Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af A. Audhild Solberg
    98,95 kr.

    ”Jeg ville ikke ligefrem sige, at det lød fristende med endnu en tur ned i kælderen. Selvom jeg efterhånden var ret sikker på, at det ikke var Lille Olav, som Thea og jeg havde hørt, så hjalp det ikke. Jeg vidste jo ikke, hvad det så var. Det kunne være alt muligt væmmeligt. Og det værste var, at det måske stadig var dernede!” Der er gået fire måneder, siden superbitchene blev uvenner, og Anne Bea og Nils rykkede op fra syvende klasses absolutte bundliga. Nu nærmer Anne Beas 13-års fødselsdag sig med hastige skridt, men der er lige noget, der skal overstås først; lejrskolen! Men det er selvfølgelig ikke hvilken som helst lejrskole, for hele klassen, både venner og fjender, skal med, og de skal bo på et gammelt, forladt hotel, hvor det spøger om natten, og temaet for lejrskolen er bootcamp! Og den slags kan godt være svært, når man ikke ser så godt …Det bliver en tur, Anne Bea sent vil glemme, for hvem står bag den uhyggelige knirken, der lyder i natten, hvad gemmer der sig i kælderen, og hvem er ham den spændende med underbiddet og den mærkelige frisure? Og kan man egentlig godt være forelsket i to helt forskellige drenge på samme tid?Norske Audhild Solberg har skrevet sin tredje roman om Anne Bea og superbitchene, og igen er tonen humoristisk og befriende usentimental, selvom det handler om, hvordan man tackler det at være anderledes, lidt usikker og nederst i hierarkiet. Tidligere er udkommet Kampen mod superbitchene og Superbitchene bliver til grin, hvoraf den første i 2014 blev tildelt ARK’s litteraturpris for bedste norske børnebog.

  • af Linea Bjerrum Nielsen
    108,95 kr.

    Dine valg, din historieVELKOMMEN TIL ANKORS AMULET – et eventyr, hvor det er dig, der bestemmer handlingen!På det lokale bibliotek støder du på en gammel bog, hvorpå der hviler en forbandelse. Du er blevet ramt af Udødsforbandelsen, og for at hæve den må du rejse til Mellemverdenen og finde Ankors Amulet. Men rejsen er fuld af fælder og farer, og du må tænke dig godt om for at komme helskindet igennem alle udfordringerne!

  • af Maggie Stiefvater
    206,95 kr.

    Ronan Lynch har hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at Ronan kan bringe ting ud af sine drømme. Og nogle gange er han ikke den eneste, der er interesseret i disse ting … Ronan er en af ravnedrengene – en gruppe af blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjult et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den – ligesom Ronans hemmeligheder – op til overfladen og forandrer alting på dens vej … Den populære bogserie har domineret bestsellerlisterne i USA og er i øjeblikket ved at blive produceret som tv-serie med Catherine Hardwicke, der lavede Twillight-filmene, som instruktør. Maggie Stiefvater er forfatter, kunstner og musiker. Hun har skrevet flere populære YA-romaner, bl.a. Shiver-serien. Hendes bøger er solgt i millioner af eksemplarer og udgivet i over 36 lande. Hun bor i Virginia i USA med sin mand og to børn. Se mere på www.maggiestiefvater.com

  •  
    318,95 kr.

    Litteratur kan sige hvad som helst. Om alt muligt. Men vi læser ikke kun litteratur med en bog i hånden. I dag er bogstaverne vandret ud af de trykte bøger og over i andre medier. Det ændrer litteraturens muligheder og gør den bevidst om sig selv som mediebåret. Det stiller også krav til læserne, der skal finde vej mellem skærme, computerspil, lydbøger, apps, oplæsninger og musik. I Litteratur mellem medier tager 19 forskere det alvorligt, at litteratur placerer sig mellem medier – mellem skrift, lyd og billede. De bringer moderne medieerfaringer ind i analyser af aktuelle litterære fænomener og introducerer til nye interdisciplinære og mediesensitive metoder, vi kan bruge i vores egen læsning.Undervejs forholder forfatterne sig blandt andet til romaneksperimenter, filmadaptationer, amerikanske tv-serier, forfatterportrætter og interaktive fortællinger – fra Pynchon til Knausgård og fra Sailor’s Dream til Six Feet Under. Alt sammen med et nysgerrigt blik på, hvad litteratur og litterær erkendelse er, når litteraturen ikke længere kun findes på papir.

  • af Grethe F. Rostbøll
    298,95 kr.

    Hvem var Byron og hvorfor læse en bog om ham i dag? Denne excentriske engelske lord, som Georg Brandes gav æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og om hvilken Karen Blixen skrev, at der kun var "én bog, der ville blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave, nemlig bogen om Byrons liv." Lord Byron (1788-1824) var ikke alene en af sin tids mest kontroversielle digtere, han var også en kompromisløs kunstner, der tog sit politiske engagement og frihedstrang til yderste konsekvens, på et tidspunkt hvor demokratiet var i sin vorden i Europa. Han døde i eksil som helt under den græske frihedskrig i 1824. Fortællingen om Byrons liv, fra han bliver baron som 10-årig, berømt digter som 24-årig og til hans død som 36-årig er beretningen om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur og tjente som inspirationskilde for et helt kontinent af forfattere. Byrons poesi, og hans kamp for frihed og tolerance, bidrager med et fornemt perspektiv til de begivenheder, der i dag præger den europæiske virkelighed. Byrons liv og værk er med to hundrede års forsinkelse med til at åbne bevidstheden for historiens betydning, dengang og nu. Grethe F. Rostbøll, mag.art., tidligere MF for De Konservative, kulturminister 1990-93, prisbelønnet forfatter og foredragsholder, tegner dette levende portræt af en af den europæiske litteraturs hovedskikkelser.

  • af Sigurd Toftdahl Terkelsen
    198,95 - 248,95 kr.

    Skak er et meget gammelt spil, Som bliver spillet over hele verden. Det er svært, og man skal tænke sig godt om. Læs om skak, og lær at spille her i bogen. Bogen om skak har et lix-tal på 16 og er udstyret med alt, hvad en fagbog skal indeholde som fx flotte fotos, faktabokse, simple grafer og registre. Bogen kan læses af lyst og indgå i forløb om faglig læsning i grundskolen. Der findes både elevopgaver og lærervejledning fra www.jeglæser.dk.

  • - En introduktion til tekstkritik og boghistorie som litteraturteori
    af Klaus Nielsen
    168,95 kr.

    Denne bog handler om bøger og litteratur. Nærmere bestemt handler den om begrebet det litterære værk, som inden for litteraturvidenskaben er en kompleks størrelse. Bogen og værket udfordrer feltet på dets manglende refleksion over dette vigtige begreb og nuancerer definitionen af litteraturanalysens genstand. Når vi læser et litterært værk, sker det altid via et medie – oftest en bog trykt på papir – og denne fysiske genstand udgør en central del af vores læseoplevelse. Bøgerne er stadig vores primære adgang til litteraturen. Men til trods for denne dominerende position spiller bogen som medie kun en marginal rolle inden for litteraturvidenskaben, hvor materielle betragtninger sjældent indgår i fortolkningen. Det er et problem for fagets videnskabelighed og akribi. For hvad er det egentlig, vi analyserer, når vi giver os i kast med et litterært værk? Denne bog syntetiserer disciplinerne boghistorie og litteraturteori og præsenterer en række værktøjer til at indarbejde den boghistoriske refleksion i sine analyser. Bogens primære målgruppe er litteraturstuderende på universiteterne.Bogens eksempelmateriale består af dansk såvel som udenlandsk litteratur. Som demonstration af metodens anvendelighed analyseres Per Højholts publikumssucces Gittes monologer, der udkom i årene 1981-84.Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

  • - 2000-tals spørgsmål, 1700-tals svar
    af Thomas Bredsdorff, Ulrik Langen, Marianne Stidsen, mfl.
    313,95 kr.

    Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

  • - Havets vrede
    af Thilo P. Lassak
    98,95 kr.

    Spændende fantasy til unge læsereStormgaard er i fare, og de nordiske guder har lagt hele landets skæbne i hænderne på pigen Livgret og drengen Juul. Guderne frygter, at selve Ragnarok truer, og Thor har givet Livgret og Juul en vigtig opgave. Sammen er de nu på vej til en fjerntliggende ø for at overbringe et vigtigt budskab til havguden Ægir. Livgret og Juul får plads på et skib, hvis kaptajn er den eneste, der er modig nok til at begive sig ud på den farefulde færd. Men skibets mandskab bærer på en uhyggelig hemmelighed, der først afslører sig, da hovedpersonerne er langt ude på havet. Og da vores helte strander på den forkerte ø, venter et af Stormgaards farligste væsner på dem …Stormgaard – Havets vrede er bind 2 i denne spændende fantasyserie inspireret af den nordiske mytologi. Bogen er illustreret med flotte og stemningsmættede illustrationer og er inddelt i kortere kapitler, der egner sig godt til både højtlæsning og selvlæsning. Forrest i bogen kan læserne finde et runealfabet, så de selv kan prøve at tyde de beskeder, som vores hovedpersoner får.

  • af Eva Mosegaard Amdisen
    248,95 kr.

    Marcus og Martinus er fra Norge. De synger godt.Og så ser de søde ud.Men hvad synger de om? Og hvad er deres store drøm?Det kan du læse om her i bogen.Bogen om Marcus og Martinus er en mini-biografi om de populære norske drenge, der vandt den norske udgave af MGP for år tilbage. Drengene er meget populære og følges af danske børn via youtube og andre sociale medier.Den har et lix-tal på 17 og er udstyret med alt, hvad en fagbog skal indeholde af tal, faktabokse og fotos. Bogen kan læses af lyst eller indgå i forløb om idoler og store drømme.Bøgerne i serien "Jeg læser" skrives blandt andet af erfarne forfattere, men nye forfattere kommer også til.Grafisk designer Ole Steen leverer seriens farverige udtryk, der gør fagbøgerne spændende for eleverne samtidig med, at de indeholder alt, hvad der kræves af genren.På seriens hjemmeside er der gratis lærervejledning og opgaver. Her kan man også læse en præsentation af forfatterne samt læse mere om serien og de kommende titler.

  • - Sceneskræk
    af Maja Lunde
    132,95 kr.

    ”Der findes mennesker, som bare ER cool. For eksempel Markus. Han har smilehul i venstre kind og skolens bedste højrefod. Eller Cornelia, der har silkehår og bevæger sig, som om hun stod på en scene, selv når hun bare skal ud at tisse.Og så findes der nogle, der er endnu coolere. Sådan nogle som os. Helena, Alfred, Ivan og mig. Vi er så cool, at ingen har opdaget det endnu! Men det er kun et spørgsmål om tid. Det siger Helena i hvert fald …” Verdens cooleste klike er en sjov, sød og velfortalt historie om stillepigen Bjørg, som hader sit navn, og som ikke har nogen venner. Det ændrer sig brat, da den bombastiske Helena begynder i klassen. Helena har et selvværd på størrelse med Mount Everest, lader det til, og hun ser ikke problemer, kun muligheder. Hendes mål er at skabe verdens cooleste klike – og Bjørg skal være med!De skæve og sjove situationer, der opstår undervejs, er illustreret med enkle, men udtryksfulde tegninger. Verdens cooleste klike er en bog om at være udenfor, men også om at vælge at være ligeglad. Og selvfølgelig om nye venskaber, der kan opstå, hvor man mindst venter dem.Bogen er skrevet af norske Maja Lunde, der skriver til både børn og voksne. I 2015 vandt hun den prestigefylde norske pris Bokhandlerprisen for romanen ”Biernes historie”.

  • af Flemming Quist Møller, Kristian Nordentoft & Jesper Fink
    102,95 kr.

    ‘Bennys Badekar’ er blevet en moderne klassiker om en dreng, der finder tilflugt fra de voksnes verden i fantasien. Nu, 46 år senere, er det Bettinas tur til at tage på eventyr.Magien er tilbage med ‘Bettinas badekar’, der som en hyldest til 'Bennys Badekar' vender op og ned på det kendte univers, når Bettina begiver sig ud i verdensrummet i sit badekar.Dengang var det kunstnere som Peter Belli, Jesper Klein og Trille, der bidrog til at gøre Bennys Badekar en succes. Denne gang samarbejder en lang række af landets nyere kunstnere om universets billed- og lydside: instruktører, illustratorer og musikere, herunder Kristian Nordentoft, Signe Parkins, Khal Allan, Raske Penge, Poul Nesgaard og Bisse.Flemming Quist Møller er medvirkende tekstforfatter, og de farverige illustrationer fra projektet indgår som en naturlig del af de mange universer i 'Bettinas badekar'.Omgivelserne er nye, men magien er den samme, og Bettina løfter loyalt arven efter Benny – på sin helt egen måde.

  • af Neal Ashley Conrad Thing
    306,95 kr.

    Marcel Proust (1871-1922) er en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Han, der var både rig og feteret, og så let som ingenting kunne have gjort livet bekvemt for sig selv, ofrede sig fuldkommen for sit romanværk À la recherche du temps perdu (1913-27).Med denne bog får man for første gang mulighed for at læse om Proust i Danmark – gennem 100 år – og en enestående introduktion til forfatteren og værket.Proust i Danmark byder på et stykke dansk litteraturhistorie om modtagelsen af Proust og hans roman. Her er desuden oversættelseshistorien og beskrivelser af de danske anmelderes, kritikeres, skønlitterære forfatteres og forskeres forhold til Proust – fra Christian Rimestad over Jacob Paludan og Margrethe Møller til Søren Ulrik Thomsen, Jens Christian Grøndahl, Henning Goldbæk, Bjørn Bredal, Kirsten Thorup og Suzanne Brøgger. Dette er 2. stærkt reviderede udgave – med N.A.C. Things afhandling I dialog med Proust (Lunds Universitet, 2015) indlejret. Det bibringer læseren indsigt i det forskningsmæssige grundlag for den passionerede receptionsundersøgelse.

  • af Sophie Lysholt Hansen
    248,95 kr.

    Pernille Harder er Danmarks bedste kvinde til fodbold.Hun har et godt spark og laver mange mål.I denne bog kan du læse om Pernille,hendes liv og hendes drømme.Pernille Harder er en ny titel i TURBINEs serie af letlæste fagbøger "Jeg læser". Bogen om den seje, kvindelige fodboldspiller har et lix-tal på 19 og er udstyret med alt, hvad en fagbog skal indeholde som fx flotte fotos, faktabokse, simple grafer og registre. Bøgerne kan læses af lyst og indgå i forløb om faglig læsning i grundskolen.Bøgerne i serien "Jeg læser" skrives blandt andet af de erfarne forfattere Peter Bejder, Asker Hedegaard Boye, Per Straarup Søndergaard og Lisette Agerbo Holm, samt flere andre, der har en specifik viden om et emne. Grafisk designer Ole Steen leverer seriens farverige udtryk, der gør fagbøgerne spændende for eleverne samtidig med, at de indeholder alt, hvad der kræves af genren.På seriens hjemmeside er der gratis lærervejledning og opgaver. Her kan man også læse en præsentation af forfatterne samt læse mere om serien og de kommende titler.

  • Spar 17%
     
    165,95 kr.

    Efter 7 bind komedier tager storværket Holberg • Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 nu fat på faglitteraturen. Holberg følte sig først og fremmest som historiker, og som eksempel præsenterer vi i tre bind et fyldigt uddrag af det absolutte hovedværk, den over 2500 sider lange Danmarks riges historie. Centralt i dette tredje bind står to dramatiske begivenheder: stormen på København i 1659 og enevældens indførelse året efter. Blandt meget andet hører vi også om landsforræderen Corfitz Ulfeldts endeligt og om Griffenfelds lynkarriere og bratte fald.

  • - En rejse ind i terrorens gåde
    af Jürgen Todenhöfer
    165,95 kr.

    Udstyret med en æske selvmordspiller og en fotokopi af en sikkerheds-garanti fra Den islamiske Stat rejste den tyske journalist Jürgen Todenhöfer til IS-byer som Raqqa i Syrien og Mosul i Irak – og slap ud med hovedet og dermed livet i behold.Todenhöfers bog er en dramatisk øjenvidne-beretning fra en totalitær “stat.” Og hans samtaler med europæiske og arabiske IS-krigere og deres ”omvendelse” til en morderisk ideologi er chokerende læsning.

  • af Niklas Ilsted Smith
    228,95 kr.

    Der hænger en rimtåge over dansk lyrik. Kun få har beskæftiget sig indgående med rimet i dansk poesi. Derfor mangler der klarhed omkring rimets særegne natur og dets poetiske potentialer. Mange har ment, at rimet blot er en begrænsende, klanglig spændetrøje, men sandheden er, at rimet kan være et frugtbart poetisk materiale, som på egen hånd fremtvinger, manipulerer og omfortolker betydning og skaber smuk poesi. I denne bog forsøger Niklas Ilsted Smith at gennemlyse rimtågen ved at fokusere på rimets poetiske potentialer, og ved at afsløre, at der løber to poetiske rimspor gennem dansk lyrik – et komisk og et kosmisk. Sporene forfølges op gennem litteraturhistorien hos digterne Jens Baggesen, H.C. Andersen, Tom Kristensen, Thorkild Bjørnvig, Dan Turèll samt i hiphopkonceptet Rap Slam Battles.Bogen er selvsagt fuld af rim. Med Turèlls ord: Blad og sé Blad og lé Her vil falde rim som sné

  • Spar 17%
    - Bøger og bogfolk - Essays og portrætter 1991-2016
    af Hans Hertel
    248,95 kr.

    Vores bogkultur oplever store omvæltninger på et støjende mediemarked. Bogmennesker er en bog om, hvad litteraturen kan. I 100 essays fortæller litteraturprofessor Hans Hertel om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden frem til 2010’erne – med biblioteksaktivister og bognørder i front mod biblioteksslagtere og fjender af ”papirbogen”. Her er portrætter af kritikere og forskere fra Georg Brandes til dagens formidlere, af det 20. århundredes store forlæggere, af boghandlere og bogens andre aktører. Og her er personlige essays om litteraturhistoriens nytte og læsningens glæder, fra Odysseen og Dekameron til Henry Miller og forbudte klassikere, dyrket af en illegal kvinde-læsekreds under det iranske præstestyre. Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen – for litteratur og bøger. ”Bogen vil aldrig dø. Den er ligesom skeen, saksen, hammeren, hjulet: en gang opfundet kan den aldrig forbedres. Man kan ikke lave en ske der er bedre end en ske.” Umberto Eco 2011 ”Hvis der er nogen retfærdighed til, vil Himlen ligne et kæmpestort antikvariat, med en virkelig god café i det ene hjørne.” Michael Dirda 2015 Hans Hertel (f. 1939), professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1980-2009, medarbejder ved Politiken, redaktør af Gyldendals Verdens Litteraturhistorie 1-7 (1985-95). Forfatter til en lang række bøger om litteratur- og kulturhistorie, bl.a. PH – en biografi (2012). Har modtaget en lang række priser

  • Spar 17%
     
    165,95 kr.

    Erasmus Montanus er evigt aktuel. Komedien om den blærede akademiker der kommer til kort i mødet med den virkelige verden hjemme i landsbyen, både morer og udfordrer den dag i dag. Ellers byder det femte bind komedier på adskillige ældre herrer med interessante særheder: Den giftelystne gamling i Pernilles korte frøkenstand, den snobbede Jeronimus i Den honnette ambition og den stressede Vielgeschrey i Den stundesløse. Og overalt er der kærlighed på spil. De usynlige studerer ligefrem kærlighedens psykologi: længslen efter den forbudne frugt og forelskelsen i forelskelsen selv.

  • Spar 17%
    af Anne-Marie Mai
    248,95 kr.

    Galleri 66 er en litteraturhistorie, der tager udgangspunkt i året 1966, et vigtigt år i dansk litteratur. Galleri 66 er også en ny måde at skrive litteraturhistorie på. I stedet for at inddele litteraturhistorien i ismer eller årtier bruger bogens forfatter, professor Anne-Marie Mai, et enkelt år som udgangspunkt for sin analyse af samspillet mellem de kunstneriske strømninger og politiske forhold, der har været med til at påvirke litteraturen fra 1966 og frem til i dag. Der er tale om fem årtier, som har været præget af velfærdsstaten og Statens Kunstfond, men også af en mærkbar global indflydelse og af en række til den dag i dag fremtrædende danske forfattere, der alle debuterede i det kunstneriske og politiske opbrud i 1966. Jørgen Bispelund Knudsen har udstyret Galleri 66 med 80 portrætter af danske forfattere fra perioden, og bogen indeholder også en oversigt over danske skønlitterære udgivelser i 1966 samt et bud på 100 kanoniske forfattere i tiden fra 1966 til 2016.

  • af Martin Widmark
    148,95 kr.

    Gæt med, når tyven skal findes! I den lille by Vestervomstrup sker der tit mystiske ting. Heldigvis har Lasse og Maja deres eget detektivbureau, der løser alle slags spændende og farlige sager. Tre konditorer dyster om at bage den lækreste lagkage til Muhammed Karats 50-års fødselsdag. Men de opfører sig besynderligt. Især én af dem .Da strømmen pludselig bliver afbrudt, og en diamant samtidig forsvinder, ved Lasse og Maja, at det er en sag for LasseMajas detektivbureau. En spændende og letlæst krimi til unge læsere med herlige illustrationer i farver. Bøgerne i serien om LasseMajas detektivbureau kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Katja Alves
    338,95 kr.

    Læs med, når den sødeste pigebande i verden opklarersin første sag …Lin er temmelig genert.Hun er allergisk over for violiner, men øver sig alligevel meget, for det forlangerhendes mor.Tamtam er fuld af skøre indfald, hun er ret fræk oger god til at jonglere (nogle gange).Miranda elsker søde sager, tøj og mode. Og så går hunret meget op i sit udseende.Lulu elsker at lave lektier, og hun er supergod til matematik.Hun vil gerne opfinde noget genialt.Sammen er de fireforskellige piger: Muffinklubben –verdens sødeste pigebande!Eller det vil sige… det bliver de, men først da Lulu sætter sig for at opfinde en magisk kage tilskolefesten. Kan hun overbevise de andre piger om, at det er en god idé? Oghvad sker der, da Lin anklages for at lave en ketchup-fælde forhjemkundskabslæreren?Kan muffinklubbenregne ud, hvem der faktisk står bag?En sød, sjov ogletlæst historie om fire forskellige piger, et mysterium og en masse muffins!(Inklusiv en børnevenlig opskrift på muffins)

  • af Karina Laurberg Bidstrup
    164,95 kr.

    Hun lå musestille et øjeblik, lod sine øjne vænne sig til mørket. Langsomt kunne hun skimte omridset af en person, der stod lige ved siden af hendes seng. Hendes blik gled langsomt op ad skikkelsen, indtil det fæstnede sig ved det våben, der var hævet over hendes seng. Hendes hjerte hamrede løs nu, men hun skreg ikke. Èn fejl og sværdet ville ramme hende. I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover. Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. Så meget desto mere overraskende er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet… Attentatet bliver startskuddet på en lang række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi, intriger – og drager! De udstødtes mærke er første bind i fantasyserien om Nemeria og dronning Aya. Karina Laurberg Bidstrup har tidligere udgivet den anmelderroste science fiction roman Homo Bestia på EgoLibris, men denne gang har hun skrevet en klassisk fantasy roman med et fascinerende persongalleri.

  • - et juleeventyr om at tro på sig selv og måske julemanden
    af Katja Bøggild-Qwist
    97,95 kr.

    En magisk julenatSkab julemagi sammen med et helt specielt barn."Hvert år besøger jeg alverdens børn. Og hvert år sætter jeg tid af til at være sammen med et helt specielt barn - i år har jeg valgt dig", sagde julemanden og smilede til Clara. Det er midt om natten, men ikke en helt almindelig nat; det er natten før den dag, Clara og Noah har ventet på i en evighed. De sidder ved det store vindue i stuen og kigger op på himlen. De leder efter et tegn - et tegn på, at julemanden virkelig findes. De har besluttet sig for, at de må møde ham. Og så har Clara et spørgsmål, hun har brug for at få svar på.Budskab: ‘En magisk julenat’ rækker langt ud over læsningens magiske minutter. Bogen handler om at tro på sig selv - og måske julemanden. Og så er bogen fyldt med budskaber om selvværd.Målgruppe: 6+

  • - En guide gennem James Joyces Ulysses
    af Steen Klitgård Povlsen
    148,95 kr.

  • - En biografi om J. P. Jacobsen
    af Kristian Himmelstrup
    236,95 kr.

    J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad.I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence, han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham:"En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911.Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

  • - Om fællesskab og konflikt i Athens dramatiske kultur
    af Christian Dahl
    198,95 kr.

    Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning.Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse.Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

  • - Lyrikkens virkemidler
    af Abalie A & Peder Fjordvang
    288,95 kr.

    En nyskabende og spændende guide til alle forfattere eller fortolkere af moderne digte.Hvordan varierer man et digt? Hvordan tilføjer man fascination til et digt? Hvad er et godt digt? ”Skriv bedre digte” giver dig svar på dette og mange flere spørgsmål.Her er DEN inspirerende opslags- og håndbog om virkemidler i digte, hvad enten du er begynder eller erfaren ud i digtekunsten.

  • - En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark siden 1980
    af Lars Handesten
    355,95 kr.

    Hvad er bestselleren for en størrelse, hvad definerer den, hvad handler danskernes foretrukne bøger om og hvilken udviklingshistorie fortæller det om danskerne og deres forhold til emner som kærlighed og krig, køn og seksualitet, familieliv, forbrydelser, det nationale og det globale, samfundsforhold, religion og storpolitik. Med Bestsellere tager Lars Handesten pulsen på fænomenet. Det er en bog om de skønlitterære bøger, der har solgt mest i Danmark, med vægten lagt på tiden fra omkring 1980 og helt frem til i dag. Som udgangspunkt gøres der rede for bestsellerbegrebet, populærlitteraturens funktion og bestsellerlisternes art og historie. Dernæst introduceres til en omfattende række af de største best- og steadysælgere i perioden inden for mangfoldige genrer som kærlighedsromanen, chicklit, den historiske roman, autofiktionen, slægtsromanen, den filosofiske roman, krimien, den politiske thriller, spændingsromanen, fantasy, magisk realisme, romaner fra eksotiske himmelstrøg m.fl., samt de få, men ikke desto mindre forekommende bestsellere inden for lyrikken, fra salmebogen til Yahya Hassan. Bestsellere fortæller om læsernes skiftende interesser, selvopfattelse, drømme og smag, som man kan aflæse dem af bestsellerlisternes litteratur. I modsætning til den gængse nationale litteraturhistorieskrivning, som har fokuseret på den smalle og ”fine” litteratur, ser denne fremstilling bort fra de traditionelle skel mellem fin- og populærlitteratur samt dansk og oversat litteratur, da det hele er at finde på bestsellerlisterne. Bestsellere udfylder et markant hul i vores litteratur- og kulturhistoriske viden og forståelse, idet bogen synliggør det brede publikums læsning og dens historie i nyere tid.

  • - Historien om smædeskriftet Zions vises protokoller
    af Morten Thing
    248,95 kr.

    Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Udover Morten Things historie om tilblivelsen og udbredelsen af det antisemitiske smædeskrift indeholder bogen også selve den oprindelige danske version af Zions vises protokoller fra 1920.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.