Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.
Lydbog indlæst af Lone Frank selv.I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur.Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den, kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sædvanligvis retter vi de store spørgs- mål om kærligheden til digtere, kunstnere og filosoffer, men i sin åbne søgen efter svar vælger Lone Frank at gå nye veje. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens natur.Kærlighedens videnskab er en ny disciplin. Den afdækker en historie, som strækker sig fra de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, til den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv.Størst af alt – Om kærlighedens natur er en mosaik, hvor Lone Frank sammenstykker brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur, og samtidig en personlig opdagelsesrejse, der fører hende til et nyt sted i livet.
Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.Hanne Sindbæk (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).
Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har skrevet en klog, skrækfascinerende og paradoksalt underholdende bog om de virus, vi må leve med som mennesker – fra influenza og herpes hele vejen til ebola. Det handler om de grove virus, der truer os med udbrud og globale pandemier. De utilpassede virus, der egentlig burde bedrive deres spil i dyr, men kan finde på at springe på os mennesker, hvis vi kommer i vejen. De klamme virus, der går efter børn og folk med tæt kontakt til andres kroppe. Og så de virkelig syge virus, der ligger på lur i os, når vi er raske, og venter på deres dag, hvis vi svækkes. Det er bare en virus er en virtuos blanding af videnskab og vilde personlige beretninger fra et liv i kampen mod virus. Bogen stiller skarpt på både nære og globale perspektiver, og som læser bliver man både en hel del klogere, lidt skræmt og overraskende godt underholdt.
De færreste er klar over, at uden liv havde der ikke været kontinenter. Det viser sig nemlig, at livet er den stærkeste forandrende kraft på Jorden. Det har geologien afsløret, og det beretter Danmarks egen stjerneforsker indenfor geologi Minik Rosing om i sin bog. I bogen følger vi de opdagelser, der danner fundamentet for vores forståelse af jorden og livet som uadskillelige fænomener. Vi følger også med i opdagelsen af de tidligste spor af livet på jorden, og i forskningen i hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden. Ligesom bogens forfatter, stammer stor del af vores viden om Jorden fra Grønland. Derfor er bogen også en kærlighedserklæring til det Grønland, der har været drivkraften i Minik Rosings geologiske forskning.
Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.
Som nyuddannet læge opdager Henry Marsh sin passion for hjernekirurgi og står i dag ved enden af sin karriere som en veteran på området. I sine opsigtsvækkende og strålende anmeldte erindringer fortæller han om en lang og usædvanlig karriere – i et dybt engageret og personligt perspektiv. Med sjælden oprigtighed og klarsyn fortæller han om sit arbejde og sit liv. Om forholdet til patienterne - de mennesker, hvis liv han bogstaveligt står med mellem hænderne. Om den hårfine grænse mellem succes og fatale fejltrin. Om vores forhold og forventninger til livet, døden - og lægerne. Om hvordan det er hver dag at stå med et så vidtrækkende ansvar – og samtidig ofte måtte kæmpe med systemets træghed og mangler. Og om sine rejser til Ukraine, hvor han opererer under helt anderledes vilkår. ”Gudsbenådet formidler … En sjælden læseoplevelse. Vidunderlig …” ****** Jyllands-Posten ”En stor læseoplevelse og en skarp samtidsdiagnose. … En dybt inspirerende bog.” ***** Kristeligt Dagblad "Marsh skriver fantastisk godt, og han er en fremragende formidler." Weekendavisen "Bøger om hjernekirurgi er normalt ikke bestsellere, men jeg lagde mærke til en bog, der blev nævnt igen og igen … Så jeg købte Henry Marshs bog og slugte den på to dage – og nu forstår jeg alle lovprisningerne. … En fremragende, uforglemmelig bog, der fuldstændig fortjener al ros!" The Independent ”A bloody splendid book!” The Observer Henry Marsh læste statskundskab, filosofi og økonomi, før han pga kærestesorg afbrød studierne. Et år senere begyndte han at læse til læge og besluttede sig for hjernekirurgien. Hans erindringer er blevet en overraskende bestseller også i litterære kredse, således har New York Times beskrevet Marsh som "Kirurgiens Knausgård." Erindringsværket er under udgivelse i en lang række lande verden over – og filmrettighederne er netop blevet solgt. Der er tidligere lavet to prisvindende dokumentarfilm om Henry Marshs arbejde: "Your Life in Their Hands" og "The English Surgeon" – der ligger på Netflix.
2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.
Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.
Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.
”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret. Før jeg går, tjekker jeg lige rejseplanen, så jeg er sikker på at tage den hurtigste rute til laboratoriet.Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem.Før Ørsted gjorde sin opdagelse, så morgenen snarere sådan her ud: Om morgenen vågner jeg ved, at hanen galer. Jeg står op og tager tøj på, tænder olielampen og henter brænde til komfuret. Jeg henter vand i kedlen og varmer det over ilden. Jeg finder syltetøjet ude i fadeburet, rister og kværner kaffe, hælder vand hen over og drikker det, før jeg skal afsted. Min hest er punkteret, så jeg må gå hele vejen hen til arbejde. Før jeg går, vækker jeg lige Åge for at høre, hvilken vej jeg skal gå for at undgå at få for meget mudder på skoene.”Sådan begynder Johan Olsens bog, der udkommer i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.Bogen er illustreret delvis af faktuelle billeder og modeller, delvis af Thomas Hjorthaabs humoristiske streg, der også har akkompagneret Johans kloge ord i både Bogen om verden og Hvad er et æg?.
Andreas Mogensen skrev danmarkshistorie, da han 2. september 2015 blev sendt i rummet som første dansker nogensinde. I Min rejse til rummet fortæller Andreas om sin kamp for at blive astronaut, hvordan drømmen spirede som barn, og om hvordan han som ung og voksen konstant rettede uddannelse og jobs mod ét mål: at blive astronaut. Vi hører om de krævende test, som Andreas Mogensen og fem andre bestod blandt 10.000 ansøgere hos Den Europæiske Rumorganisation. Og han fortæller om den ekstreme astronauttræning, der bl.a. foregår dybt nede i mørke grotter i Italien, på havets bund i USA, i høje luftlag og i endeløse simuleringer i rumkapsler i Stjernebyen i Rusland. Ikke mindst fortæller Andreas Mogensen detaljeret om sin mission i rummet, om den højspændte raketafsendelse fra jorden, om at suse i en rumkapsel med 28.000 km. i timen, om tilkoblingen til Den Internationale Rumstation og den nervepirrende tur tilbage til Jorden. Og så fortæller han om livet på rumstationen: om den vigtige forskning og de mange forsøg, og om de komiske og udfordrende oplevelser ved at være vægtløs: at svæve gennem modulerne, spise, børste tænder, sove – helt almindelige hverdagsting, der kan drille, når intet er ”op” eller ”ned”. Andreas Mogensen tager i denne bog læseren med på en betagende rejse og ser frem mod nye missioner. En inspirerende fortælling om at nå sine mål og have hele verden – ja universet – som sin arbejdsplads.
I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor, at lyset ikke kan trænge igennem. Men pludselig undslipper et blegt lysglimt. Så lyder en dyb rumlen. Universet er født. Naturvidenskabens førende skabelsesberetning er Big Bang-teorien, og de fleste danskere - selv mange præster - er overbevist. Men ingen ved, hvad der kom før Big Bang, og ingen kan forklare, hvad det er for en kraft, der presser universet til at udvide sig stadig hurtigere og hurtigere. I Livet er et mirakel tilbringer astrofysiker Anja C. Andersen og sognepræst Anna Mejlhede en nat i henholdsvis Københavns Universitets gamle observatorium på Østervold og i Holmens kirke i København. Mens de kigger på nattens stjerner og kirkens historiske hvælvinger, taler de om videnskab og tro og om at kunne rumme begge kulturer. De to kvinder øser af deres professionelle viden og personlige historie, og de fortæller med hver deres baggrund om skabelsen, stjernerne, sjælen og døden. De diskuterer, hvad meningen er med livet, hvorfor nysgerrighed og kærlighed er afgørende urkræfter, og hvorfor præsten har valgt at have tillid til videnskabens forklaring på universets begyndelse, og astrofysikeren at blive døbt i Guds navn.
Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.
Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.
En underholdende, livsbekræftende og rørende historie om at hage sig fast i livet og insistere på at være lykkelig. Komikeren Geo blev i 2012 erklæret rask efter at have haft kræft to gange - en kæmpe lettelse, der dog hurtigt blev afløst af spørgsmålet: Hva' så nu? Vejen tilbage til en almindelig hverdag har været lang og udfordrende. Geo sammenligner sig med bjergbestigeren, der minutiøst har planlagt, hvordan han når toppen, men ikke er forberedt på turen ned ad bjerget. Og det er netop på den krævende nedstigning, de alvorlige ulykker sker. I denne bog fortæller han hudløst ærligt om sine op- og nedture. Om kriser og kærlighed. Om angsten for kontroldatoer og den evige frygt for, at sygdommen kommer igen.
Få hele historien, som ligger til grund for filmen Hidden Figures. Den fantastiske historie om de afroamerikanske kvinder der hjalp USA til at vinde rumkapløbet lige fra starten af 1940erne USA til den spekteakulære månelanding i 1969. Dette er den utrolige – og sande – historie om fire matematikere hos NASA, der muliggjorde de amerikanske fremskridt i rumkapløbet mod Sovjetunionen. Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden var ansat som såkaldte “menneskelige computere” og udførte avancerede matematiske udregninger kun ved hjælp af regnestok, papir og pen, i en tid hvor man endnu ikke havde computere. I Hidden Figures følger vi dem gennem tre årtier 1940erne til 1960erne, hvor de ikke kun ændrede deres egne liv, men også USA’s fremtid – kun ved hjælp af deres intellekt. "God og spændende.Gemt og glemt kvindehistorie"- 5 hjerter- Femina
Johan Olsen fortæller med stort fagligt overskud, hvordan malkepiger, syge høns og en muggen blomme blev nøglen til, at vi i dag kan slå en verdensomspændende pandemi ned med et lille prik.Et prik, der ændrede verden – bogen om vacciner er Johan Olsens veloplagte bog om lægevidenskabens historie, der bl.a. byder på den farverige fortælling om, hvordan en sløset praktikants forglemmelser førte til opfindelsen af penicillin – den opfindelse, der i verdenshistorien har reddet flest menneskeliv. Vi skal også høre om, hvordan raske malkepiger satte Edward Jenner på sporet af, hvordan man kunne vaccinere imod kopper, der havde slået millioner af mennesker ihjel på verdensplan. Det var for øvrigt også Jenner, der fandt på ordet vaccine – på latin hedder en ko nemlig vacca (udtales vakka), så som en hilsen til koen Blossom, der havde hjulpet ham frem til hans opdagelser, opfandt Jenner ordet vaccine.Sidste år blev historien om udviklingen af vacciner mere end aktuel, da vi pludselig stod over for en ny verdensomspændende pandemi, som med ét involverede hele Jordens befolkning i et kæmpemæssigt lægevidenskabeligt eksperiment.
Enestående biografi om forskerparret August og Marie Krogh - pionerer i den danske medicinske verden.Der findes mennesker, der trods deres storhed, indsigt og resultater insisterer på, at det ikke handler om dem. Sådan nogle mennesker var Marie og August Krogh. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Og sammen skaffede de insulinopskriften til Danmark, hvor de lagde grunden til Novo Nordisk.Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men der er ikke rejst nogle statuer til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg, selvom deres opdagelse af iltens vej fra lungerne ud i blodet var lige så betydningsfuld for forståelsen af menneskekroppen, som opdagelsen af radioaktivitet var for fysikken.Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der nu endelig bliver fortalt. Det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.
Hvordan forholder man sig til det moderne menneskes afhængighed over for computeren og andre medier?For at få ro til at finde svaret, opsøger forfatteren kirkegården. Her taler han problemerne igennem med et gammelt egetræ, som begejstret lever sig ind i beretningen om hans dag med alle dens impulser, tilbud og krav. Samtaler med et træ er et forsøg på at vise forskellen på verdens viden og træets visdom, på information og klogskab, og et opgør med myten om at information er god og nyttig til alle tider i alle sammenhæng. Bogen er en odyssé gennem alle de problemer, som det moderne samfunds opmærksomhedskrige starter, og ved forfatterens beretning forundres træet over computernes og informationshungerens magt over menneskers fantasi, deres vaner, deres liv. Bogen er fuld af humor, alvor, satire, ironi og ærlighed. Den er således en vigtig modgift mod den ureflekterede betagelse af teknologiens muligheder. Bogen er udgivet internationalt og har solgt mere end 12000 eksemplarer i Danmark. I Danmark har den modtaget en pris fra forfatterforeningen for at være årets mest interessante bud på en anderledes fagbog. Et uddrag af bogen kan læses på: www.stemningshotellet.dk
Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.
I forbindelse med 200-året for Peter Ludvig Panums fødsel kommer nu den nyeste medicinhistoriske biografi fra FADL’s Forlag, der fortæller historien om den verdenskendte og nu næsten glemte medicinske pioner Panum, hvis indsats på bl.a. Færøerne i 1846 trækker tråde helt op til i dag. Panum opnåede i sin samtid verdensberømmelse for sin indsats indenfor såvel epidemiologien som fysiologien. Panum er således højaktuel i nutidens COVID-19-krise, idet hans forbilledlig udredning af mæslingers sygdomsbillede under en epidemi på Færøerne i 1846 i dag er en integreret del af fundamentet for epidemiologi og folkesundhed.
Elektromagnetismens opdager, Hans Christian Ørsted, fejres i denne spektakulære udgivelse. HCØ opdager elektromagnetismen i 1820. Det er en af de mest betydningsfulde opdagelser i videnskaben nogensinde. HCØ er med andre ord en af de største forskere, Danmark har fostret. Men i sin egen tid var HCØ en videnskabelig oprører, der livet igennem måtte slås for sine ideer. HCØ – Kampen om videnskaben fortæller historien om én mands rejse mod oplysningens tinde, om hans sejre og nederlag, og om den gejst, eller ånd, der drev ham. I samarbejde med Videnskabernes Selskab udgiver Cobolt en tegneserie om Danmarks største videnskabsperson, H. C. Ørsted og fejrer dermed 200-året for hans skelsættende opdagelse af elektromagnetismen. Forfatter, Henrik Prætorius, er videnskabsformidler og har blandt andet 20 års erfaring som videnskabsjournalist i DR og Experimentarium. Peter Snejbjerg er tegneserieskaber særligt kendt for sit arbejde for det amerikanske forlag DC Comics, hvor han har tegnet til blandt andet Batman, Books of Magic (Neil Gaiman) og Preacher. Snejbjerg står også bag en række Anders And-historier. Niels Roland, illustrator og tegneserietegner, er særligt kendt for den videnskabelige stribe i Weekendavisen ‘Kloge hoveder’ og børnetegneserien i samme avis ‘Nøglevogterne’ (bind 1-2 er udkommet på Cobolt). Angelica Inigo er tegneserieskaber og illustrator og hun er uddannet i Grafisk Fortælling på The Animation Workshop. Projektet HCØ – Kampen om videnskaben er støttet af Novo Nordisk Fonden
I I embeds medfør får du historier om læger, der har udført forsøg på egen krop. Der er eksempler, der er tankevækkende, og eksempler, der er grænseoverskridende. Revolutionerende opdagelser og tragiske ulykker - nobelpriser og dødsfald. Der er eksempler fra 1614 og frem til i dag. Bogen præsenterer nogle af de mest betydelige tilfælde, og selv-forsøgene introduceres i deres rette medicinhistoriske kontekst. Bogens forfatter, Lasse Romer Olsen, forsøger ligeledes at adressere årsagerne til selvforsøgene: Er det rent etisk det mest forsvarlige? Det hurtigste? Eller har der slet og ret ikke været andre muligheder?
Marie Curie - Et lys i mørketMarie Curie var den første kvindelige professor ved Sorbonne i Paris og den første nogensinde til at modtage to Nobelpriser. Hendes forskning har været banebrydende for menneskeheden og en inspirator for alle videnskabskvinder verden over.Forsker i stjernestøv, Anja C. Andersen, og Dr.odont., Frances Andreasen Østerfelt, fortæller i Marie Curie - Et lys i mørket deres historie om en af nyere tids helt ekstraordinære personligheder.
Den danske læge og passionerede samler Agner Møller (1892-1976) havnede i 1920’erne på den lille indonesiske ø Nias ud for Sumatras kyst. Agner Møller var langt mere interesseret i kulturen og etnografien end i at passe sit arbejde som læge – og en af Møllers bedrifter for eftertiden er, at han opkøbte et stort antal kulturgenstande og et helt høvdingehus, som han fik bugseret til København og Nationalmuseet.Den egensindige Møller giftede sig desuden med en purung høvdingedatter fra Nias, som han tog med hjem til Dan-mark trods stor modstand fra myndighederne og hustruen.Museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter Jesper Kurt-Nielsen har skrevet et biografisk portræt af en stor, kantet personlighed, hvis liv rummede mange konflikter og dramaer.Bogen er rigt illustreret.
I det 19. århundrede var operationer ikke for de sarte. Datidens kirurger arbejdede under primitive uhygiejniske forhold uden bedøvelse. En god kirurg skulle først og fremmest være stærk og hurtig med sit værktøj. Det krævede styrke og held at overleve en operation, men dermed var trængslerne ikke forbi. Tiden efter indgrebet var ofte farligere end den sygdom eller de skader, patienten oprindeligt led under. Aggressive infektioner gjorde nemlig dødeligheden blandt nyopererede alarmerende høj. En ung melankolsk kirurg, Joseph Lister, løste mysteriet om desinfektionen og ændrede historiens gang. Listers metoder forandrede kirurgien fra at være et brutalt og primitivt håndværk til at være en moderne videnskab - og reddede samtidig hundredtusindvis af menneskeliv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.