Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bornholm og Christiansø – de er måske ikke verdens største øer men de gemmer på så mange små naturperler at man aldrig bliver færdig med at udforske dem. Den sætning hørte man ofte fra fotograferne Hanne og Kurt Christensen og forhåbentlig kan fascinationen af øerne også fornemmes i denne bog med over 100 af deres fotografier.– For mig er det en ”sygdom” at fotografere. Det var Kurt, som sagde disse ord i et avisinterview, men det gjaldt for både Hanne og Kurt. Siden deres forlovelsesrejse til Bornholm i 1967 har Hanne og Kurt fotograferet øen på kryds og tværs på klipper i sprækkedale på havne og ved kyster. De har løbende deltaget i fotokonkurrencer i ind- og udland og arrangeret flere udstillinger med deres bornholmske motiver. I 2006 traf de et stort valg og flyttede til Bornholm for at nyde deres otium. Udforskningen af øerne igennem kameraet fortsatte naturligvis.Målet var at forevige deres kærlighed til naturen i fotografiet og videregive en stemning og en oplevelse til beskueren. Forhåbentlig er det samme lykkedes med denne bog.Hanne og Kurt Christensen søn, Brian Christensen, har skrevet en række små tekster om forældrenes passion for fotografiet, som drypvist bringes i bogen.
The Unposed (EoAT) er den første monografi af den danske kunstner Michala Paludan, og den består af 101 fotografier af robot-"hænder". Fra 2021-24 besøgte Paludan mange forskellige steder inden for robotteknologi i Tyskland, Danmark, Japan, Korea og USA. Fra digitale poter til lasersensorer, klaverspillende elektro-fingre til en ikke så fingerfærdig klemme, viser denne bog den menneskelige hånd versioneret som et højteknologisk redskab: holdere, knibere, gribere, støtter, strygere og skærere, hvis ligheder med den virkelige hånd varierer alt efter deres specifikke funktioner. I robotindustrien står akronymet EoAT for End of Arm Tool: et værktøj, der udfører én bestemt opgave som for eksempel at holde, skære eller løfte. Som subjekt i portrætterne er det maskinen – frem for det, den producerer – der er i fokus, og ved at spejle menneskelige arbejderes hænder fremhæver Paludan deres fravær. Bogen indeholder nye tekster af Ryan S. Jeffery, Lars Bang Larsen og Lakshmi Luthra.OM KUNSTNERENMichala Paludan (f. 1983) er en dansk kunstner, der bor og arbejder i København. Paludan er fellow ved Whitney Independent Study Program (2012) og har en MFA fra California Institute of the Arts (2011). Hun studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2005 til 2009. I det seneste årti har Paludan indrammet, hvordan magt produceres og forhandles på tværs af netværk og bevægelser gennem medier som video, fotografi og installation. Paludan har udstillet bredt i Skandinavien og internationalt. Seneste udstillinger inkluderer: I am Your Body: Automation på Kunsthal Aarhus, Aarhus, Open Shut Them på C.C.C. Gallery, København, og Our Work på Lunds Konsthall, Lund.BOGDETALJERStofindbundet hardcover med nedklæbet billede, 21,5 × 26 cm, 224 sider, 101 farvefotografier, Essays på engelsk af Lakshmi Luthra, Lars Bang Larsen og Ryan S. Jeffery, Oplag på 800, Bogen er støttet af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Art Hub Copenhagen
Aage Knaks sælsomme billedverden er opstået ud af en fascination af tingenes iboende skønhed og tidens hårde regime. Gennem sin linse har Knak indfanget de særeste iscenesættelser, som han selv opbygger, alle fulde af undren og refleksioner, og som åbner sig for det nysgerrige blik ind mod en verden betagende original og samtidig foruroligende.Bogen er inddelt i tre fotosuiter - et andet sted, smeltepunkt og i sandhed, som på på hver sin måde gennemsøger et grænseland mellem det kendte og det fremmedgørende.Gennem Iscenesættelser løber også en strøm af små tekster, skrevet af Jens Carl Sanderhoff. Disse ord er sprunget ud af en undersøgelse af Knaks billedverden og lægger sig til deres fortælling, men udvider også forståelsen af det særlige rum, fotografierne samlet etablerer.
Sorsunnersuup aappaata tungaanut Ammassaliup eqqaani avinngarusimasumi inuit ukiuni hunnorujukkuutaani inuuniarnermikkut allanngortitaasimanngitsut inuusimapput. Sorsunnersuup kingorna ammaasoqarnerani innaallagiaqalerpoq, umiatsiat aquuteralallit, radio aamma pisiassat annertussutsimik takuneqareersimanngitsumik annertussusillit takkussuutilerlutillu.ArKaluk Bianco 1921-imi inuusimavoq pisiniarfimmi allakkerivimmilu pisortatut sulisimalluni. ArKaluk paasisaqarusuttuusimavoq nutaanillu misilittaasarsimalluni, ilaatigut assiliineq soqutigisarisimallugu. Inuiaqatigiit inuuffigisani piffissarlu inuuffini ersarissumik takusinnaanerani, piffissami ukiuni 15-it missaanni ingerlasumi ineriartupiloornerup nalaani assiliisaqattaartarsimavoq assilisimasaalu ullutsinni immikkooruteqarluinnarlutik. Piffissami sumiiffimmilu taamatut uppernarsaasoqareersimannginnera eqqaassanngikkaani ArKalup assiliillaqqissimanera ersarippoq assilisallu qaffasissumik pitsaassuseqarneri ersarillutik. Minnerunngitsumillu ArKalup aamma nammineq kalaaliunerata immikkuullarissumik assilissat isikkoqartippai. Ammassalik Ammassaliullu eqqaa allanit, antropologinit ilisimasassarsiortuniillu allaaserineqarlunilu assilineqartareeraluartoq Tasiilap nunaqarfiillu eqqaaniittut oqaluttuarisaanermi tunumiut isaannit takuneqareersimanngitsut takussavagut.
Postkort fra Fotografisk ForlagBogen fortæller historien om fotograf Johannes Christensen fra Maribo, der efter et kort ophold i Paris i 1904-1906 vendte hjem og i 1907 startede Fotografisk Forlag, der skabte en helt ny udvikling omkring de danske postkort. Bogen indeholder et katalog over ca. 550 fine fotografiske postkort, der blev udgivet i 1907-1913.Johannes Christensen var blot leder i fire år. I 1911 solgte han firmaet og flyttede til Paris, hvor han stiftede familie og boede resten af livet. I Paris drev han et par post-kortfirmaer, der solgte millioner af postkort til hele verden.
Frem til 2. verdenskrig fandtes der i Ammassalik-området i det sydøstlige Grønland en afsondret, faktisk isoleret, befolkning, der levede som de havde gjort i århundreder. Efter krigen blev der åbnet op, og der kom elektricitet, motorbåde, radio og butiksvarer i helt nyt omfang. ArKaluk Bianco blev født i 1921 og var butiksbestyrer og postmester. Han var videbegærlig og kastede sig gerne ud nye ting, bl.a. fotografering. Med et skarpt blik for sit eget samfund og den tid, han levede i, lykkedes det ham over en periode på ca. 15 år under de store forandringer at skabe en samling af fotografier, der i dag fremstår helt unik. Ikke bare fordi tiden og stedet ikke har været dokumenteret på denne måde før, men også fordi ArKaluk var en rigtig god fotograf, så billederne i sig selv er af høj kvalitet. Og så var han ikke mindst en af ”deres egne”. Ammassalik-området er beskrevet og afbilledet af mange fremmede, antropologer og opdagelsesrejsende, men aldrig før har vi set det historiske Tasiilaq og bygderne skildret gennem østgrønlandske øjne.
Fotos af Martin Dybdal og digte af Stig Dalager.Stig Dalagers poesi og Martin Dybdals fotografier strejfer hinanden og rammer sindet på en måde som ikke kan beskrives, midt imellem mørket og lyset. Åbn bogen. Mærk efter. Luk bogen igen. Lad indtrykkene synke ind.København – på kanten af dagen.København som du kender den og alligevel bliver den aldrig den samme.København er en by, en sindstilstand og rammen om utallige liv og historier.København – på vej ud af natten.Hvert øjeblik går der tusindvis af stemninger gennem København; tårer af sorg og tåreraf glæde, lavmælte samtaler og højlydt råben, tungsind og letsind, eftertænksomhedog spontanitet.Det findes lige her i København, alt sammen, hele tiden– nænsomt indfanget i denne bog.Åbn bogen igen. Men gør det varsomt; den slipper det hele løs igen; hver gang.København – hvor lyset bryder ind.
Disko Bay er stolte af at præsentere 'The Name We Hold' af den italienske fotograf Luca Iovino - en intim og personlig fortælling om hverdagens koreografi, løftet op i et magisk realistisk rum fyldt med flyvende objekter, snørklede veje og mærkelige rutiner.Luca Iovinos sort-hvide æstetik forstærker rytmisk billederne i den mørke og mystiske fortælling 'The Name We Hold'. Bogen udforsker temaer og symboler, der leder fotografen i hans søgen efter at belyse et fundamentalt spørgsmål: Hvor findes hukommelsen? Er den at finde i menneskerne selv, i de hjem de bor i, eller måske i de drømmelignende og surrealistiske aspekter af virkeligheden? Disse elementer danner rammen om Iovinos visuelle udforskning, hvor han søger at definere begrebet "hjem" og en følelse af tryghed i en periode med store livsforandringer.Luca Iovino er en italiensk fotograf og kunstner baseret i Firenze. Projektet blev shortlistet til Fiebre Dummy Award 2023, Kassel Dummy Award 2023 og BUP Book Award 2023.
I KØBENHAVN FØR & NU tager Christian H. Nielsen dig med på en fotografisk rejse gennem Københavns udvikling. Med exceptionel nøjagtighed genskaber han historiske fotos af hovedstaden helt tilbage fra Danmarks første fotografi på Gråbrødretorv i 1840.Christian H. Nielsen har opsøgt præcis de samme steder som de oprindelige fotografer – travle gader, private hjem og toppen af byens højeste tårne – for at genskabe de gamle fotos fra helt samme vinkel. De betagende før og nu-billeder, som her ledsages af tekster om byens historie samt kuriøse anekdoter, giver et unikt indblik i Københavns forandring på tværs af tre århundreder.
Stunts, kamp, klovnerier og drengestreger. Som en slags præpubertær Jackass iscenesatte fotograf og forfatter Bent Riis og vennerne spontant deres hæmningsløse drengeunivers og forevigede udskejelserne gennem Bents Kodak Instamatic. Playtime er et utilsløret indblik i opvæksten i 60’erne, set gennem den 12-årig horsensianers linse.Bogen er en adgangsbillet til en nær fortid, hvor frihed og frækhed drev af hessiantapetet i Horsens. Bent Riis’ fotografier var bortlagt som barndomsminder, indtil den prisbelønnede fotojournalist Carsten Ingemann var en tur i Bents gemmer. Her fandt Ingemann noget helt unikt. Bent Riis havde grundet sin fars lukrative forretning som pølsemand haft råd til kamera og film og ivrigt dokumenteret sine og vennernes drengestreger.I en tid hvor vi taler om, hvordan vi gør vores børn robuste. Man kan med rette spørge, hvorfra robusthed udspringer? Et bud kunne være et kælderrum underlagt drenge-suverænitet, hvor sindrige planer om det næste togt udarbejdes; udforskning af kloakkerne, pølsevognsbelejring og en mission med det eneste formål om at skyde naboens guldfisk.Journalist og forfatter Stig Olesen har skrevet et essay til Playtime.Sprog: Dansk og engelsk.Papir: 150 gr. Munken LynxIndbinding: Garnhæftet, læderindbunden helbindsbog med skumpap under for- og bagside.
Denne gennemreviderede 2. udgave af Håbets Europa i 89 billeder markerer 35-året for Murens fald i 1989. Foruden ny tekst indeholder denne udgave også nye illustrationer. 1989 var håbets år med Murens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central- og Østeuropa. Men faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret åben ved en fejltagelse. Der lå nemlig ingen storpolitisk masterplan bag begivenhederne. På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas stjernestund, troede mange, at ”historien var forbi”. Vladimir Putins invasion af Ukraine 24. februar 2022 var en brat opvågning. Ganske vist havde der for længst været tale om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldtes ikke mindst udviklingen i Rusland, Kina og Donald Trumps USA. Men kun få anede, at vi stod på tærsklen til et nyt Europa, hvor 1989 pludselig lignede en parentes. Landkrig, krigsforbrydelse og et nyt Jerntæppe gør det svært at bevare optimismen 35 år efter Berlinmurens fald. Ikke desto mindre er bogens pointe, at 1989 fortsat bør indgyde håb. Læren af 1989 er ikke, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv. I bogen ser europaekspert Lykke Friis tilbage på 1989. Med udgangspunkt i ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og analyserer forskellen på Europa før og efter 1989 i to nyskrevne essays.
Angsten og afmagten har været lige så tro følgesvende som kameraet, når fotojournalist Casper Dalhoff har besøgt Sølund for at indfange livet i de hvide barakker på Danmarks største hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap. I starten provokerede de ham, følelserne. For hvorfor var de der? Og hvorfor blev de siddende i ham længe efter, han havde pakket kameraet sammen og sat sig i bilen? Senere blev de hans motor. For med angsten og afmagten fulgte nødvendigheden af at skildre de psykotiske, autisterne, de selvskadende og mennesker med Downs syndrom, som lever hele deres voksenliv på Sølund. Zoome ind på de krøllede og skæve sind og give andre mulighed for at få adgang til en verden, som kun de udviklingshæmmede selv kender. Gøre op med berøringsangsten og tvinge folk til at se deres frygt for det anderledes i øjnene. Det, der startede som det afsluttende projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1998 blev et livsprojekt, og i 2003 modtog Casper Dalhoff førstepræmien i kategorien Daily Life ved World Press Photo for de melankolske sort/hvid-billeder af Sølunds sorte og skæve skæbner, som han selv beskriver dem. Projektet fortsatte, og i dag, 25 år senere har Casper Dalhoffs billeder udviklet sig til et unikt stykke Danmarkshistorie, der tager os med tæt på en hverdag, som kun få har adgang til, og få forstår at formidle. Som juryen ved Pictures of the Year int. begrundede i 2016, da de gav samlingen en af konkurrencens hovedpriser Community Awareness Award: ”Det er fotograferet med så stor kærlighed og indlevelse, at man tror, fotografen er i familie med dem alle”. Fotobogen NORMAL skal samle Casper Dalhoffs 25 års arbejde i ét værk. Bogen bliver et afgørende stykke socialhistorie, der mimer den søgen efter normalitet, som optager os alle. Indbinding: Hardcover bog med nedklæbetspejl og folieprægPapir: 150 gr. Magno Volume
Skak er både sjovt, spændende og godt for din hjerneLettilgængelig praktisk guide til dig, der gerne vil lære at spille skak. Her finder du alt det, du behøver at vide, for at blive god til ét af verdens ældste og mest fascinerende spil.Få en grundlæggende forståelse for skakspillets mål og taktikI bogen kan du blandt andet læse om spillets oprindelse, historie og formål. Du lærer de forskellige skakbrikker at kende og får viden om, hvordan du bruger dem strategisk undervejs i spillet.Bogen er gennemillustreret med tydelige trin for trin-fotos og skakbræts-diagrammer, der viser brætpositioner og brikbevægelser.Igennem hele bogen findes små øvelser, som læseren opfordres til at gennemføre og derved få praktisk erfaring med forskellige typer af træk.Indeholder indholdsfortegnelse, ordliste og register.Forfatteren er international skakmester og har i årevis undervist i skak.Indbydende og lettilgængelig introduktion i skak. Bogen giver et godt overblik over spillet. Sproget er flydende og bogen er overskuelig og veldisponeret. Lækkert layout med mange flotte illustrationer.Dejligt med en ny flot børnefagbog om emnet. Den anbefales bredt indkøbt, på folkebiblioteker såvel som PLC.Lektørudtalelsen
Urban Voyeur – New York i ord og billeder er er et foto- og essay-bogprojekt skrevet og fotograferet af Bibs Carlsen. Bogen indeholder omkring 300 fotos og 30 essays på dansk, set fra en nysgerrig betragters perspektiv. Alle har hørt om New York. Mange har været der, og millioner bor her. Byen synes at gøre indtryk, selv på afstand. Den forekommer at have en næsten mytologisk status i folks bevidsthed. Det har forfatteren fået bekræftet igen og igen. Både personligt og igennem den respons hun har fået på essays, som hun i de senere år har skrevet på online mediet Point of View International – læs et eksempel her.Folk flytter til New York af mange årsager. Ambitioner, nysgerrighed, nød, kedsomhed, underholdningsmuligheder, eller fordi de af en eller anden grund ikke føler, deres livsstil og præferencer er forenelige med, hvor de nu er. Det gør New York til en pulserende metropol i etnisk, kulturelt, gastronomisk, fashionistisk og arkitektonisk forstand. En buffet af subkulturer.New York er hjemsted for kontinuerlighed, og i nogle sammenhænge accelereret evolution på godt og ondt, hvilket betyder, at man, selv om man bor her, aldrig helt ved hvilket mikro- eller makro-kosmos, der venter om det næste gadehjørne.
København før og nu – Byen fra skyen er en tidsrejse i billeder og tekst af en by i konstant forandring. Mens nogle ændringer sker hurtigt, sker andre langsomt over tid, hvilket især bliver tydeligt, når byen ses fra oven.Fotografen Nicolas Cosedis har været på jagt i arkiverne efter de bedste luftfotos af København fra de sidste 100 år. Efterfølgende har han fanget de samme motiver fra fly. Der er blevet bygget, revet ned og bygget igen, og København er blevet større og højere. Set oppefra er både genkendeligheden og forandringen tydelig.Billedsporets bevægelse mellem fortid og nutid spejler sig i arkitekturkritiker Holger Dahls tekster, hvor han med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udforsker dens ekspansion og udvikling og giver læseren nye perspektiver på København: Fra den historiske bykerne til udviklingen af brokvartererne, forstæderne, Nordhavn, Sydhavnen og Ørestad.
Forlaget Disko Bay er stolte af at præsentere fotobogen ’Looking at My Brother’, den første monografi af den tysk-hollandske fotograf Julian Slagman.I bogen præsenterer Slagman billeder skabt i løbet af de sidste ti år, hvor han har fotograferet sine to yngre brødre, Mats og Jonah, mens de voksede op. Bogen består af individuelle portrætter og intime øjeblikke og tilbyder en rørende udforskning af barndom og opvækst. Værket handler om tidens gang og kroppens sårbarhed, som kommer til udtryk i billeder af de brutale ar som Mats fik efter sin skolioseoperation. Disse fysiske påmindelser står i kontrast til den styrke og modstandsdygtighed, som begge brødre udstråler, mens de navigerer gennem ungdommen og broderskabet. ’Looking at My Brother’ handler om at se, og blive set på af, sine søskende. Om kærlighed, og det at blive foreviget i et fotografi.Gennem bogen dykker Slagman ned i forholdet mellem fotografi og tid, og inviterer os til at være vidner til de følsomme øjeblikke og den intime verden, man bygger, mens man vokser op.
Mød fluen, brumbassen, sommerfuglen, sneglen, edderkoppen, bænkebideren og flere andre smådyr som vi kender fra den danske natur som vi gerne vil kigge på, og vide lidt mere om for de er vigtige for naturen.Flot fotobog med 12 smådyr fra den danske naturDen her bog handler om kryb og kravl, insekter og smådyr. Nogle kravler på mure og gærder, nogle bor under sten, og nogle kan flyve. Man kan ikke altid se dem i naturen, men de er der. Og de er så spændende.Bogen beskriver de mest almindelige insekter og smådyr i Danmark. Der er informationer om de forskellige dyr, fortalt af dyrene selv.Få også gode idéer til, hvordan man kan hjælpe insekterne hjemme ved fx at bygge insekthoteller eller så blomster i sin have.Hver side har sin egen farve og koncentrerer sig om et enkelt dyr.Meget fin fagbog for de mindste om insekter og smådyr. Teksten er kort og præcis. Bogen har nogle flotte farver og en flot opsætning, og nærbillederne af de små dyr er meget smukke.Lektørudtalelsen
Boken RÅPUNK – The Birth of Swedish Hardcore dokumenterar den andra vågen av svensk punk.Boken dokumenterar band som Anticimex och MOB 47, men också de som var en del av scenen igenom sitt kreativa och/eller ideologiska engagemang. Råpunk innehåller ett stort antal aldrig tidigare publicerad fotografier, fanzines, posters, skiv- och kassettomslag.
The way to the heart is through the stomach - and perhaps this also applies to intercultural understanding. Most of Julia Goodman's ancestors were Eastern European Jews who emigrated to the USA at the beginning of the 20th century. Gabriele Edlbauer on the other hand grew up on an organic farm in the predominantly Catholic Mühlviertel region of Upper Austria. While gnawing on chicken bones together, the two women came to chat about the significance of certain foods in relation to their own identity. After all, chickens feature in Julia's most important life memories. Since her family always had a chicken recipe at hand for every holiday, including the weekly Shabbat, it was no surprise that the bird eventually became Julia's favorite dish. Gabi's most prominent childhood memories of chickens are less culinary: the hens on the family farm mainly served an economic purpose.Through sharing their stories, they both soon realized that their connections with chicken and their respective artistic approaches were entangled in strange ways. In the process of cooking together, they developed a fascination with the idea of how certain dishes can convey or trigger very specific feelings. The result is a humorous, artistic attempt to expose complex feelings and hard truths in chicken recipes. This book is filled with emotional recipes - accompanied by creative serving suggestions - and invites you to express yourself through chicken.
In this book, an interplay unfolds between Candida Höfer's 2023 photographs of the Semper Oper and selected pictures from Staatliche Kunstsammlungen Dresden, offering both deep insights into Höfer's artistic practice and a reflection on the artistic representation of space.At once artist's book and exhibition catalogue, this publication is both an exploration of Candida Höfer's artistic practice and the contexts in which this practice takes place. In 2023, Höfer photographs in Dresden's Semperoper: spaces of rehearsal, storage, performance, strolling and working in the opera house become a lens that reflects the view of the context of Staatliche Kunstsammlungen in the Kupferstich-Kabinett as a place of research, collecting, archiving, exhibiting and working. The focus is on the period from the mid-16th century to the invention of photography in 1839 and includes woodcuts, engravings and etchings by Albrecht Dürer, Daniel Hopfer and Giovanni Battista Piranesi, among others.Text: Jane Boddy, Doreen Mende.
An uplifting collection of conversations with creative, entrepreneurial, diverse people across Canada.
The Russian streltsy had a short, interesting, and later troubled history. Known as Orthodox 'old believers' that resented and refused western traditions, they were Russia's first permanent standing infantry with firearms - and this shows in their name, which roughly translates from the Russian word for 'shooter.' Created by Ivan the Terrible, this armed force was never disbanded, even in times of peace. Soldiers served for life, and they were nicknamed as 'stirrup' troops because they were usually always near the tsar's own stirrups. Often wielding both a musket and a poleaxe, they were a destructive force in Russia's army in the 16th and 17th centuries - fighting often behind a 'walking city' of wooden frames against forces such as the Tartars. However, their staunch believe in rejecting western ideology caused them to alienate themselves from Peter the Great, slaughtering his mother's family and dubbing him the Anti-Christ, ultimately leading to a failed rebellion and their complete dissolution from the Russian Army by 1720.The author of this book dives into the history of the streltsy, their outfits, and their weaponry; he presents images of what remains of streltsy flags; as well as showcases both flat and 3D miniatures of the streltsy in wargaming. Fifty pages of color plates and illustrations.
Critical Geography examines the power structures, inequality, and the dominant ideologies that shape physical space. By critically analyzing these forces, the publication stimulates conversations about social justice, environmental sustainability, and transformative change. The artistic practices featured in the book shed light on systemic oppression, violence, and pressing environmental issues, and encompass a wide range of image-based practices that make inequality visible in both colonial and postcolonial contexts, including mapping, social media, and technology. FOTOFEST is a Houston-based contemporary arts organization co-founded by photojournalists Frederick Baldwin and Wendy Watriss. The use of photography or related media to examine social, cultural, and political histories as well as contemporary life is central to FotoFest's mission. In addition to year-round programming, FotoFest organizes a city-wide biennial project that includes large-scale central exhibitions, curated lectures, performances, a symposium, and a film program.
Call Me Lola is a moving photo essay by the acclaimed Israeli-American lens-based artist and documentarian Loli Kantor. For over twenty years, she combed through the family archives of her Polish-born father, a doctor and political activist. At the center of her work is her mother, Lola, who died in childbirth: a woman who manifests herself principally through images and stories rather than direct memories. The family documents and photographs that retrace the artist's personal history are shown alongside new camera-based works, resulting in a deeply subjective reflection on the most significant upheavals of the twentieth century: war and displacement, love and loss, trauma and grief. LOLI KANTOR (*1952) is an Israeli-American photographer whose work centers on personal and cultural memory. She lives and works in Fort Worth, Texas.
Lumière, structure, ligne, ombre = photographie Detlef Orlopp (*1937) a débuté en 1955 son apprentissage de photographe et aujourd'hui, 70 ans plus tard, l'artiste a derrière lui une oeuvre éclatante. Jusque 1973, il a aussi été professeur à l'école d'arts appliqués (Werkkunstschule) de Krefeld. En 2015, le musée Folkwang d'Essen lui achète une part importante de ses archives. Entièrement voué à la photographie analogique en noir et blanc, l'artiste « peint » avec la lumière, la structure, la ligne et l'ombrage dans le champ thématique des paysages et des portraits. Il choisit des détails de la surface de la terre dont il dissimule l'origine matérielle et réduit l'immensité à la perspective en profondeur de la surface. La comparaison insuffisante de grandeurs donne naissance à un ordre nouveau de l'image que le degré d'abstraction affranchit au niveau des formes. Les détails de paysages de Detlef Orlopp ne sont ancrés ni dans le temps ni dans l'espace, ce sont des abstractions reconverties en éléments imagés structurels. Ils ancrent l'artiste dans l'art moderne du 20 e siècle. Le tachisme de Wol, la structure « all-over » des drippings de Jackson Pollock, la gestuelle d'un Hans Hartung dont il a notamment vu le travail à Documenta 2 ont prescrit la ligne et la structure de ses images photographiques qui font souvent l'effet de traits de pinceau. Le cahier grand format « Partout nos traits éclatent » (Überall splittern unsere Gesichtszüge) paru à l'occasion de l'exposition montre pour la première fois des travaux de la série des glaciers. Exposition : Kunstverein Heilbronn, 24/2 - 5/5/2024
Le (cauchemar) de l'homme parfait Louisa Clement s'intéresse dans son travail à la question de la présence humaine dans l'artificiel ou, le cas échéant, à la présence de l'artificiel dans l'humain. Elle a d'abord fait sensation avec son oeuvre « Représentantes » (Repräsentantinnen) (2021) où elle fait intervenir 10 clones robotisés qui, en plus d'une ressemblance parfaite avec elle, disposaient par le biais de la technologie d'un accès à toutes les informations et données personnelles la concernant. L'IA leur permettait d'imiter l'artiste et de la reproduire le plus fidèlement possible jusqu'à en devenir les revenants, pourtant dotés chacun d'une vie propre. Louisa Clement a aussitôt été élue à l'unanimité pour le prix d'art de la ville de Bonn 2023 : « Malgré sa jeunesse, l'artiste Louisa Clement a déjà créé une oeuvre à la force et la cohérence exceptionnelles... et a convaincu [le jury avec son] projet [inédit] qui se situe à la jonction de l'art et de la science, tout en traitant des sujets d'actualité brûlants tels que le rapport entre l'homme et l'intelligence artificielle, l'individu et l'algorithme, l'expérience et le flux de données. » Pour l'exposition au Kunstmuseum de Bonn (22.2-16.6.2024), elle développera et perfectionnera son travail actuel intitulé « Compression » (2023), une capsule métallique de 2 cm de haut qui contient un ADN synthétique généré à partir des jeux de données tirées de l'oeuvre complet de l'artiste jusqu'à aujourd'hui et doit le conserver pendant 1000 ans. Exposition : Kunstmuseum Bonn, 22/2 - 16/6/2024
Since moving from Amsterdam to the rural Uckermark region in north-eastern Germany, artist Marieken Verheyen has undertaken small sensory expeditions into the fascinating forest areas just a short walk from her atelier. She searches for traces of their inhabitants and the people who use the forest and attempts to feel her way into the forest creatures' ways of seeing and thinking. In the process, Verheyen finds, again and again, that the entire world can be found compressed into this small area: contradictory ideas of nature, the often opposing interests of various users of the forests, and the destructive influence of the climate crisis. Her images also depict the irresistible yet elusive power and beauty of nature.
"Nature is capable of extraordinary phenomena. Standing in awe of those phenomena, we experience a feeling of connection to others, to wildlife, or to the cosmos. For ... Alan Lightman, just as remarkable is that all of what we see around us--from soap bubbles and scarlet ibses to shooting stars--are made out of the same material stuff, and obey the same rules and laws. This is what Lightman calls 'spiritual materialism, ' the belief that we can embrace spiritual experiences without letting go of our scientific worldview. Pairing 36 ... full-color photos evoking some of nature's most awe-inspiring phenomena with accessible, lyrical essays, [this book] explores the ... science underlying the natural world"--
Überleben ist eine gemeinschaftliche Praxis. Wir können es nicht allein tun; wir brauchen einander. Wir brauchen Werkzeuge und Praktiken, die uns helfen, uns zu verbinden, zu verstehen, gemeinsam zu bauen, zu überleben in diesem Zeitalter der Klimakrise, des technologischen Umbruchs, des existenziellen Schmerzes. Wir brauchen Worte, Werte und Ideen, die über den menschlichen Raum hinausgehen. Wir müssen lernen; und wir müssen verlernen. Wir brauchen ein Handbuch fürs Überleben.Die Kunst in diesem Buch setzt sich mit der Natur auseinander, mit den planetarischen, transzendentalen Fragen der globalen Zusammenhänge sowie mit der Gemeinschaft, dem Sinn für das Spielerische, der Zusammengehörigkeit und den gemeinsamen Erfahrungen durch die Kultur. Ein hochwertiges und reich bebildertes Buch mit innovativen Texten, die der Idee folgen, dass wir lernen müssen, in Widersprüchen zu leben und zu denken, ohne uns selbst zu verlieren.Künstler*innen:Panteha Abareshi, Yalda Afsah, Abbas Akhavan, Assemble, Mohammed Bourouissa, Andrea Bowers, James Bridle, Sam Chermayeff, Edith Dekyndt, Simon Denny, Cao Fei, Liam Gillick, Lawrence Abu Hamdan, Lubiana Himid, Leon Kahane, Kablusiak, Paul Kolling, Carolyn Lazard, Sharon Lockhart, Taus Makhacheva, Shaun Motsi, Goshka Macuga, Jota Mombaça, New Red Order (NRO), Olaf Nicolai, Christelle Oyiri, Celine Pages & Christine Marchal, Trevor Paglen, Grayson Perry, Bruno Serralongue, Jeremy Shaw, Charles Stankievech, Ron Terada, Syrus Marcus Ware, Emmanuel Van der Auwera, u.a.
Die Publikation widmet sich Paul Hutchinsons fotografischerArbeit aus den Jahren 2019 bis 2024. Wirsehen Bilder, die auf Fragen von Klasse anspielen,Momente von Fragilität und Rauheit, und eine Stadt,die sich selbst durch Schriftzüge auf Wänden artikuliert. Remnants bezieht sich auf eine Gruppe abstrakterArbeiten, in denen Hutchinson unbeabsichtigte Überresteabbildet, die bei der Entfernung von Graffiti anU-Bahn Wägen entstehen. Der Titel verweist außerdemauf das wachsende Gefühl eines akuten gesellschaftlichenWandels, die zunehmenden sozialen Spannungenund Hutchinsons persönliche Reflexionen, die vondiesenumfassenderen Themen durchdrungen sind. PAUL HUTCHINSON (*1987, Berlin) hinterfragt kritisch die Entwicklung sozialer Prozesse im urbanen Raum. In seiner fotografischen Praxis und in seinen Texten setzt er sich mit innerstädtischer Kultur und Bedingungen sozialer Mobilität auseinander und oszilliert dabei zwischen Dokumentation, Fiktion und Poesie. Seine Arbeiten wurden in zahlreichen Einzel- und Gruppenausstellungen gezeigt, zuletzt in der Kunst-Station Wolfsburg via Städtische Galerie Wolfsburg, während des Europäischen Monats der Fotografie Berlin und im Kunstverein Ulm. Er lebt und arbeitet in Berlin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.