Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Håndbog for sprogvejledere belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Den består af tre dele og introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden.Første del: Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprog omhandler emnerne sprogindsatser, didaktik og læring, kollegial vejledning, forældreinvolvering mv.Anden del: Børns sprogtilegnelse favner emner lige fra sprogteori gennem tiden, forudsætninger for sprog, til tilegnelse af det danske sprog og af dansk som andetsprog.Tredje del: Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis omfatter metoder til udvikling, vurdering og registrering af børns sprog.Forfatterne er udvalgte fagpersoner med solid teoretisk viden og/eller praksiserfaring inden for hvert deres område.
Danskerne er en nation af lønarbejdere. Tre ud af fire voksne under pensionsalderen er erhvervsaktive. Af de erhvervsaktive er mere end 90% lønarbejdere. 1,7 mio. danskere er i dag medlemmer af en fagforening. Vil man forstå ikke bare Danmarkshistorien, men også baggrunden for tidens aktuelle diskussioner om f.eks. arbejdstid, velfærdsreformer og solidaritet, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie. Der er gennem årene skrevet mange bøger om specielle sider af denne historie, fra arbejdernes kultur og levevilkår til biografier over kendte politikere. Denne bog samler hele historien på en let tilgængelig, men samtidig grundig måde. Værket kan fungere som en uundværlig håndbog i kraft af dens veludbyggede indeks og temaartikler, som sætter læseren ind i tværgående temaer som kultur og demokrati. Bogen er tænkt som et oversigtsværk, som henvender sig både til almindeligt interesserede læsere såvel som til de, der ønsker en introduktion til et nærmere studium. Bogen er rigt illustreret og kan læses blot for den gode histories skyld...
Haruki Murakami indleder 'Fødselsdagshistorier' med at fortælle om sin egen fødselsdag, der falder på samme dato som Jack Londons. Undervejs introducerer han hver enkelt forfatter og afslutter med sin egen historie 'Birthday Girl', som han har skrevet specielt til denne samling. Haruki Murakami har aldrig lagt skjul på, hvor meget han beundrer en forfatter som Raymond Carver for at fortælle en tilsyneladende enkel historie, der pludselig får en fuldstændig overraskende drejning. Murakami har udvalgt elleve noveller, der alle kan den kunst, og samlet dem under temaet fødselsdag. Som det fremgår af hans forord, har det ikke været helt nemt, og han har været vidt omkring i sin søgen. Carver er selvfølgelig med, men også forfattere som David Foster Wallace, Paul Theroux og irske Claire Keegan er repræsenterede. Russell Banks: 'Maureen' er oversat efter 'The Moor' Denis johnson: 'Dundun' er oversat efter 'Dundun' William Trevor: 'Timothys fødselsdag' er oversat efter 'Timothy’s Birthday' Lynda Sexon: 'Forvandling' er oversat efter 'The Turning' Daniel Lyons: 'Fødselsdagsgaven' er oversat efter 'The Birthday Cake' David Foster Wallace: 'Altid ovenover' er oversat efter 'Forever Overhead' Ethan Canin: 'Nådens engel, vredens engel' er oversat efter 'Angel of Mercy, Angel of Wrath' Andrea Lee: 'Fødsesldagsgaven' er oversat efter 'The Birthday Present' Raymond Carver: 'Badet' er oversat efter 'The Bath' Paul Theroux: 'Et terningespil' er oversat efter 'A Game of Dice' Claire Keegan: 'Lige i overkanten' er oversat efter 'Close to the Water’s Edge' Haruki Murakami: 'Birthday Girl' er overeat efter 'Birthday Girl'
Kasparov var som skakspiller kendt for sin selvsikre, aggressive, angribende stil. I 'Livet er et skakspil' viser han, hvordan denne tilgang også kan bruges i livets kampe. Bogen indkredser, hvordan man både kan få succes som skakspiller og som menneske, hvis man forstår at lægge den rette strategi og evner at tænke taktisk. Kasparov peger på, hvordan den rette kombination af talent, forberedelse og engagement kan realisere menneskers potentiale og skabe vindere.Undervejs fortæller Kasparov indsigtsfulde og underholdende anekdoter om skakhistoriens store mestre og om de bedste krigsstrateger i historien som Napoleon og Bismarck. Og vi hører desuden om erhvervslivets strategiske kampe mellem fx Microsoft og Apple. Kasparovs politiske kamp mod sin nye ærkerival præsident Putin, som han udfordrede til præsidentposten ved valget i 2008, spiller en stor rolle i den sidste del af bogen.”Jeg plejede at angribe, fordi det var det eneste, jeg kendte til. Nu angriber jeg, fordi jeg ved, at det er det, der fungerer bedst. Mine nye erfaringer inden for det politiske felt har ikke ændret denne vurdering.” (– fra bogen)
Medicinske sygdomme – Sygdomslære og sygepleje, 13. udgave, er gennemgående revideret og opdateret. En lang række læger og sygeplejersker har bidraget med deres specialviden i bogen. Nye forfattere er kommet til, og bogen er udvidet med et kapitel om sygepleje til patienter med stofbrug samt sygepleje til hæmatologiske patienter.Bogen indledes med fire generelle kapitler: Intern medicin, Sundhed og levetid, Mestring af kronisk sygdom og Den akutte medicinske patient.Herefter følger 16 kapitler, der beskriver de forskellige hovedgrupper inden for medicinske sygdomme. Hvert kapitel indledes med sygdomslæren med hovedvægt på de hyppigste sygdomme. Efterfølgende beskrives sygeplejen til en af de største patientgrupper inden for området.Bogen er rigt illustreret, og der inddrages flere patientcases, der giver et levende indblik i den situation, patienten befinder sig i.Redaktører på bogen er overlæge Terje Erdal Knudsen og sygeplejerske, MLP Tove Birkebæk Thomsen.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, men den kan i lige så høj grad give andre sundhedsprofessionelle et solidt fundament og grundlæggende viden om de forskellige medicinske sygdomme.
Uffe Ellemann udtaler om denne enestående bog: "Nok den bedste bog jeg har læst om den danske indsats i Afghanistan! Bogen emmer af internationalt udsyn og dansk lune.” Marcus Knuth fortæller: Det er bare seks måneder, så r jeg hjemme igen,” sagde jeg til min familie, dengang jeg rejste. Nu stod jeg så her i en mørk lerhytte, beskidt, bange og med fingeren på aftrækkeren. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at min rejse til krigszonen ville være så grænseoverskridende og slet ikke, at et halvt års afbræk fra min hverdag i Londons finansverden skulle ændre mit liv for altid og føre mig til diplomatiets tjeneste og ind i kernen af Vestens ambassadesamarbejde i Kabul. Hvordan er det at være i ildkamp med Taliban? Hvordan organiserer man en bytur ud i Kabuls natteliv, når man som ung, dansk diplomat har brug for et afbræk fra den hektiske hverdag? Og hvordan foregår forhandlinger mellem Vestens ambassader og afghanske ministre? SOLDAT OG DIPLOMAT følger Marcus Knuths dramatiske rejse fra hans tid hos den legendariske investeringsbank Lehman Brothers i London via frontlinjen som soldat i Helmandprovinsen til Udenrigsministeriet, hvor Marcus bliver chef for EU-Politimissionens ambassade-samarbejde i Afghanistan.
Jane Aamunds gribende historie om sin mors familie. LEMVIGKRØNIKEN består af VESTEN FOR MÅNE og UDLÆNGSEL
”En dag skal du arve landet!” Sådan sagde Dronning Margrethe, første gang Kong Frederik X husker, at der blev sat ord på, at han skulle være konge. Det var, lige før han fyldte 11 år. På det tidspunkt havde han været tronfølger og kronprins i 7 år – siden den dag, hans morfar døde, og hans mor arvede tronen.Bogen om Danmarks nye konge fortæller i mere end 200 fotos og fem kapitler Kong Frederiks historie som barn, ung, ægtemand, far og kongelig. Om, hvordan han som barn boede sammen med sin bror på øverste etage på Amalienborg, mens forældrene holdt til nedenunder. Om hans ungdom, hvor han var en næsten helt almindelig studerende i Aarhus, og hvordan han fik styrke til at acceptere sin skæbne gennem sin uddannelse i Frømandskorpset. Om, hvordan han mødte kærligheden og blev far til fire.
"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?
Drengen Thor lader andre forme sit liv.Så en dag finder han en efterladt ørneunge på jorden.Endelig er der en, han kan være noget for.En, han kan forme.Men en ørn lader sig ikke styre så let.
Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.
Mads Pramming er – med egne ord – Danmarks nok mest tabende advokat. Han tager sagerne, som andre advokater for alt i verden vil undgå, fordi de er tidskrævende og besværlige, og fordi succesraten er lav. Men han kan ikke lade være, drevet som han er af en god portion social indignation og en utæmmelig nysgerrighed efter at flytte juraens hegnspæle. Og når han vinder, rydder det forsider og får betydning for masser af hårdtprøvede mennesker.Mads Pramming igennem årene ført en stribe højtprofilerede sager, der har givet genlyd både i jurakredse og i medierne. Han har blandt andet ført sager mod myndighederne på vegne af:• Drengene fra børnehjemmet Godhavn• Flere hundrede danske krigsveteraner• De grønlandske eksperimentbørn• De forældreløse søstre Sapran, Nanna og Amal, som kommunen anbragte i familiepleje hos en pædofil• De mange syge borgere, der kan fremlægge lægeerklæringer på, at de ikke har nogen arbejdsevne, men alligevel tvinges i aktiveringSom advokat kæmper Mads Pramming utrætteligt for at afprøve lovgivningens grænser og for at sikre retfærdighed for en stribe udsatte borgere, som har fået deres helt rimelige krav tilsidesat af myndighederne. Dette er fortællingen om en utraditionel advokat og en række af de svære sager, han har ført – og som har været med til at gøre det danske retssystem en lille smule mere retfærdigt.
Forfatteren Nando Boers er med det hollandske cykelhold i Frankrig under Jonas Vingegaards triumf i sommeren 2022. Som en flue på væggen er han vidne til rytternes sammenhold samt udformningen af de taktiske løbsplaner og udførelsen. Inden Tour de France følger forfatteren Jumbo-Visma på nærmeste hold i tre år. Han fører indgående samtaler med ryttere og trænere under løb og på træningslejre. Han overværer vindtunneltesten og er på medhør til onlinemøder. Han er med, når vejledere, trænere og videnskabelige medarbejdere diskuterer taktik, holdånd, ernæring, træningsmetoder og talentudvikling. Han er med, da holdet taler om fremskridt og udfordringer for topryttere som Primoz Roglic, Wout van Aert og Jonas Vingegaard. Planen giver læseren et enestående blik bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under Erobringen af Paris.
Through his never-before-seen diaries - a twenty-five-year passion project - Alan Rickman invites readers backstage and into his life. He takes us behind the scenes on films and plays ranging from Sense & Sensibility, the Harry Potter series, Private Lives and many more. Detailing the extraordinary and the ordinary, he writes in a way that is anecdotal, indiscreet, witty, gossipy and utterly candid.
Nanna Ditzel er nok den mest betydningsfulde kvindelige danske møbel- og tekstildesigner i det 20. århundrede. De fleste danskere kender hendes Trinidad-stol, Trisse-skamlen og møbelstoffet Hallingdal, men smykkedesign spillede også en betydningsfuld rolle i hendes liv.Nanna Ditzel stod bag mere end 150 smykkedesigns for bl.a. hofjuveler A. Michelsen og Georg Jensen. Denne bog fortæller hele historien om designprocessen, inspirationskilderne og samarbejdspartnerne og indeholder en fuld oversigt over smykkerne, der i dag findes i Designmuseum Danmarks samling og hos Georg Jensen, som har lånt dem ud til fotografering. Bogen er desuden rigt illustreret med reklamer fra samtiden, fotos af Nanna Ditzel samt originalskitser og tegninger fra Nanna Ditzel Designs omfattende arkiv.I 1950 vandt Nanna Ditzel og hendes mand Jørgen Ditzel Guldsmedefagets Fællesråds førstepræmie for deres allerførste smykker: en halskæde, en asymmetrisk ring, to brocher og et armbånd. Fingerringen var lavet til venstre hånds ringfinger, og det blev siden et særkende for Nanna Ditzel, at hendes ringe var designet til at sidde på den ene eller den anden hånd, så de hverken generede eller stak ud de forkerte steder. Når Nanna Ditzel begyndte arbejdet med et nyt smykke, var det ikke tegninger og skitser, der var hendes udgangspunkt, men modellervoks, som kunne bearbejdes til alle tænkelige former. Små kurve med modellervoks og værktøj stod fast på tegnestuen, i hjemmet og i sommerhuset. For arbejdet med smykkerne var altid i gang, uanset hvilke andre designprojekter hun arbejdede på.
En bog til børn og unge om en verden fuld af håb.Det kan være ret barskt at følge med i nyhederne. Der er krig tæt på Danmark, klimakrisen raserer, og alle steder skændes politikerne. Man kan næsten ikke lade være med at tænke, at verden har det rimelig skidt.Men faktisk er det langtfra hele sandheden. For gennem det sidste århundrede er Jorden blevet et bedre sted at være på næsten alle tænkelige måder. Vi lever længere og mere trygt end nogensinde, og vi har allerede reddet mange dyrearter fra udryddelse.Der er selvfølgelig store udfordringer, som vi skal gøre noget ved – den globale opvarmning for eksempel – men der er ingen grund til at opgive håbet. Tværtimod. Når man gemmer sig under dynen, ser alt sort ud, men lige så snart man kigger ud, er lyset der. Vi bliver hele tiden bedre til at passe på hinanden og på planeten, og du kan godt begynde at glæde dig til dagen i morgen!Bogen er illustreret af Emil Landgreen.Kristian Leth er 42 år, musiker, journalist og uddannet fra Forfatterskolen. Har tidligere udgivet blandt andet Håb – et forsvar for fremtiden og senest de autofiktive værker En vej ud af tågen og En tid med mirakler. Har siden 2014 boet i Brooklyn i New York med sin kone og sine tre børn.
Huset Mydtskov har med Rigmor Mydtskov i spidsen portrætteret medlemmer af det danske kongehus i snart 60 år. I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum i 2022 udkommer her for første gang en samlet oversigt over disse mange kongelige fotograferinger.De markerer modellernes private og officielle mærkedage som fødselsdage, forlovelser, bryllupper og jubilæer. Mange af portrætterne er efterfølgende blevet ikoniske billeder kendt fra medier og museer, mens andre her publiceres for første gang. Mydtskov – de kongelige portrætter er en visuel fejring af Europas ældste kongehus til hverdag og fest.Forfatter Thyge Christian Fønss-Lundberg placerer hende af den grund berettiget på lige fod med de store hofmalere: »I den lange række af danske hofkunstnere, der har tjent Europas ældste monarki, bør således i fremtiden fremhæves Jacob Binck fra 1500-tallet, Karel van Mander fra 1600-tallet, Jens Juel fra 1700-tallet, Laurits Tuxen fra 1800-tallet og Rigmor Mydtskov fra 1900-tallet. Hverken mere eller mindre!«Mydtskov – de kongelige portrætter henvender sig til alle fotointeresserede, kunstelskere og dem, der er interesserede i det danske kongehus og dets historie.Kunsthistoriker Thyge Christian Fønss-Lundberg anses for at være en af Danmarks førende eksperter i portrætkunst samt kongelig kunst – emner, som han har skrevet og kurateret adskillige bøger og udstillinger om. Herudover har han udgivet monografier om danske kunstnere som Jens Juel, Laurits Tuxen, Mikael Melbye og Thomas Kluge. Han har modtaget prisen som Årets Forskerspirer samt Prins Henriks Pris.
Februar 2022. Det er mørkt og koldt i Danmark, og forfatteren Ib Michael er rejst til Koralsandsbugten i Thailand for at mildne sin vinterdepression og finde inspiration til at arbejde med sin næste bog. Mens lyset og varmen fylder ham med energi, begynder han at skrive om de mennesker og begivenheder, der har været mest betydningsfulde i hans liv. Det bliver en personlig og ærlig erindring om et liv fuld af kærlighed, eventyr og venskaber - ikke mindst hans livslange venskaber med kunstmaleren Per Kirkeby og Nordkaperkaptajnen Troels Kløvedal."Logbog ved rejsens afslutning" er en fortælling om både tidligt og sent i livet at turde forfølge sine drømme - fra Rabalderstræde i hippiernes København, hen over havet om bord på Nordkaperen og dybt ind i den Sydamerikanske jungle - og et forsøg på at begribe sammenhængen mellem menneskets fantastiske bevidsthed og universets regler og mystik.
I årevis har journalist Mads Brügger været besat af en gådefuld organisation ved navn Det Sydafrikanske Institut for Maritim Research (SAIMR), der tilhører Apartheid-regimets mørkeste hemmeligheder. Han har endda lavet en prisbelønnet dokumentarfilm om SAIMR (Cold Case Hammarskjöld), men det stopper ikke her.I Doktor Maxwell, formoder jeg? graver han sig endnu længere ned i kaninhullet og kommer tættere end nogensinde på sandheden om SAIMR og den mystiske og voldsparate kæderyger Keith Maxwell, der var instituttets sidst kendte leder.En beretning om besættelse og den fine linje mellem virkelighed og fiktion samt løgn og sandhed.
Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen
Hvorfor kindkysser de i Frankrig? Hvad er baguettens kulturhistorie? Hvilken betydning har den klassiske franske café for åndslivet? Hvad er det ved fransk kunst, kultur og joie de vivre, der er så tiltrækkende?I sin nye bog, OH LA LA, fortæller Aske Munck, mangeårig korrespondent i det franske, med indsigt og charme, kærlighed og kritisk sans, i en række veloplagte tekster om alt det, der gør Frankrig så … fransk! Om aviskiosken og galanteri, om apéro og hygiejne, om kærlighed og utroskab, om vin, hunde, trafik, høflighed og meget mere.OH LA LA er en selvstændig og mere personlig opfølger til den anmelderroste DEN RYSTEDE REPUBLIK fra 2020.
Mor skal dø, for at Henning kan leve. En søn tynget af morens skam, en stikirenddreng i forældrenes stillingskrig og et forsømt barn, der suges tomt for selvværd. Morens ambitioner på sønnens vegne er så stærke, at hun nægter ham adgang til farens kærlighed.Henning Jensen har efter GENNEM GLASVÆGGEN med samme unikke sproglige kraft og samme hudløse ærlighed skrevet et erindringsbind om en barndom, der bliver nøglen til at forstå det voksne sinds dybe huller.Han skåner ingen, slet ikke sig selv. EN SKIDT KNÆGT er et flot komplekst dobbeltportræt af forældrene, hvor ikke mindst morens skyggesider foldes skånselsløst ud.
I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.
I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.
Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.
Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.
"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.