Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvem myrdede Stine Geisler ?
    af Søren Baastrup
    97,95 kr.

    En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste. Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

  • - Mennesket bag gadegeneralen
    af Bjarne Christensen & Signe Mølgaard
    118,95 - 297,95 kr.

    For første gang fortæller tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.

  • - Sandhed kommer indefra
    af Nadja Engsig
    118,95 - 297,95 kr.

    Nadja Engsig fra TV2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” fortæller i denne bog sin personlige historie om en kaotisk barndom, hvor mad blev det eneste faste holdepunkt. Om svigt, smerte og sorg – og et tiltagende misbrug af makrelmadder, marsbarer og mayonnaise.Hvordan bliver man et helt menneske, når man er vokset op i en sammenbrudt familie og er rundet af omsorgssvigt, sexovergreb og en spiseforstyrrelse, der har slået dybe rødder?Bogen handler også om mødet med systemet – med skiftende skoler, sagsbehandlere og sociale tilbud. Om desperationen, når man bliver mobbet af sine jævnaldrende og misforstået af de voksne. Om sorgen, når man føler sig brændemærket som den tykke pige, der selv er skyld i sine problemer. Og om at tage sagen i egen hånd med alkohol, hash, sex, selvskade og op mod 4.000 kalorier på ét måltid. Nadja Engsigs fortælling er en vedkommende og væsentlig førstehåndsberetning fra livets gang i Underdanmark. En fortælling om at synke til bunds med sin sociale arv. Og om at bryde mønstret, med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses.

  • af Jakob Buch-Jepsen med Stine Bolther
    97,95 - 297,95 kr.

    Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest bestialske straffesager har holdt Jakob Buch-Jepsen vågen gennem søvnløse nætter.Med denne bog vil Jakob Buch-Jepsen give læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler - både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. I bogen åbner han for første gang op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, der hørte til at være manden, der var “anklageren fra ubådssagen”. Buch-Jepsens åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være. Med udgangspunkt i andre konkrete sager, Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi som læser helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod: * Triple-drabsmændene på Frederiksberg * Voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn * Kidnapperne fra den asiatiske underverden * Pyromanparret Jakob Buch-Jepsen forsøger i bogen at komme med svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård? Hvordan kan man fastholde sine idealer og alt det fine i livet – troen, håbet, retfærdigheden, kærligheden og glæden ved de små ting? Kan man forblive sit gamle jeg, eller skal man erkende, at man forandres på godt og ondt – at man vokser og bliver mere erfaren?

  • - Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38
    af Peter Harmsen
    137,95 - 277,95 kr.

    For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde. Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker.

  • - En europæisk historie
    af Hans Boll-Johansen
    72,95 - 246,95 kr.

    Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

  • af Puk Damsgård
    187,95 - 207,95 kr.

    I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

  • af Carsten Norton
    187,95 - 317,95 kr.

    Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • af Mark Sullivan
    217,95 - 277,95 kr.

    Milano, 1944. Under anden verdenskrig hjælper teenageren Pino jøder med at flygte i bjergene. Kort efter bliver han spion for modstandsbevægelsen, da Hitlers højre hånd i Italien ansætter ham som sin chauffør. Pino bliver førstehåndsvidne til en lang række historiske og brutale begivenheder, og midt i vanviddet oplever han en stormende forelskelse. Trekvart århundrede er gået siden da, og først nu fortælles Pinos fantastiske historie. En historie så brutal, dramatisk og utrolig, at det kan være svært at forstå, at romanen er baseret på virkelige begivenheder. Med sin blanding af historie, drama og kærlighed er denne bog oplagt for læsere af bøger som Alt det lys vi ikke ser, Nattergalen, Ukuelig og To brødre.

  • af Bent Isager-Nielsen
    93,95 - 197,95 kr.

    Hans talent for at knuse mordgåder er uomtvisteligt. Allerede fra han læste om Rigspolitiets Rejsehold første gang, vidste han, at det var den vej, han ville gå - på jagt efter forbryderne og de uopklarede kriminalsager. Som en af de yngste nogensinde blev han ansat i Rejseholdet og senere forfremmet til Rejseholdets chef.I Man jager et bæst, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen om sit liv i politiet - og i skyggen af den ultimative forbrydelse, hvor et menneske har måttet lade livet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og kriminalvidenskab, for slet ikke at nævne de mere moderne discipliner som DNA-registrering og gerningsmandsprofilering, som Bent Isager-Nielsen var med til at få indført her i landet.Med mere end 20 år med drab på første hånd er Bent Isager-Nielsen en af Danmarks mest garvede drabsefterforskere. Men også en af de mest forstående. Og er der én ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop.Det er bare ingen undskyldning for drab.

  • af Helle Juhl
    184,95 - 288,95 kr.

    Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

  • - Da mine mødre gjorde noget nyt
    af Pernille Ipsen
    72,95 - 269,95 kr.

    Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

  • af Lars Reinhardt Møller
    93,95 - 197,95 kr.

    Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig."Uanset, hvor mange gange andre har gjort en fremragende indsats, så kan det ikke skjule, at de danske soldater, der deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN."- fra generalløjtnant K.G.H. Hillingsøs introduktion"en særdeles læseværdig bog ... Lars Møller har en fin måde, kontant, lun og underspillet, at beskrive også alvorlige, ja livsfarlige situationer på."- Bent Jensen, Jyllands-Posten

  • - Mine 40 år blandt mordere og meddelere
    af Søren Baastrup & Benny Frederiksen
    217,95 - 230,95 kr.

    Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

  • - Jagten på pandemiens udspring
    af Lars Hvidberg & Thea Kølsen Fischer
    118,95 - 247,95 kr.

    Thea Kølsen Fischer, professor i medicin, bliver i 2020 udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter til at deltage i den mission, der skal påbegynde arbejdet med at finde kilden til corona-pandemiens udbrud.Holdet ankommer til Wuhan, Kina, i januar 2021. Efter 14 dages total isolation får de eksklusiv adgang til nogle af de centrale scener fra epidemiens allerførste dage: Huanan Wet Market, som har været forseglet, siden mange af de tidligste tilfælde blev opdaget her, det berømte og blandt konspirations-teoretikere berygtede Wuhan Institute of Virology samt flere af de hospitaler, hvor de første patienter blev indlagt. Eksperterne taler med de læger og sygeplejersker, som behandlede de første Covid-19-patienter og slog alarm, og de møder Patient 0.Det er deres opgave at spole filmen så langt tilbage som muligt for at nærme sig det øjeblik, hvor det første menneske blev smittet med SARS-CoV-2. Men storpolitiske interesser risikerer at forstyrre det videnskabelige fokus for missionen.Virusdetektiven er Thea Kølsen Fischers egen insider-beretning om at forfølge sporene fra det smitteudbrud, der førte til vor tids største globale krise.

  • - 65 dage i kajak
    af Thomas Frank
    137,95 - 246,95 kr.

    En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

  • af Charlotte Koldbye
    138,95 - 1.827,95 kr.

    Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

  • af Lars Bo Kirk
    187,95 - 207,95 kr.

    En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

  • af Leif Juul Pedersen
    230,95 kr.

    En enestående beretning om Luftwaffe’s hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Fra Grove / Karup kunne tyske jagerfly hurtigt gå på vingerne og stoppe de engelske bombefly, når de var på vej ind over de jyske vestkyst. Museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum har gravet denne ukendte besættelseshistorie op og levende genfortalt episoder og hændelser fra krigens dage: Kl. 14 da jeg og min hustru arbejdede i forretningen, kom Carlo Høffner ind og fortalte, at der var stor opstandelse ovre i Nørregade. Folk råbte, at Suryaninoffs automobilværksted skulle sprænges i luften. Vi troede ikke, at det passede, men så kom den første eksplosion. Jeg sprang udenfor og så, at hele facaden på værkstedet var væk. Ovre i den store ejendom på Banegårdsvej kom beboerne løbende ud med deres børn , og mens jeg stod og så derover, sprang den næste bombe, og taget på værkstedet røg højt op i luften. I alt fem bomber eksploderede, og lidt efter lyste et mægtigt bål over det hele. Det der var tilbage brændte op. Der var et vældigt opløb i løbet af få minutter. Sådan lød det i frisør Aage Danielsens dagbog fra 1. dec. 1944, hvor et automobilværksted i Skanderborg blev saboteret. Værkstedet reparerede biler for det tyske luftvåben, Luftwaffe, som i krigens sidste år 1944 -1945 havde sit danske hovedkvarter i byen. De store begivenheder afspejler sig i de små. Og omvendt. Det går begge veje for lokalhistorien er dråben, der spejler Danmarks- og verdenshistorien. Når vi følger sporene efter Luftwaffes hovedkvarter er historien ikke fortalt isoleret men fortalt i den nødvendige sammenhæng med den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og udviklingen i 2. Verdenskrig.

  • af Camilla Johnson
    43,94 - 247,95 kr.

    Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem. Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.

  • af Jens Peder Østergaard & Jacob Thorup Thomsen
    217,95 kr.

    I de sidste måneder af anden verdenskrig modtog Danmark godt en kvart million flygtninge fra primært de tyske østområder, enten deporteret af den tyske værnemagt eller på flugt fra den sovjetiske hær. Tre lejre på den jyske hede omkring Karup internerede frem til 1949 20.000 flygtninge.Mein lieber Kristian fortæller historien om flere menneskeskæbner, som uløseligt og livslangt er bundet til disse lejre. Bogen fortæller om den tyske flygtning Margareta Komm og hendes families flugt fra Østpreussen, indtil hun ender adskilt fra sin familie i Grovelejren i Karup. Her forelsker hun sig i en lokal bondedreng ved navn Kristian Ø. Larsen. En forelskelse med alle tænkelige forhindringer, da al ”fraternisering” mellem flygtninge og lokale var strengt forbudt og blev håndhævet af bevæbnede vagter i lejrene. Men hverken Margareta eller Kristian opgav kampen for at blive forenet, og efter en årelang brevveksling og uden nogen fysisk kontakt får de hinanden, stifter familie og lever et midtjysk bondefamilieliv.Bogen fortæller også om den vestpreussiske flygtningedreng Horst Sanders, i dag 76 år, der efter flugten fra krigen, oplever flygtningelejrene indefra. Og som først hjemsendes til Tyskland for få år senere at blive ”familiesammenført” i Danmark, hvor han vokser op, bliver udlært og stifter familie.I fortællingerne om disse menneskeskæbner danner der sig et billede af de kummerlige forhold i flygtningelejrene, mennesker spærret inde bag pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter. Kolde vintre, dårlig og sparsom kost og utilstrækkelig lægehjælp var hovedårsagerne til utilgiveligt mange dødsfald. En stor del af de tyske flygtninge var kvinder og børn – og tusinder af disse børn døde som flygtninge i Danmark.

  • af Dennis Drejer & René Dahl Andersen
    197,95 - 230,95 kr.

    René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

  • af Chelina Lila Pedersen
    118,95 - 205,95 kr.

    For Workout Pedersen er filosofien, at en stærkere krop også giver en indre styrke. Det er den vej, hun selv er gået i livet, og bogen rummer hendes fortælling om, hvordan bevægelse har været livsnerven helt fra barnsben. Hendes opvækst var præget af uforudsigelighed – eksempelvis tilbragte hun sine spæde år i fængsel med sin mor og tvillingebror, indtil moderen blev benådet af Dronningen.Men bogen er ikke kun fortællingen om at gøre sig stærk på trods, der er også konkrete råd og to træningsprogrammer – et til hele kroppen og et til maven. Programmerne er ligetil og kan udføres når du har lyst og hvor du har lyst – derhjemme, i det fri, på kontoret eller i et fitnesscenter.Kendetegnende for Workout Pedersens træning er, at den bliver fulgt op af masser af motivation og gejst. Der er energi og masser af farver i Chelinas univers, og det smitter af på alle. Gennem bevægelse har hun selv fundet styrken til at overkomme en række svære situationer i livet, og det er Chelinas mission at hjælpe alle til at finde deres egen styrke til at skabe et stærkere og sundere liv.

  • - Emilie Meng mysteriet
    af Jesper Vestergaard Larsen & Bo Norström Weile
    97,95 - 205,95 kr.

    PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETer en dokumentarisk fortælling, der kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere tid. To journalister opruller, hvordan en 17-årig piges forsvinden greb en hel nation om hjertet og gennemsyrede alle lag af samfundet.Skridt for skridt undersøger de politiets efterforskning og de mulige fejl, der blev begået i de første afgørende døgn. Bogen viser samtidig, hvad det gør ved et samfund, når borgerne pludselig mister tilliden til politiet, retssamfundet og hinanden.PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETbringer nye spor og oplysninger frem i sagen og stiller skarpt på en række af politiets mistænkte. En rejse, der fører journalisterne ud i de mørkeste afkroge af den kriminelle underverden i jagt efter svar på spørgsmålet:Hvad skete der med Emilie Meng?

  • af Lars Reinhardt Møller
    93,95 - 197,95 kr.

    Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: snigskytterne Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiskeudvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige.LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt fl ere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

  • - Fra cokepusher til undercover i Nordkorea
    af Jim Latrache-Qvortrup & Rasmus Elmelund
    72,95 - 247,95 kr.

    Efter en turbulent barndom på kostskole, børnehjem og i plejefamilie tog Jim Latrache-Qvortrup som 19-årig til Fremmedlegionen og blev faldskærmssoldat. Senere begyndte han at sælge narko og blev i 90’erne og 00’erne leverandør af kokain til det københavnske jetset, indtil han en dag blev fanget og sendt i fængsel. Dømt for 1,6 kilo kokain. Mødet med en kvinde mellem to fængselsophold gjorde, at han forandrede sit liv og sin tankegang radikalt. Han blev lovlydig forretningsmand og er i dag en succesfuld iværksætter med gang i flere forretninger og projekter i København. På sidelinjen har han i fire år været undercover i Nordkorea og spillet rollen som den falske forretningsmand Mr. James, som infiltrerer det lukkede regime i Mads Brüggers dokumentarfilm Muldvarpen – Undercover i Nordkorea.

  • af Jesper Clemmensen
    137,95 - 267,95 kr.

    Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

  • af Rasmus Dahlberg & Mai-Britt Schultz
    72,95 - 247,95 kr.

    VIDSTE DU, AT ... • alle udrykningslys før 1963 var grønne eller gule? • mere end 25% af Jyllands elektricitet for 100 år siden kom fra vandkraft? • danskerne i første omgang slet ikke brød sig om Coca-Cola? • firmaet Nilfisk, der ikke har noget med fisk at gøre, i 1910 får patent på den første europæiske støvsuger? Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne. Historiker Rasmus Dahlberg og billedkunstner Mai-Britt Schultz har skrevet en opfølger til den populære DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK. Med vanlig vid og bid fortæller de sjove og skæve historier fra glemmebogen, kort sagt: alt det du heller ikke vidste om Danmark. Du kan for eksempel læse om dansk reklamehistorie („Alt lykkes i en gasovn“), om spisevaner og madkultur gennem historien, om de nordatlantiske besiddelser, om fortidens tøjmode, om dansk fæstningsbyggeri og om ildebrande og brandvæsenets historie. Og meget mere ... Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger og akvareller af Mai-Britt Schultz.

  • - Fortællinger om cykelløb
    af Jørgen Leth
    122,95 - 257,95 kr.

    Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.

  • af Tine Wøbbe, Mette Brandt-Christensen & Kristina Antivakis
    187,95 - 197,95 kr.

    En sjælden beretning fra en retspsykologs og retpsykiaters arbejde.Hvorfor ender et menneske med at begå en forbrydelse? Hvad driver nogle til at overtræde loven – til at begå indbrud, overfald eller ultimativt slå et andet menneske ihjel?I Forbrydelsens sind giver den erfarne retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt-Christensen og den anerkendte retspsykolog og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe et unikt indblik i arbejdet med nogle af landets værste kriminelle og farlige gerningspersoner og belyser de psykiatriske værktøjer til at diagnosticere og behandle de dømte. For eksempel gennemgår eksperterne de grundige mentalerklæringer, psykopatitjeklister og personlighedstest, der benyttes ved mistanke om psykisk afvigende adfærd, når de er med til at anbefale, om den skyldige skal i fængsel eller have en behandlingsdom.I bogen medvirker desuden nogle af de kriminelle, som Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe har siddet ansigt til ansigt med. En drabsmand, en seriekrænker, et bandemedlem, en stalker, en bankrøver, en ildspåsætter, en frihedsberøver og en overfaldsmand fortæller deres livshistorie og beskriver, hvordan deres vej førte til grænseoverskridende adfærd, vold, fængselsstraffe, anbringelser – og nogle gange psykiatrisk behandling.Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe beretter om, hvordan de takler de intense og udfordrende møder med de dømte og om deres faglige søgen og personlige nysgerrighed eft er at afdække, hvad der ligger bag forbrydelserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.