Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af F. Scott Fitzgerald
    348,95 kr.

    F. Scott Fitzgeralds store roman om New Yorker-liv i årene omkring første verdenskrig.Anthony Patch og Gloria Gilbert lever det søde overklasseliv med fester, lediggang og drømmerier. Mens deres venner begynder at tage livet alvorligt og gøre karriere, flyder det smukke par sorgløst af sted i forventningen om en kolossal arv fra Anthonys bedstefar. Men da denne lader vente på sig, begynder problemerne at melde sig – og mens festerne fortsætter, er de to unge godt på vej til at miste kontrollen over deres liv."De smukke og fortabte" er en grum, satirisk fortælling om mennesker, som har alle muligheder, men som ikke formår at tage ansvar for deres eget liv. En rystende og forbløffende aktuel roman om en generation, som ikke kan blive voksen.Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald (1896-1940) debuterede som kun 23-årig med romanen "På denne side af Paradis". Med denne roman etablerede Fitzgerald sig i 1920 som sin tids stemme, og bogens hovedperson, Amory Blaine, blev identifikationsfigur for generationen i den amerikanske mellemkrigstid, som Fitzgerald døbte "Jazz Age". F. Scott Fitzgerald udgav et væld af noveller og fire romaner, hvoraf "Den store Gatsby" mere end nogen anden har skaffet ham en plads som en af USA’s største forfattere nogensinde.

  • af Naja Marie Aidt
    58,95 kr.

    ”Måske ved du det ikke engang selv, men jeg kan altså mærke at du ikke elsker mig mere.”Om brud handler om forholdet til den, du har valgt at tilbringe livet med – og om hvad der sker, når det valg ikke føles så sikkert længere. Her er fem noveller om at være sammen, om at gå fra hinanden og om de brud, der kan opstå mellem to mennesker.Naja Marie Aidt skriver om kærlighed, skilsmisse og utroskab med en litterær energi og indsigt, der gør hendes noveller til fremragende små kunststykker.  Om brud indeholder fem noveller fra hhv. Tilgang og Bavian samt et digt fra Det tredje landskab.Gyldendal Kolibri er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Gyldendals Kolibri-serie er da også mindre end de fleste bøger. Udkommer samtidig:Om leg/P.H.Om samtale/Emma GadTidligere udkommet i samme serie:Om drømme/Troels KløvedalOm storby/Søren Ulrik ThomsenOm ægteskab/Karen BlixenOm penge/Tove DitlevsenOm jul/H.C. Andersen

  • af Anne Mette Kærulf Lorentzen
    198,95 kr.

    Louise har alt.fire børn, et stort hus og en dejlig mand.Og lyst til kvinder.SKAMLEBBEN er historien om Louise, 41 år og 'homo med forsinkelse'. Om hendes spring fra kernefamiliens skød, ud af skabet.

  • Spar 18%
    af Signe Gjessing
    138,95 kr.

    Synet og vennen fås ikke på samme tid. I fortællingens første del har vi mistet vennen Florian, men vi har et intakt syn, for vi kan se ham for vores indre blik og nå til forståelse om ham i afklarede samtaler. I fortællingens anden del tilbringer vi vores dage med en anden ven, Svend, som vi lytter til og lever os ind i, men vi kan ikke se hans livsomstændigheder klart. Synet og vennen er en fortælling om oplysning og indlevelse

  • Spar 18%
    af Nanna Storr-Hansen
    138,95 kr.

    Mimosa står oprejst i hysteriet. Hun bevæger sig et sted mellem white trash og borgerskabet, mellem det fjendtlige og det hengivne, hun er møgungen og den pubertære, den lille kone og dyret, der søger at udbrede sin art og sine gener, hun er en menneskelig krop i vild og ekspansiv udvikling mod noget andet.

  • af Claire-Louise Bennet
    206,95 kr.

    Dam er en stille, smuk fængslende fortælling om ensomhedens faldgruber og glæder. Dam handler om en kvinde, der afbryder sin akademiske karriere for at flytte til et lille hus i udkanten af en landsby. Her opsøger hun ensomheden, naturen og omgivelserne. Tallerkner med skår, køernes blikke, slappe auberginer, fuldmåner og solopgange. Den fysiske verden kommer ind på livet af den unavngivne kvinde og bliver truende på en måde, hun ikke havde forudset.Bennetts debut, der består af 20 fortælling, er rørende og rystende, og samtidig morsom og selvironisk. Om forfatteren
Claire-Louise Bennett voksede op i Wiltshire i England. I dag bor hun i Galway i Irland, hvorfra hun skriver. Hun har skrevet flere noveller og essays, men Dam er hendes første roman – og den er allerede blevet solgt til flere lande og er i fuld gang med at blive en international succes. Om forfatteren
Claire-Louise Bennett voksede op i Wiltshire i England. I dag bor hun i Galway i Irland, hvorfra hun skriver. Hun har skrevet flere noveller og essays, men Dam er hendes første roman – og den er allerede blevet solgt til flere lande og er i fuld gang med at blive en international succes.

  • af W. G. Sebald
    198,95 kr.

    Migranternes historie er den moderne verdens historie, synes Sebald at sige. Menneskeliv, der har været stabile og ensartede i århundreder, rives op med rode og plantes om. I de fire lange fortællinger i De udvandrede fortæller han den historie ved at fortælle de individuelle historier, f.eks. om jøden, der nåede at forlade Tyskland i tide, men altid bar sin fortid med sig.W.G. Sebald (1944-2001) blev verdensberømt med romanen Austerlitz, der udkom kort før hans død. De udvandrede hører til blandt hans tidligere bøger, men fortælleformen og mange temaer går igen.

  • - Kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere
    af Daisy Løvendahl
    189,95 kr.

    LEV er til dig, der elsker både dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.LEV er inspireret af samtaler fra Daisy Løvendahls virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Formålet er at gøre store tanker om at leve et lykkeligere og mere meningsfuldt liv let tilgængelige for travle mennesker, der jonglerer karriere, familie og parforhold.

  • Spar 11%
    af Haruki Murakami
    133,95 kr.

    Tsukuru Tazaki og hans fire venner er uadskillelige gennem gymnasietiden. De tre drenge og to piger udgør den perfekte gruppe og vil altid høre sammen – forestiller de sig. Men kort tid efter gymnasiet slår de fire venner hånden af ham. Noget er sket, men ingen af dem vil fortælle ham , hvad det er.Seksten år senere fortæller Tsukuru sin veninde Sara om den skygge, vennernes afvisning har kastet over hans liv. Hun foreslår, at han opsøger de gamle venner og opklarer det mysterium, som har hjemsøgt ham siden dengang. Kun på den måde kan han ifølge hende forsone sig med sin fortid og åbne sig for en ny fremtid.Murakami tager i sin nye roman livtag med spørgsmål omkring identitet, kærlighed og venskab. Tsukuru har altid følt sig tom og farveløs i forhold til sine farvestrålende venner Ao, Aka, Shiro og Kuro, men efter mødet med Sara begynder han at forstå, at han selv har farver. Og ved gensynet med sine gamle venner indser han, at han gennem sin ungdom misforstod afgørende ting i sine relationer til andre mennesker. “Der er ting her i livet, der er så komplicerede, at de vanskeligt lader sig forklare på noget sprog.”

  • af Majken Sonne
    165,95 kr.

    Mia er en ung kvinde på 24 år, der studerer jura på 2. semester og kæmper en hård kamp med opretholdelse af en facade af korrekthed, renhed og sundhedsdyrkelse. - Burde jeg træne i maskiner fire gange i ugen i stedet for tre?- Er det mon økologisk kylling, de bruger på cafeér?- Hvordan undgår jeg sukker og gluten i maden? Kontrasten mellem det perfekte ydre og indre kaos med angst og afgrund skildres i romanen. Vi møder Mia, der med et skrøbeligt sind kæmper med verdens og egne krav. Vi møder Mia før, under og efter et psykisk knæk. Et knæk, hvor vrangforestillinger og hallucinationer tager over. ’Hvem tror du egentlig, du er,’ siger stemmerne. Hun kan lige nu kun give dem ret. ’Skam dig’, siger de i kor. Det gør hun allerede.

  • af Luka Holmegaard
    198,95 kr.

    Emma Emma er en roman om sommerens arkitektur og landskaber. Hvor sidder feriens hjerte. Hvordan laver man kærlighed og omsorg om til begivenheder, man sammen kan bebo. En roman om jobs i serviceindustrien, om sankthansbål og om, på en gang at være nervøs og eksalteret over, ikke at kunne adskille sig selv fra andre og fra omverdenen. Romanen udfolder sig over en sommer, der er så lang, at det kan være svært at tro på, at den nogensinde slutter. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til et stort, blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen.Luka Holmegaard er uddannet fra Forfatterskolen i København, med afgang i 2013.Tidligere udgivet under navnet Ida Holmegaard

  • Spar 21%
    - En glemmebog
    af Ida Jessen
    118,95 - 138,95 kr.

  • Spar 21%
    af Bjørn Rasmussen
    158,95 kr.

    Punktromanen Pynt er et portræt af en ung skuespillerinde med spiseforstyrrelser, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Handlingen kredser bl.a. om hendes forhold til en elsket, autistisk bror, en excentrisk og bindevævssygdomsramt værge og den mystiske, tatoverede Alfrida.

  • Spar 18%
    af Selma Lagerlöf
    138,95 kr.

    11 noveller om ydmyghed, kærlighed og medlidenhed. Trods deres bibelske udgangspunkt er det snarere fortællinger med almenmenneskelige fremfor decideret kristelige budskaber.

  • af Alice Munro
    168,95 kr.

    "Livet" består af fjorten tidløse og livskloge fortællinger fra Nobelprismodtageren i litteratur Alice Munro. Samlingen slutter med en kvartet af tekster, hvor Munro for første gang fortæller om sin egen barndom.

  • Spar 21%
    af Hanne-Vibeke Holst
    133,95 - 138,95 kr.

    Charlotte Damgaard, midt i trediverne, mor til to og gift med Thomas, står ved en skillevej i livet: Jobbet som direktør for Naturens Venner er sagt op, flyttekasserne er pakket, og forude venter en årrække som medfølgende hustru i Uganda; nu er det for en gangs skyld mandens karriere, det gælder. Så en sen torsdag aften ringer telefonen. I røret er Per Vittrup, den socialdemokratiske statsminister, og hans tilbud kan hun umuligt sige nej tak til: Charlotte skal være regeringens nye miljøminister. Og det bliver hun. Igennem ni turbulente måneder følger vi Charlotte; på Christiansborg, i ministeriet, i 'marken', i medierne og på hjemmefronten, hvor Thomas mere end nogensinde må erfare, at det er svært »at skulle være kone, når man er mand«.Kronprinsessen er en spændingsmættet samtidsroman om politisk rænkespil bag korridorerne og om mediernes magt, men frem for alt er det en fortælling om en moderne kvinde, der har truffet et skæbnesvangert valg, og som må kæmpe ikke blot med sine egne dæmoner, men så sandelig også med andresAnmelderne skrev:"Fejende og farverig underholdning."JyllandsPosten"Flot og velkomponeret roman om det politiske spil ... En fed historie, som man læser i ét spændende sug og samtidig røres af."Information"Man bare gnasker sig igennem side for side."Kristeligt Dagblad

  • Spar 11%
    af Haruki Murakami
    133,95 kr.

    Bog 1april–juni 1984Lad Dem ikke narre af det ydre.Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af. Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.Dette er den første af tre bøger, der tilsammen udgør romanværket '1Q84'. Bog 2 og 3 udkommer i november 2011 og juni 2012."Det bliver svært at vente på de to sidste ... '1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer."♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥Kim Skotte, Politiken

  • Spar 26%
    af Sara Blædel
    103,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Carl Frode Tiller
    141,50 kr.

    David har mistet hukommelsen. I første bind skrev hans venner breve til ham i håb om at hjælpe hans hukommelse på vej. Andet bind udvidede persongalleriet og gjorde billedet af David endnu mere komplekst og endnu mere mystisk – for hvilke af de modstridende historier var egentlig sande? I tredje bind skal Marius giftes med Julie, men sætter alt på spil, da han skriver et brev til David, hvor hanafslører noget, der får store konsekvenser for dem begge. Davids ekskæreste Susanne føler sig svigtet af ham, og hendes breve er både et opgør med ham og med hendes egen fortid. Og i denne roman møder vi endelig også David selv, da han besøger sin psykiater.Indkredsning-trilogien er et hovedværk både i Carl Frode Tillers forfatterskab og i norsk litteratur.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

  • af William Golding
    196,95 kr.

  • Spar 24%
    af Gustav Valdemar Strange
    152,95 kr.

    Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, "Til alle dem der vil forlade mig", er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.

  • - Bog 4
    af Ana Huang
    175,95 kr.

    Han har aldrig længtes nok efter nogen til at gå efter dem … før han mødte hende.Xavier Castillo er rig. Charmerende og nonchalant. Til hans fars store ærgrelse er han ikke interesseret i at overtage familiens imperium.Alligevel ligger verden for hans fødder, og alle kvinder vil have ham … undtagen én, Xaviers PR-ansvarlige.Og måske er hun den eneste, han faktisk vil have?Sloane Kensington er cool. Intelligent og ambitiøs. Hun er vant til at håndtere besværlige klienter.Men særligt Xavier driver hende til vanvid. Med sine smilehuller og sin irriterende, tilbagelænede facon. Selvom de er tvunget til at arbejde sammen, ved hun, at hun aldrig kommer til at falde for ham … lige meget hvor hurtigt han får hendes hjerte til at banke, eller hvor betænksom han er bag facaden.En tragedie bringer dem sammen, en tragedie med styrken til at vende op og ned på deres liv.Men Xavier er stadig bare Sloanes klient, ikke?

  • af Elsebeth Egholm
    230,95 kr.

    Gribende roman kombinerer kærlighed og spænding.Anna bor og arbejder i udlandet, da hendes tvillingbror Rasmus dør. Han har kastet sig ned fra et tag. På vejen hjem i toget møder hun Samuel, Rasmus’ barndomskammerat og hendes egen ungdomsforelskelse, som hun ikke har set i fireogtyve år, siden han en dag forsvandt uden forklaring.Trods sine forbehold tiltrækkes Anna igen af Samuel, men finder samtidig ud af, at hun er gravid med sin engelske kæreste, Henry, og at hendes NGO-job hænger i en tynd tråd. Alt i hendes liv er på den måde i frit fald, og midt i det hele bebrejder hun sig selv for Rasmus’ død, for hun skulle jo have været der. Hun skulle aldrig have forladt ham, hendes psykisk sårbare tvilling.Midt i sorgen og genforeningen med Samuel begynder de begge at tvivle på selvmordet: Hvorfor købte Rasmus tre liter mælk samme aften, som han tog sit liv? Og hvad er det, han forsøger at fortælle Anna, når hun hører ham i bladenes rislen og træernes susen på familiens savværk?Budbringeren er som Den røde glente (2022) en stand alone.

  • af Deborah Levy
    96,95 - 186,95 kr.

  • Spar 25%
    af Shelley Read
    223,95 kr.

    Smuk, tragisk, opløftende: Løb som floden er en hjertegribende coming-of-age roman om kvindelig styrke og ukuelighed med USAs grandiose natur som bagtæppe.1948, Iola, Colorado: En kølig efterårsmorgen er 17-årige Victoria Nash på vej mod landsbyen med sin vakkelvorne trækvogn fyldt med sæsonens sidste ferskner. Da hun nærmer sig et gadehjørne, stopper en gådefuld ung mand med tilsodet ansigt og ravnsorte øjne hende for at spørge om vej. Hun kunne være drejet til venstre eller krydset vejen. Men det gør hun ikke. ”Løb som floden,” hvisker han.Sådan begynder Shelley Reads opsigtsvækkende debut om en ung kvindes omtumlede tilværelse, fra hun forrådt flygter fra familiens farm op i bjergene og ud i vildmarken, til tragedien indtræffer og hun forsøger at genvinde alt hun har mistet. Løb som floden er en episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman om en enlig kvindes kamp for at forme sin egen vej gennem livet – og finde kærligheden, der hvor man mindst venter det.

  • Spar 25%
    af Margaret Atwood
    186,95 kr.

    Medrivende ny bog af forfatteren til "Tjenerindens fortælling" indeholder femten fortællinger, som alle dykker helt ned i familiedynamik, ægteskab, savn og hukommelse og – ikke mindst – hvad det betyder at leve et helt liv sammen.Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed – og det der kommer bagefter.Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere, og med HBO-serien ’The Handmaid's Tale’ fra 2017 fik hendes forfatterskab fornyet international opmærksomhed. Hun er en fabelagtig fortæller og hendes store politiske og miljømæssige engagement skinner tydeligt igennem i hendes bøger.

  • af Leif Davidsen
    93,95 - 248,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • - Slip fri af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed gennem trygge relationer
    af Mia Beck Lichtenstein, Cecilie Hermanni & Hanne Miris Møller
    258,95 kr.

    For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."

  • af Claire Daverley
    96,95 - 163,95 kr.

  • af Deborah Levy
    258,95 kr.

    Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.