Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
*A Telegraph Book of the Year* An astonishing investigation into the start of the Russo-Ukrainian war - from the corridors of the Kremlin to the trenches of Mariupol.
Man kan godt mærke, at Thomas Rathsack ved, hvad han taler om, når han byder på fjerde bind i den hæsblæsende thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. I Djævlens døtre får Rathsack endnu en gang gjort brug af sin egen fortid som livvagt og jægersoldat, når læseren skal med Plessner til København, hvor han har fået tjansen som livvagt for den ukrainske forretningskvinde, Yulia. Det er en standardopgave for Plessner, men det der burde være ren rutine, udvikler sig og tager en dramatisk drejning, så både Yulia og Plessner må står ansigt til ansigt med den københavnske underverden. Plessner bliver bekendt med Yulias plettede fortid, og jobbet udvikler sig til at blive et personligt anliggende for ham. Han nægter at lukke øjnene for fortidens forbrydelser og inden længe er både han og Yulia på flugt fra en østeuropæisk bande, der kidnapper og sælger unge piger. Som tidligere jægersoldat har Plessner oplevet krigens nådeløse ånd, men konfrontationen med brutale kriminelle tvinger ham ud i en kamp om overlevelse.
Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.
Specialstyrker og deres operationer er omgivet af hemmeligheder og myter. Hvad lavede specialstyrkerne under Den Kolde Krig? Hvad laver de i dag? Oberst Lars Møller gennemgår deres udvikling, tankerne bag korpsene og fortæller nogle af de helt utrolige historier, der har været medvirkende til at danne myterne. Hvem ved for eksempel, at forfædrene til de amerikanske SEAL-specialstyrker og til de danske frømænd er italienske specialstyrker, der under Anden Verdenskrig ændrede styrkeforholdet i Middelhavet? "Specialoperationer" handler om de vanskeligste og mest umulige, men også helt afgørende indsatser, der ydes af specialkorps som frøerne og jægerne. Med konkrete eksempler hentet fra historien og fra soldaterne, skrevet af Oberst Lars Møller, forfatter til bl.a. "Operation Bøllebank", "Vi slår ihjel og lever med det" og "Snigskytter".
Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.
Sand, velfortalt og vanvittigt spændende historie om den polske modstandsmand, Witold Pilecki, der under 2. Verdenskrig frivilligt lod sig internere i udryddelseslejren Auschwitz. I lejren blev han på egen krop udsat for og vidne til nazisternes ufattelige grusomheder, og det lykkedes ham at skabe organiseret modstand blandt fangerne og smugle sine øjenvidneberetninger om nazisternes grusomheder ud til verden udenfor. Bogen er en beretning om en af Verdenskrigens ukendte helte og om troen på den menneskelige solidaritet og værdighed midt i ufattelig ondskab. Bogen modtog den prestigiøse Costa Award for sin grundige research og stærke page-turner kvalitet.
Salgsdirektøren for den svenske våbenfabrik Bofors er sammenmed en kollega rejst til Italien for at sikre, at en våbenleverancetil den italienske stat ikke falder i de forkerte hænder. Nogle dage senere modtager det svenske udenrigsministerium et brev med direktørens pegefinger og et krav om løsesum.Sveriges officielle politik er aldrig at forhandle med terrorister eller organiserede forbrydere, så Carl Hamilton sendes til Sicilien.Den svenske efterretningstjeneste er oppe mod en modstander,der ikke fører krig efter hærens regler for officerer og gentlemen, men den sicilianske mafia møder også en modstander af en slags, de aldrig før har mødt. Da Carl så også bliver personligt involveret, udbryder der noget nær en krig på Sicilien mellem tre svenske agenter på den ene side og et utal af mafiosi på den anden."Carl spiller fjendens spil og overlader samvittigheds-overvejelserne til læseren. Hvilket i virkeligheden både er banalt og raffineret: Kan man som læser holde med en helt, der er skurk? Det er svært at lade være, for spændende er bogen.WeekendavisenForrygende fortalt.Jyllands-PostenDer er fuldt tryk på kedlen med en raffineret slutning. Action og spænding, så du segner.B.T.
Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd. ANDERS OTTE STENSAGER (født 1968) er uddannet arkæolog fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har skrevet flere artikler om nazisternes propagandamisbrug af dansk oldtid og den arkæologiske udforskning af de tyske kz- og udryddelseslejre. Har desuden skrevet bøgerne Dødens engel – Josef Mengeles liv og forbrydelse (2011), Kvinderne i Ravensbrück – danske skæbner i en tysk kzlejr (2011) og Sunneva – dame af sjældent mod (2013).
Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig til det nazistiske Frikorps Danmark, kom først til rekrutuddannelse, derefter til fronten. Rekruttiden tilbragte de i "Waldlager", en SS-militærbase i Bobruisk (Hviderusland). Her blev de oplært til at kæmpe i Henrich Himmlers Waffen-SS side om side med værnemagten på Østfronten. I krigen mod Sovjetunionen gjaldt det for tyskerne om at tilintetgøre den "jødiske bolsjevisme". I den "skæbnekamp" (Adolf Hitler) gjaldt folkerettens og krigens love ikke. Jøderne skulle udryddes, andre civile behandles med hensynsløshed, modstand fra partisaner og andre slås ned med hårdeste hånd. I alle tysk-besatte dele af Sovjetunionen bredte der sig et voldsherredømme uden sidestykke i historien. Frikorps Danmark befandt sig midt i dette regime af vold og folkedrab – og deltog aktivt. Rekrutternes oplæring inkluderede "kamp mod partisaner", som primært bestod i blodige straffeaktioner imod civilbefolkningen. I "Waldlager" deltog danske frikorpsmænd i driften af en slavearbejdslejr og var med til at dræbe de jøder, som ikke længere var i stand til at arbejde: af 1.500 fanger omkom mere end 1.400 på under et år. I bogen dokumenterer Dennis Larsen og Therkel Stræde danskernes andel i de ofte ubeskriveligt brutale forbrydelser. For at forstå, hvordan unge danske frivillige - nazister og andre - kunne involvere sig i så hæmningsløs voldsudøvelse, må man se på den større sammenhæng: hvad var det for et miljø, de kom til i "østområderne"? Therkel Stræde og Dennis Larsen beskriver i bogen usminket den politik, som udgør forståelsesrammen for frikorpsfolkenes virke og indskoling i den "voldskultur", som gennemsyrede det tyske herredømme i de besatte sovjet-områder.
Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner. At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet. ?
En række mystiske og meget velorganiserede dødsfald blandtbritiske computereksperter i våbenindustrien får den britiskeefterretningstjeneste til at søge hjælp hos deres svenske kollegaer. Sir Geoffrey Hunt, Englands svar på D.G., har brug for hjælp til at rydde op i en aktion, der synes iscenesat fra Moskva, og ved hjælp af lidt diplomati og smiger lader den svenske statsminister sig overtale.Jobbet havner i hænderne på Carl Hamiltons kollega, LuigiSvensson. Han nedsætter sig i London som computerekspert og lokkemad, og snart befinder han sig i edderkoppekvindens net. Imens må Carl forsvare sig selv og sin familie mod hævntogter fra den sicilianske mafia, og midt i det hele tvinger Sveriges forsvarsminister ham til Saudi-Arabien, hvorfra han skal lede befrielsen af tre svenske gidsler i Irak.Mens man begærligt pløjer sig igennem siderne, husker man påalle de gode stunder, man har tilbragt sammen med Carl Hamilton, dette uægte barn af Smiley, James Bond, Spillane og Sjöwall-Wahlöö.InformationDer er fuld damp på ... Topspænding, underholdning, aktuellesatiriske hip til journalister, tåbelige svenske sikkerhedsfolk ogefterretningsagenter i almindelighed.B.T.... lægger ikke skjul på en ofte ganske kontroversiel holdningtil såvel svensk indenrigs- som udenrigspolitik, hvilket placererGuillou i en central samfundskritisk krimitradition sammen medfolk som Sjöwall og Wahlöö. Jyllands-Posten
DE DANSKE FANGER I BUCHENWALD følger minutiøst de danske politifolks historie fra ankomst til afrejse og hjemkomst. Men bogen er også en stor fortælling om Buchenwald, bøgeskoven, som Reichsführer-SS Heinrich Himmler personligt navngav det plørede helvede, som koncentrationslejren ved Weimar i virkeligheden var.Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie, bl.a. K.B. Martinsen, De dødsdømte og Peter-gruppen. Povl Rasmussen er journalist og tidligere leder af Politihistorisk Museum.
Himmlers hævntogt i Danmark blev varetaget af Petergruppen, en tysk terrorcelle, som også fik danske medlemmer få måneder inde i 1944. Gruppen nåede inden krigsslutningen at dræbe mere end 160 uskyldige danskere ved koldblodige likvideringer på klos hold på åben gade, i almindelige menneskers hjem eller ved store bombeattentater mod passagertog.Tidligere kriminalassistent og forfatter Frank Bøgh fortæller i denne bog hele historien om den tysk terror i Danmark 1944-45.
I det tidlige forår 1943 opdagede tyske soldater en række massegrave ved den lille by Katyn i nærheden af den russiske by Smolensk. Gravene viste sig at indeholde flere end fire tusinde lig i polske officersuniformer. De tyske undersøgelser indikerede, at det drejede sig om polske officerer, som efter Sovjetunionens korte krig mod Polen i september 1939 var havnet i sovjetisk krigsfangenskab, og at de var blevet dræbt med nakkeskud i foråret 1940. Tyskerne øjnede en mulighed for at skabe splid blandt de allierede, men sovjetrusserne påstod hårdnakket, at polakkerne var blevet dræbt af tyskerne i sommeren 1941 efter det tyske angreb på Sovjetunionen.Katyn-massakren – begrebet dækker over Sovjetunionens mord på 22-24.000 polske officerer og andre tjenestemænd – skabte gennem et halvt århundrede stærke internationale kontroverser, idet Sovjetunionen frem til dets opløsning i 1991 fastholdt, at tyskerne stod bag forbrydelsen. Først i 1992 udleverede Rusland kopier af de dokumenter, der lå til grund for drabene.På grundlag af et bredt kildemateriale beretter Thomas Urban om begivenhederne før og efter massakren og redegør for de uafklarede forhold, der fortsat stiller sig i vejen for en forsoning mellem Polen og Rusland.
Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord.Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43.I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?
I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.
Under Anden Verdenskrig deltog hen ved tusind danske statsborgere som frivillige i de allierede styrker i kampen for Danmarks frihed og ære – de fleste i britisk tjeneste. I London forsøgte danskerne at omorganisere sig i håbet om at kunne rekruttere til en særlig dansk militærenhed under britisk flag. Blandt danskerne uden for det besatte hjemland var der et udtalt ønske om at vise, at man støttede den allierede sag og gerne støttede op om kampen – også den militære. Dette er historien om de få modige danske frivilliges kamp. Jakob Sørensen (f. 1973), historiker og forfatter. Har skrevet D-dag. Operation Overlord 6. juni 1944 (2004) om Anden Verdenskrigs mest berømte slag, redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005).
Europas fremtid stod på spil, da næsten 150.000 allierede soldater blev landsat på Normandiets kyst den 6. juni 1944. Det blev startskuddet til den største landgangsoperation nogensinde. Med D-dag fortæller historien om Operation Overlord og giver et overblik over invasionen af Normandiet, hvor over 800 danske søfolk deltog, og et indblik i, hvordan den konkret forløb på dagen den 6. juni, og hvilken betydning den havde for Anden Verdenskrigs udfald. Jakob Sørensen (f. 1973), historiker og forfatter. Har skrevet For Danmarks ære (2011) om danskere i allieret krigstjeneste, redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005).
Den berygtede læge fra Auschwitz, der blandt andet udførte eksperimenter på tvillinger, er vel nok den mest eftersøgte krigsforbryder i det 20. århundrede, men også den, som om nogen er blevet indbegrebet af nazismens rædsler og gru. Anders Otte Stensagers bog er den første detaljerede biografi om den unge idealist, læge og krigsforbryder, som forsvandt til Sydamerika efter krigen, hvor han også døde i 1979. Foran næsen på alle de efterretningstjenester, der havde ledt efter ham i 35 år. Bogen indeholder både detaljerede beskrivelser af Mengeles livshistorie, karriere og skæbne og har tillige interviews med sønnen, der først lærte sin far at kende, kort før Mengele døde i Argentina.
Torben Wulff var én af de 46 danske krigsforbrydere – eller landsforræddere i den tids ordvalg – som efter besættelsen blev idømt ”livsstraf” og henrettet. Frank Bøgh afdækker i denne bog alle 46 skæbner – fra forbrydelse til straf. Bogen bygger på omfattende research i sagsakter og retshandlinger samt en række vidnesbyrd fra personer, som tog del i henrettelserne. Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og og er forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie.
”Sorttjærede ligkister” fortæller den barske historie om de 7.000 danske og norske søfolk, der blev krigsfanger i England fra 1807-14 under krigen mellem Danmark og England. De blev placeret på de uhumske, flydende fangeskibe – ”Prisonen” - under kummerlige forhold, der betød sult, sygdom og død for mange. Prisonskibene, der var udrangerede krigsskibe, lå for anker ud for de engelske flådebyer, bl.a. Plymouth, Portsmouth og Chatham. Årsagen til krigen var, at englænderne krævede at få udleveret den danske flåde. Danmark sagde nej. Men efter et terrorbombardement af København i september 1807 kunne englænderne drage hjem med deres krigsbytte – den stolte danske flåde. Den engelske flåde erobrede under krigen 1381 fredelige danske handelsskibe og søfolkene ombord blev krigsfanger. Orlogsgaster fra den danske flådes kanonbåde og kapere – en slags statsautoriserede sørøvere – endte også i ”Prisonen”, hvis de blev fanget. Ved Chatham, hvor de fleste danskere og nordmænd var placeret, blev fangerne udsat for lidt af en ydmygelse. De blev en lokal turistattraktion, og dagligt blev der sejlet utallige turister ud i robåde for at se fangerne på nærmeste hold. Det var næsten ligesom en tur i zoologisk have. En skibsdreng ombord på et af skibene kaldte de flydende fængsler for ”Sorttjærede ligkister, der lugter ligesådan”. Bogen rummer mange andre beretninger fra fanger, der fortæller om kampen for overlevelse på de udrangerede krigsskibe. Søfolkenes officerer kunne i modsætning til matroserne leve et ganske frit liv i land i byen Reading. De skulle blot afgive deres æresord på ikke at flygte. Derfor deltog de i egnens sociale liv med baller og fine middage med engelske søofficerer. Det var en krig for gentlemen.
DET DYREBARESTE STYKKE JERNBANEGODS er et eventyr for voksne og større børn. Et eventyr, der her i 75-året for befrielsen af Auschwitz slår til lyd for større tolerance mellem mennesker og alle menneskers ret til at leve – skrevet med lune midt i alle grusomhederne og i en anden form, end vi er vant til. Under anden verdenskrig er et godstog med deporterede franske jøder på vej mod en grusom skæbne, da faderen til et par nyfødte tvillinger i afmagt beslutter at kaste den ene tvilling ud fra toget. En beslutning, der bliver ved at hjemsøge ham, men barnet, det lille stykke jernbanegods, bliver opfostret af et fattigt skovhuggerpar, som kommer til at elske det over alt på jorden. Bogen har siden januar 2019 solgt over 73.000 eksemplarer i Frankring.
Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. Da den 19. september 1944 var omme, var dansk politi sat ud af funktion, mens 2.000 betjente var på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Tidligere kriminalassistent og forfatter Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede den. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes ”Aktion Möwe”, som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. Frank Bøghs bog om 19. september 1944 er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.
Hitlers mægtige hær over for nogle få tusind jenser. Endeløse tyske panserkolonner mod danske cyklistkompagnier, udrustet med geværer model 1889 – støttet af en regering, der allerede puslede med overgivelsens ordlyd. Hvad skulle det nytte at gøre modstand? Men da Værnemagten tidligt om morgenen den 9. april 1940 rullede ind over grænsen fra syd, kæmpede de danske tropper med åben pande. 13 soldater betalte med livet i den ulige kamp for Danmarks neutralitet. De var besættelsens første helte. 9. APRIL er en lettilgængelig og oplysende bog om danskernes første modstand under Anden Verdenskrig. Om tyskernes indmarch den 9. april, time for time, by for by. Om den storpolitiske og militære situation, der formede dette skæbnedøgn. Og om hverdagen i tiden derefter, med trædebiler og bybusser, der kørte på bøgetræ. Bogen er fyldt med billeder og baseret på samtidige beretninger, artikler, breve og samtaler med danskere, der oplevede – og overlevede – det tyske angreb. FLEMMING SØEBORG (f. 1954) har skrevet en række historiske bøger, bl.a. om Anden Verdenskrig. Er desuden togentusiast, udgiver af magasinet Spor og baner og senest forfatter til Der kommer tog om togdriftens guldalder i Danmark.
Eight American military veterans of the Vietnam/Cold War era describe their service and its influence on their lives since leaving active service in this book. Their stories are preceded by a concise history of America's methods of raising its military forces from colonial days to today. Particular focus is given to the 34 years in which the nation relied on the possibility of mandatory service (the draft, Selective Service) from young men. Drafted service was essential to America's role in World War I, World War II, the Cold War with the Soviet Union, and the Korean and Vietnam Wars. Special emphasis is given to Congressional acceptance of drafted service in World War I which shaped the remaining uses of the draft until 1973.The largest part of the book provides the author's recollections of their service in the Army, Navy, Air Force, Marine Corps, and Coast Guard in the United States and overseas. Their service was compelled or stimulated by the presence of the draft. Their military service then shaped the next half-century of their working lives.The final section of the book provides the author's collective recollections of their military service as seen from the third decade of the 21st century and half a century after the end of the military draft. They reflect on the challenges faced by the current American military and the possibilities of a return to some form of drafted military service.
This book presents the most comprehensive study of the Waffen-SS until this date. It draws on archival studies done in more than 20 archives in 13 different countries over a period of 5 years. The gathered material comprises a wide-ranging selection of data such as records from the SS, contemporary Allied documents, letters from soldiers, as well as diaries and memoirs. Other major groups of material derive from the investigations into war crimes, from intelligence services and other organisations with a stake in the SS soldiers' post-war networks and veteran societies. All this diverse data has made it possible to study the Waffen-SS not merely as a hierarchical organisation but as a living organisation made up by human beings. Based on this extensive material the book covers the entire history of the Waffen-SS and follows the post-war fate of the SS-veterans as well. The evolution of the Waffen-SS is analysed with special emphasis on the role of Nazi ideology, war crimes and atrocities, as well as the unique multi-ethnic and transnational character of the organization. The book describes the haphazard, opportunistic and sometimes chaotic growth of the Waffen-SS but also analyses how a constant focus on ideology and a continuous brutalization through commitment of war crimes had a considerable integrative power. The SS managed to form a strong ethos with lasting power both among many of the former SS-soldiers and a greater public audience, documented in the book's study of the post-war veterans' culture and the popular cultural memory of the Waffen-SS.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.