Selvbiografier: skønlitterære forfattere

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: ?Knausgårds roman er ren læsefryd?? seks hjerte, - Politiken ?Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang.? - Jyllands-Posten ?En rystende god bog.? - Ekstra Bladet ?Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende.? - Berlingske Tidende seks stjerner

MIN KAMP, bog tre, er en roman om barndom. En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970?erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig? MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag. Pressen skrev om bog et og bog to: ?Knausgårds roman er ren læsefryd...? - Politiken ?Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!? - Ekstra Bladet ?Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på.? - Weekendavisen

Søren Ulrik Thomsen nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Og om at Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted.

I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning

Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.Enkelte essays har tidligere været offentliggjort i andre sammenhænge.

"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen Barndom, første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen Annelise - tretten år. Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

Fra bogens indledning: “Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan. Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget - men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget. Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.

Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud. Andrea Hejlskov er vølve og gydje i den nordiske tro, asatroen, og fortællingen er en central del af hendes magiske praksis. Med romanen genvinder hun sin egen fortælling og beskriver hvordan det der betragtes som svaghed og sygdom i samfundet, vendes til hendes styrke i heksemiljøet og asatroen. Her bliver hun indviet som vølve, fordi hun besidder den magiske evne, at bevæge sig mellem verdener og fortælle dem frem. Fortællingen følger Andrea Hejlskov fra ung pige til ung mor, til voksen kvinde med fire børn, flere forliste parforhold og en vildmarksdrøm som hun må opgive, for at noget nyt kan spire frem. Bogen er bygget op omkring Hejlskovs egen gendigtning af Vølvens spådom, det første langdigt i den Ældre Edda, som beretter om verdens skabelse, sammenbrud og genskabelse. På samme vis oplever vi hvordan Hejlskovs liv bygges op og brydes ned igen og igen, for til slut at styrke hende til den vigtige opgave, i en verden på klimasammenbruddets rand; fortællerens.Uro har indgået en aftale med Naturfonden, som sikrer frikøb af 1 kvadratmeter fri dansk natur, for hver solgt eksemplar af Vølve.

Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.

Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.

Til døden os skiller viser Tove Ditlevsens mange ansigter og familieroller: som barn og ung kvinde på Vesterbro, som hustru til fire ægtemænd og mor til tre børn. Bogen skildrer også hendes mange forfatterroller: lyriker, roman- og novelleforfatter, debattør og brevkasseredaktør gennem tyve år, hvor hun vejledte kvinder i krise, mens hendes eget familieliv lå i ruiner.Bogen går tæt på hendes opgør med den mandlige modernisme i 1960'erne, vurderer hendes vægring mod at blive en del af kvindesagen og forklarer den tro, der lå bag hendes liv og digtning, og som havde solide rødder i 30'ernes kulturradikalisme og en drøm om det fri menneske.Illustreret.

Første bind af de berømte erindringsbøger om Lise Nørgaards barndom og ungdom i Roskilde, her som indbundet gavebog. Fra fødslen - hvor hun nærmest blev betragtet som en fejlleverance - til hun som attenårig kom i lære som journalist på Roskilde Dagblad. "Kun en pige er en storartet sædeskildring ... Det er desuden en overordentlig morsom bog." - Weekendavisen.

Stumfilmstjernen Asta Nielsen er den første og største diva, Danmark nogensinde har fostret. Den nulevende fortæller, Eva, tager i ”Astas skygge” afsæt i en række tilfældigheder, der binder den afdøde filmdiva sammen med hendes eget liv. Eva flytter ind i en lejlighed på Gammel Kongevej i København og opdager, at hun bor i det hus, hvor Asta Nielsen blev født. Asta Nielsen er navnesøster med fortællerens mor, og de to kvinder deler andet end navn, de er nemlig begge født d. 11. september. Nysgerrigheden vokser yderligere, da hun falder over et brev, Asta Nielsen skrev til en ukendt kvinde to år inden sin død. Asta Nielsen var en usædvanlig rollemodel. Hun var kendt for sine overbevisende skildringer af stærke, frigjorte kvinder og sit engagement i udviklingen af film som en seriøs kunstart. Hun forlod sin datter i Danmark for at arbejde i Berlin, hvor hun etablerede sit eget filmselskab i en tid, hvor kvinder kæmpede for stemmeret og ligestilling. Men mens verden hyldede hendes talent, betragtede mange danskere stadig hende som en afviger, der ikke fortjente dansk anerkendelse. Da hun vendte tilbage til Danmark på grund af Anden Verdenskrig, sluttede hendes filmkarriere brat. Hun levede de sidste 30 år uden kontakt med det danske kulturliv og kun omgivet af ganske få venner indtil sin død i 1972. En af disse venner, antikvarboghandleren Frede Smidth, optog uden Asta Nielsens viden 100 timers telefonsamtaler mellem hende og ham i perioden 1956-57. ”Astas skygge” er en usædvanlig biografi. Fortælleren Evas researcharbejde og selve præsentationen af Asta Nielsens liv løber i forskellige spor, der giver den polyfone biografi sin form; en vekslen mellem nutid og fortid, mellem Evas og Astas stemmer og noter, mellem indre dialoger og en ydre dokumentarisk virkelighed. ”Astas skygge” er derfor et dobbeltportræt af to kvinder og undersøger betydningen af dobbeltidentitet og køn, indre og ydre virkelighed, spejling og selviscenesættelse, overlevelses- og beskyttelsesmekanismer, fremmedhed og ensomhed.

Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.