Politisk aktivisme

DIN TAVSHED KAN IKKE BESKYTTE DIG samler et udvalg af de banebrydende essays og taler, somdigter og aktivist Audre Lorde skrev. For Lorde er digtning ikke en luksus, menen bydende nødvendighed. Undertrykkende magtkonstruktioner kan ikke ødelæggesmed de samme redskaber, der har skabt dem. Med en ubesværet kraft skriver Lorde om alder, etnicitet,klasse, køn, vold og erotik, og viser os en aktivisme og intersektionelfeminisme båret af dialektikkens åbenhed. Hendes tænkning er en slags poetikfor forskellighed, der viser, at detogså er os selv, der unødigt holder hinanden nede. Selv denfeministiske bevægelse har udelukket mange af de stemmer, der i deres afvigelsekunne være essentielle medspillere. Fra undertrykkelsens inderside kalder hun på en anerkendelse afkategorier og forskelle, på et brud med en tavshed, der ikke beskytter os.Indhold:Poesi er ikke en luksusTavshedens transformation til sprog og handlingBrug af erotikken: det erotiske som kraftHerskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens husAlder, etnicitet, klasse og køn: kvinder der redefinererforskellighedBrug af vrede: kvinder der reagerer på racismeAudre Lorde (1934-1992). Amerikansk digterog aktivist. Selv kaldte hun sig sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger, digter. Debetegnelser, hun anvendte om sig selv, går igen i hendes omfattende oganerkendte forfatterskab. Hun er en af de første intersektionelle feminister,der undersøger forskellige ulighedsformers sammenhænge og overlap.

Vi opfatter ofte anstrengelsen for at modvirke uretfærdigheder, frisætte os fra overgreb og udøve social protest – om det er for klimaet eller for fred – som en kamp. Noget, der skal forstås i aggressive og militære termer. I den sammenhæng ses ikkevold for det meste som noget passivt. Noget, der ikke har styrke. Men måske er det netop gennem vores sårbarhed og fællesskab, at vi kan stå sammen om en ny etisk protest.I ‘Ikkevoldens styrke’ viser Judith Butler, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme. I en filosofisk analyse viser hun, hvordan vi kan forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben.I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.

13. maj 1981 begik den tyrkiske statsborger Mehmet Ali Agca et skudattentat mod pave Johannes Paul II, og de vestlige medier var ikke sene til at pege på den bulgarske efterretningstjeneste, Darzhavna Sigurnost, og KGB som de egentlige bagmænd, selvom Agca var kendt for sine forbindelser til den nyfascistiske organisation De Grå Ulve. De italienske domstole endte med en anden konklusion, og sikkerhedspolitiet måtte løslade de bulgarske statsborgere, som de samvittighedsfuldt havde arresteret.Lars R. Møller har gransket den aldrig opklarede sag på ny, og sporet bliver varmere, efterhånden som vi bevæger os fra Italien til Tyrkiet og videre til Iran, hvor ayatollah Khomeini var ved at konsolidere sin magt. Bogen afdækker den store psykologiske operation, hvor det lykkedes nogle få amerikanere fra den yderste højrefløj og diverse vestlige efterretningstjenester at "tørre" attentatet på Paven af på KGB. Det havde intet på sig, men historien lever stadig."En både interessant og læseværdig bog ... Møller skriver som altid godt. ... Ikke dårligt med en fritænker i toppen af den danske hær."- Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

"Den kroniske krig" er et stærkt forsvar for Israel. Den går i rette med Vestens naive omgang med den palæstinensiske propaganda. Fakta og overblik er kombineret med en bidende kritik af mediernes vinkling på Israel. Bogens første halvdel følger Israel og landets konflikter siden 1948. Bogens anden halvdel er en række skarpe kommentarer til udviklingen siden 2000. De har tidligere været bragt i JyllandsPosten.

Når Søren Lerche i dag arbejder som mentor for unge på vej ud af bander og ekstremistiske miljøer, trækker han på sine personlige erfaringer. Som ung og venstreorienteret blev han i midten af 1990’erne en del af det autonome miljø på Nørrebro og deltog senere som aktivt medlem af et antifascistisk tæskehold i blodige overfald på nazister, gadekampe med politiet og omfattende hærværk mod ’systemet’. Søren Lerche fik inspitation til den revolutionære kamp hos Rote Armee Fraktion i Tyskland, ETA i Baskerlandet og væbnede grupper i Latinamerika. Med en drøm om at finansiere venstreradikale aktiviteter med kriminalitet etablerede han sammen med to kammerater først tre hashklubber i København og siden De Brune Bude, der via sms-bestillinger leverede tusindvis af plasticposer med hash direkte til kundernes bopæl. Efterhånden som pengene rullede ind, gled idealismen i baggrunden til fordel for en kriminel tilværelse, der først endte, da han i 2004 fik en længere fængselsstraf for den omfattende hashhandel. På sin egen krop har Søren Lerche erfaret, hvor grænseoverskridende det er at bruge vold og begå kriminalitet, siden hvor svært og fyldt med angst det kan være at bryde med en radikaliseret fortid, hvis man igen ønsker at bevæge sig videre i livet. AUTONOM PUSHER MENTOR er et sjældent indblik i, hvordan ung idealisme gradvist kan slå over i rå kriminalitet, og hvor vanskeligt det er at finde vejen ud af det kriminelle miljø.

Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.

Betagende og tankevækkende bog om George Orwell og om at plante roser. Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell. På en gang en personlig biografi om forfatteren George Orwell, et kulturhistorisk essay om roser og en smuk og tankevækkende meditation over forholdet mellem natur og politik. Bogen bringer os vidt omkring, fra Orwells reportager fra kulminerne i England og Den Spanske Borgerkrig over Stalins besættelse af at dyrke citroner til nutidens sydamerikanske rosenfarme og cellofanindpakkede roser. Bogen slutter med en genlæsning af 1984, der fuldender portrættet af en mere håbefuld Orwell - og med en refleksion over hvordan nydelse, skønhed og glæde også kan være en modstandshandling. »En vidunderlig meditation over naturens glæde og skønhed.« The Times »Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser … bør læses af alle, der interesserer sig for forholdet mellem natur og politik.« Information

"It's an open secret that voters in smaller, less populous states have more electoral power than their urban counterparts, so why are these same voters the most eager to leave behind democratic principles? ... Thomas Schaller and Paul Waldman explore why, with all of this extra influence, these same voters fail to see real benefits, for instance suffering worse health and education outcomes than larger states, and why they are the most likely to rage against the democratic project the moment elections stop going their way. This is the patriotic paradox of rural America: the rural citizens who take such pride in their patriotism are least likely to defend core American principles, even when the system itself is set up in their favor"--

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker. Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise. Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper. Frederik Tillitz er dansk journalist med fokus på Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, Anders Rye Skjoldjensen er fotojournalist ansat ved Dagbladet Information, og Ólafur Steinar Rye Gestsson er islandsk fotojournalist. De er alle tre flere gange prisbelønnede, og sammen modtog de i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for reportagebogen Russerne kommer.

"An embodied guide to being with grief individually and in community-practical exercises, decolonized rituals, and Earth-based medicines for healing and processing loss"--

"FORCE OF NATURE celebrates the voices of girls and women through photographic portraits and quotes"--

Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt for det borgerlige projekt. Deres hovedtese er, at politikerne har gjort folk til klienter i et system. Frie individer har deponeret deres selvstændighed hos staten. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, udvander folkestyret og svækker ansvarligheden. I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund.Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører:sundhedden manglende sociale mobilitetklimaejendomsretuddannelsefællesskab og åndslivvelfærd For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar et bud på en fremtid for Danmark.

Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. "Hvis historie er det?" samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.Rebecca Solnit (f. 1961) er historiker, aktivist og forfatter. Hun har skrevet nogle af de mest indflydelsesrige feministiske essays i nyere tid, heriblandt "Alle spørgsmåls moder" og "Mænd forklarer mig ting", som har dannet grundlag for begrebet ‘mansplaining’.Bogen er en del af den serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

"What would you do if you grew up repeatedly seeing your home raided? Your parents arrested? Your mother shot? Your uncle killed? Try, if just for a moment, to imagine this was your life. How would you want the world to react?" Ahed Tamimi's father was born in 1967, the year that the Israeli occupation of the West Bank began, and every aspect of their family's life has been touched by it. One of Ahed's earliest memories is visiting her father in prison, poking her three-year-old fingers through the fence to touch his hand. The ubiquitous security checkpoints and armed guards even found their way into her childhood fairytales and playdates. Her grandmother regaled her not with nursery rhymes, but with the sage of her family and its tragedies. Instead of cops and robbers, there was Jaysh o 'Arab, or "Army and Arabs," where children roleplayed as Israeli soldiers opposing a community of Palestinians. She recounts all of this and more in her vivid and riveting memoir, one of the first to deal directly with what life in occupation actually means for the people in it, beyond geography or policy. It brings readers into the daily life of the young woman seen as a freedom-fighting hero by some and a naèive agitator by others. Beyond recounting her well-publicized interactions with Israeli soldiers, there is her unwavering commitment to family and her fearless command of her own voice, despite threats, intimidation, and even incarceration"--

HVORDAN VESTEN BRAGTE KRIGEN TIL UKRAINE - og hvorledes USA og NATO har ført verden ud på kanten af en atom-katastrofe er titlen på den amerikanske forfatter, foredragsholder og lobbyist Benjamin Abelows lille, koncentrerede bog om baggrunden for krigen i Ukraine.Bogen er blevet stærkt rost af så forskellige røster som Noam Chomsky, John Mearsheimer og oberst Douglas Macgregor.I betragtning af at vi siges at leve i et demokrati, er det overordnet set besynderligt, at ingen politikere, ingen medlemmer af regeringen, ingen medlemmer af den 4. Statsmagt, pressen har afvigende meninger om krigen og i særdeleshed, hvem der har ansvaret for krigen. Den udøvende, den lovgivende og den 4. Statsmagt, pressen har fuldstændig synkrone holdninger til krigen.Den helt overvejende vurdering og hvem der bærer ansvaret for krigen, er induceret af vores øverste NATO-partner, USA. Ingen, bortset fra én tidligere politiker, Marie Krarup, har vovet at give udtryk for afvigende meninger...Pens. oberststløjtnant af Hæren Jens Kristian Bech Pedersen har oversat bogen, og Marie Krarup, har skrevet et dansk forord til bogen, hvori hun bl.a. skriver: ”Forfatterens skræmmende rigtige tese er, at Vesten har misforstået, hvorfor Rusland invaderede Ukraine. Hvilket betyder, at Vesten træffer vigtige afgørelser på falske præmisser.”

Security Studies: An Introduction, 4th edition, is the most comprehensive textbook available on the subject, providing students with in-depth coverage of traditional and critical approaches and an essential grounding in the debates, frameworks, and issues of the contemporary security agenda.

This isn't a book for people who want to fix Big Tech. It's a detailed disassembly manual for people who want to dismantle it.

Da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, forlod mange journalister landet, mens Rasmus Tantholdt blev. I krigens første uger var han således den eneste skandinaviske journalist i Kyiv. 65 DAGE I UKRAINE er hans personlige beretning fra en blodig krig, der langtfra er ovre, og som udover at have krævet store menneskelige ofre har vendt op og ned på vores verdensorden. En aktuel fortælling om håbløshed og håb – og om altid at være på menneskenes side, når katastrofen rammer. Fra en af Danmarks mest erfarne udenrigskorrespondenter, der i 2022 modtog årets publicistpris, netop for sin dækning af krigen i Ukraine.

Originally published: Les damnâes de la terre. Paris: Franðcois Maspero âediteur, 1961.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970'ernes kvindebevægelser giver Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig i 2020'ernes retsligt skrøbelige demokratier.Forfatteren Vibeke Vasbo (f. 1944) er en af kvindekampens superaktivister, hun har været virksom deltager i studenteroprøret, medstifter af rødstrømperne i Danmark, blandt initiativtagerne til den første kvindelejr på Femø, er tidligere sygehjælper, kranfører, lærer og meget andet.

1979. Året fik en elendig begyndelse og er kun blevet værre. Snestorm, strejke, strømsvigt og politiske uroligheder er blevet hverdag i Skotland. Men for Allie Burns betyder det, at der er mere at rive i til avisen, hvor nye gode historier hver dag banker på. Allie er en blandt få kvinder i en mandsdomineret branche, og for at slippe væk fra alt det ”husmorstof” hun bliver prakket på af sin redaktionschef i Glasgow, forsøger hun at gøre sig gode venner med graverjournalisten Danny Sullivan. Arbejdet skaffer Danny og Allie mange fjender på halsen, for afsløringerne af international skatteunddragelse og en planlagt terroraktion mod en skotsk folkeafstemning vækker stærke følelser i lokalsamfundet. Men en dag findes Danny pludselig dræbt i sin lejlighed – og så bliver det personligt for Allie.1979 er første bog i en planlagt serie på fem bind om Allie Burns. Vi følger hende fra 1979 og frem gennem fem årtier, på rejsen fra ung journalist til garvet ekspert, gennem mordsager og op- og nedture i karrieren, med Storbritanniens historie som medrivende bagtæppe. Allie Burns er baseret på Val McDermids egne erfaringer som ung journalist i halvfjerdsernes Glasgow.

A Financial Times Politics Book of the Year 2021A fascinating account of Russia's famous dissident and the politics he embodies.Who is Alexei Navalny? Poisoned in August 2020 and transported to Germany for treatment, the politician returned to Russia in January 2021 in the full glare of the world media. His immediate detention at passport control set the stage for an explosive showdown with Vladimir Putin.But Navalny means very different things to different people. To some, he is a democratic hero. To others, he is betraying the Motherland. To others still, he is a dangerous nationalist. This book explores the many dimensions of Navalny's political life, from his pioneering anti-corruption investigations to his ideas and leadership of a political movement. It also looks at how his activities and the Kremlin's strategies have shaped one another.Navalny makes sense of this divisive character, revealing the contradictions of a man who is the second most important political figure in Russia-even when behind bars. In order to understand modern Russia, you need to understand Alexei Navalny.

Jean Genet er mest kendt som forfatteren der i 1940’erne skrev en række skandaløse romaner, som hyldede forbrydelsen, forræderiet og homoseksualiteten. Efter at have opgivet romankunsten fornyede han i 1950’erne teaterkunsten med sine skuespil. Men ved siden af disse i dag klassiske romaner og skuespil udgav Genet, fra 1949 og frem til sin død, en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik.Det kriminelle barn samler et bredt udvalg af disse tekster. De handler om vidt forskellige emner: børnefængsler, linedanserkunst, Rembrandt, teaterets arkitektur, Black Panther Party, palæstinensernes modstandskamp, Rote Armee Fraktion, katedralen i Chartres, flygtningelejre m.m. Foruden deres indiskutable relevans i dag, er det også tekster som viser Genets stilistiske bredde. De bevæger sig i grænselandet mellem poesi og aktivisme: Her findes alt fra meditationer over kunstnerisk skabelse til sproglige eksperimenter, alt fra kritisk refleksion til politisk agitation og rystende vidnesbyrd.Jean Genet (1910-1986) var en fransk romanforfatter, dramatiker og essayist. Fra 1968 og frem involverede han sig aktivistisk i nogle af periodens vigtigste politiske spørgsmål.

Det hvide kort er et teaterstykke, der handler om racisme. Om gode intentioner. Og om magt og racisme og kunst og blindhed.Vi er i teaterstykket placeret hos den absolutte økonomiske elite i USA. Nemlig hos kunstsamleren Charles og hans kone Virginia. De har inviteret den opadstigende stjerne i kunstverdenen Charlotte til middag. Hun er sort, og arbejder i sin kunst med racisme og sortes rettigheder.Det hvide kort er en åbenbarende gennemspilning af de uligheder, der stadig er knyttet til race. Udfoldet i det hvide rum som kunsten så ofte placeres i.Det hvide kort er første udgivelse i udgivelsesserien Bibliotek Bayou. En udgivelsesserie, der sætter fokus på dramatik og scenekunst.“…Måske vil en diskussion om racisme aldrig kunne foregå fra ligestillede positioner mellem de involverede. Måske forventes der en fremførelse af noget, jeg som sort kvinde ikke kan se, selv ikke når jeg modsætter mig dets tilstedeværelse. Måske kan man kun udforske disse kendte og alligevel usynlige dynamikker ved at træde ind i et rum og gennem ­ spille dem.”— Claudia Rankine

”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen.Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

Hvordan er det at leve et liv, hvor man konstant er omgivet af livvagter?Hvad drømmer livvagter mon om på de langevagter? Hvilket liv har Salman Rushdie haft i de 30 år, hvor han har været dødsdømt?Og hvorfor får kineserne lov at storme frem i verden, når styret bliver mere og mere brutalt?Det er nogle af de temaer, Helle Merete Brix kredser om i 30 meget forskellige og personlige tekster. Der er både tale om fiktive, satiriske breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden, og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål.Den verdensberømte tegner Lars Vilks har illustreret hvert kapitel med en tegning. De er lavet som "blindtegninger", hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Resultatet er overraskende, utraditionelt og inspirerende for betragteren, der selv kan digte med på, hvad tegningen forestiller.Både Helle Merete Brix og Lars Vilks er overlevende fra angrebet på Krudttønden i 2015. Allerede i 2007 udstedte al-Qaeda en fatwa mod Vilks og satte en pris på hans hoved. Det er første gang siden fatwaen blev udstedt, at Lars Vilks har fået mulighed for at udgive nogle af sine værker.Uddrag af bibliotekernes anmeldelse:"Helle Merete Brix bevæger sig ubesværet rundt i de emner, der optager hende, og skriver både satirisk, alvorligt, fagligt og fiktionsorienteret om politiske emner og om tro og ateisme og ikke mindst om at bibeholde den indre frihed."

En fuldt opdateret og revideret udgave af bestselleren, der medtager udviklingen inden for civil terrorisme frem til årsskriftet 2015-2016. Bogen beskriver de historiske forudsætninger for terrorisme og trækker både en kronologisk og en tematisk linje gennem terrorismens historie i det 20. og 21. århundrede. Bogen skelner mellem og definerer de forskelige former for terrorisme og deres særlige træk. Bogens forfattere definerer terrorisme som »civiles uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål«, og de rejser i bogen spørgsmålene:Hvorfor opstår terrorisme?Hvordan har de historiske forhold ændret sig, så terrorismen i dag fremtræder mere kraftfuldt og intenst end tidligere?Bogen skelner mellem og definerer begreber som folkemord, statsterrorisme, massemord, borgerkrig og frihedskamp. Og den beskriver forskellige former for terrorisme og disses særlige træk: nationalistisk, politisk, religiøs, international pressions- og enkeltsagsterrorisme. Hvert kapitel slutter af med et dilemma til videre diskussion i klassen samt en række arbejdsspørgsmål, der både relaterer til bogens kapitler og opfordrer til perspektiveringer af emnet. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. Birthe Hansen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Carsten Jensen er ph.d. i Statskundskab og arbejder med demokratisering, væbnet konflikt og mlitær i Mellemøsten. Han har skrevet flere bøger om mellemøsten, terrorisme og international politik.