Sande fortællinger

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på. I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.

Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?

For første gang fortæller tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.

Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest bestialske straffesager har holdt Jakob Buch-Jepsen vågen gennem søvnløse nætter.Med denne bog vil Jakob Buch-Jepsen give læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler - både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. I bogen åbner han for første gang op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, der hørte til at være manden, der var “anklageren fra ubådssagen”. Buch-Jepsens åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være. Med udgangspunkt i andre konkrete sager, Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi som læser helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod: * Triple-drabsmændene på Frederiksberg * Voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn * Kidnapperne fra den asiatiske underverden * Pyromanparret Jakob Buch-Jepsen forsøger i bogen at komme med svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård? Hvordan kan man fastholde sine idealer og alt det fine i livet – troen, håbet, retfærdigheden, kærligheden og glæden ved de små ting? Kan man forblive sit gamle jeg, eller skal man erkende, at man forandres på godt og ondt – at man vokser og bliver mere erfaren?

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

KØBENHAVNERLIV er en rigt illustreret fortælling om de mennesker og det liv, der var i København fra 1857 til 1939, hvor byen blev forandret fra en lille, tæt bebygget fæstningsby til en moderne storby. På mange måder var København dengang en anden by. Alligevel gik indbyggerne også på arbejde gennem de gader, hvor vi i dag går. De gjorde deres indkøb de steder, hvor vi i dag gør vore indkøb, nogle gange i de samme forretninger, og de levede i de samme ejendomme og lejligheder, som vi i dag bor i. Veloplagt og vidende fortalt af Kåre Lauring, der med sikkert øje har udvalgt bogens mange fotografier.

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

David Goggins voksede op i fattigdom, blev mobbet i skolen og fik tæsk af sin far. Da han som 23-årig vejede 140 kilo, besluttede han sig for at tage ansvar for sit eget liv. Med en uhørt vilje og selvdisciplin kom han i topform og skabte sig en militær karriere uden sidestykke.Her fortæller han om sin egen rejse fra taber til superatlet og giver dig opskriften på, hvordan du kan bruge hans metoder. For at forløse dit potentiale kræver det, du er brutalt ærlig over for dig selv, overvinder frygten og smerten og fortsætter, når det gør allermest ondt.

Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af ​​piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af ​​1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af ​​Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af ​​den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.

En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

En enestående beretning om Luftwaffe’s hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Fra Grove / Karup kunne tyske jagerfly hurtigt gå på vingerne og stoppe de engelske bombefly, når de var på vej ind over de jyske vestkyst. Museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum har gravet denne ukendte besættelseshistorie op og levende genfortalt episoder og hændelser fra krigens dage: Kl. 14 da jeg og min hustru arbejdede i forretningen, kom Carlo Høffner ind og fortalte, at der var stor opstandelse ovre i Nørregade. Folk råbte, at Suryaninoffs automobilværksted skulle sprænges i luften. Vi troede ikke, at det passede, men så kom den første eksplosion. Jeg sprang udenfor og så, at hele facaden på værkstedet var væk. Ovre i den store ejendom på Banegårdsvej kom beboerne løbende ud med deres børn , og mens jeg stod og så derover, sprang den næste bombe, og taget på værkstedet røg højt op i luften. I alt fem bomber eksploderede, og lidt efter lyste et mægtigt bål over det hele. Det der var tilbage brændte op. Der var et vældigt opløb i løbet af få minutter. Sådan lød det i frisør Aage Danielsens dagbog fra 1. dec. 1944, hvor et automobilværksted i Skanderborg blev saboteret. Værkstedet reparerede biler for det tyske luftvåben, Luftwaffe, som i krigens sidste år 1944 -1945 havde sit danske hovedkvarter i byen. De store begivenheder afspejler sig i de små. Og omvendt. Det går begge veje for lokalhistorien er dråben, der spejler Danmarks- og verdenshistorien. Når vi følger sporene efter Luftwaffes hovedkvarter er historien ikke fortalt isoleret men fortalt i den nødvendige sammenhæng med den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og udviklingen i 2. Verdenskrig.

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig."Uanset, hvor mange gange andre har gjort en fremragende indsats, så kan det ikke skjule, at de danske soldater, der deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN."- fra generalløjtnant K.G.H. Hillingsøs introduktion"en særdeles læseværdig bog ... Lars Møller har en fin måde, kontant, lun og underspillet, at beskrive også alvorlige, ja livsfarlige situationer på."- Bent Jensen, Jyllands-Posten

I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

For Workout Pedersen er filosofien, at en stærkere krop også giver en indre styrke. Det er den vej, hun selv er gået i livet, og bogen rummer hendes fortælling om, hvordan bevægelse har været livsnerven helt fra barnsben. Hendes opvækst var præget af uforudsigelighed – eksempelvis tilbragte hun sine spæde år i fængsel med sin mor og tvillingebror, indtil moderen blev benådet af Dronningen.Men bogen er ikke kun fortællingen om at gøre sig stærk på trods, der er også konkrete råd og to træningsprogrammer – et til hele kroppen og et til maven. Programmerne er ligetil og kan udføres når du har lyst og hvor du har lyst – derhjemme, i det fri, på kontoret eller i et fitnesscenter.Kendetegnende for Workout Pedersens træning er, at den bliver fulgt op af masser af motivation og gejst. Der er energi og masser af farver i Chelinas univers, og det smitter af på alle. Gennem bevægelse har hun selv fundet styrken til at overkomme en række svære situationer i livet, og det er Chelinas mission at hjælpe alle til at finde deres egen styrke til at skabe et stærkere og sundere liv.

Thea Kølsen Fischer, professor i medicin, bliver i 2020 udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter til at deltage i den mission, der skal påbegynde arbejdet med at finde kilden til corona-pandemiens udbrud.Holdet ankommer til Wuhan, Kina, i januar 2021. Efter 14 dages total isolation får de eksklusiv adgang til nogle af de centrale scener fra epidemiens allerførste dage: Huanan Wet Market, som har været forseglet, siden mange af de tidligste tilfælde blev opdaget her, det berømte og blandt konspirations-teoretikere berygtede Wuhan Institute of Virology samt flere af de hospitaler, hvor de første patienter blev indlagt. Eksperterne taler med de læger og sygeplejersker, som behandlede de første Covid-19-patienter og slog alarm, og de møder Patient 0.Det er deres opgave at spole filmen så langt tilbage som muligt for at nærme sig det øjeblik, hvor det første menneske blev smittet med SARS-CoV-2. Men storpolitiske interesser risikerer at forstyrre det videnskabelige fokus for missionen.Virusdetektiven er Thea Kølsen Fischers egen insider-beretning om at forfølge sporene fra det smitteudbrud, der førte til vor tids største globale krise.

VIDSTE DU, AT ... • alle udrykningslys før 1963 var grønne eller gule? • mere end 25% af Jyllands elektricitet for 100 år siden kom fra vandkraft? • danskerne i første omgang slet ikke brød sig om Coca-Cola? • firmaet Nilfisk, der ikke har noget med fisk at gøre, i 1910 får patent på den første europæiske støvsuger? Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne. Historiker Rasmus Dahlberg og billedkunstner Mai-Britt Schultz har skrevet en opfølger til den populære DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK. Med vanlig vid og bid fortæller de sjove og skæve historier fra glemmebogen, kort sagt: alt det du heller ikke vidste om Danmark. Du kan for eksempel læse om dansk reklamehistorie („Alt lykkes i en gasovn“), om spisevaner og madkultur gennem historien, om de nordatlantiske besiddelser, om fortidens tøjmode, om dansk fæstningsbyggeri og om ildebrande og brandvæsenets historie. Og meget mere ... Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger og akvareller af Mai-Britt Schultz.