniken. Leningrad, Rusland, 1968. Alexander Karpenko er ikke noget helt almindeligt barn, og fra en meget tidlig alder står det klart, at han skal lede sine landsmænd. Men da hans far bliver snigmyrdet af KGB, må han sammen med sin mor flygte fra Rusland, hvis ikke de skal lide samme skæbne. Ved havnekajen bliver de konfronteret med et uafvendeligt valg: Skal de borde et containerskip med kurs mod Amerika eller Storbritannien? Alexander afgør det med et terningekast ... På et øjeblik er Alexanders fremtid afgjort af tilfældigheder. I en episk fortælling om skæbne og held, der spænder over to kontinenter og tre årtier, følger vi hans triumfer og nederlag, mens han kæmper som immigrant for at erobre den nye verden. I takt med at historien udfolder sig, finder Alexander ud af, hvad hans skæbne er og indser, at han må konfrontere fortiden og hans arv i Rusland. "Det er en klassisk pageturner fra Archers hånd med et uforglemmeligt sidste twist." - Daily Mail

  • af Guillaume Musso
    97,95 - 138,95 kr.

    Under en usædvanlig snestorm på Côte d?Azur i 1992 forsvinder en ung kvinde, Vinca Rockwell på 19 år, fra en gymnasiekostskole. Hun er efter sigende flygtet sammen med sin filosofilærer, som hun har et hemmeligt forhold til. Ingen ser hende nogensinde igen. Femogtyve år senere, i 2017, mødes de tre gamle venner Fanny, Thomas og Maxime igen i forbindelse med en genforeningsfest for gamle elever på gymnasiet Saint-Exupéry ved Antibes. De har ikke haft kontakt, siden de tog deres eksaminer. Dengang begik de en frygtelig handling, som har præget deres liv lige siden, og tankerne om, hvad der skete med deres veninde Vinca, er ikke glemt. Da skolen skal have bygget en ny sportshal, og den gamle skal rives ned, er deres hemmelighed i fare for at blive afsløret. For inden i murene ligger knoglerne fra et lig ? Sandheden om, hvad der i virkeligheden skete, skal vise sig at være stærkt foruroligende og smertelig.

  • af Johan Ottosen
    103,95 - 235,95 kr.

    NB: Apokalypsens engle er anden del af Mirrin Bank trilogien. Læs Stenens tid først :-)⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Sikke en åbning af en bog!” krimisiden.dk “En Robert Langdon kombineret med James Bond.”“Højspændt action.” readersworld.dk“Johan Ottosen har en imponerende evne til at skrive billedmættede scener.” catsbooksandcoffee.com“Der er styr på selv de mindste kemi-beskrivelser.” titlen.dk“Johan Ottosen skriver hæsblæsende og stilsikkert i Apokalypsens engle. Tempoet er bestemt ikke sat ned i denne hans anden bog og anden del i trilogien om Søren Storm, Kurt Østergaard, Bodil Holm, de gamle hemmeligheder og en forestående krig. Det er som en film med mange sceneskift og actionfyldte scener rundt omkring i verden fra København, til Rom og Mellemøsten.” bogblogger.dkEn avanceret computermodel forudsiger at vesten står over for en krise, der overgår første og anden verdenskrig i tab af menneskeliv. Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen …Iran har udført hele to attentater mod Danmark.Statsminister Lene Bisgaard skal afklare om der er tale om et kriminelt angreb, begået af løsrevne elementer af Irans Revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat hvilket vil resultere i en krig mellem NATO og Iran, sætte mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig.

  • af Arthur Conan Doyle
    392,95 - 922,95 kr.

    Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste "rådgivende detektiv".Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had... Det er en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster.Med Et studie i rødt (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Niklas Natt och Dag
    205,95 kr.

    Nyt bind i Niklas Natt och Dags store, prisbelønnede noir-trilogi, der har taget verden med storm.En mor sørger over sin datter, der blev dræbt på sin bryllupsnat. Efter mange forgæves forsøg på at få nogen til at opklare sagen, må hun ty til sin sidste udvej: Den forhenværende soldat Mickel Cardell, der selv sørger over en vens død. Et andet sted i Stockholm sidder en ung adelsmand på en sindssygeanstalt og pines af den forbrydelse, han er anklaget for.I andet bind af Niklas Natt och Dags historiske noir-trilogi følger vi endnu engang Mickel Cardell og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. "1794" er en klassisk historie om kampen mellem det gode og det onde, der ligesom sin forgænger "1793" tegner et brutalt og medrivende portræt af en mørk periode i Sveriges historie. Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellmannoir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.

  • af Arthur Conan Doyle
    347,95 kr.

    "Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: "Skandale i Bøhmen", "En sag om identitet", "De Rødhåredes Forening", "Mysteriet i Boscombedalen", "De fem appelsinkerner", "Manden med den skæve mund", "Den blå karfunkel", "Det brogede bånd", "Ingeniørens tommelfinger", "Den adelige ungkarl", "Berylkronen" og "Blodbøgene". Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Gretelise Holm
    86,95 kr.

    Modtager af Harald Mogensen prisen for årets spændingsroman 2020 og normineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen 2020. Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit hjem i Vanløse, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås.Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden? I forsøget på at finde svar tager romanen læserne med på en rundtur i nogle af det moderne livs sære kroge.Lone Kühlmann, journalist og forfatter om Dødfunden"Jeg jog gennem bogen, som var en fest at læse. Den fik straks krog i både mig og tidsånden. Hun er fantastisk dygtig til at bygge et velskrevet plot op." "Gretelise Holm er i stærk form tilbage i krimigenren" - Politiken ♥♥♥♥♥"Læseværdig krimi med adresse til både hjerne og hjerte" - Jyllands-Posten "En vedkommende og anderledes fortalt kriminalroman" - Weekendavisen "Ligner ikke de sædvanlige klichéer" - Fyens Stiftstidende "Veldrejet og underholdende ... giver masser af stof til eftertanke" - pov.international "Jeg var godt underholdt hele vejen igennem"- Krimisiden.dk

  • af Claus Lohman
    115,95 - 164,95 kr.

    Da to dykkere dør under mystiske omstændigheder i New York, befinder virolog Martin Henderson sig pludselig i et kapløb mod tiden. Alt peger i retningen af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvinde en vaccine? Efter et mislykket kidnapningsforsøg møder han den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der besidder vigtige informationer i opklaringsarbejdet. Sammen bevæger de sig tættere på sandheden. Men det viser sig hurtigt at intet er som det ser ud. Hvem kan de stole på? Og har Martins fortid noget med hændelserne at gøre? UNDER OVERFLADEN er første del i en serie om virologen Martin Henderson og den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald.

  • af Dav Pilkey
    139,95 kr.

    Action, kamp og evig kærlighed!Hvad i alverden har de tre ting dog med hinanden at gøre?Det kan Chef, Hundemand og Pjevs gøre dig klogere på i det 10. bind i den sjove, skøre og spændende fortælling om venskab, superskurke og geniale opfindelser!En bog om hundekrave, ulykkelig forelskelse, god opførsel og ikke så kloge beslutninger!Fra ca. 6 år. I Hundemand-serien:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) - og KatteknægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for?Hundemand (8) - Plop 22Hundemand (9) - Forbrydelse og bjæfHundemand (10) - Stormfulde helte

  • af Sebastian Fitzek
    137,95 - 205,95 kr.

    Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.

  • af Dean Koontz
    115,95 - 198,95 kr.

    Gennem sin imponerende lange karriere har Koontz formået at få spændingskurven til at dirre hos millioner af læsere verden over. Nu er den populære og prisvindende forfatter, der har ligget nr. 1 på New York Times bestseller liste med stort set alle sine bøger, igen aktuel med en helt ny spændings­serie om FBI-agenten, Jane Hawk. ”Jeg har virkelig behov for at være død.”Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig sin hustru Jane og en lille søn. Jane er en erfaren FBI- agent, der nægter at acceptere, at hendes mand, som hun har levet med i et lykkeligt og harmonisk ægteskab, kan have begået selvmord.  Da hun begynder at grave i sagen, finder hun ud af, at en alarmerende lang række succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv ligeledes har begået selvmord, og hun kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden. Koste hvad det vil. Og omkostningerne bliver høje, da både hun og hendes søn trues på livet og Jane er pludselig den mest eftersøgte kvinde i USA. Hun bliver nødsaget til at gå under radaren. Jane Hawk er sej og følsom, hun er optaget af retfærdighed og af at gøre det der er rigtigt. En helt ny litterær heltinde, som vil begejstre Koontz læsere.

  • af Lee Child
    127,95 kr.

    #1 PÅ THE NEW YORK TIMES BESTSELLERLISTE En bus forulykker i en voldsom snestorm, og Jack Reacher havner midt i en dødelig strid. I den nærliggende by Bolton, South Dakota, holder en enkelt kvinde fast på at tale retfærdighedens sag, selvom stærke kræfter truer med at skaffe hende af vejen. Hvis hun skal leve længe nok til at vidne, får hun brug for hjælp, for en morder er på vej til Bolton, en iskold og effektiv skytte, der aldrig misser sit mål. Reachers egentlige plan var at blive på farten. Men de næste 61 timer ændrer alt. Et hemmeligstemplet underjordisk militæranlæg fra den kolde krig er centrum for en sag, der sætter ham på en prøve ud over det sædvanlige. Hemmelighederne er mere dødbringende, og hans fjender stærkere, end han nogen sinde kunne forestille sig – men det samme er den kvinde, han sætter sit liv på spil for at redde. Jack Reacher-serien går sin sejrsgang på både engelske og amerikanske bestseller lister, og de er oversat til mere end 36 forskellige sprog. Lee Child betragtes i dag som en af verdens største krimiforfattere. 61 timer er en amerikansk thriller i verdensklasse! Pressen skriver om 61 timer: “Actionmættet pageturner ... cliffhangers, hårdkogt og voldsomt underholdende” – Dansk BiblioteksCener “Simpelthen død spændende, drevent elegant og aldeles søvnrøvende” * * * * * - Bo Tao Michaëlis, Politiken (5 hjerter af 6) “Det er ikke noget at sige til at Jack Reacher-serien går i fortjente sejrsgang. Og er hver gang at finde på toppen på både engelske og amerikanske bestseller lister." – Krimi-cirklen Pressen skriver om Lee Child: "Jack Reacher er vore dages James Bond, en helt, som vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser samtlige bøger, så snart de udgives.” – Ken Follett ”Hans hidtil bedste.” – Stephen King ”Den mest velskrevne og bedst udtænkte af Lee Childs Reacher-krimier. De bliver bare bedre og bedre.” – The New York Times ”Child breder mysteriet ud og leverer et eksplosivt klimaks, der får en til at rive sig i håret af frustration, indtil næste bog udkommer.” – Miami Herald ”Det er altid en fornøjelse at læse den nye Jack Reacher-roman. Et af årets højdepunkter. Der er kun én ulempe, og det er, når man får gæster, og de siger: ’Nå, har du ikke fået læst den seneste Reacher endnu?“ – Independent ”Reacher er en ikonisk, moderne helt. Den ultimative enspænder. Heller ikke denne gang skuffer han sine millioner af fans. Bogen foregår i et medrivende tempo og har lige det ekstra, der adskiller den fra de andre.” – Daily Mail ”En af de bedste krimier, jeg længe har læst. Engelskfødte Lee Child er efterhånden mere amerikansk end de fleste amerikanske forfattere. 61 timer bliver et stort hit – en fantastisk læseoplevelse!” – Independent on Sunday ”Gør dig selv en tjeneste og kom i gang med den her serie.” – Cleveland Plain Dealer ”Child er en genial krimiforfatter, der jonglerer med flere handlingsspor og hele tiden holder samtlige bolde i luften. Det bedste ved bogen er, at den kan læses som en selvstændig bog. Alt, hvad man behøver at vide om Jack Reacher, står i denne bog. Og al sandsynlighed taler for, at du straks vil kaste dig over andre af Reachers eventyr, når du er færdig.” – Entertainment Weekly ”Den fantastiske, uimodståelige Reacher er stadigvæk den mest hårdtslående helt inden for krimigenren.” – Kirkus Reviews ”Absolut fængende.” – The Wall Street Journal ”Lad være med at starte på den her bog, hvis du ikke har fri de næste par dage, for du kan ikke lægge den fra dig igen. Child har skrevet en ufatteligt spændende bog.” – Associated Press ”Forbilledligt håndværk og en fremragende tilføjelse til en romanserie, der er blandt genrens allerbedste.” – The Washington Post

  • af Arthur Conan Doyle
    327,95 - 1.482,95 kr.

    "Da jeg vendte mig igen, stod Sherlock Holmes og smilede til mig hen over mit skrivebord. Jeg rejste mig op, stirrede fuldstændig forbløffet på ham nogle sekunder, og så lader det til, at jeg må være besvimet for første og sidste gang i mit liv."Ti år efter Sherlock Holmes’ formodede død i Reichenbach-vandfaldet, bøjede Arthur Conan Doyle sig med Sherlock Holmes vender tilbage for presset fra sine fans og pustede igen liv i sin figur. Til Dr. Watsons overraskelse og til glæde for sine fans, dukkede Holmes igen op i Baker Street for at påbegynde en ny stribe eventyr.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Rick Riordan
    Stream i AppenFysisk bog

    Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden ... lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb ...Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er et spørgsmål om hele verdens skæbne.Rick Riordan (f. 1964) har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum, men han slog først for alvor igennem som forfatter med sin fantasyserie om Percy Jackson. I dag er han desuden kendt serierne "Kane Arkiverne", "Olympens helte" og "Magnus Chase".Rick Riodan er en mester i at gøre mytologien levende, og hans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.

    Stream i AppenFysisk bog
  • - Den skandaløse billet
    af Cyril Lieron
    183,95 kr.

    Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det ... Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner! Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Andet bind udkommer efteråret 2021.

  • af Johannes Mario Simmel
    347,95 kr.

    Thomas Lieven er noget af en verdensmand: en spion med ubegrænsede evner, men samtidig også anset som en farlig forbryder. Han afskyer alt, der har med krig at gøre, men ender alligevel med at blive hemmelig agent under anden verdenskrig.I virkeligheden vil Thomas bare leve sit liv i fred og ro omgivet af sine to primære laster: kvinder og kulinariske overraskelser.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør, arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

  • af Niklas Natt och Dag
    107,95 - 147,95 kr.

    En tuberkuløs pensionist og en enarmet ekssoldat går sammen for at opklare et brutalt mord. Deres efterforskning fører dem både ned i det svenske samfunds dybeste afgrunde og op til magtens tinder. "1793"er første bind i Niklas Natt och Dags succesfulde trilogi, der skildrer en turbulent periode i Sveriges historie."Voldsomt fascinerende."– Jyllands-Posten, 6 stjerner"En veloplagt, møgbeskidt og grum historisk fortælling fra 1700-tallets Stockholm." – Berlingske, 6 stjernerOm forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellman noir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.

  • af Jenny Lund Madsen
    118,95 - 177,95 kr.

    Den snobbede, drikfældige, ensomme og ovenikøbet skriveblokerede forfatter Hannah udfordres ved et skæbnens uheld til at skrive en krimi på 30 dage.Hun rejser hovedkulds til Island for inspiration, hvor hun indlogerer sig hos den gæstfri Ella i en lille, fredelig by Húsafjöður. Men under overfladen i Húsafjöður er stærke strømme i bevægelse. Få dage efter Hannahs ankomst fiskes Ellas nevø Thor livløs op af vandet. Druknet. Thor var som alle de andre søn af en fisker, men han led af stærk hydrofobi. Det var almindeligt kendt, og Thor nærmede sig aldrig vandet … så hvordan kunne han drukne? Og var det bare en ulykke?Hannah begynder at udforske dødsfaldet som en god start på sin klichékrimi, men trækkes snart ned i farlige hemmeligheder i Húsafjöður. I Island med sin kulde, sne og mørke finder Hannah fortiden gemt – men det er også her, hun aner en fremtid.Jenny Lund Madsen. Født 1983. Cand. Mag. i Filmvidenskab og har studeret manuskriptskrivning på University of California Los Angeles (UCLA). Har siden 2009 arbejdet som manuskriptforfatter på spillefilm og tv-serier, herunder Sjit Happens, Mercur, Rita og Bedrag. Debuterede i 2019 som dramatiker med Audition på Aarhus teater. Uanset medie bevæger Jenny sig i et genremæssigt krydsfeldt af komedie, drama og krimi og har således nye både krimi- og komedieserier på vej til skærmen. Tredive dages mørke er hendes første roman.

  • af Arthur Conan Doyle
    347,95 kr.

    "Han er forbrydelsens Napoleon, Watson ... Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem."I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger.I sine "Erindringer om Sherlock Holmes" beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Namina Forna
    108,95 kr.

    "De blodgyldne" er en storslået feministisk fantasy-trilogi, som udspiller sig i en eksotisk, afrikainspireret, mandsdomineret verden, hvor kvinders værdi gøres op i renheden af deres blod.Sekstenårige Deka finder ud af, at hun i virkeligheden er en alaki – en kvindelig dæmon med særlige evner. I et forsøg på at flygte fra sin skæbne, tilslutter hun sig kejserens hær af alaki-krigere. Undervejs opdager hun, at hun måske ikke er den dæmon, alle tror hun er, og langsomt må hun sande, at ingen og intet er, som det giver sig ud for at være. Heller ikke hende selv.En original fantasyserie om race, køn og seksualititet. Handmaid’s Tale møder Black Panther.Om forfatteren:Namina Forna (f. 1987) er født i Sierra Leone, men emigrerede med sin familie til USA under borgerkrigen i 1990’erne. Hun arbejder som manuskriptforfatter og producer til film og TV. "De blodgyldne" er hendes debut som forfatter og "Dødløs" strøg direkte ind på New York Times bestsellerliste. Da den udkom i USA i februar 2021. Bog 2 "Nådeløs" bog 3 "Gudløs" udkommer begge på dansk i 2022.

  • af Niklas Natt och Dag
    137,95 - 205,95 kr.

    Som et såret dyr driver Tycho Ceton rundt i byen, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder et spektakel, der skal være mere chokerende og modbydeligt end noget, Stockholm hidtil har set. Én mand har sat sig for at stoppe ham: Emil Winge. Men Winge mærker hurtigt, at han står alene med sin sag. De paranoide myndigheder har vigtigere ting at tage sig af, og hans kampfælle Mickel Cardell er optaget af sin egen søgen efter Anna Stina Knapp, som er forsvundet efter hendes børns død. ’1795’ er den hæsblæsende kulmination på Niklas Natt och Dags stort anlagte trilogi om en blodig tid i Sveriges historie. Her stifter vi for sidste gang bekendtskab med det brogede persongalleri i deres forsøg på at finde mening og retfærdighed i det sene 1700-tals brutale virkelighed.Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med ’1793’, første bind i Bellman noir-trilogien, som vandt Det Svenske Krimiakademis debutantpris. Serien er udkommet i mere end 30 lande og har solgt over 1,5 millioner eksemplarer internationalt.

  • af Viveca Sten
    112,95 - 180,95 kr.

    Tredje bog i Viveca Stens nye serie, som fore-går i det bjergtagende og dramatiske vinter-landskab i det populære skiområde omkring Åre, 600 km nord for Stockholm.Viveca Stens særkende er hendes evne til at væve beskrivelserne af den vilde, storslåede natur sammen med stærke karakterer og opklaringen af en spændende mordgåde. Med sin nye serie, Mordene i Åre, har Viveca Sten fundet en ny dramatisk setting og givet os et par fantastiske nye karakterer i Hanna og Daniel, som man som læser i den grad har lyst til at følge. De to første bøger i serien, Offermageren og Skyggedalen udkom på dansk i henholdsvis februar 2021 og januar 2022. De har til sammen solgt over 400.000 eks. i Sverige.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.