Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fredrik Backman
    230,95 kr.

    Medrivende og voldsom afslutning på trilogien om Bjørneby.Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem?Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle.Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

  • - 1-2
    af Christian Jungersen
    148,95 - 228,95 kr.

    Med DU KAN ALT er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman.Velkommen til et luksuriøst balinesisk resort, baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil det hele, han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.DU KAN ALT er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det?  

  • af Casey McQuiston
    218,95 - 278,95 kr.

    Alex er flot, charmerende og intelligent, og han er guld værd for sin mor i hendes kamp for at blive genvalgt som USA’s præsident. Der er kun ét problem: Alex har set sig sur på Prinsen af Wales, og da de to unge mænd kommer i håndgemæng, opstår der en diplomatisk krise mellem USA og Storbritannien. Kamphanerne bliver derfor nødt til at lade, som om de er bedste venner. Lidt efter lidt opstår der varme følelser mellem dem, som truer med at udvikle sig til en international skandale og blive en tikkende bombe i præsidentvalgkampen. En sjov og højaktuel feelgood-kærlighedshistorie om at finde modet og styrken til at turde stå ved, hvem man er. For læsere af Andre Aciman, Colleen Hoover, Elle Kennedy, Sophie Kinsella og Graeme Simsion. Kåret til en af årets bedste bøger 2019 af Amazon, Book Page, Entertainment Weekly, Goodreads, Harper’s Bazaar, Kirkus, Library Journal, Library Reeds, New York Public Library, NPR, Oprah Magazine, Popsugar, Publishers Weekly, She Reads, Shelf Awareness, US Weekly, Vanity Fair og Vogue.

  • af Liv Nimand Duvå
    73,95 - 190,95 kr.

    I Liv Nimand Duvås roman Rosenreglen flytter en kvinde ind i et nyopstartet kollektiv ved en skov. Hun har et halvt år til at lave en udstilling og har brug for arbejdsro. Men i takt med, at hun forsvinder ind i arbejdet med udstillingen, begynder underlige ting at ske i huset og i skoven. Jo mere hun går ind i alt det, der skete omkring hendes trettende år, desto mere hjemsøges hun af fortiden. Dengang hun var alene med en fotograf og en spiseforstyrrelse, en mormor og en mor, der troede hun kunne give hende et andet liv, men i stedet gav hende noget at hævne. Som tiden går, bliver det ikke ufarligt at bo i kollektivet, hverken for kunstner eller kollektivister.

  • - Roman i fem fortællinger
    af Gregor von Rezzori
    248,95 kr.

    Fra barnsben har Gregor lagt øre til ­fade­rens ­tirader mod ­nyrige jøder, der opkøber alle de bedste jagt­revirer i ­Steiermark, for slet ikke at tale om bedste­moderens instinktive foragt for ­krumme næser. Alligevel kan han ­allerede som dreng finde på at invitere Wolf ­Goldmann inden­for på godset i ­Bukovina, og ­senere falder han for den ene jødiske kvinde ­efter den ­anden – fra inde­haveren af en ­ydmyg ­butik kun et par ­gader fra ­Bukarests luder­kvarter til societydamen med stambord på American Bar i Wien. Men er det så nemt at ­slippe af med et nedarvet had?En antisemits erindringer er en roman om det splintrede Østrig-­Ungarn i mellemkrigstiden. Gregor, der har mere end ­fornavnet til fælles med bogens ­forfatter, opruller i fem erindringsglimt sin forfalds­historie. Det ­bliver til en nådesløs skildring af en ­verden ­efter »­verden af i går«, med nye landegrænser og ­gamle ­fordomme, hvor en ­deklasseret adelsmand skal lære at begå sig mellem ­armenske playboys, eksil­russere, over­beviste ­nazister og ikke mindst ­jøderne, så længe det ­varer."Rezzori beskæftiger sig med de vigtigste problemer i vor tid; hans stemme har den foruroligende, magiske kraft, der kendetegner en sand fortæller." –Elie Wiesel"... skiftevis engageret og distanceret, vittig og sørgelig, følsom og hjerteløs" –Bruce Chatwin"Nådesløs i sin udlægning af de bekvemme holdninger, der blåstempler de mest modbydelige regimer: En anti­semits ­erindringer forvandler selv­anklagen til en nuanceret og uforsonlig etik ..." –The Guardian"... en helt uomgængelig bog, hvis man ønsker at forstå – konkret, fysisk, hudnært – de fjerntliggende, tilsyne­ladende uskyldige årsager til den største ondskab." –Claudio Magris"Rezzori er på ingen måde en menneskeven, men snarere en charmerende misantrop og fritænker. Vi kan takke ham for den mest bekymrende definition af ironi, hans foretrukne maske: 'Latter affødt af had'." –Ulrich Weinzierl, Frankfurter Allgemeine Zeitung

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Bog 2JULI – SEPTEMBER 1984"Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidpunkt.""Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden."Sådan bliver handlingen i første kapitel af denne anden bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' næsten bogstavelig talt skudt i gang. Et værk i tre bøger, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, er de to altdominerende hovedpersoner, og som historien skifter mellem dem i dur og mol, bliver det gådefulde og dybt komplicerede spil af begivenheder, der binder dem sammen, mere og mere udfoldet. Det er en historie om en mystisk religiøs kult, en overjordisk smuk syttenårig romandebutant, en ufattelig grim og meget insisterende privatdetektiv, en tilbagetrukket gammel dame med et krisecenter, en venlig, men brutalt effektiv bodyguard, misbrugte småpiger og sært dragende historier i historien, som 'Kattenes by' og 'Luftpuppen'.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen."'1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer."♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥  Kim Skotte, Politiken

  • af John Boyne
    119,95 - 228,95 kr.

    Cyril Avery er ikke en ‘ægte’ Avery, eller det er i hvert fald, hvad hans adoptivforældre siger. Men hvis han ikke er en ægte Avery, hvem er han så? Cyrils mor bliver som ganske ung gravid uden for ægteskab og bortvises fra sin landsby, en lille katolske flække ved den irske vestkyst. Hun slår sig ned i Dublin og bortadopterer barnet til et velhavende, lettere excentrisk ægtepar: den kæderygende forfatter Maude der absolut ikke vil være populær, og hendes mand Charles. Men Cyril føler sig ikke som en Avery, og han føler sig heller ikke hjemme i efterkrigstidens katolske Irland. Først da han møder den karismatiske skørtejæger Julian Woodbead, kan han tage det første skridt i jagten på hvem han er – en søgen der bringer ham til Amsterdam og New York i et forsøg på at finde lykken og kærligheden. Cyril Averys hjerte er en bevægende og vildtvoksende roman, der strækker sig over mere end halvfjerds år, om en mands kamp for at finde sin plads i livet i et Irland under stærk forandring. »En gribende historie … umulig at lægge fra sig.« – John Irving Pressen skriver: »Det er sjældent, at psykologisk indsigt og uimodståelig humor går hånd i hånd, som det er tilfældet i … Cyril Averys hjerte. Man må flere gange bide sig selv i læben for ikke at sprutte af grin.« **** – Berlingske »Man griner gennem tårer, når man læser Cyril Averys Hjerte, og her er et bud på en af de bøger, der får dig til at ønske, at det også regner i morgen.« ****** – Femina »Det sker adskillige gange, at man ler højt over skarpt indfangede replikskifter […] gribende, underholdende og velskrevet.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Fyldt med sjove, hjerteskærende episoder fortalt i et velfungerende sprog med meget dialog og en underliggende humor. « – Bibliotekernes Lektørudtalelse »John Boynes storslåede og ret storladne roman Cyril Averys hjerte … fremstår som et vidnesbyrd særligt fra det 20. århundredes Irland, men egentlig fra en række samfund i den vestlige verden, som lever i deres egen histories skygge i forhold til at lade det enkelte menneske udfolde sig frit, både i forhold til sig selv og som samfundsborger.« **** – Fyens Stiftstidende »En stor og medrivende fortælling fuld af nerve, humor og varme.« – The Irish Times »Stor roman om Cyril Avery og hans liv som homoseksuel i et Irland, hvor fordomme og had giver mange problemer. En bevægende og uafrystelig historie.« - Litteratursiden

  • af Monica Murphy
    96,95 kr.

    A Million Kisses In Your Lifetime is a captivating novel by Monica Murphy. Published in 2022 by Penguin Books Ltd (UK), this book takes you on an unforgettable journey. As the title suggests, the story is about love, passion, and the countless kisses one experiences in their lifetime. Monica Murphy, renowned for her ability to weave intricate tales of love and passion, does not disappoint in this latest offering. This book is a must-read for anyone who loves a good love story. The genre of the book is romance, which is evident in the intense love scenes and heartwarming moments that fill the pages. Published in 2022, the book is fresh and relevant, dealing with themes that resonate with today's audience. The publisher, Penguin Books Ltd (UK), is known for their high-quality publications, and this book is no exception. It is well-written, engaging, and sure to leave you wanting more. So, if you're looking for a new book to dive into, A Million Kisses In Your Lifetime is the one for you.

  • af Alex Schulman
    138,95 - 139,95 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    119,95 - 228,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • af Édouard Louis
    73,95 - 152,95 kr.

    En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

  • af Kristín Marja Baldursdóttir
    119,95 - 190,95 kr.

    Mødrenes gade foregår i midten af 1960’erne, og romanen har det hele: kærlighed, hemmeligheder, drama og en overraskende slutning. Hver aften sidder forældreløse Marin i billetlugen i biografen i Reykjavik og tegner og lader tankerne flyve. Efter afsluttet studentereksamen er hun usikker på, hvad der venter hende, og hvordan hun kunne tænke sig at leve. Jagten på et sted at bo bringer hende fra hus til hus, fra statelige huse til knap så prangende husholdninger, hvor hun lærer den ene hjemmegående husmor efter den anden at kende. Alle har de historier og drømme om at forfølge deres egne ideer i et stærkt kønsopdelt samfund. På overfladen er det mændene, der bestemmer, men hjemme i gaden er det kvinderne, der regerer – i en verden med børn, vasketøj og sladder, med usagte ord og hemmeligheder, men også med venskab og kærlighed eller manglen på samme. Mødrenes gade er en medrivende roman om en ung kvindes kamp for at finde sin plads i en verden, hvor de fleste mødre ender med at blive husmor.  I en verden, hvor det næsten altid er kvinderne, der må lide de største afsavn.  Kristín Marja Baldursdóttir er kendt for sine kraftfulde og gribende romaner, hvor meget står mellem linjerne. Med bidende humor og dyb indsigt skaber hun uforglemmelige karakterer og skæbnefortællinger til glæde for sine mange læsere i hele verden.     

  • - de store spørgsmål i små bidder
    af Jacob Birkler
    98,95 - 165,95 kr.

    Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb. At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen. I Livets alfabet har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve. 

  • - 2. rev. udg.
    af Matilda Gustavsson
    158,95 kr.

    I årtier havde han været omgivet af rygter om misbrug – den velkendte kulturprofil, hvis prestigefyldte klub tiltrak medlemmer af det Svenske Akademi, og hvor kunst både blev født og døde. Den 21. november 2017 blev journalist Matilda Gustavssons rapport om den kulturelle profil offentliggjort i Dagens Nyheter, hvor atten kvinder vidnede om voldtægt, trusler og chikane. Det lancerede en kæde af begivenheder, der ville få en af ​​verdens mest rigeste kulturinstitutioner til at gå i knæ. I Klubben uddyber Matilda Gustavsson sin undersøgelse af den kulturelle verdens magt og hvor langt man kan gå i kunstens navn. Hun skriver om tiden omkring udgivelsen – i kølvandet på, at den kulturelle profil er (for?)dømt for voldtægt, og om modsigelserne inden for akademiet. Inspireret af #Metoo-bevægelsen offentliggjorde Matilda Gustavsson i november 2017 flere afgørende artikler om seksuelle overgreb begået af »Kulturprofilen«, der havde tilknytning til Det Svenske Akademi. Artiklen førte til en advokatundersøgelse foranlediget af Det Svenske Akademi og efterfølgende politianmeldelse af kulturprofilen, Jean-Claude Arnault. Han blev siden idømt to et halvt års fængsel for to voldtægter. Afsløringerne førte også til intern uenighed og mandefald i Det Svenske Akademi, der endte med ikke at uddele en Nobelpris i litteratur i 2018. For sin afdækning af sagen fik Matilda Gustavsson Sveriges Cavling-pris, Store Journalistpriset.

  • af Kristina Stoltz
    138,95 - 152,95 kr.

    En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

  • - Fortællinger
    af Kaspar Colling Nielsen
    119,95 - 236,95 kr.

    Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

  • af Rupi Kaur
    64,50 - 148,95 kr.

    Dette er Rupi Kaurs anden digtsamling efter debuten mælk og honning, som tog verden med storm og stadig ligger på New York Times bestsellerliste to år efter udgivelsen. solen og hendes blomster handler om sorg, om at føle sig fortabt, om at genfinde styrken, om at ære sine rødder, om kærlighed. Den er delt op i fem kapitler (visne, falde, slå rødder, vokse, blomstre) og er illustreret af Rupi Kaur selv. Udnævnt som en Amazon Best Book of October 2017: "Kaurs digte glider fra hjertesorgens allerdybeste mørke til at omfavne den styrke og glæde, der kan blomstre frem på den anden side af svære tider ... Dem, som gav mælk og honning væk til højre og venstre, vil juble over solen og hendes blomster, og Kaurs åbenhjertige visdom og perspektiv fortjener at tiltrække nye læsere, som vil kunne relatere." - The Amazon Book Review ?En ny bølge af poesi ruller, og Rupi Kaur sidder på toppen." - The Wall Street Journal "Man kan ikke komme uden om, at Rupi Kaur lige nu er en af de mest populære digtere i USA - hvis ikke dén mest populære." - Boston Globe "Rupi Kaur har unægtelig en evne til at sætte ord på svære følelser." - The Economist "Rupi Kaur sparker alle døre ind i forlagsverden." - The New York Times Rupi Kaur (f. 1992) er digter, illustrator, instagrammer, aktivist.

  • - To romaner om Bjørn Hansen
    af Dag Solstad
    190,95 kr.

    En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.

  • af Carsten Müller Nielsen
    197,95 - 208,95 kr.

    ”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

  • af Ane Riel
    123,95 - 167,95 kr.

    Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle. Og Leon vil virkelig gerne kæle. Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun en dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand. Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet. BÆST er en stor fortælling om skyld og uskyld, og samtidig en lille varm historie om et usædvanligt venskab. Ane Riel har tidligere skrevet Slagteren i Liseleje og Harpiks, som filmatiseres med Sofie Gråbøl i en af de bærende roller.

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

  • af Anna Todd
    153,95 kr.

    Anna Todd skriver den ene bestseller efter den anden, og nu er hun klar med andet bind i Stars-trilogien. Vi følger Karina, som bor i en lille amerikansk udkantsby, der grænser op til en militærbase. Karina har en hektisk fordi, som hun har måtte arbejde hårdt for at slippe. Hun har omsider fundet ro, og i den lille by har hun både gode venner, et sted at bo og et arbejde, hun er glad for. Da hun møder den stille og dæmpede soldat, Kael, er det som om, hans væsen trækker i hende. Hun drages af den mystik, hans stilhed bidrager til, og Karina udfylder selv tavsheden med sine drømme og forestillinger. Men efterhånden opdager hun, at det hele måske ikke er så drømmende, som hun havde forestillet sig det. Glansbilledet krakelerer, og Karina må finde en balance i sin egen kærlighedshistorie, som er fyldt med løgne. Månen over os er andet bind i Stars-trilogien, og Karina og Kaels store kærlighedshistorie fortsætter her.

  • - Stars - Under stjernerne
    af Anna Todd
    91,95 - 153,95 kr.

    Karina bor i en lille amerikansk by, som grænser op til en militærbase. Det er langt om længe lykkedes hende at lægge en hektisk fortid bag sig, og hun føler endelig, at hun er faldet til ro. Hun har gode venner, tag over hovedet og et job, hun er glad for. Da Karina møder den tavse og indadvendte soldat Kael, bliver hun øjeblikkeligt draget af hans stille væsen. Han er netop hjemvendt fra Afghanistan og siger ikke meget, så Karina udfylder tavsheden med sine egne drømme og fantasier. Men efterhånden som hun kommer tættere ind på livet af Kael, opdager hun, at intet er så rosenrødt, som hun havde forestillet sig. UNDER STJERNERNE er en medrivende fortælling om kærlighed og løgne af forfatteren til bestsellerserien After. Bogen er første bind i Stars-trilogien, som er delvist inspireret af Anna Todds egen historie.

  • af E.M. Cioran
    165,95 kr.

    "Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

  • af Unica Zürn
    59,95 - 148,95 kr.

    En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand.Zürn knytter an til forfattere som Marquis de Sade og Antonin Artaud, og i sit efterord påpeger Olga Ravn videre ligheder med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen. I Mørkt forår findes en længsel efter barndommen og en sans for både det grusomme og det pirrende. Det er en udviklingsroman – eller måske en afviklingsroman – skrevet uden nogen form for forstillelse. Illustrationerne i bogen er af Zürns samlever, surrealisten Hans Bellmer, som også er kendt for fotografier af Zürns krop i bondage-tableauer.Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.Olga Ravn (f. 1986), forfatter, kritiker og oversætter. Ravn debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng og har siden udgivet den lyrisk-gotiske roman Celestine i 2015. Til Mørkt forår har Olga Ravn skrevet et efterord om pigen/kvinden som hovedperson, forfatter og læser: hvordan forholder omverdenen sig til disse tre forskellige skikkelser – hvis de da er forskellige?

  • af Anne Sofie Hammer
    78,95 kr.

    "I skolen er der regler. Dem skal man følge. Men man kan godt få skæld ud, selvom man følger reglerne. Det ved Villads fra Valby. Han har selv prøvet det." I Villads fra Valby har vikar kan du høre om den dag Villads' lærer er syg. Villads vil faktisk gerne høre efter, hvad vikaren siger. Det går bare ikke særlig godt. De små bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu. Pressen skrev: »Min næsten 9 årige medanmelder Tue fra 2. klasse kender Villads og har grinende fulgt med i Villads´ skøre påfund igennem tiden og har selv læst de to aktuelle bøger. Han er ikke i tvivl, da han skal anmelde bøgerne: De er gode og sjove! … Bøgerne er korte og lette at læse og har selvfølgelig ikke den samme dybde og detaljerigdom, som højtlæsningsbøgerne har. Men det gør ikke noget. De fastholder og underholder den nye læsers interesse og giver en god læseoplevelse.« - Jane Andersen, Bogblogger.dk »Oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og skolernes læringscentre. Kan fint bruges til oplæsning for indskolingen … Dina Gellerts illustrationer understøtter på bedste vis handlingen.« - Karsten Boll, Lektør »Bøgerne, der er skrevet af Anne Sofie Hammer og illustreret af Dina Gellert, er underholdende og skal nok holde den lille begynderlæser fanget fra start til slut. Og er børnene endnu ikke begyndt at læse, kan de to nye bøger ligesom højtlæsningsbøgerne »Villads fra Valby« og »Villads fra Valby i O. V« sagtens læses højt til stor fornøjelse.« - Jydske Vestkysten

  • af Haruki Murakami
    88,95 - 158,95 kr.

    Bogen er en samling historier med jordskælvet i Kobe i 1995 som grundtema. Men det er ikke katastrofehistorier - meget langt fra. De seks fint skårne fortællinger foregår alle sammen på samme tid - omkring en måned efter det voldsomme skælv - men de udspiller sig vidt forskellige steder, og de handler om vidt forskellige mennesker. Det er mennesker, hvis hverdag tilsyneladende ikke er blevet berørt, men inden i dem er der opstået sprækker og revner. Deres liv har fået en ny alvor, og der er kommet en særlig uro over dem, som fører dem fremmede og helt uventede steder hen.

  • af Liv Helm
    116,95 - 175,95 kr.

    Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. "Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

  • af Iben Mondrup
    188,95 - 218,95 kr.

    Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

  • af Giuliano da Empoli
    155,00 kr.

    Troldmanden fra Kreml er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Giuliano da Empoli. Udgivet i 2023, tager denne bog læseren med på en uforglemmelig rejse gennem de hemmelige korridorer i Kreml. Bogen falder ind under genreskuffen for politisk fiktion, men Empolis dygtige pen gør, at bogen appellerer til et bredt publikum. Troldmanden fra Kreml er ikke bare endnu en bog; det er en oplevelse, der holder læseren fast fra første til sidste side. Denne bog er et must for enhver bogelsker, der sætter pris på godt håndværk og en fængslende fortælling. Bogen er udgivet af det anerkendte forlag C & K, der er kendt for deres høje kvalitetsstandarder. Troldmanden fra Kreml er uden tvivl en bog, der fortjener en plads på enhver boghylde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.