Medievidenskab

Bogen belyser de vilkår, som er bestemmende for forretningslivets udvikling. Hvorfor og hvordan údvikler forretningslivet, virksomhederne og deres organisationer og teknologien sig, som de gør? Hvorfor opnår virksomheder succes? Hvorfor gør vi i Danmark os gældende inden for bestemte områder, mens man i andre lande har førende virksomheder i andre forretningsområder? Hvad betyder globaliseringen? Hvorfor og hvordan organiserer virksomheder sig, som de gør? Hvorfor og hvordan udvikler digitaliseringen sig og får så stor betydning? Selv om fokus er på den aktuelle og nærmeste fremtid skal man have historien med for at forstå baggrunden for det udskilningsløb, der er foregået i det globale forretningsliv, og den dynamik som former organisationer og teknologi før, nu og i fremtiden. Der gøres særlig meget ud af den digitale udvikling, som her i 2010'erne for alvor er i gang med at transformere forretningsliv og samfund.

Har du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang?Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution, og mange af os føler, at telefonen slavebinder os. Undersøgende journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Undervejs præsenteres læseren for stribevis af tankevækkende studier og detaljer om mennesket og det digitale liv, vi fik. Personlige beretninger blandes med den nyeste viden fra hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere.På få år er vi blevet ført baglæns ind i et verdensomspændende socialt eksperiment, og vores autonomi er udfordret. Men heldigvis er det ikke for sent at kigge op og tage kontrollen tilbage over vores liv.

Medieproduktion: Kommunikation med levende billeder er en grundbog til produktionen af audiovisuelle medier. Bogen fokuserer på de korte forma­ter, der hyppigt ligger til grund for undervisningen og samtidigt er de mest udbredte for kommunikation med levende billeder på sociale medieplatforme. Bogen behandler hele processen fra idé over produktion til distribution, og den har det dobbelte sigte, at den ud over at dygtiggøre de medieproducerende studerende, også efterfølgende kvalificerer til faglig refleksion over produktionerne.Målgruppen er studerende og undervisere på de videregående uddannelser.

Medieteori kortlægger de dominerende teorier, der sætter vores brogede mediekultur på begreb. Den gør det ved at præsentere et bredt udvalg af medieteorier i et aktuelt perspektiv. Bogen rækker fra kapitler om kommunikationsteorier, Medium Theory, kognitionsteori, mediehistorie, offentlighedsteorier, det danske medielandskab, de sociale netværksmediers sociologi, mediesystemer, produktions- og policyanalyse over reception, participation, kvantitative og kvalitative metoder til intertekstualitet, celebrity, affektteori, steder som medieattraktion og mediedidaktik. Bogen rummer mange eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med de teoretiske problemstillinger.Medieteori viser, hvordan vi kan forstå mediernes funktion og deres samspil med de mennesker, de involverer, og det samfund, de indgår i. Bogen er en opfølgning til Medieanalyse.Medieteori er redigeret af lektor Palle Schantz Lauridsen (Dansk, Københavns Universitet) og lektor Erik Svendsen (Dansk, RUC). Den er skrevet af medieforskere, der alle har stor erfaring i at undervise i medieemner på de danske universiteter.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Fattigdomsydelser eller lønforhøjelse til flygtninge - så forskellige udsagn støder man på, når politikere debatterer, hvilken ydelse staten skal yde til flygtninge fra verdens brændpunkter. Selvom de to udsagn beskriver samme fænomen, så er de milevidt fra hinanden; de fremkalder dybt forskellige billeder, og de tager afsæt i to væsensforskellige ideologier og værdisæt. Men fælles for de to udsagn er, at de repræsenterer stærk, værdibaseret framing. Tag bladet fra munden er en introduktion til politisk framing. Bogen giver et indblik i den toneangivende framingforskning og i sammenhængen mellem sprog, hjerne og politik. Samtidig får læseren indblik i, hvordan framing er en genvej til politiske grundværdier og succes i moderne politik, og at politiske aktører, der gerne vil skabe forandring, bør mestre evnen til at frame i en verden, hvor man enten kan frame eller blive framet. Tag bladet fra munden henvender sig til universitetsstuderende, der vil anvende framing som analyseredskab, til praktikere, der vil anvende framing som praktisk redskab til at overbevise, og til alle danske borgere, der gerne vil tilføje et nyt aspekt til deres forståelse af politik.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

I OFFLINE, som er en selvstændig opfølger til bestselleren SLUK fra 2017, har speciallægen Imran Rashid sammen med marketingseksperten Søren Kenner valgt at grave endnu dybere ned i techindustrien for at afdække alle dens psykologiske virkemidler samt de helbredsmæssige konsekvenser, som brugen af smartphones og sociale medier har for mennesker. Hvor SLUK for alvor startede debatten om teknologiens bagsider i Danmark, er OFFLINE et skarpt, grundigt researchet og tankevækkende bevis for, at digitaliseringen i dens nuværende form er skadelig for mennesker, og at der er brug for handling nu. I realiteten er vi alle endt i verdens største kommercielt styrede eksperiment; Hvor teknologi, der laver om på vores psyke og hjerne anvendes 24/7, men uden at vi for alvor ved, hvad vi udsætter os selv for. I bogen beskrives disse skadelige påvirkninger med begreberne Digital Forurening samt Digitalt Fragmenterings Syndrom (DFRAG), der er med til at skabe nogle forklaringsmodeller – og samtidigt med til at anvise, hvordan vi som individer kommer tilbage på sporet igen.

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

Fra begyndelsen af 1990erne skete der dybtgående og langsigtede forandringer af mediernes placering i det danske samfund. Internettet e-mail, web, sociale medier og i stigende grad mobile tjenester blev en fast bestanddel af hverdagen, erhvervslivet og den offentlige forvaltning. Imens fik de gamle medier travlt med at finde deres plads i et digitaliseret og integreret mediemiljø.Konkurrencen mellem public service og kommercielle radio- og tv-stationer blev videreført online, ligesom dagbladene markedsførte sig gennem netudgaver. Også bogen overlevede, til dels via netsalg og som e-bog, mens ugeblade og magasiner kunne tilbyde flere forskellige slags oplevelser på glittet papir og alle slags skærme. Dansk film fejrede særlige triumfer, ikke blot på verdens festivaler, men også i danske biografer og danske hjem på dvd og gennem streaming. Reklamen var nu mindre et politisk stridspunkt end et kulturelt vilkår på tværs af platforme. Alligevel stod spørgsmålet tilbage, hvordan indhold på dansk og om Danmark kunne finansieres og formidles i fremtiden.Igennem hele perioden var internettet det mest konkrete udtryk for den globalisering økonomisk såvel som kulturelt der med fornyet styrke satte dagsordenen for de danske mediers udvikling.Dansk mediehistorie 1-4 Dansk mediehistorie fortæller historien om mediernes udvikling i Danmark og giver den første samlede vurdering af deres betydning for dansk kultur.De fire bind tager udgangspunkt i massemedierne - presse, tidsskrifter, bøger, film, radio, tv, internet - men beskriver også, hvordan massemedierne har spillet sammen med både den dagligdags samtale og de etablerede kunstformer. I medierne mødes det fine med det folkelige og det fremmede med det hjemlige.Bind 1: Mediernes forhistorie og 1840-1880Bind 2: 1880-1920 og 1920-1960Bind 3: 1960-1995Bind 4: 1995-2015

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv.Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale?Anmeldelser"En satans bog." ★★★★★ - POV International
OM FORFATTERNEMaia Kahlke Lorentzen er ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne og medstifter af tech-aktivistnetværket DO:TOPIA.

Katrine Emme Thielke er ekspert i sociale medier og digitale processer. Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab, ekstern lektor og underviser på DMJX.

Nana Dall er cand.mag.psyk, kaospilot og konfliktmægler. Hun har i de seneste år haft fokus på sociale medier.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. Anmeldelser:" Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for." – Journalisten "Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier." - Børn&Unge Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) sammen med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

Ny forældreguide hjælper børnene med at navigere sikkert rundt på YouTube.Hvad er en vlog, og hvad er en thumbnail? Hvorfor er en eller anden bizar youtuber vanvittigt populær? Og hvorfor kan det være så svært for børn at løsrive sig fra skærmen?YouTube er den nok mest populære og velbetalte barnepige nogensinde. Børnene hverken hopper, slås eller skriger, når de er på YouTube, men leg har aldrig været vildere, end den er derinde. Denne bog beskriver den digitale legeplads, dit barn befinder sig på i YouTube-land.Platformen er stoppet til randen med fantastisk inspiration, leg og læring – men også faldgruber. Den datastyrede algoritme kan loope børn ind i helt forkert indhold, når de drøner rundt derinde på egen hånd. Derfor behøver de hjælp til at navigere i godt og skidt.Denne bog klæder forældre og andre voksne på til opgaven. Den er skrevet af to YouTube-eksperter: digital iværksætter Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, og kommunikationsekspert Maria Baagøe Bové. De redegør for, hvorfor YouTube i den grad begejstrer de nye generationer, og sammen med specialister i pædagogik, medier og børneliv hjælper de to forfattere forældre til at forstå mediets velsmurte mekanismer. De forklarer, hvordan YouTube påvirker børn, hvad deres voksne bør være opmærksomme på, og hvordan de bedst beskytter dem derinde.

Sociale medier har fået en enorm indflydelse på det moderne menneske og samfund i hverdagen, i familien, i skolen, på arbejdspladsen, i det politiske liv og i forbruget af nyheder. I SOCIALE MEDIER præsenterer Jesper Tække og Jakob Linaa Jensen en både historisk, sammenhængende og bred analyse af sociale mediers gennemsyring af samfund og menneskeliv. I et lettilgængeligt sprog, men med forskningsmæssigt belæg, viser de, hvordan mennesker og samfund ændrer sig i takt med de sociale mediers indtog.SOCIALE MEDIER kan læses af enhver med interesse for dagens samfund, men kan også bruges på en bred vifte af uddannelser. Alle kapitler er introduktioner til deres emner og rummer forslag til uddybende litteratur.

I denne bog giver Camilla Mehlsen et tankevækkende bud på, hvordan børn og unge bedst muligt bliver klar til en digital tidsalder med kunstig intelligens og informationseksplosion, hvor tendenser som hackschooling, fake news, filterbobler, just-in-time-læring og platformsøkonomi dominerer. Hun præsenterer 7 afgørende kompetencer for fremtidens menneske: 1. Koncentration 2. Kommunikation 3. Kollaboration4. Kritisk tænkning 5. Kreativitet 6. Kuriositet 7. Karakterdannelse Et centralt spørgsmål er: Hvilken verden vil vi skabe sammen, og hvilke kompetencer har vi brug for i vores stræben efter at løse tidens største udfordringer, få meningsfulde liv og lære nyt? Bogen giver dig brugbar indsigt i fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og den nye digitale verden, så du bliver klædt på til at hjælpe den digitale generation med kompetencer for livet. De 7 K'er giver dig en strategisk retning for, hvordan du kan handle, hvis du vil være med til at påvirke udviklingen ? for dig selv, for unge generationer og for kloden.

Sociale netværkssites som Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram indgår i stigende grad som en integreret del af vores hverdagsliv og kommunikation med andre. Her kan man med udgangspunkt i sin egen personlige profil forbinde sig med gamle og nye venner for at diskutere og dele indhold i form af tekst, billeder og videoer. Denne bog beskriver sociale netværkssites som mediefænomen og viser, hvordan tilstedeværelsen i disse sociale netværk påvirker vores identitet og sociale liv, både privat og professionelt. Bogen ser blandt andet nærmere på følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forstå identitet i et netværksperspektiv? Hvordan udfolder fællesskaber sig på disse sites? Og hvilke udfordringer står man overfor, når man vil kommunikere strategisk på disse platforme?

Fokusgrupper er en nem og overskuelig måde at få forbrugerens mening på. Men brugen og afholdelsen af en fokusgruppe bygger på en række kvalitative metoder, som alt for mange ikke har haft tid til at sætte sig ind i. Det egentlige udbytte af fokusgruppen bliver derefter. Fokusgrupper bør kun overvejes, hvis man har både tiden og ressourcerne til at gennemføre dem sammen med den rette, kvalitative indstilling. Bogens pointe er, at fokusgrupper ikke er en ensidig størrelse, og at man ikke får et fast testresultat ud af gruppen. Til gengæld hjælper deltagere i en god fokusgruppe med at forstå sammenhænge, fænomener og livsforståelser. Fokusgrupper for begyndere er en praktisk håndbog i, hvordan man etablerer og afholder fokusgrupper. Det er en bog for virksomheder, der skal til at i gang med processen, og som mangler viden på området. Og det er en bog for de mange studerende, der som led i eksamensopgaver og undervisning ’lige’ skal lave en fokusgruppe. Med denne bog i hånden bliver antallet af fejl minimeret, og det konkrete udbytte af fokusgruppen øget betragteligt. Til glæde for både virksomheden eller de studerende samt gruppens deltagere. Mette Reinhardt Jakobsen er cand.mag. og journalist. Hun har i mange år arbejdet som moderator af fokusgrupper i Frankrig og Danmark. I dag arbejder hun som specialist i kvalitative analysemetoder, målgruppetænkning og brugerinddragelse.

Hele det pædagogiske område har på mange måder taget it og digitale medier til sig. I børnehaven er billederne blevet digitale, så de hurtigt kan printes og hænges op som en orientering til forældre om, hvad der er sket i institutionen. Skriftlige arbejder i skolen skrives nu i et tekstbehandlingsprogram og afleveres måske digitalt direkte til læreren. Vi har taget de digitale løsninger til os, hvor de kan styrke det, vi altid har gjort. Men den digitale kultur byder også på helt nye fænomener, som det pædagogiske område både kan profitere af men også bidrage til. Det er disse nye fænomener, der er omdrejningspunktet for denne bog. Bogen er bygget op omkring 12 begreber, der dækker 12 kompetenceområder. I hvert kapitel præsenterer forfatteren eksempler på, hvordan fænomenet optræder, og læseren opfordres til selv at skaffe sig mere viden om fænomenet gennem praktiske øvelser på egen blog. På samme måde er bogens indhold suppleret med resurser på bogens blog. Her findes også interaktive quizzer, vejledninger til øvelserne og en mulighed for at opdatere links og resurser fra bogen.Grundlæggende digitale kompetencer henvender sig til lærer- og pædagogstuderende på grund- og efteruddannelse, men den kan også læses af lærere og pædagoger i skoler og daginstitutioner, der har brug for et bud på, hvad grundlæggende digitale kompetencer kunne være. Bogen henvender sig desuden til forældre og frivillige i organisationer, der arbejder med børn og unge.

Undskyld. Det er beskeden fra medieanalytiker Camilla Mehlsen til hendes teenagebørn og deres generationsfæller. Børn, som alle vokser op i en tid, hvor et grænseløst digitalt eksperiment udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. En tid, hvor forældregenerationen må prøve sig frem i en konstant forhandling af familiens forhold til de allestedsnærværende skærme. En tid, hvor vi giver vores børn smartphones, spil og adgang til sociale medier, så de kan være med i flokken, men ender med at miste grebet om børnenes trivsel i en hvirvelvind af selfies, Snapchat-streaks og uendelig scrolling. Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi nu?"Opmærksomhedstyveriet" er en genfortælling af vores nære mediehistorie og en efterlysning af strukturelle forandringer, som ikke efterlader de enkelte forældre i en ulige kamp mod opmærksomhedsøkonomiens overmagt.Camilla Mehlsen er cand.mag., digital medieanalytiker, foredragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd, herunder "Sandhedsministeriet" (med Vincent F. Hendricks, 2021) og "Teknologiens testpiloter" (2016). Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår og står bag flere undersøgelser af digital adfærd. Hun er mor til en dreng, som blev født, få uger efter den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet.

"The candid inside tale of two online media rivals, Jonah Peretti of HuffPost and Buzzfeed and Nick Denton of Gawker Media, whose delirious pursuit of attention at scale in the first two decades of the 21st century helped release the dark forces that would overtake the Internet and American society... The curtain opens in Soho in the early 2000's, in that brief moment after the first dotcom crash and before Google, Apple, and Facebook exploded, when it seemed that New York City rather than Silicon Valley might become tech's center of gravity. There, within a few square blocks, Nick Denton's merry band of nihilists at his growing Gawker empire and Jonah Peretti's sunnier crew at HuffPost and Buzzfeed were building the foundations of click-bait media. It was tech's age of innocence: the old establishment might have been discredited by the Iraq War, but digital news would facilitate the spread of truth. Progressive activists were first to the scene, and for a while it seemed they were the scene... Ben Smith, who would go on to earn a controversial reputation as Buzzfeed's editor-in-chief, was either there or talked to everyone who was, and in his trademark fashion, he chronicles it all with marvelous lucidity scored with dark wit, sparing no one--and certainly not himself... At the heart of Traffic is one of the great ironies of our time: the Internet, which was going to help the left remake the world in its image, has become the motive force of right populism. As Smith and his colleagues and rivals thought they were inventing digital media, other figures, flickering around the margins of their story, had different designs. People like Steve Bannon and Andrew Breitbart and Gavin McInnes and Chris Poole, the creator of 4chan, all seemed like minor characters in the narrative in which Nick and Jonah and crew were the stars. By 2020, any reasonable observer might wonder if the opposite wasn't the case"--

The Sovereign Individual, penned by the renowned author James Dale Davidson, is a must-read for anyone interested in exploring the concept of personal freedom and sovereignty. Published by Simon + Schuster Inc. in 1999, this book stands as a testament to Davidson's insightful understanding of the socio-economic landscape. The book, belonging to the genre of socio-political literature, delves into the idea of individual sovereignty in the face of the modern world's complexities. It challenges the readers to question the norms and encourages them to take control of their own lives. The Sovereign Individual is a thought-provoking journey that continues to remain relevant even after two decades of its publication. It's a compelling read, brought to you by the esteemed publishers, Simon + Schuster Inc.

Hvordan kan vi forskningsmæssigt undersøge børn og unges brug af medier, og med hvilke metodiske greb tilgår vi sådanne studier?Denne bog introducerer væsentlige tilgange og traditioner i børne- og ungdomsmedieforskningen og beskæftiger sig med børn og unges egne perspektiver i forskningsprojekter, med interviews, etnografiske metoder og mixed methods som redskaber til undersøgelser af børn og unges mediebrug. Endelig diskuterer bogen etiske problemstillinger i forhold til bl.a. samtykke, adgang og fortrolighed, når man tilrettelægger og gennemfører undersøgelser af børn, unge og medier.I forlængelse af Børn, unge og medier er det denne bogs formål at klæde læseren på til at foretage kvalitative interviewstudier med børn og unge eller gennemføre medie- eller internetetnografiske undersøgelser af børn og unges mediebrug i praksis.

Denne e-bog indeholder ikke billeder. Forlaget har nemlig ikke købt rettigheder til digital visning. Af samme grund sælges bogen væsentlig billigere end den trykte bog. Dansk tv-drama er en arena for billeder, ord og musik, der bevæger os og taler til vores følelsesliv. Det er også et forum for debat om samfundet og individet, om etik, køn, generationer og etnicitet, om danskernes forhold til vores historie og hvad der foregår i den verden, vi er en del af.Det grænseløse tv-drama beretter historien om dansk tv-dramas guldalder fra 1995 til 2016. I den periode lancerede DR og TV 2 en serie tv-dramaer, der i hidtil ukendt omfang optog publikum. Dansk tv-drama formåede at indfange og forhandle centrale tendenser i samfundsudviklingen og omsætte dem i aktuelle dilemmaer, understøttet af slagkraftig æstetik. Danske producenter tilegnede sig nye tilgange til temaer og stil - og dansk tv-drama fik momentum i et internationalt gennemslag, ingen havde drømt om. Resultatet blev øget transnationalitet i produktionsform og sigte. Bogen beskriver indgående, hvorfor og hvordan det kunne lade sig gøre.I denne historie spiller produktionskultur såvel som æstetik, genrer og modtagelse sammen. Udviklingen kortlægges i bogen ud fra kvantitative og kvalitative synsvinkler. Omdrejningspunktet er klassikere fra dominerende genrer - krimi og dansk noir, politisk drama, familie- og melodrama, komedie og satire, julekalender for hele familien og historisk drama.Gunhild Agger øser i denne bog gavmildt ud af sit store overblik over dansk medie- og tv-historie, som hun har beskæftiget sig med siden 70'erne.

Trine Nebels nye bog hedder "Tillid hænger ikke på træerne"med undertitlen Styr dit omdømme med skovflåt-modellen. Det er en model, Trine Nebel har konstrueret ud fra den ide, at dårlig medieomtale er som en skovflåt: Reagerer du ikke rigtigt, og arbejde du ikke emd dit omdømme på længere sigt, så kan det lille, lede dyr forårsage store ødelæggelser, i værste fald død. Modellen er til at håndtere praktisk, og den nedsætter, ofte eliminerer helt, at man kommer galt afsted, også selvom man bliver bidt af en medieflåt.

Professor Stig Hjarvard har foretaget den hidtil mest omfattende analyse i dansk sammenhæng af mediernes samlede betydning for kultur- og samfundsudviklingen.Bogen henvender sig til bredt til studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag samt til folk med en generel interesse for medierne.

Drop kampene om skærmtid. Skrot unødig stress og skam. Brug krudtet på de gode ting …DEN STORE SKÆRMKAMP er i fuld gang – i medierne, i børnefamilierne, på skolerne og i os selv. Skærmene får skylden for alverdens ulykker, trivselskrisen hos børn og unge, psykiske lidelser og moralsk forfald.Det er klogt at være kritisk over for nye teknologier. Men det er uklogt at stirre sig blind på simple løsninger på komplekse problemer.Er skærmskammen berettiget? Er det opblæst mediehysteri? Hvordan sorterer vi vrøvl fra videnskab? Hvad ved vi rent faktisk?Det har forsker og familiefar Andreas Lieberoth sat sig for at undersøge. Forfatteren tager os med på en veloplagt faglig og personlig rundtur i forskningen og sine erfaringer som far i en digital verden. Det er den store jagt efter svarene på, hvad skærme gør ved os selv, vores børn og deres trivsel og udvikling. Ved vores liv, relationer og kultur.Det digitale liv væver sig ind i vores adfærd og vores tanker. Det fylder i hverdagen, påvirker os og forandrer os. Det kræver en ny forståelse hos forældre, lærere, ja, os alle sammen.DEN STORE SKÆRMKAMP giver nuancer og ny viden – og inspiration til, hvordan man kan finde sin egen vej, bygge bro over generationskløften og navigere som forældre i en digital tid.

Ud fra en pædagogisk synsvinkel belyser denne mediehåndbog børns og unges opvækst i en digitaliseret verden. Bogen tager udgangspunkt i alderen 0-16 år og beskæftiger sig med børns og unges udviklingsbehov samt de udfordringer, der er forbundet med et tidligt og intensivt medieforbrug: Forringelse af hjernens udvikling, kommunikationsstress, fare for afhængighed, tab af privatliv, indhold der er uegnet eller decideret skadeligt for børn og unge, cyber-mobning og helbredsproblemer forårsaget af kontinuerlig stråling fra trådløse enheder. Bogen bibringer råd og vejledning, der retter sig mod de enkelte alderstrin og hvordan man sikrer gunstige betingelser for vækst og modning for både hjerne og krop i barnets og den unges udvikling, og det drøftes, hvordan man som forældre kan vejlede barnet til at finde en passende balance mellem onlinelivet og et grundlæggende menneskeligt behov for nærvær, fysisk kontakt og ægte sanseoplevelser. "Det er paradokset i vores digitale fremtid: hjerneudvikling kræver tid og dygtig leg, arbejde og handling i den virkelige verden gennem de første 15 til 16 år. Resultatet er evnen til selvkontrol og selvtænkning, som er grundlæggende for mediekompetence. Forfatterne til dette bog, alle specialister, tilbyder praktiske råd til alderstilpasset hjernestimulering, opmuntrer lærere og forældre til at finde måder at beskytte deres børn mod unødvendig og skadelig for tidlig brug af elektroniske enheder. De giver råd til at hjælpe børn med at udvikle deres unikke kreativitet og til at lære at lære ud af deres eget initiativ.” Dr. Michaela Glöckler, børnelæge Trykt i Danmark - bæredygtigt og miljøvenligt