Sande fortællinger

Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand. Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man.Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun?I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne. ”… det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme „Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov." Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center,specialist i autisme

I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.

KØBENHAVNERLIV er en rigt illustreret fortælling om de mennesker og det liv, der var i København fra 1857 til 1939, hvor byen blev forandret fra en lille, tæt bebygget fæstningsby til en moderne storby. På mange måder var København dengang en anden by. Alligevel gik indbyggerne også på arbejde gennem de gader, hvor vi i dag går. De gjorde deres indkøb de steder, hvor vi i dag gør vore indkøb, nogle gange i de samme forretninger, og de levede i de samme ejendomme og lejligheder, som vi i dag bor i. Veloplagt og vidende fortalt af Kåre Lauring, der med sikkert øje har udvalgt bogens mange fotografier.

I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet.  Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.

I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på. I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.

DANSKE EVENTYR I IRAN fortæller historien om Iran via de danskere, der i tidernes løb er rejst til landet for at prøve lykken. Ét eventyr handler om danskeres imponerende jernbanebyggeri i de iranske bjerge i 1930’erne. Det regnes stadig for en af de største ingeniørpræstationer i dansk erhvervslivs historie. Et andet eventyr handler om eksporten af fetaost, der antog så enormt et omfang, at den endte i Guinness Rekordbog. Carsten Niebuhrs ”store arabiske ekspedition” i 1761, der bragte ham til Persien i 1765, udgør det ældste eventyr. De danske eventyr i Iran rummer både store succeser og katastrofale fiaskoer. Alt sammen fortalt i et medrivende sprog og baseret på over 100 interviews med danskere, der har prøvet lykken i Iran. Bogen indeholder desuden et væld af flotte og aldrig før publicerede billeder. Den henvender sig både til eventyrlystne læsere, der aldrig har været i Iran før, og til erhvervsfolk og herboende iranere, som vil vide mere om de tætte historiske bånd mellem Danmark og Iran.

Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

Lorna Byrne har set og kommunikeret med engle, siden hun var barn. Da hun var lille, blev hun opfattet som langsom og »tilbage«, fordi hun ikke syntes interesseret i sine omgivelser. I Engle i mit hår taler hun for første gang om, hvordan hun kunne se en anden verden af engle og ånder midt iblandt os. I mange år antog hun, at alle andre kunne se det samme. Englene hjælper hende gennem livet og er vidnesbyrd om, at vi er beskyttet.Engle i mit hår er en biografi om en moderne kvindes liv i Irland. Det er samtidig en poetisk bog om en mystiker fra fattige kår med en vanskelig barndom, som finder kærligheden og mister den igen, samtidig med at hun kommunikerer med engle hele livet. Hun bliver en berømt og elsket healer og lærer i Irland og skriver sent i livet en bog, som rører manges hjerter.»Engle i mit hår er mere end blot en selvbiografi. Det er en åbenbaring, der vil åbne dine øjne og ændre dit liv.« – Matthew E. Adams

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen

Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?

Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af ​​piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af ​​1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af ​​Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af ​​den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.

I Drabscheferne – De største sager mødes to af landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere, Ove Dahl (tidligere drabschef i Københavns Politi) og Kurt Kragh (tidligere drabschef i Rejseholdet). Sammen ser de tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie, som de har stået i spidsen for at efterforske. I bogen kommer de to drabschefer med viden, som kun de har kendskab til, og beskriver de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse – at slå ihjel: Jalousi. Hævn. Begær. Profit. Magt. Udstødelse. Fanatisme. Ove Dahl og Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen; om f.eks. profilering af gerningsmænd og afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed, kløgt og held! Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to garvede drabsefterforskere desuden politiets arbejdsforhold i dag og udveksler deres ærlige mening om bl.a. det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

Forfatterne Karsten Pedersen og Poul Holt Pedersen har udgivet den ucensurerede udgave af bestselleren om REGAN VEST. I bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” skriver forfatterne detaljeret om og hvorfor, de danske myndigheder i 1960’erne opførte en atombunker - REGeringsANlæg VESTdanmark -hvorfra regeringen, kongehuset og ledende embedsmænd kunne føre Danmark gennem 3. verdenskrig. I samarbejde med Lars Allan Haakonsen og Henning Brinckmann er bogen nu udkommet i omskrevet form til undervisningsbrug. Her kan de ældste elever i folkeskolen og gymnasierne samt andre historieinteresserede få omfattende viden om baggrunden for Den kolde Krig fra den russiske revolution i 1917 over 2. verdenskrig til Tysklands deling, Cubakrisen, Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Med anlæggelsen af REGAN VEST som omdrejningspunkt får eleverne også mulighed for at arbejde med de verdenshistoriske begivenheder i en dansk kontekst.

En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste. Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

For første gang fortæller tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.