Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
Hvad enhver investor bør videSådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, men ligeså vigtigt giver han konkrete råd til, hvordan man overkommer mange af de benspænd, vi oplever, og får sat fut på forandringerne.I bogen finder du blandt andet ud af Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment) Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’ Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøsBogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I stedet fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige PowerPoint-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs.
Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år. Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden. I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.
Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.
Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere bliver Just-Eat.dk. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen. I Kick-ass - fra kælder til milliard fortæller Jesper uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje og venskab. Whatever it takes.
Landes økonomiske tilstand bestemmes på kort sigt af konjunktursvingninger, siger økonomerne. På længere sigt tæller indsatsen af kapital og arbejdskraft mere. Men på den helt lange bane er det faktisk mobilisering af kreativitet, der gør den største forskel, viser Lars Tvede i denne bog. Forskellige nationer og civilisationer har gennem tiden håndteret dette meget forskelligt. Mange har været kreative for en tid, men er så sandet til og forgået. Hvordan kan vi med mere fokus på kreativitet forme en bedre fremtid? Og omvendt: Hvordan kan vi tabe alt som mange civilisationer før os, hvis vi hæmmer kreativiteten?Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.Læs også hans forklaring på, hvordan kreativitet dybest set opstår – uanset om det er i naturen, i erhvervslivet eller blandt nationer. Dybest set kan det koges ned til blot fire fænomener, der skal kombineres for at få kreativitet og mangfoldighed til at blomstre – hver gang. Men hæmmer man kreativiteten, får man ikke blot statiske samfund, ifølge Tvede, man får forvitring, gældssætning, pessimisme og til sidst forfald eller kollaps. Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.
Osteria 16 er en bog skrevet af Morten Kaltoft. Denne bog, der blev udgivet i 2020 af Strandberg Publishing, er en sand perle i genren. Morten Kaltoft tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem de italienske osteriaer. Med sin dygtige fortælling og levende beskrivelser, formår Kaltoft at transportere læseren direkte til det italienske køkken. Osteria 16 er mere end bare en bog; det er en oplevelse, et vindue til Italien og dets rige madkultur. Denne bog er et must for enhver madentusiast eller person, der elsker Italien og dets kultur. Strandberg Publishing er stolte af at præsentere denne bog for verdenen, og vi er sikre på, at du vil nyde denne kulinariske rejse gennem Italien.
The Myth of Normal is a captivating book by the renowned author, Gabor Mate. Published by Random House UK Ltd in 2022, this book falls under the genre of self-help and psychology. Mate, through his profound understanding of human nature and empathy, delves into the concept of 'normal'. He challenges the societal norms and questions the definition of normality that is often imposed upon us. This book is not just a read, but a journey that encourages you to explore and understand your own definition of normal, free from societal constraints. The Myth of Normal is a must-read for anyone seeking to understand themselves and the world around them better. Published by Random House UK Ltd, this book is a testament to Mate's insightful writing and thought-provoking ideas.
Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før?De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance.Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker.Som den første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted i Livsfarlig ledelse frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning, for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes
Børshandlens psykologi fortæller om de psykologiske fænomener, der driver børshandlen, hvordan de opstår og hvordan man lærer at identificere og bruge aktuelle bevægelser positivt.Med en solid økonomisk baggrund og et stort overblik viser Lars Tvede, hvordan finansmarkedet fungerer, og hvordan det i stor udstrækning er psykologi, der får f.eks. aktiekurserne til at svinge.Ved at forstå psykologien bag finansmarkedet får man værdifuldt indblik i og dermed brugbare værktøjer til at forstå og analysere aktiemarkedet – uanset om det går op eller ned – til egen fordel.Bogen er en stærkt revideret udgave af Børshandlens psykologi, der er udkommet i flere oplag tidligere.
Manipulation er den reviderede udgave af Klaus Kjøllers bog fra 1991. Den har siden udgivelsen solgt 25.000 eksemplarer i.Bogen handler om, hvordan man manipulerer med andre mennesker for at få sin vilje. Den er derfor blevet kaldt den ækleste bog. Men det er også en bog der kan ændre ens liv.Bogen viser, hvordan man opfatter hinanden, og hvordan man styrker sit image over for ´modstanderen´. Den gennemgår persontyper og en lang række metoder, som man kan bruge til at manipulere i forskellige situationer: Hvordan får man sin vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver. Skal man hidse sig op, snakke modstanderen efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse osv.?Bogen er også en vaccination mod manipulation: Hvordan undgår man at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal man passe på?Denne nye, reviderede udgave er tilpasset det nye årtusindes skærpede krav og ændrede livsvilkår, og det har gjort den om muligt endnu mere nødvendig. Med sine nye kapitler om indoktrinering (systematisk manipulation) og hjernevask er den yderst relevant i en tid, hvor medierne er fulde af f.eks. terrorangst og nye fjendebilleder.
I Den tålmodige investor deler den kendte aktieanalytiker Helge Larsen sin historie og sine erfaringer med os og viser med sit eksempel, hvordan man med omtanke og tålmodighed kan opnå succes på aktiemarkedet. ”Jeg ikke bare interesserer mig for aktier – jeg er passioneret og stærkt optaget af dem og ikke mindst af den virksomhed, som står bag papiret. De aktier, jeg som privat investor vælger at investere mig selv og mine – og dermed også min families – penge i, er derfor aldrig grebet ud af det blå. Hvordan det af og til alligevel er endt i rødt, og hvorfor jeg anbefaler investeringsstrategier frem for at gamble med kasinoets garanterede risiko for tab, vil jeg fortælle om i denne bog.” Uanset om du allerede investerer i aktier eller blot overvejer det, vil du i Den tålmodige investor finde gode råd og inspiration til din egen investeringsstrategi.
Danmark konkurrerer i stigende grad på viden og kreativitet. Derfor skal virksomhederne sørge for at få det bedste ud af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere, som skal producere det, Danmark skal leve af i fremtiden.De medarbejdere, som går til arbejdet med dyb viden og stærk drivkraft, er ofte med en vis foragt blevet kaldt ”primadonnaer”. De stemples som mennesker med store egoer, høje krav og en forkælet indstilling, som gør livet surt for ledere og kolleger.Bogens forfatter har gennem en årrække studeret primadonnaerne og deres arbejdspladser, og på baggrund af fire års feltstudier på Det Kongelige Teater har hun udviklet ny motivations- og ledelsesteori. Den konsulentrapport, som Helle Hedegaard Hein udarbejdede om Den Kongelige Ballet, har efterfølgende fået stor opmærksomhed i medierne.Bogen skelner mellem forskellige medarbejdertypers forskellige motivationsprofiler og ledelsesbehov. En af disse medarbejdertyper er primadonnaen, som i denne bog bliver mødt af en helt ny forståelse. Det bliver tydeligt, hvor vigtigt det er, at ledelsen understøtter og fremmer den drivkraft og entusiasme, som vi møder hos primadonnaen.Bogen indeholder hverken værktøjer eller modeller, men lægger op til at lederen konstant reflekterer over sin ledelsespraksis og over, hvad der motiverer de forskellige typer af medarbejdere.Cases fra en lang række arbejdspladser herunder Det Kongelige Teater understøtter bogens budskaber om ledelse af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere.
En aften i maj 2013 går 38-årige Flemming Kozok aggressivt ind i to amerikanske aktier. I løbet af få timer køber og sælger han titusindvis af værdipapirer. Da handelsdagen er omme, har han tjent 4,6 millioner kroner. En formiddag i midten af april 2015 shorter 45-årige Tom Hougaard det tyske DAX-indeks med voldsom gearing. Da han tjekker sin telefon i IC 3-toget fra Jylland få dage senere, er han oppe med 3,3 millioner kroner. I fem personlige interviews løfter Danmarks bedste private daytradere sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. Samtidig går bogen bag om det barske liv som trader, og hvad der kræves for at holde hovedet koldt, når store beslutninger skal tages på et splitsekund. Det handler ikke om at knække tørre regnskaber eller læse tykke årsrapporter, men derimod om at forstå og forudsige kursgrafernes bevægelser. En evne alle i princippet kan lære sig.
Det opløftende budskab i bogen Fremtidens organisation har givet genklang hos læsere i hele verden. De har – en samtale ad gangen – gjort det til et sandt mund til mund fænomen. Bogen har hjulpet med at ændre samtalen fra, hvad der er galt med dagens form for ledelse til, hvad der er muligt. Den inspirerer tusindvis af organisationer – virksomheder og non-profit foretagender, skoler og hospitaler – til at indføre radikalt mere sjælfulde og formålsorienterede fremgangsmåder. Bogen giver bred genklang, men ikke alle kan afsætte tid til en tætskrevet ledelsesbog på 360 sider. Denne illustrerede udgave formidler hovedtankerne i den oprindelige bog og gengiver mange af dens historier fra det virkelige liv på en livfuld og engagerende måde. Bliv ikke overrasket, hvis du finder det svært at lægge bogen fra dig og læser den nærmest i et stræk. Velkommen til samtalen om organisationers næste udviklingstrin.
Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det. Anmeldelser “Læs den – den er fremragende!” ★★★★★★ - Altinget ”Det hidtil mest ambitiøse forsøg på at tegne det store billede og forklare baggrunden for digitaliseringens følger, som vi oplever dem som individer og som samfundsborgere ... En fortsættelse af traditionen fra Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – tør man sige det – Karl Marx.” – The Observer ”En tilbundsgående researchet, fængende skrevet fortælling om overvågningskapitalismens opståen og dens skadelige virkninger for vores samfund... – New York Times Book Review ”... alle bør læse denne bog som et digitalt selvforsvar. Med stort klarsyn og moralsk mod demonstrerer Zuboff ikke alene, hvordan vores hjerner støvsuges for data, men også hvordan de ændres undervejs, hurtigt og radikalt.” – Naomi Klein, forfatter til Intet bliver som før og No Logo Om forfatteren Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.
Simon Sineks internationale bestseller START WITH WHY på dansk. En nyklassiker i managementlitteraturen.Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative; banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være; at de er i stand til at gentage succesen igen og igen?Fordi i business drejer det sig ikke om; HVAD du gør – det vigtige er; HVORFOR du gør det.Steve Jobs; brødrene Wright og Martin Luther King havde én ting til fælles: De var drevet af deres HVORFOR.Denne bog har gået sin sejrsgang verden rundt med sin friske og innovative tilgang til ledelsesfilosofi; og hvad der skal til for at inspirere andre.
HVORDAN VIL DU GERNE LEVE, NÅR DU BLIVER ØKONOMISK UAFHÆNGIG?Investér i livet giver dig den fulde værktøjskasse til at blive en sikker vinder på aktiemarkedet – enkelt og ansvarligt. Alle kan lære det, og det kræver ikke store beløb at få pengene til at arbejde for dig – 500 kroner om måneden er en god begyndelse. Pernille og Jane har udviklet Lev & tænk enkelt-filosofien, hvor man skærer ned på sit forbrug og i stedet investerer sine penge. På den måde skaber man en pengemaskine, der over tid kan give luft i økonomien og dermed mere frihed. Forfatterne støtter dig i at forenkle tilværelsen og begynde at udleve dine drømme og ambitioner – om det så er mere tid med familien, rejser, en pause i livet eller uddannelse. For hvad vil du, når du får råd? Denne bog er for alle, der vil lære at investere, og alle, der drømmer om at leve præcis det liv, som er rigtigt for dem. Pernille Wahlgren, der er selvlært aktieinvestor, var 44 år, da hun havde råd til at sige sit job op og udleve sin livsdrøm – herunder at skrive denne bog sammen med sin mor, psykolog Jane Bækgaard. I Investér i livet viser de to sammen, hvordan man opnår personlig og økonomisk frihed ved at rydde op i sit liv, forenkle, spare op og investere.
Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.Hanne Sindbæk (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset. Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med. Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere. Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet. Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
Det store, meget omtalte og meget roste værk af den franske økonom Thomas Piketty - om økonomi, kapitalisme, ulighed og demokrati. Uomgængelig som en indgang til at forstå nutidens og fremtidens kapitalisme.Værket er af den amerikanske økonom og nobelprisvinder Paul Krugman blevet kaldt "årets vigtigste bog om økonomi – og muligvis årtiets vigtigste".
Hvorfor økonomier og børsmarkeder er ustabile, og hvordan du kan forudsede største opsving og nedture.Økonomier er stærkt turbulente. Et år kan vi opleve højkonjunktur med boom i aktier og ejendomspriser ledsaget af fester, champagne og kaviar. Flere og flere tror, at opsvinget nærmest vil vare evigt. Blot et par årsenere kan vi være sunket ned i en dyb krise med konkurser og børskrak.Mange frygter nu, at økonomien aldrig bliver bedre.Lars Tvede tager i denne bog læseren med på en fascinerende rejse gennem økonomiens historie og præsenterer de mest centrale teorier om økonomiske konjunkturer. Lige siden John Law indførte papirpenge i Europa i 1700-tallet, har eksperter prøvet at forstå, hvad der skaber de store udsving, og hvordan regeringer og centralbanker kan styre nogenlunde sikkert gennem høj- og lavkonjunkturer. Hvor tæt er vi nu på en viden, der kan afbøde de største skader? 'Kriser, krak og kaviar' er fagligt velfunderet og samtidig skrevet i et let sprog krydret med anekdoter og historier.Hvem skulle fx have troet,at de første gennembrud i nationaløkonomi og kriseteori blev skabt af en skotsk gambler, skørtejæger og morder og en hårdkogt irsk storspekulant?Og hvad var dramaet bag den store depression i 1930'erne og dotcom-krakket ved årtusindskiftet?Om forfatteren:Lars Tvede er uddannet som ingeniør, økonom og derivatives trader. Gennem sin karriere har han stiftet, medstiftet og finansieret en række virksomheder inden for primært informationsteknologi og finansvæsen.Lars er meget efterspurgt af internationale medier og har bl.a. optrådt på TEDTalks og som guest host på CNBC, ligesom han ofte er key note taler på erhvervsseminarer. Han har desuden skrevet bøger om bl.a. markedsanalyse, strategisk markedsføring, informationsteknologi, nationaløkonomi, entrepreneurship, børshandel, psykologi, fremtiden og vestlig civilisation. De mest kendte i Danmark er 'Børshandelens Psykologi' (2012), 'Børshaj' (2010) samt 'Det Kreative Samfund' (2014). Hans bøger er tilsammen udgivet i over 50 oplag og på 11 sprog. Han bor i Schweiz med sin familie og holder af at stå på ski, sejle og samle på italienske sportsvogne samt vin.
New York Times-bestseller, der har solgt over 1 mio. eks.Tilbyder redskaber og lette strategier til at ændre dårlige vanerJames Clear er en af verdens førende eksperter inden for opbygning af vaner, og han giver i denne bog praktiske strategier, der lærer dig nøjagtigt, hvordan man danner gode vaner, bryder med de dårlige og lærer at mestre de små ændringer, der fører til store resultater.Bogens hovedpointe er, at vaner bedst ændres i meget små skridt – ved at lede efter en lillebitte forbedring i alt, hvad man gør, i stedet for “alt eller intet”-løsninger. Efterhånden som handlingen gentages, vokser vanen sig stærkere og slår rod. Hver gang du gentager en vane, styrker du nemlig det neurale kredsløb, der associeres med denne vane, og derfor er gentagelse noget af det vigtigste i forhold til at automatisere vaner.Andre gode pointer fra bogen:Lav en implementeringsstrategi: Hvornår vil du præcis gøre hvad og hvor?Vi bliver ændret af den verden, der omgiver os: Man kan indrette sig til gode vaner (gem chokoladen! Sæt løbeskoene frem! Læg telefonen ind i et andet rum!)Fokuser på at skabe systemer. Fix dit input, og dit output løser sig selv: Formålet med at sætte mål er at vinde spillet – formålet med at opbygge systemer er at blive ved med at spille.Byg ovenpå allerede eksisterende vaner: 'Efter NUVÆRENDE VANE vil jeg NY VANE'James Clear er forfatter, oplægsholder og konsulent med fokus på vaner og udvikling. Hans arbejde har bl.a. kunnet ses i New York Times, Time Magazine og CBS’ This Morning. Hans hjemmeside, jamesclear.com, har hver måned millioner af besøg, og over 100.000 abonnerer på hans populære nyhedsbrev.Bogen udgives i samarbejde med WElearn A/S, og bogens forord er skrevet af Henrik Dresbøll, forfatter bag bogen Få det til at ske.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.