Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tove Jansson
    44,50 - 152,95 kr.

    Denne smukke, særegent klassiske kortroman fortæller historien om Sophia, en seks år gammel nysgerrig og videbegærlig lille pige og hendes farmor. De tilbringer sommeren, den første efter at Sophia har mistet sin mor, på en lillebitte ø ude i den finske skærgård. Farmoderen er en usentimental og livsklog, lidt brysk kvinde. Sophia er impulsiv, temperamentsfuld og flyvsk. Sammen strejfer de rundt på øen, svømmer i dybt, forbudt vand, bygger skibe af bark og blade, studerer insekter og blomster, tegner og skriver - men først og fremmest følger de hver især deres egne luner og indfald og taler om tilværelsen og naturens store og små mysterier og undere. 

  • af J. L. K. Grimm
    190,95 kr.

    -

  • af Homer
    228,95 kr.

    Otto Steen Due har nyoversat Homers Iliade, så den både fremstår på de smukkeste heksametre og tilgængelig og ligefrem for nutidslæseren. Iliaden er beretningen om grækernes krig mod Troja, om Achilleus og hans vrede, om Agamemnon, den smukke Helene, Patroklos, Hektor og Andromache og mange, mange flere.Illustreret af Peter Brandes.

  • af Marcel Proust
    816,95 kr.

    Den berømmede nyoversættelse (2002-2014) nu som paperback.Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid er mange i én: en kærlighedsroman, en samfundsskildring, en moderne bevidsthedsroman, en psykologisk krimi, en metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Blandt hovedpersonerne finder vi æsteten Charles Swann, der besættes af luksusluderen Odette, og så er der værkets jeg, Marcel, der på skift forelsker sig i Gilberte, hertuginden af Guermantes og Albertine, som han vil eje, samt den voluminøse baron Charlus, der forelsker sig i violinisten, Morel, der fører ham bagom dansen. Værket blotlægger det højere parisiske borgerskabs salonliv, skikke, talemåder og gradvise forfald i overgangen fra den franske adelsstands fald til det moderne samfund stormer frem. Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet. 1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.

  • af George Orwell
    138,95 kr.

    Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.

  • af Antoine de Saint-Exupéry
    84,95 kr.

    Den lille prins, lys hardback, er en tidløs klassiker skrevet af den anerkendte forfatter Antoine de Saint-Exupéry. Denne udgave blev udgivet i 2017 af forlaget Lindhardt og Ringhof. Bogen er en dybtgående allegorisk fortælling, der udforsker tematikker som venskab, kærlighed og menneskets natur. Den lille prins er en bog, der kan læses og genlæses på tværs af generationer, hver gang med nye indsigter og perspektiver. Antoine de Saint-Exupéry's skarpe prosa og evne til at skabe levende, tankevækkende billeder gør denne bog til en must-read. Udgivet af Lindhardt og Ringhof, er denne udgave et smukt eksemplar, der vil være en værdig tilføjelse til enhver bogreol.

  • af Jon Kalman Stefansson
    119,50 kr.

    I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv.I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy.Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?»Bogen er usædvanligt velskrevet, teksten flyder smukt og læseren fortrylles. Karaktererne er godt konstrueret; det er et fængslende portræt af komplekse karakterer, som vinder alles hjerter. Det er let at forsvinde i Astas verden – en virkelig, vanskelig, lykkelig og skrøbelig verden. Alt i alt er det en fremragende bog som griber læseren indtil sidste side, teksten i sig selv er smuk og bevæger sig ubesværet over siderne, fortællestilen er underholdende og levende og plottet er fascinerende.« – RÚV

  • af Ernest Hemingway
    120,95 - 289,95 kr.

    Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under den spanske borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie.Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden.`Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale.´- Hakon Stangerup, Nationaltidende`Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død...´- Jacob Paludan, Aarhus StiftstidendeErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    348,95 kr.

  • af Stefan Zweig
    73,95 - 213,95 kr.

    I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid. Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad. Pressen skriver: »’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om kulturens skrøbelighed, også i nutiden. « ****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende »Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.« – Torben Brostrøm, Information

  • af Margaret Atwood
    139,95 - 209,50 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • - A Game of Thrones/3
    af George R. R. Martin
    119,95 - 138,95 kr.

    Vesterøerne er nu delt mellem flere konger, og de forskellige huse kæmper om magten og overlevelse. Alliancer bliver indgået og brudt. En blodig krig raser i riget – og vinteren bliver barskere.  Drengekongen Joffrey af huset Lannister sidder på Jerntronen og regerer De Syv Kongedømmer. Hans største rival Lord Stannis står besejret og ydmyget tilbage som offer for den røde kvindes jalousi, troldkvinden, der indgyder frygt hos voksne mænd. I Flodborg sidder den unge Robb Stark og planlægger at angribe Lannisterne, selvom de holder hans ene søster som gidsel i Kongshavn. Hans anden søster er på flugt. Deres bastardbror Jon Sne befinder sig nord for Muren. Her har rebellen Mance Rayder samlet en hær af de forskellige stammer, en blanding af vilde og hensynsløse krigere, for at drage sydpå. Daenerys, den sidste af Drageslægten, blander sig også i kampen om tronen. Som fange må Jaime Lannister gå grueligt meget igennem, mens hans dværgebror Tyrion kommer højt på strå. Vesterøerne er på randen af sammenbrud. Fremtiden er uvis; truslerne kommer både indefra og udefra. De Syv Kongedømmer er på nippet til at eksplodere i en veritabel storm af sværd. Lydbogen er indlæst af Martin Greis-Rosenthal

  • - A Game of Thrones/ 5
    af George R. R. Martin
    119,95 - 248,95 kr.

    Både velkendte ansigter og nye kræfter kæmper om at vinde fodfæste i Vesterøerne, der er et splittet rige. Efter Stannis Baratheons sejr over vildlingene i Slaget ved Muren indgår Jon Sne som lordkommandant for Nattens Vogtere en overraskende alliance med dem for at ruste sig til mødet med den langt farligere fjende, der truer fra landet nord for Muren. Stannis Baratheon er draget sydpå for at forene de stridende  parter i Nord under sig i kampen mod Lannister-dynastiet.Med Cersei Lannister fængslet i Kongshavn er Kevan Lannister blevet værge for den unge kong Tommen og må både forsøge at holde på magten og holde sammen på familien, der blev hårdt ramt af mordet på Tywin Lannister. I landene østpå regerer Daenerys Targaryen over bystaten Meereen, hvor hun må vogte sig mod interne forræderier og kæmpe mod en modstandsbevægelse, samtidig med at hendes drager vokser sig større og bliver mere uregerlige. Uden hendes vidende er repræsentanter for familier i Vesterøerne på vej mod Meereen for at søge indflydelse hos hende.   ’En dans med drager’ er femte bind i George R.R. Martins romanserie ’En Sang om Is og Ild’, som er filmatiseret i tv-serien ’Game of Thrones’.   Lydbogen er indlæst af Martin Greis-Rosenthal.

  • af Lars Kepler
    119,95 - 267,95 kr.

    Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 138,95 kr.

    Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.

  • af Robert Galbraith
    148,95 - 228,95 kr.

    Da Billy, en plaget ung mand, opsøger Cormoran Strike og fortæller om en forbrydelse, han så, da han var lille, efterlader det privatdetektiven dybt foruroliget. Strike og hans tidligere assistent Robin Ellacott – nu partner i detektivbureauet – forsøger at komme til bunds i Billys historie og føres ad kringlede veje gennem Londons gyder til de hemmelighedsfulde gange i parlamentet og et smukt, men dystert herresæde langt ude på landet. Sideløbende med denne labyrintiske efterforskning er Strikes eget liv langt fra enkelt: Hans nye berømmelse hæmmer hans muligheder som privatdetektiv, og forholdet til hans tidligere assistent er presset. Strike har mere end nogensinde brug for Robin i sit arbejde, men deres personlige forhold er mere indviklet end som så … Den hvide død er et nervepirrende mysterium og en spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads.

  • af Ernest Hemingway
    119,50 - 209,50 kr.

    Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

  • - Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv
    af Tomas Espedal
    108,95 kr.

    Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med En vill flukt av parfymer. Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begynte at skrive for alvor. GÅ er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider.Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.De danske anmeldere var begejstret:»Smittende ...«- Jyllands-Posten.»En fantastisk gave ...«- Fyens Stiftstidende.»En fantastisk roman ... en af årets udgivelser.«- Citadel»... noget af det mest inspirerende jeg har læst i lang tid.«- Skopet»Charmerende og tankevækkende.«- Politiken

  • af Jeffrey Archer
    64,50 - 139,95 kr.

    Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger, kærlighed og forræderi. En IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, og der er stor uvished om, hvor mange af passagererne der omkommer. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvenserne af IRA's angreb på MV Buckingham, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner. Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han bringer dermed sit eget liv i fare. I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha.

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 138,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • af Daniel Kehlmann
    94,95 - 149,95 kr.

    Mod slutningen af det 18. århundrede giver to unge tyskere sig til at opmåle verden. Den ene, Alexander von Humboldt, kæmper sig gennem urskov og stepper, besejler Orinoco, afprøver gifte på sin egen krop, tæller de indfødtes hovedlus, kryber ned i huller i jorden, bestiger vulkaner og møder søuhyrer og menneskeædere. Den anden, matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss, der ikke kan eksistere uden kvinder og alligevel endda på sin bryllupsnat springer ud af sengen for at notere en formel ned - han beviser også hjemme i Göttingen, at rummet er krumt. I 1828, da de begge er blevet gamle, berømte og en smule excentriske, mødes de i Berlin. Men næppe er Gauss steget ud af sin karet, før de bliver dybt involveret i den politiske uro i Tyskland efter Napoleons fald ...Daniel Kehlmann beskriver to geniers liv, deres længsler og svagheder, deres balancegang mellem latterlighed og storhed, fiasko og succes. 'Opmålingen af verden' er en filosofisk eventyrroman og en raffineret leg med fakta og fiktioner."Hvor har man lyst til at juble. Læsefryd og tankeguf. "Opmålingen af verden" er en fantastisk roman."- Jes Stein Pedersen, Politiken"En million tyskere kan sagtens tage fejl. Men det gjorde de ikke, da de købte Daniel Kehlmanns drilske geniroman Opmålingen af verden ... Kehlmann gør det fermt, sjovt og afsindig lærd."- Joakim Jakobsen, Weekendavisen

  • - Forord ved Per Stig Møller
    af George Orwell
    73,95 - 175,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Per Stig Møller. Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.

  • - De to tårne
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 228,95 kr.

    Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse. Det skal hobbitten Frodo forhindre, men Ringen kan ikke skjules, den vil let kunne spores af Sauron såvel i jord som i vand. Der er kun én ting at stille op - den må tilintetgøres. Den opgave påtager Frodo sig og drager ud for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt - i Dommedagsbjerget, der ligger i Saurons rige. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 2. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

  • af Ingen Forfatter
    73,95 - 190,95 kr.

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

  • af Jeffrey Archer
    64,50 - 1.837,95 kr.

    Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

  • - Med forord af Klaus Rifbjerg
    af Erich Maria Remarque
    73,95 - 175,95 kr.

    Paperback-genudgivelse.Klassikeren om krigen og mennesket. Handlingen finder sted under Første Verdenskrig, men virker den dag i dag både enkel og overbevisende.

  • - A Game of Thrones/ 4
    af George R. R. Martin
    119,95 - 138,95 kr.

    KRAGERNES RIGE er den fjerde bog i George R.R. Martins skelsættende serie EN SANG OM IS OG ILD.Et splittet kongerige har omsider fred i sigte. Det virker for godt til at være sandt: Efter århundreders bitter strid og skæbnesvangre forræderier tvinges de syv magter, som deles om landet, til en usikker våbenhvile. Tilsyneladende … Efter den uhyrlige kong Joffreys død hersker Cersei nu som regent i Kongshavn. Robb Starks død har knækket rebellerne i nord, og hans søskende er spredt rundt om i hele kongeriget som frø på den golde jord. Der er stadig enkelte personer der gør krav på den engang så eftertragtede Jerntrone, men de er enten for svage eller for langt borte til at gøre deres krav effektivt gældende. Krigen, der i sit raseri var uden for kontrol i så lang tid, har fortæret sig selv. Efter hvert kulminerende slag varer det ikke længe, før de overlevende, fredløse, overløbere og ådselædere begynder at samle sig for at pille kød af de dødes knogler og myrde andre for at bemægtige sig rovet. De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid af aske. Der bliver planlagt dristige nye komplotter og dannet farlige nye alliancer, og overraskende ansigter – nogle velkendte, andre viser sig kun i forbigående – dukker frem fra en ildevarslende skumring af forgangne slag og kaos for at tage udfordringerne op, der venter ude i fremtiden.  Det er en tid, da de kloge og ærgerrige, de svigefulde og viljestærke erhverver sig de færdigheder det skal til for at overleve i de skrækindjagende tider, der venter dem. Tiden er inde til for adelige og borgere, soldater og troldmænd, snigmordere og vismænd at gå sammen og sætte deres liv og lykke på spil.  – For i kragernes rige er der mange om rovet – men kun få vil overleve. Det amerikanske tv-selskab HBO er som bekendt i gang med en meget rost filmatisering under serietitlen Game of Thrones.

  • - Kongen vender tilbage
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 228,95 kr.

    Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til?Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på, og selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær.Hør om det lykkes Ringbæreren Frodo at fuldføre sin mission.Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 3. og sidste del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 206,95 kr.

    Syv noveller, der handler om den svære kærlighed. Om ikke at kunne se og ikke kunne forstå den anden. Om at miste eller ikke kunne få. Almindelige hverdagsfortællinger, og så alligevel ikke. For katten forsvinder, månen er af is - og i den sidste novelle vendes Franz Kafkas "Forvandlingen" på hovedet, og vi oplever en skæv og uforbeholden kærlighed. Haruki Murakami bevæger sig som altid frit mellem det realistiske og det groteske, og selv omtaler han denne bog som “en række historier, der behandler ensomhed og isolation og forsøger at få fat på, hvad disse tilstande – som de fleste jo kender til – betyder på et følelsesmæssigt plan.”

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    348,95 kr.

    Bind III i nyoversættelsen af Platons samlede værker. Redigeret af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen.   Bind III indeholder dialogerne   Hipparchos Rivalerne Theages Charmides Laches Lysis Euthydemos Protagoras Gorgias Menon Den store Hippias Den lille Hippias   Til hver dialog foreligger indledning og gennemgang af tekstens disposition.   Bindet indledes af et essay om ”Platon og hans publikum” (Hvem skrev Platon for?), og det afsluttes med geografiske kort over den verden, dialogerne foregår i, samt et register over de personer, som optræder i teksterne.   Platons samlede værker i ny oversættelse udarbejdes af omkring 30 af landets førende specialister inden for klassisk filologi og filosofi fordelt på tre generationer af forskere.   Fra anmeldelserne af Bind I:   ”Fremragende …. Smukt og kyndigt serveret” Bo Tao Michaëlis. Politiken   ”Vellykket …. Der er grund til at lykønske oversætterne” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende   ”Solid og beundringsværdig” Henrik Gade Jensen. Jyllands-Posten   ”En filologisk bedrift” Jørgen Carlsen. Højskolebladet   Fra anmeldelserne af Bind II:   ”Nyoversættelsen af Platon fører hvem som helst til tænkningens store spørgsmål og til kvalificerede svar” Erik Skyum-Nielsen. Information   ”Dansk politik kunne lære lidt af bind to i pragtudgaven af Platons skrifter, hvor det hedder sig, at også oldtidens politikere manglede ordentlig dannelse og teede sig som rene amatører” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende   ”…. Man skulle jo tro, at det var løgn, men tekster med næsten 2400 år på bagen går lige ind og griber læseren ….” Hans Gregersen. Nordjyske Stiftstidende

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.