Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.
Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Hummerens skjold er en fortælling om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelser, der overskrider forventninger, formåen og indimellem livet selv. De tre Gabel-søskende lever vidt forskellige liv: Ea er flyttet til San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco, Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København, mens deres egenrådige lillebror, Niels, lever som plakatopsætter og uden fast bopæl. Med årene er forskellighed blevet til afstand, men over fem dage i april må de på ny tage stilling til hinanden og deres fælles historie. Sidsel er nødt til at bede Niels om en tjeneste, der udfordrer hans selvvalgte ensomhed, og Ea giver lyd fra USA. I håb om at få kontakt til deres mor har hun besøgt clairvoyanten Bee Wallens. Der er et spørgsmål, som har meldt sig med påtrængende nødvendighed.
Et gennemgående tema i disse 12 mesterlige noveller af Tove Jansson er passion som både velsignelse og forbandelse, hvad enten den er kunstnerisk, erotisk eller eksistentiel. I centrum står forskellige nære relationer med alle de roller, vi spiller over for og med hinanden.Samlingen, der udkom på svensk i 1978, og som ikke før har været oversat til dansk, er det første værk, hvori Tove Jansson åbent - og helt usensationelt - skriver om kærlighedsforhold mellem mennesker af samme køn.
Engang fik børnene tæsk af lærerne i skolen. I dag er det omvendt. Det er i hvert fald det indtryk, Liv får, da hun starter i sit første pædagogjob i en børnehaveklasse på en skole på Amager. Liv bor sammen med kæresten Dan. Han er vild med at se Deadline, gå til Lindy Hop og ikke mindst tanken om snart at få børn. Alt det er Liv ikke så vild med. På skolen får Liv hurtigt problemer med den 6-årige dreng Ludvig, der terroriserer undervisningen og Liv. En dag bliver Liv så frustreret, at hun stikker ham en lussing. Herfra eskalerer det, også det med parforholdet, for til en sommerfest i oktober dukker en flot lærer op som gerne vil vise hende fysiklokalet. Fødedygtig, der er Laura Ringos første roman til voksne, er en folkeskoleroman om vold, ustyrlige børn, magtesløse lærere og om at have en skruk kæreste, hvis børn man ikke har lyst til at føde.
På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget. For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes.For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse idéer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt, der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter, forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han af også af ham.Ungdoms sødme er en roman fyldt med anspændt seksualitet og usikker kønsidentitet, med ensomhed og isolation. Det er den første bog af Welch, der er oversat til dansk. Vidt forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs og John Updike har beundret ham, mens Jack Kerouac harcelerede over, at det var Truman Capote og ikke Welch, der blev læst og var bredt anerkendt.Romanen er, ligesom Welchs øvrige udgivelser, primært selvbiografisk (han levede i en stadig frygt for sagsanlæg, fordi hans bøger lå så tæt på virkeligheden). Heri ligger måske en af grundene til, at Welch i eftertiden mest har været en forfatternes forfatter. For Welch skrev – i 1945 – temmelig åbent antydende om sin homoseksualitet og om Orvils spirende erkendelse af egen seksualitet, der viser sig med en blanding af fascination, voyeurisme og masochisme.
"Dansen med Regitze" er en smuk kærlighedshistorie fortalt af den stille og lidt konfliktsky Karl Aage, som faldt for den rapkæftede og godhjertede Regitze på et dansested, fordi hendes nakke så så ubeskyttet ud. Han spurgte, om hun ville danse, og det blev starten på et livslangt ægteskab med både gode og dårlige stunder.Under en sommerfest i deres kolonihave tænker Karl Aage nu tilbage på alle sine oplevelser med Regitze, og hans erindringer maler et billede af en viljestærk kvinde, der undertiden er irriterende stædig, men som samtidig har et utrolig varmt hjerte og vil gøre alt for at hjælpe de svage og dem, hun elsker.Som den juleaften hvor hun inviterer en gammel hjemløs til at spise med, eller da hun opdager, at en arbejdskollega får tæsk af sin mand og ganske naturlig inviterer hende til at bo i deres lejlighed. Omkring sig samler Regitze mennesker, og ind i mellem bliver det vel meget for Karl Aage, men under hele hans tilbageblik mærker man alligevel den kærlighed, han nærer for Regitze, og det gør historien meget smuk.Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Yndlingsforfatter.
FYRRE ÅR BAG TREMMER er en personlig og fængslende fortælling om livet som ansat i det danske fængselsvæsen fra 1970’erne og frem til i dag. Kom med på en rejse gennem fire årtiers fængselshistorie, når tidligere fængselsfunktionær, overvagtmester og personalechef Kaj Rasmussen fortæller både de små, sjove anekdoter og de mere alvorlige historier fra sin tid i bl.a. Horsens Statsfængsel og Sønder Omme Statsfængsel. Du kommer til at høre om gidseldramaer, fangeoprør, rockere og barske fængselsbetjente. Om 70’ernes spektakulære flugtkonger og om 80’ernes højteknologiske sikkerhedssystemer. Om Stammheim-nøgler og om skarpladte våben bag murene. Om alle de små og store dramaer, der udspiller sig i det lille, komprimerede miljø og den lukkede verden, som et fængsel er.
Lone Aburas' bog Det er et jeg der taler (Regnskabets time) er en stakåndet, politisk og poetisk protesttale, der nyfortolker genren agitprop.
Hus og hjem er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden. Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid. Pressen skriver: »Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! [...] Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. « - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet »Sætning efter sætning, kapitel efter kapitel demonstrerer Helle Helle et suverænt overblik over, hvordan vi taler, hvordan vi handler, hvad vi drømmer om, og hvad vi savner og for mig er der ingen tvivl: Dette er årets bedste roman« – Rune Eriksson, Bogens Verden
"Barbara har dejlige skildringer af natur og folk på Færøerne ... spændende handling og rygende elskov." - Volmer Dissing, Søndags B.T.
Roman fra en indisk storby om 4 forskellige mennesker, der mødes under de politiske kriser i 1970´erne
Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn. "Monique flygter" er en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.
A love story, a quest, an ode to books and to the libraries that house them, The City and Its Uncertain Walls is a parable for these strange times.STEP INTO THE CITY. . . When a young man's girlfriend mysteriously vanishes, he sets his heart on finding the imaginary city where her true self lives. His search will lead him to take a job in a remote library with mysteries of its own.When he finally makes it to the walled city, a shadowless place of horned beasts and willow trees, he finds his beloved working in a different library - a dream library. But she has no memory of their life together in the other world and, as the lines between reality and fantasy start to blur, he must decide what he's willing to lose.A love story, a quest, an ode to books and to the libraries that house them, The City and Its Uncertain Walls is a parable for these strange times.PRAISE FOR HARUKI MURAKAMI'The world's most popular cult novelist' Guardian 'Wild and thrilling. . . Murakami is a master storyteller and he knows how to keep us hooked' Sunday Times'Totally gripping' Daily Express'It's safe to say that there's no one like Murakami' Literary Review'No other author mixes domestic, fantastic and esoteric elements into such weirdly bewitching shades' Financial Times
Når han er ensom, klemmer han dens øre, og når han er angst, slikker den hans hud. Hans hjortehund Fiske er alt, hvad der er kærligt og sandt og trygt i en bange og vred verdensorden, men Fiske har problemer med helbredet – og snart skal den af sted.FISKESONETTERNE er Bjørn Rasmussens uendeligt smukke sonetkrans til hunden Fiske, som også optræder i romanen "Jeg er gråhvid" (2018) og i digtsamlingen "Forgabt" (2021). I samme klassiske form som Inger Christensens "Sommerfugledalen" skriver Bjørn Rasmussen kærligheds- og sorgdigte om at elske som en nar med en hund i sit hjerte.
"Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.
'He's everything I try to avoid. Arrogant. Athlete. Too attractive for his own good. But he's impossible to stay away from, especially when we're 37,000 feet in the air...'REAL READERS LOVE THE WINDY CITY SERIES:'SWEET MOTHER this is my new favourite book . . . literally left a mark on my soul'⭐⭐⭐⭐⭐'Read it!! I promise you, you won't regret it!!'⭐⭐⭐⭐⭐'I laughed and cried and swooned'⭐⭐⭐⭐⭐'Someone please slap me for putting this off for so long!'⭐⭐⭐⭐⭐'I can't believe it's over. I want to turn back to page 1 and start all over again!!'⭐⭐⭐⭐⭐'Evan and Stevie are just so perfect for each other! I just love everything about them, especially how he helps her feel more confident in her body'⭐⭐⭐⭐⭐ZANDERSChicago hockey isn't complete without me - everyone's favourite player to hate. I know my role, and I play it well. In fact, I thoroughly enjoy spending the majority of my game time in the penalty box before leaving the arena with a new girl on my arm each night.What I don't like is the new flight attendant on our team's private plane. She works for me, not the other way around. But I'll be sure to remind her of that, and I can guarantee, by the end of the season, she'll be begging to quit her job.But every road trip blurs the lines, and I can't quite figure out if I keep pushing that flight attendant call button in order to push her buttons, or if it's more than that.STEVIEI've been a flight attendant for years. I thought I'd seen it all, but when my new job lands me onboard working for the most egotistical and self-righteous diva in the NHL, I start to second guess everything. Including the promise I made to myself of never hooking up with an athlete again . . . no matter how annoyingly tempting he may be.Evan Zanders is unfiltered, unapologetic, and too attractive for his own good. He loves his image, but I hate everything about it.Everything but him.
EN DER SPIEGEL-BESTSELLERMexico, 1925. Efter en voldsom ulykke må den unge Frida Kahlo opgive sin drøm om at blive læge. Da hun forelsker sig i malergeniet Diego Rivera, dykker hun i stedet ned i kunstens verden. Men deres forbindelse koster hende også dyrt, og Frida må kæmpe for at opnå anerkendelse. Livet giver hende voldsomme ar på både krop og sjæl, og Frida må sande, at lykken kun er til låns. Men ikonet Frida Kahlo står for evigt.Frida Kahlo og livets farver er en storslået fortælling i serien STÆRKE KVINDERS SKÆBNER, der kaster lys over historiens mest ukuelige kvinder, deres revolutionerende kærlighedsliv og de skæbner, der ikke bare formede dem, men også forandrede historien.
Mungo og James burde ikke være venner. I 1990’ernes hypermaskuline og voldsramte Glasgow, hvor protestanter og katolikker står stejlt på hver sin side, er de to teenagedrenges følelser for hinanden totalt forbudt, og drømmen om at flygte fra de trøstesløse baggårde kolliderer konstant med skrækken for at blive opdaget. Især Mungo kæmper for at holde venskabet og sit sande jeg hemmeligt for omverdenen og for storebroren Hamish, den lokale bandeleder, som har et barskt omdømme at opretholde. Da Mungos mor sender ham på en fisketur med to tvivlsomme mænd, må den ængstelige og godhjertede Mungo opbyde alt sit mod og al sin styrke for at komme tilbage i sikkerhed, til et sted, hvor han og James måske kan have en fremtid sammen.Unge Mungo er en hjertegribende beretning om en faderløs søn og kærlighedens mirakel. Om unge mænd, der kæmper for at kunne være hvem de er, og elske hvem de vil. Om maskulinitetens grænser og farerne ved at elske for meget.
Albert har i 25 år været lærer på det samme gymnasium. Han er egentlig ikke udbrændt, han kan bare ikke længere huske, hvad eleverne hedder. Desuden synes han ikke længere, han kører på den samme vej som skolens øvrige beboere. Hans ledelse tænker mest i kunder og agilitet, og heller ikke eleverne er længere, som de var en gang. Hans unge kolleger overlever hverdagen på speltsalater og iført høreværn og drømmer om at komme ned på fuld tid. Og så er der de truende fyringer…
Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.
BØGETID er en samling vilde og uforudsigelige digte om mennesket som natur. Det giver plads til stemmer, der taler fra mange tider og mange steder, et mosefund med lipgloss og pollen i mundvigen, en kvindeskikkelse fra nordisk mytologi eller en mor i en moderne boligblok. I Nanna Storr-Hansens digte er mosen og internettet, en nyfødt bon og et bøgeblad, menneskekroppen og samfundet en del af samme kredsløb, men også af samme økonomiske system, hvor alt, der betyder noget, bliver kaldt arbejde.
I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering.
"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).
Afløsning (1993) er en trist og morsom roman om forgængelighed og ensomme mænd, som forestiller sig “det liv, der kunne have været, og det liv, der var, men var så lidt, at det næsten ikke var”, som Mikkel Thykier skriver i sit efterord.I alt er der femten forløb i romanen. En gammel, sengeliggende mand; en dreng, der tænker på sin operation; en lidt ældre dreng, der er gået hjemmefra; en nattevagt, som går sin runde og væmmes over sin egen stemme (“en grufuld stemme, et uudholdeligt, skærende hvin, en sav, et nedstrygerblad, som snitter gennem bevidstheden på den, der lytter”), mens han længes efter kvinden, han elsker; en ung mand, der vågner med tømmermænd, vækker sig selv med en øl og ringer til en kvinde, der afviser ham; en aldrende motionist, hvis foragt for ikkemotionerende svæklinge (“hvis nogen bare havde rystet dem vågne, knækket deres cigaretter, hældt sprutten ud, smidt den rådne mad ud, jaget dem ud i skoven, til motion, motion og atter motion, og råkost”) modsvares af kærligheden til en afdød hund. Sådan afløser de hinanden, alle disse mænd af forskellig alder, fyldt med tab og savn og spildt liv.Bogen er den indflydelsesrige norske forfatter Tor Ulvens eneste roman, men det er langtfra en traditionel roman med ét handlingsforløb. Det er en fragmenteret roman, hvor det ene forløb næsten umærkeligt afløses af det næste, og trøstesløse tankebaner glider over i eksakt beskrevne synsindtryk og tilbage i trøstesløse tankebaner. Sammen formes de tilbagevendende temaer til en mangestemmig fuga, hvor den ydre virkelighed og det indre liv spiller sammen, og de enkelte skæbner bliver til variationer over længsel og angst, tristesse og tab, men også med en beckettsk humor i den menneskelige tragikomedie.Afløsning er den første bog af Tor Ulven, der er oversat til dansk, siden Christina Hesselholdts oversættelse af Gravgaver betog anmelderne i 2002.Tor Ulven (1953-1995), norsk forfatter, essayist og oversætter. Den unge Tor Ulven arbejdede på byggepladser, bl.a. som kranfører, og deltog ved World Surrealist Exhibition i 1976. Senere forlod han surrealismen til fordel for en »fordybelsens æstetik«, der nøje registrerer alt fra hverdagsfænomener til hændelser i geologisk tid. Hans tilbagetrukne livsførelse – i perioder forlod han ikke barndomshjemmet, hvor han boede indtil sin død – forhindrede ham ikke i at blive en helt central figur i nyere norsk litteratur. Tor Ulven tog sit eget liv i en alder af 41 år.
OBS: Udsolgt, men kan købes i ny 2. udgave! ★★★★★ "Overlegen debut" Fyens Stiftstidende ★★★★ "Charmerende, begavet og poetisk" Berlingske "Vidunderlig og forfriskende" Thomas Ry Andersen, Dansk Biblioteks Center Frøydis Sollid Simonsen er ung, norsk forfatter, der i flere år har været bosat i København og har gået på tegneserieskole i Malmö. Den underfundige, humoristiske og smukke bog, ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ er hendes debut om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Bogen blev modtaget med fantastiske anmeldelser. Læs dem alle her: http://www.vildmaskine.dk/froeydis-sollid-simonsen/ Frøydis Sollid Simonsen fulgte i oktober 2018 op med den smukke og rørende bog Dyr [sorteret efter alder].
Fire nye eventyr venter Parker ”Dream Maker” Ellis i 2. bind af Audrey Carlans hotte og vanedannende serie. I San Francisco har en magtfuld, men ensom forretningskvinde brug for hjælp til at finde ægte kærlighed, og i Montreal er en smuk, blond direktør for en af byens førende techvirksomheder udsat for spionage. I London er en bestsellerforfatter løbet tør for inspiration, og i Berlin mangler et bilfirma hjælp til en avanceret reklamekampagne. Undervejs oplever Parker og hans to venner endnu en gang, hvor galt det kan gå, når man blander følelser og forretning – og særligt Parkers forhold til Skyler bliver sat på en hård prøve. DREAM MAKER er en serie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter en af verdens metropoler. Hver måned rykker Parker Ellis videre til en ny by og en ny klient, og denne bog samler San Francisco, Montreal, London og Berlin.
BLÅ OG MØRKE SPOR er en bog, der skaber forbindelser - mellem digte og billeder, menneske og natur, kærlighed og død, det voldsomme og det sarte. Bogen er blevet til i et tiårigt samarbejde mellem digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen.BLÅ OG MØRKE SPOR samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser Voice of the Shuttle (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og Blå spor (CRD Studio og Officin, 2018). Bogen afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen - illustreret med nye værker.
’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet.Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre.Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.
Alzheimer er en livsstilssygdom, hævder Andreas Moritz i den posthumt udgivne nye bog Undgå alzheimer.I bogen diagnosticerer Moritz sygdommen og anviser handlemuligheder – for at undgå at pådrage sig sygdommen og for at reducere sygdommen, når den er brudt ud.Ud over det rent fysiske og ikke mindst ernæringsmæssige lægger Moritz meget vægt på det spirituelle aspekt af alzheimer, som han bl.a. forbinder med udbredelse af stress, her handler det om at gentilvejebringe mental balance.Moritz’ nye bog rummer ganske hårde angreb på medicinalindustrien, først og fremmest i USA. Big Pharma er ikke, påstår Moritz, interesseret i at standse det epidemiske udbrud af alzheimer, af indtjeningsmæssige årsager.I stedet for at passivisere patienterne og fylde dem med død og forskrækkelse, er det for Moritz afgørende at indgyde patienterne håb og tro på egne kræfter.Bogen rummer hundredvis af empiriske referencer og links til videnskabelige undersøgelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.