Politiske strukturer og processer

NY OG OPDATERET UDGAVEAdolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime.Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925.Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf".Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig.Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland."Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket.Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind.Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.Lars Løkke Rasmussen er et idealistisk menneske, som har været fire årtier i politik for at gøre verden til et bedre sted. Han er ærgerrig, ambitiøs og en hård hund. Og han er en blød mand, der kan græde, når han ser samfundets svage blive kvast af ringe livsvilkår.Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag?I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke entraditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske.Lars Løkke Rasmussen genoplever sin nordsjællandske barndom og gymnasietid og mindes kampen for at føle sig ligeværdig med unge fra bedrestillede hjem. Han fortæller med skrækblandet fryd om at blive far som 25-årig, om at brænde sit lys i begge ender som ung kommunal-, amtsråds- og folketingspolitiker og om at lære det politiske håndværk i skabelsen af store og samfundsforandrende reformer i et taktisk spil med venner og fjender.Vi er med på ham rejser til Sovjetunionen og Afghanistan, Færøerne og Grønland, Dubai og Davos, og i personlige møder med verdens store personligheder og statsledere, fra Dalai Lama til Donald Trump.Endelig tager han os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre.Lars Løkke Rasmussen afslører ikke alt i denne bog. Men han fortæller ærligt, skarpt og humoristisk om de fleste – og det meste.

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab. 

Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.

Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup. 

Flyt magten er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening.

Med stor åbenhed fortæller Ulrik Federspiel om sit liv som ledende embedsband – direktør, departementschef og ambassadør – i hjertet af dansk politik. Fra han indledte sin karriere først i 1970’erne til han i 2009 gik over til et job i det private erhvervsliv.  Federspiel var direktør i Udenrigsministeriet i årene, da Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup-Rasmussen. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005, men vendte siden tilbage som direktør for Udenrigsministeriet.Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter fra magtens centrum.Vi kommer helt tæt på en lang række begivenheder i den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen. Angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001 oplever vi set fra Washington, og det deraf følgende forløb op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump – og så naturligvis en lang række af danske politikere – er blot nogle af de personer, Federspiel præsenter læseren for i denne bog.

USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

Per Mouritsens bog EN PLADS I VERDEN er en den første grundige og forskningsbaserede diskussion af medborgerskab på dansk. Den handler om velfærdsstaten og det sociale medborgerskabs krise, om ytringsfrihed og tolerance, om det republikanske deltagelsesideal som forudsætning for borgernes fælles frihed, om kosmopolis og medborgerskabets fortsatte nationale forankring, om frivillighed, borgerdyd og sammenhængskraft, og om integration og adgangen til statsborgerskab.

”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

Medborgerskab handler om at bringe sig selv i spil. Medborgere er vi, når vi sammen med andre forholder os til det samfund, vi lever i, når vi tager stilling i politiske spørgsmål, og når vi handler for at skabe forandring og udvikling i civilsamfundet, på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. 'Medborgerskab på spil – 12 begreber og 12 tænkere' belyser medborgerskabets mange facetter ved at sætte det i relation til elleve andre begreber, som alle er nødvendige for at forstå de problemstillinger, der knytter sig til medborgerskabsdiskussionen i dag. Bogen giver indsigt i og udfordrer forståelsen af medborgerskab både i teori og praksis. Ad fontes! – tilbage til kilderne – var renæssancehumanismens slagord, og det, der førte Luther til selv at studere kristendommens kildetekster og oversætte Det Nye Testamente. Her er det ikke kristendommens kildetekster, det drejer sig om, men derimod kulturens og demokratiets: I et bredt udvalg af tekster af centrale tænkere – fra Aristoteles over Martin Luther og Hannah Arendt til Charles Taylor – får læseren mulighed for at vende sig mod kilderne for selv at tage stilling til, hvad der ligger til grund for nogle af vore mest centrale værdiforestillinger.

Marlene Wind – EU-ekspert og flittig debattør – giver her sit bud på Europas tilstand. Hun frygter, at antiglobalisme og identitetspolitik vinder over dialog, samarbejde og liberale værdier. Den tendens, Marlene Wind går op imod, kalder hun tribalisering – det fænomen at befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Vi ser det i Storbritannien, hvor Brexit-tilhængere beskylder deres modstandere for forræderi og stempler EU-tilhængerne som upatriotiske forrædere, og i populistiske bevægelser i Ungarn og Polen, hvor demokratiet har lidt nederlag over for illiberalismen, og hvor frie valg, et uafhængigt retssystem og en fri og kritisk presse står for fald. Denne bog er et wakeupcall på et tidspunkt, hvor tidligere forsvarere for liberale værdier i stigende grad tier stille eller ligefrem slutter sig til det voksende kor af tribalister. Bogen – som også findes på spansk og engelsk – opmuntrer alle europæere til at forsvare vores liberale værdier, det sande demokrati og det europæiske retssamfund.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i?Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over.Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag.Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men det vil kræve et opgør med fundamentalismen, hvis udviklingen i de islamiske lande skal vendes.Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne på grund af imperialisme, racisme og de krige, vestlige lande har været involveret i.Sagt om bogen:Netmediet Pio:"Bogen er datatung, men velskrevet og flydende i sproget. Den bør være pligtlæsning for alle, der for alvor ønsker at beskæftige sig med drøftelsen af integration i Europa."Fagbladet Religion:"Bogen er et must for alle religionslærere - og den er fyldt med statistikker, som er lige til at bruge ..."Ayaan Hirsi Ali:”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.”

"Mørkeland" er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman "Kongekabale". Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag. Ligesom "Kongekabale" bevæger "Mørkeland" sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet - en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960?erne - ind i en nutidig sammenhæng.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser har især hans opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde. Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenterer for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Værdikæmperne - slaget om danskernes sjæl fortæller værdikampens og værdikæmpernes historie i den borgerlige blok 2001-2011. Dette er beretningen om personer, partier og ideer, der slår følge, støder sammen, bryder med hinanden, taber og vinder ­og finder nye positioner. Hvis Anders Fogh Rasmussen som statsminister ville omdanne Venstre til et uindtageligt fort de kommende 100 år, hvorfor lider Venstre så i dag under meningsmålinger, der ikke har været dårligere i 25 år? Hvorfor er Det Konservative Folkeparti reduceret til en ruin af fortidens storhed? Hvorfor opstod der pludseligt et nyt borgerligt parti, Liberal Alliance? Og hvorfor fremtræder Dansk Folkeparti i dag som den borgerlige bloks stærkeste parti? Værdikæmperne - slaget om danskernes sjæl går bagom overskrifterne i medierne og fortæller hele historien om den borgerlige værdikamp.

Lokale fællesskaber kan løse komplekse problemer som klima, social arv og sundhed. I Rodskud kan man læse om en lang række eksempler på, at borgere, foreninger, virksomheder og kommuner samarbejder på kryds og tværs for at løse komplekse samfundsproblemer som fx at forebygge sundhed, bryde den sociale arv, forbedre klimaet eller at få flere tilflyttere til en ellers hensygnende landsdel. Løsningerne er flyttet ud af rådhusene – og især ud af centraladministrationen. Forfatterne fremhæver, at og hvordan de bedste kommuner evner at give plads til borgernes handlekraft og sætte sig i spidsen for forandringerne. Johannes Lundsfryd, Vibe Klarup og Jacob Bundsgaard argumenterer for, at vi får brug for politikere, der kan sætte retning og identificere, hvilke enkeltsager som kan skaleres op, og som især kan udvikle eller understøtte de lokale løsninger på længere sigt – med perspektiv til hele landet.

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.Schwab forsøger med denne bog at skitsere, hvordan vi i fællesskab kan forme denne revolution, så vi skaber en fremtid, hvor innovation og teknologi tjener folket og gavner os alle sammen.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

I denne tankevækkende bog dissekerer Nicolaj Ejler styringen af de offentlige kerneopgaver: hvad den er, hvor den kommer fra, og hvorfor vi har den. Han argumenterer for, at den offentlige sektor er overstyret. Vi kan ikke styre kerneopgaven. Men vi kan kun afvikle den massive overstyring, hvis fagprofessionerne tager et større ansvar for at definere kvalitet og skaber mere systematisk refleksiv praksis.Bogen anviser vejen til en ny styringsmodel med politikere, der styrer sig, og fagprofessionelle, der praktiserer vidensfunderede professionelle læringsfællesskaber.IndholdForordKapitel 1. Styring skal understøtte kerneopgaven, ikke styre faglighedenDel A. Kerneopgaven og fagligheden tilbage og fagprofessionernes medansvar for detteKapitel 2. Fagprofessionerne skal genvinde autoritet via systematisk, dokumenterbar faglighedKapitel 3. KerneopgavenKapitel 4. Faglig ledelseKapitel 5. Datadrevet refleksionspraksisDel B. Statslig overstyring eller nye understøttende tiltag?Kapitel 6. Det skal også være evidensbaseret indsats – om evidenskulturKapitel 7. Implementering – den næste bølge af frisættelse eller bare endnu et statsligt styringsregime?Kapitel 8. Kritik af New Public Management og resultatbaseret styringDel C. En ny styringsmodelKapitel 9. En ny styringsmodel – konsekvenser og veje fremLitteraturNavneregister

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente.Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

"An account of Russia's invasion of Ukraine and the forging of a leader, The Showman provides an insider's perspective on the war reshaping our world, based on unprecedented access to Volodymyr Zelensky and the high command in Kyiv."--

I Danmark ynder vi at bryste os med at være verdens bedste demokrati. Men det liberale demokrati er alvorligt presset i disse år – både udefra og indefra. De seneste femten år er tilliden til politikerne halveret, partierne oplever medlemsflugt, vores debat er præget af polarisering, populismen blomstrer, deltagelsen individualiseres og har samtidig social slagside. Lektor Silas Harrebye viser med denne bog, hvordan vi som demokrati faktisk er gået i en form for demokratisk koma. Den demokratiske innovation er gået i stå. Han nøjes dog ikke med at give en tiltrængt kritisk diagnose af tingenes tilstand. Harrebye peger samtidig på, hvordan fire forskellige demokratiske chokterapier kan være med til at sætte demokratiet i bevægelse – nemlig katastrofen, provokationen, inspirationen og utopien. Analysen er klar. Vi skal turde at eksperimentere, udvikle, teste og skalere nye demokratiske modeller og praksis. Den afsluttende prognose giver håb. En ny global demokratisk bevægelse er på vej.

Skattesagen. Statsløsesagen. Jægerbogssagen. Overbetalte sygehuse. Nødløgn og kalenderfusk Der tegner sig i disse år en lang række af skandalesager, som involverer ministre og embedsmænd.De mange sager vidner om et system og en kultur under pres, og det virker oplagt at spørge om Danmark har en hensigtsmæssig model for forholdet mellem ministre og embedsmænd, og om kontrollen med magten er tilstrækkelig.Ansvaret der forsvandt opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.

Der arbejdes i dag ihærdigt på at skabe ’kønsbalance’ i fx bestyrelser, ledergrupper og regeringer. 2020 er blevet året med en hel bølge af favoriseringspolitik – inden for kunst og forskning endog via lovstridige metoder. Samtidig foregår der et massivt statsligt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for særbehandling af kvinder. Den begrundes i reglen med et behov for at imødegå ubevidst diskrimination og arbejde for øget repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Argumenterne herfor hviler, viser bogen, på omfattende manipulation, og hvis tendensen til at udforme lovgivning på baggrund af flere og flere kollektive identiteter fortsætter, vil det rokke ved det moderne oplyste samfunds grundpiller - og den kan komme til at skubbe kvinderne ind i en beskyttelseskultur med risiko for, at de vil blive opfattet som et B-hold. I stedet for at favorisere kvinder ved ansættelser og særbevillinger bør vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for kvinder at gå i gang med og fastholde en karriere f.eks. inden for sektorer som forskning og entreprenørskab.Bogens titel, ”Vi vil have vores fair andel!”, er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne forud for EU-kommissionens sammensætning.