Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mange tror, at effektivitet handler om at løbe stærkere. Men man kan sagtens løbe stærkt og udrette en masse uden at være spor effektiv. Effektivitet handler om, hvordan vi i fællesskab indretter arbejdspladsen, fordeler vores opgaver og udnytter vores ressourcer og styrker, så de skaber mest mulig værdi – og samtidig mest mulig arbejdsglæde for medarbejderne.Cases fra forskellige typer organisationer viser, hvordan andre har arbejdet med at blive mere effektive sammen. Gode råd og redskaber gør bogen let at bruge.Der sættes ofte fokus på den enkelte medarbejders effektivitet. Her viser Trine Kolding, hvordan vi i fællesskab opnår størst mulig værdi af den kollektive arbejdsindsats.
Har du ladet en medarbejder ændre adfærd uden at gribe ind, fordi du håbede, at det gik over af sig selv?Har du på fornemmelsen, at en medarbejder er ved at udviklestress, men holder du igen med at tale om det, fordi du frygter, at samtalen bliver for privat?I flere år har vi har bildt os selv og hinanden ind, at stress er en sygdom, vi bliver ramt af, hvis vi arbejder for meget. At det er arbejdspladserne og lederne, der gør de ansatte syge. Men hvis vi udelukkende ser stress som et overbelastningssyndrom og sender medarbejdere hjem, så dekan få fred og ro, overser vi, hvad der reelt skal til for at komme stress til livs. Og vi får aldrig udnyttet de afgørende muligheder, der er for at forebygge stress.Jeg gør det i morgen – fra undgåelse til stressforebyggende ledelse gør op med en række myter om stress og viser, hvorfor relationen mellem en leder og en medarbejder er det rigtige sted at begynde, når vi vil knække den stresskurve, som ingen endnu har formået at få bugt med.Forfatterne kommer med deres bud på, hvordan du som leder kan gribe stress anderledes an. Du bliver introduceret til et nyt og mere nuanceret syn på stress og bliver klædt på til at forebygge stress blandt dine medarbejdere ved hjælp af fire konkrete trin, hvor du blandt andet lærer at være professionelt nysgerrig. Du møder en række ledere, der har bragt stressrelateret sygefravær blandt deres medarbejdere ned ved at arbejde målrettet med deres ledelse. Kort sagt: en bog om stressforebyggende ledelse, hvor din rolle og dine muligheder som leder bliver tydelige, så du kan gøre en vigtig forskel.Bogen henvender sig til alle ledere i både offentlige og private virksomheder.
Hvad er kvalitativ analyse, og hvordan og hvorfor gør vi, som vi gør, når vi analyserer inden for de sundhedsvidenskabelige traditioner? Denne antologi har til formål både teoretisk og mere konkret og praksisnært at præsentere forskellige kvalitative analysemetoder inden for den humanistiske sundhedsforskning. Antologien tydeliggør de bagvedliggende traditioner og metodologier og demonstrerer, hvordan tradition, metodologi og den konkrete fremgangsmåde hænger sammen. Antologiens 16 kapitler er skrevet og fagfællebedømt af førende forskere i Danmark og udlandet. Kapitlerne sætter fokus på kvalitative analysemetoder inden for traditioner som pragmatik, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori.
Er Bitcoin og de andre kryptovalutaer den vigtigste opfindelse siden internettet eller blot en spekulativ boble?Meningerne er mange, men ikke desto mindre er de fleste eksperter enige om, at kryptoteknologien vil komme til at ændre fundamentalt på mange af verdens industrier.BITCOIN giver læseren en pædagogisk og letforståelig introduktion til kryptovalutaernes verden: Hvor kommer de digitale valutaer fra? Hvordan fungerer teknologien bag? Og hvorfor har de digitale valutaer måske potentialet til at revolutionere vores pengesystem?Forfatterne stiller skarpt på emnet, gennemgår den seneste udvikling på området og vejer fordele og udfordringer.
Mange steder i danske organisationer er der behov for at arbejde mere praksisnært med videndeling og opkvalificere den videndeling, der allerede foregår i dagligdagen, så det bliver meget mere værdiskabende. Undersøgelser viser at vidensnetværk naturligt nedbryder siloer, mentale barrierer, giver større helhedsforståelse for forretningen og understøtter at best practice spreder sig. Men succesfulde netværk opstår ikke af sig selv. Videndeling handler om at skabe resultater hurtigere og bedre sammen end vi kan hver for sig. Det handler om bedre bundlinje og masser af hard core økonomiske tal – men det handler i høj grad også om øget arbejdsglæde og personlig og faglig udvikling for den enkelte medarbejder. Ved at vi deler viden, samarbejder på tværs og har fokus på helheden og fællesskabet, så løfter vi hinanden til nye højder, og oplever derigennem også en højere grad af glæde ved at gå på arbejde. I denne bog får du i første del af bogen praksisnær inspiration, tips og gode råd, til hvordan I konkret styrker jeres organisation til endnu mere videndeling i dagligdagen. I anden del af bogen vil du få viden om, hvordan I specifikt arbejder med interne netværk som en effektiv metode til videndeling på tværs, der virker.
Hvordan ville den offentlige sektor se ud, hvis den kunne se sig selv med borgernes øjne? Bogen KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN inviterer den offentlige sektor inden for i borgerens liv. Med udgangspunkt i designtænkningen inspirerer den til, at fremtidens velfærd skabes mellem mennesker i et samfund, hvor det offentlige ikke længere spiller hovedrollen, men er en facilitator, der får andre til at lykkes. KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN præsenterer et lettilgængeligt begrebsapparat og en værktøjskasse, der hurtigt kan omsættes i samspillet mellem system og menneske. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere såvel som politikere, interesseorganisationer, konsulenter og aktive medborgere, der ønsker at udvikle den offentlige sektor og samfundet, der hvor det rykker noget hos borgerne.
Her er opskriften på arbejdsglædeskabende ledelse. Bogen er perfekt for både nye og erfarne ledere, som vil bruge arbejdsglæden til at skabe resultater.Om du er leder i det private eller det offentlige betyder ikke noget, du vil kunne skabe arbejdsglæde alle steder.Tænk, du får 15 års praktisk ledelseserfaring med Tillidsbaseret ledelse.Det er den ledersparring alle burde få, når de starter som nye ledere, men som der sjældent er tid til.Det er en gør-det-selv ledelsesudviklingsbog med refleksionsøvelser undervejs. Du får udvidet din bevidsthed om dig og din lederrolle, samtidig giver den inspiration og værktøjer til at skabe arbejdsglæden hos dine medarbejdere.Når du har læst og arbejdet dig igennem "Tillidsbaseret ledelse - vejen til arbejdsglæde", så vil du have en klar plan for, hvorfor du gør det, hvor du starter, og hvad du skal gøre for at skabe arbejdsglæde. Din handlingsplan ligger klar til dig bagerst i bogen, den mangler kun dine ord for at være køreklar.
RETURN OF THE VIKINGS – NORDIC LEADERSHIP IN TIMES OF EXTREME CHANGE tells the story of the rich heritage of the Nordic peoples: as explorers, navigators, trendsetters, political and educational innovators. This provides deep roots, traced back to the Viking era and the nine noble virtues of Nordic mythology. And it still informs the way the Nordic peoples live and work today. “The methods, values and leadership practices of the Vikings are woven into the DNA of international businesses founded in the Nordics, and exemplified by many Nordic practitioners who work in other countries or for non-Nordic organizations. The inclusive, trusting, collaborative style of Nordic leadership offers an alternative way to negotiate through our current times of extreme change. What many of us are now experiencing online in distributed, fluid, networked communities, the Nordics have been practicing on land and sea for centuries. The Nordics are not waiting around to find out when the future begins. They are already leading the way” (passage from the book). "Return of the Vikings takes a timely and insightful look into the trust-based Nordic approach to leadership, its origins in the Viking era, and its relevance for a future marked by extreme change and uncertainty. An inspirational read told through the stories of others." – Jan Carlzon, Former CEO for Scandinavian Airlines System and international best-selling author of Moments of Truth.Chris Shern and Henrik Jeberg offer an intriguing perspective on the Nordic societies, their leadership style and way of doing business. Their own stories are interwoven with those of a diverse range of interviewees, including business executives, politicians, writers, designers, athletes, military personnel and entrepreneurs.Chris Shern is a cultural adventurer. He has lived and worked internationally for over 20 years. Chris was employed by Scandinavian Airlines for many years in leadership roles across three continents. Currently, he is Managing Director of IME, a Danish business foundation specializing in executive education and leadership development.Henrik Jeberg has worked in the international IT sector for over 25 years. He has lived in Europe, Asia, Australia and the US. Henrik was part of the top-management of Navision Software, which was sold to Microsoft. He later became Deputy Director General of the Danish Ministry of Finance, leading the Government's horizontal IT complex. Henrik currently works as a mergers-and-acquisitions advisor, and serves as President of the Danish–American Chamber of Commerce in California.
At lede efter kompleksitet er en bog til ledere, der ønsker at tage kompleksiteten i organisationer alvorligt – både som en ledestjerne og som et vilkår, der skal håndteres. Inspireret af Ralph Staceys kompleksitetsteori, der er en stærk stemme mod New Public Management-bølgens styrings- og ledelsestænkning i den offentlige sektor, beskrives kompleksitet både som det, der driver organisationer frem, og som det, der opstår mellem mennesker i organisationer. Kompleksitetsteorien tilbyder et forfriskende blik på, hvad der egentligt sker når vi er præget af samarbejde og konkurrence, forudsigelighed og uforudsigelighed, klarhed og rod, magt og ydmyghed – på samme tid. At lede efter kompleksitet tilbyder en konkret og anvendelig tilgang til kompleksitetstænkningen og beskriver veje til at komme overens med kompleksiteten i ledelse, så lederen hverken behøver at opgive arbejdet med planlægning og strategier eller blot må overgive sig betingelsesløst til kompleksitet. Bogen viser, hvordan ledelse i kompleksitet handler om at tage sine erfaringer alvorligt og derved udvikle praktisk dømmekraft. Bogen er udviklet sammen med en lang række ledere, der gavmildt deler både deres gode og ikke så gode erfaringer med at skabe udvikling i spændet mellem organisatoriske krav om kontrol og styring og den komplekse hverdag. Lederne har løbende kommenteret, inspireret og bidraget til bogen. Deres historier beskriver, hvordan kompleksitet opleves i det virkelige arbejdsliv. Med afsæt i de mange dialoger og kompleksitetsteorien, peger forfatterne på fire kompleksitetskompetencer, der kan bruges til at skabe handling og til at komme overens med kompleksiteten i ledelse. De fire kompleksitetskompetencer er: · Accept. · Deltagelse. · Refleksivitet. · Responsivitet. Bogen giver eksempler på, hvordan disse kan bruges, og hvordan du som leder kan udvikle kompetencerne og dermed din praktiske dømmekraft i din daglige ledelse.
At kunne præsentere og fremføre sin sag er noget, de fleste har brug for. Der findes ikke en facitliste til, hvordan man gennemfører den perfekte præsentation, men forfatteren giverinspiration til og anvisninger på, hvordan man forbereder sig, når man skal præsentere et emne.Bogen gennemgår: kommunikation nonverbal kommunikation retorik forberedelsen til den gode præsentation stemmens betydning personlig power visuelle virkemidler Bogen er skrevet med henblik på videregående uddannelser, men er relevant for alle – studerende som praktikere – der ønsker at styrke sine evner til at forberede og gennemføre succesfulde præsentationer.
Den effektive mægler indeholder et stærkt teoretisk fundament for alle ejendomsmæglere der aktivt vil løfte deres salg. Gennemgangen af teorien er fyldt med praksisnære eksempler og fortællinger som gør alle teorier i bogen anvendelige i hverdagen.Som læser får du:- Basisværktøjskassen på plads som fundament for dit salgsarbejde.- En udvidet situationsfornemmelse ved at anvende salgszonerne i din hverdag.- Evne til at optimere din kommunikation, med forståelse af kundetyper og din egen salgsstil.- Indsigt i effektive spørge og interviewteknikker som bringer værdien frem i dialogerne med dine kunder.- Værktøjer til at brænde igennem med præsentationen af dit budskab.- Inspiration til at udnytte den telefoniske kontakt til at optimere salget- En forståelse af hvordan den skriftlige kommunikation kan optimeres, så du får hurtigere svar på dine mails og salgsoplæg.- En mere målrettet og effektiv hverdag hvor du udnytter din tid og kundekontakter bedre.- Selvindsigt og forståelse for hvad der er forskellen på den succesfulde og middelmådige sælger.Den Effektive Mægler vil hjælpe læsere til at: - Sænke antallet af fremvisninger pr. salg - Øge antal salstjek - Øge kommisioneringsraten - Skabe større værdi i forhandlingen for både køber og sælger - Øge gennemsnitssalær - Øge markedsføringtilskud - Mindske liggetid - Øge kundetilfredsheden - Effektivisere mæglerens hverdag - Skabe momentum i salgs- og kommisioneringsprocessenDet er målrettet pensum på salgsuddannelsen for ejendomsmæglere, så mæglerne kun skal bruge tid på værdiskabende værktøjer når de er på kursus.
Nyere 2. udgave findes under ISBN: 9788771920260. Denne udgave er udsolgt og bliver ikke genoptrykt.Respekt for privatliv og individets ret til at kontrollere egne data bliver et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Virksomheder, organisationer og myndigheder, der arbejder med dataetik som et samfundsansvar på lige fod med respekt for miljø og menneskerettigheder er morgendagens vindere. Digital tillid bliver altafgørende for digital vækst og velfærd. Det er den røde tråd i bogen, som er en trendanalyse med over 60 konkrete cases på virksomheder, der arbejder med dataetik i forskellig udstrækning. Bogen beskriver data som forretningsmodel, hvordan borgere og forbrugere ikke længere kun er bekymrede men også er begyndt at handle, hvordan ny datalovgivning bakker op om et spirende marked for dataetiske produkter og tjenester. Den beskriver de nye tech-tendenser og de medfølgende etiske dilemmaer, samt hvordan man kommer igang med dataetikken og bruger den til at fremme den digitale tillid.
As witnessed during the very close 2014 referendum on Scottish independence and during the 2016 referendum on British EU membership, sub-state national identities in Britain remain strong and increasingly challenge the idea of a United Kingdom. In Britain Today, topics and key subjects are chosen to reflect the most important social, political, and cultural issues in Britain today, with a focus on those that Scandinavian lecturers and students will find particularly important and engaging.This thoroughly revised second edition includes two new chapters on Socio-Economic Structures and Stratification and on Britain and the European Union. Topics and key subjects are chosen to reflect the most important social, political, and cultural issues in Britain today, with a focus on those that Scandinavian lecturers and students will find particularly important and engaging.Avoiding overly descriptive approaches, the book provides introductions to prominent ideas, social, political, and cultural critique and responses, all of contemporary relevance. In addition to providing the necessary basic and factual information, the book and its homepage suggest student assignments, topics for presentations and essays, and literature for further reading. The chapters of the book are organized thematically and arranged in balanced and substantial modules. This means that each chapter can stand alone and need not be read or taught as part of a particular sequence. This allows lecturers to easily design a course on the basis of Britain Today according to their own preferences or curricular demands.On the book's website http://britaintoday.hansreitzel.dk/, you can find assignments, relevant links and suggestions for further reading.
Hvordan leder vi den offentlige sektor, så vi fortsat kan levere samme eller bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet?Dette spørgsmål var udgangspunktet for et forskningsprojekt, der blev indledt i 2006 af Jocelyne Bourgon med involvering af over 200 topledere, politikere og forskere fra bl.a. Australien, Canada, Holland, England, Brasilien, Singapore og New Zealand. Forskningsprojektet – The new Synthesis Project – kører stadig under Public Governance International (PGI) - pgionline.com.Mange lande har i de senere år gjort store fremskridt i retning af at forbedre deres performance og compliance i form af en billigere og mere effektiv offentlig sektor. Disse reformer har imidlertid ikke indebåret en tilstrækkelig opmærksomhed på civilsamfundet.Den nye Syntese er en faciliterende struktur, der undersøger, hvordan tidligere systemer og praksisser eventuelt kan sameksistere med de nye kompetencer, der kræves for at forberede de offentlige myndigheder på fremtiden. Den nye Syntese har således også fokus på emergens (innovation af velvære sammen med andre) og resiliens (modstandskraft og robusthed).Den nye Syntese udforsker, hvordan offentlige myndigheder, borgere og lokalsamfund kan samarbejde og dele ansvaret om at producere offentlige resultater af højere værdi og med lavere samlede omkostninger for samfundet. Den nye Syntese fokuserer samtidig på anvendelsen af de offentlige myndigheder og afhængigheden af samfundets kollektive styrke. Den udforsker, hvilke midler de offentlige resultater kan opnås med.Den nye Syntese for offentlig værdiskabelse er en oversættelse af bogen A New Synthesis of Public Administration – Serving in the 21st Centrury, som er skrevet af Jocelyne Bourgon. Den danske udgave er bearbejdet og tilpasset dansk kontekst af Kristian Dahl fra konsulenthuset LEAD – Enter next level, der samarbejder med Jocelyne Bourgon om at udvikle en strategisk rammemodel, som med afsæt i internationale og nationale perspektiver giver topledere og politikere tydelige og måske nye muligheder for at træffe strategiske valg og sætte retning.
Nutidens organisationer står over for krav om at yde mere ved hjælp af mindre. Hvad enten kravet kommer fra kunder og klienter, partnere i leverandørkæden, aktionærer, politiske beslutningstagere eller myndigheder, så skal organisationerne levere bedre resultater af højere kvalitet hurtigere og billigere. Dette intense krav om effektivitet kræver store og omfattende organisatoriske forandringer, og som Jody H. Gittell viser i Relationers betydning for høj effektivitet, kan kravet imødegås med relationel koordinering. Bag dette begreb gemmer sig ganske enkelt de mønstre for kommunikation og relationer, som medarbejdere bruger for at integrere deres opgaver i et samlet hele. Men medarbejderne kan ikke gøre det alene, selv hvis de arbejder tæt sammen på tværs af funktions-, organisations- eller afdelingsgrænser. Kunder og klienter spiller en stadig vigtigere rolle, og organisationerne er nødt til at tænke dem ind i den relationelle koordinering. Sidst, men ikke mindst, kræver en succesfuld relationel koordinering også ledelsens fulde støtte – ledere, der forstår og respekterer kompleksiteten af det arbejde, deres medarbejdere udfører dagligt. Nøglen til at løse effektivitetsudfordringen – og forudsætningen for at medarbejdere, ledere og kunder kan koordinere og samarbejde – er, at organisationen har et kommunikationsniveau af høj kvalitet, understøttet af relationer med fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Dermed kan de tre centrale dynamikker – relationel koordinering, relationelt samarbejde og relationel ledelse – fungere optimalt og styrke organisationens effektivitet.
I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.
Økonomisk teori og metode er en del af grundlaget i ethvert samfundsvidenskabeligt studium. Introduktion til Mikroøkonomi introducerer økonomisk teori om markedsøkonomi og markedskræfter, og henvender sig til studerende ved videregående uddannelser uden forkundskaber i teoretisk mikroøkonomi.Introduktion til Mikroøkonomi omhandler markedet og dets forskellige konkurrenceformer, præsenteret med referencer til den teorihistoriske udvikling. Den er et redskab til at forstå samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger i mikroøkonomisk perspektiv og kritisk kunne forholde sig til disse i en tid, hvor den markedsøkonomiske tænkning udbredes til næsten alle dele af samfundslivet. Dette er derfor en brugsbog og værktøjskasse, som også skulle give grundlag for egne studier i forbindelse med projektarbejde og faglig diskussion. Om forfatterenJesper Jespersen er dr.scient.adm., professor i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet. Har beskæftiget sig med fagområderne Makroøkonomi, Økonomisk politik og Videnskabsteori. Læs mere om forfatter og professor Jesper Jespersen. Erik Gaden.IndholdsoversigtForordKapitel 1. IndledningKapitel 2. EfterspørgselKapitel 3. UdbudKapitel 4. Monopolistisk konkurrence og fuldkommen konkurrenceKapitel 5. Oligopol og monopolKapitel 6. Den offentlige sektors opgaverKapitel 7. International handelKapitel 8. Miljø og ressourcerKapitel 9. Cost benefit-analyserStikordsregister
Denne bog henvender sig til virksomhedsledere, projektdirektører, projektkontoransvarlige og projektledere, der er interesserede i, hvordan de får mest værdi ud af deres projekter. Første del af bogen omhandler de væsentligste områder, der påvirker virksomhedens evne til at drive projekter. Anden del af bogen giver et forslag til, hvordan du i din virksomhed skaber de bedste rammer for, at dine projekter opnår succes. Bogen er blevet til på grund af nysgerrighed. Som konsulent har Damián Arguimbau været med til at tilpasse, justere og indføre projektmetoder og porteføljestyring i mange virksomheder. Det er langt fra alle hans erfaringer i forbindelse med implementeringerne, der passer lige godt med de gængse retningslinjer, man for eksempel finder i projektstandarderne. “Få værdi i projekter” er solidt forankret i aktuel forskning og behandler emner som virksomhedens strategi og kultur, projekters succeskriterier, porteføljeledelse, projektmetoder, projektmodenhed, projektkultur og PMO kontorer.Damián Arguimbau er født i 1965 og har en lang række certificeringer (IPMA, PRINCE2, PMI, Scrum, CMMI, MSP, P3O m.fl.). Han vandt Dansk Management Råds konsulentpris inden for IT i 2008. Han er partner i konsulentvirksomheden Maximize Consult og har tidligere udgivet bogen “Lean projektledelse”. “Få værdi i projekter” er sponseret af Maximize Consult.
En hjælp til at imødegå og opklare besvigelser Besvigelser i form af misbrug af aktiver og regnskabsmanipulation er et fænomen, som alle virksomheder er potentielt sårbare overfor, og som forekommer jævnligt både i Danmark og i udlandet. Besvigelserne skyldes ofte svagheder i den interne kontrol, i systemer og procedurer – eller svagheder i menneskers etik, adfærd og moral. Når skaden er sket, handler diskussionen typisk om ansvarsfordeling. Er det bestyrelsen, direktionen, controllerne eller navnlig den eksterne revisor, som burde have opdaget besvigelsen? Eller burde selskabets medarbejdere have ageret som whistleblowers? Denne bogs formål er at 1) levere nyttig indsigt i regnskabsmanipulationens psykologi og 2) illustrere de snedige teknikker, som har muliggjort besvigelserne. Det er antagelsen, at disse indsigter er værdifulde for både at forebygge og opdage snyd og svindel. Bogens to dele: I første del analyseres personen bag besvigelsen og dennes beslutningsproces. Her tages udgangspunkt i, at besvigelserne ofte udføres af en tillidsperson på en meget snedig måde. I anden del gennemgås en række danske besvigelsessager, og der gives forslag til revisionshandlinger, som kunne have opdaget besvigelsen. Bogen indeholder desuden eksempler på værktøjer og overvågningsprocedurer, kaldet arbejdspapirer, som revisor kan inddrage i sine kontroller, og som kan afsløre en forhøjet risiko for besvigelser. Målgruppe Bogen henvender sig bl.a. til revisorer og revisorstuderende. Herudover vil den være relevant for mange af selskabets stakeholdere, navnlig de interne som: selskabsledelsen, interne revisorer, controllere og medarbejdere med socialt ansvar (whistleblowers), men også de eksterne: kreditgivere, offentlige kontrolmyndigheder samt økonomiske journalister. Om forfatterne Maria Bloch Christensen er cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet og har skrevet kandidatafhandling om revisors opklaring af besvigelser. Hun har arbejdet som revisor hos Brandt Statsautoriseret revisionspartnerselskab siden 2006. Rikke Holmslykke Kristensen er studielektor ved Syddansk Universitet og forsker i fænomenet væsentlighed i revision. Hun er uddannet statsautoriseret revisor i 2006 og har arbejdet som revisor hos KPMG i 14 år. Bent Warming-Rasmussen, ph.d., er professor i revision ved Syddansk Universitet. Han er uddannet registreret revisor og har 12 års praksis i tre landsdækkende revisionsfirmaer. Herudover er Bent Warming-Rasmussen certificeret psykoterapeut.
Denne bog handler om sociale læringsprocesser i organisationer. Forfatteren beskriver og analyserer nogle grundlæggende sammenhænge mellem social læring, sociale interaktionsprocesser og organisationsforandringer og viser dermed, hvordan læring kan fremmes og effektiviseres på kurser og i organisationer, specifikt med henblik på at forandre og udvikle praksis. Spørgsmålet om social læring diskuteres både empirisk og teoretisk, og bogen er struktureret omkring et casestudie af læringskonsekvenserne af et lederudviklingskursus for mellemledere. Dette casestudie diskuteres og analyseres på grundlag af teorier om organisatorisk og social læring, og hensigten med bogen er således at gøre læseren mere bevidst om de sociale lærings- og interaktionsprocesser, der finder sted i en kursuskontekst såvel som i hverdagens arbejdspraksis.Social læring i arbejdslivet henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, hvor grundtemaer som læring, ledelse og forandringsprocesser er en del af pensum, samt til ledere og medarbejdere, der interesserer sig for disse temaer.Cecilie K. Moesby-Jensen er ph.d, cand.scient.soc. (sociolog) og forsker ved Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Desuden er hun tilknyttet masteruddannelsen i udsatte børn og unge på Aalborg Universitet. Hendes forsknings- og interesseområder er ud over læring i organisationer og ledelse, socialt arbejde og udsatte børn og unge.
Grundlæggende skal videnskabsteori opfattes som noget, vi ikke kan tænke os væk fra. Dette er en introduktionsbog til videnskabsteori og ledelse. Men den er ikke alene introducerende. Den forsøger også at forholde sig kritisk til nogle af de emner, der indgår i bogen, fx paradigmer, ledelsesbegrebet som sådan, selvledelse m.m.Bogens målgruppe er studerende og fag i ledelse som har brug for et større kendskab og bevidsthed om videnskabsteori og paradigmer, som har indflydelse på vores ledelsestænkning.
Her er en hjælpende hånd til alle dem, der ønsker at forbedre deres faglige formidling.Brug din viden II indeholder den videnskabsteori og de praktiske øvelser, som studerende på erhvervsakademierne skal bruge for at forstå basale erkendelsesmæssige overvejelser. Forudsætninger der skaber troværdighed og tyngde i faglige undersøgelser, projekter og rapportskrivninger.Bogen lægger op til en kritisk dialog med de spørgsmål og projekter, der skal til for at skabe kvalificeret formidling.
Svømning og produktudvikling ligner hinanden derved, at ingen af dem kan tilegnes som rene teoretiske discipliner. Begge har de en praksisside, der sjældent stemmer helt overens med det man engang fik forklaret. Når man har lært at svømme, kan man iagttage, at den nybagte svømmer har udviklet en helt personlig stil. På samme måde forholder det sig med produktudvikling. Man lærer det som en lineær proces, hvor man tager et skridt ad gangen; men når man har kendskab til alle produktudviklingens faser, kan de aktiveres i et integreret forløb, hvor flere områder, inden for samme fase, bearbejdes samtidig. Innovatørens håndbog henvender sig til alle med interesse for produktudvikling, men er specielt udarbejdet til undervisningsbrug.
I en tid hvor ”coaching” er på alles læber – og bruges i stadig flere sammenhænge – er dette en bog om coaching, som er andet og mere end ”endnu en praksisbog”. Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng. I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen ”Coaching i praksis – retninger og metoder” og ni mere teoriorienterede artikler i delene ”Perspektiver på coaching – refleksioner og forklaringsrammer” samt ”Effekter af coaching – dokumentation og vidnesbyrd”. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker. Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).
Forfatteren har to mål med denne bog. Et, at opstille en teori, der kan begribe årsager til organisationers reaktioner på planlagte forandringer som først fremmest ledende medarbejdere iværksætter, med henblik på at ændre organisationens performance. To, at opstille en dynamisk teori, der kan forklare forskellige reaktionsmønstre i organisationer ved forandringstiltag. Bogens målgruppe er professionsbachelor, diplom- og masteruddannelser inden for ledelse.
Idéudvikling, nytænkning og problemløsning er i dag vigtigere for erhvervslivet end nogen sinde. Markedsforhold, forbrugsvaner og teknologier ændrer sig så hurtigt, at virksomheder og organisationer hele tiden må tilpasse sig nye forhold og betingelser. Derfor er idéer og udvikling nødvendig for enhver virksomhed og organisation. Det kræver praktiske metoder og værktøjer at arbejde med idéudvikling og problemløsning, så virksomhederne er i stand til at udvikle de idéer, der er brug for, og løse de problemer, der opstår. Denne bog angiver og beskriver en række helt konkrete metoder og teknikker, som kan anvendes som værktøj for idéudvikling og kreativ problemløsning. Desuden indeholder bogen praktiske anvisninger for kreativt samspil og kreative processer.
Kommunikationsfaget favner bredt, og det er også et fagområde, som i multimediesammenhæng stiller store krav om indsigt i medieproduktion, produktudvikling og samarbejdsrelationer internt med kolleger og eksternt med leverandører, kunder osv. At facilitere de forskellige processer i en multimedieproduktion er fra start til slut en kommunikationsopgave. I denne 2. udgave er bogen blevet styrket på flere felter. Hele det mediesociologiske område er blevet udvidet, mødeforberedelse er beskrevet mere indgående og de iterative metoder er blevet opdaterede. Desuden er bogen generelt blevet opdateret til udviklingen på området, og der er fx nye arbejdsøvelser. Bogen gennemgår alle faser i et multimedieprojekt. Det vil sige fra opgaven sættes i gang med kunde og team over dens praktiske gennemførelse til overdragelse af det færdige produkt til kunden. Bogen er en grundbog til faget kommunikation og formidling på multimediedesigneruddannelsen. Den henvender sig desuden til beslægtede uddannelser, hvor multimediedesign også indgår. Det gælder fx uddannelsen til datamatiker, webintegrator, designteknolog, mediegrafiker samt professionsbacheloren i webudvikling og e-konceptudvikling.
Det enkelte menneske kan ikke selv vide alt! Derfor er det nødvendigt både at få del i andres viden, ligesom det også er nødvendigt at dele ud af sin egen viden. På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt indblik i disse udfordringer og har fokus på tre områder, som hver især og i samspil med hinanden har indvirkning på modstand mod og medvind for videndeling: Den måde, individer opfører sig på – i særdeleshed i forhold til andre – og som bl.a. kommer til udtryk gennem hjælpsomhed eller misundelse. Den struktur – fx den fysiske struktur i form af bl.a. kontorlandskaber og individers sociale relationer – som individer befinder sig i, og som i høj grad også påvirker mulighederne for og lysten til at dele viden. Den viden, der skal eller bør deles, og som både kan være lettilgængelig og nedskrevet i form af fx procedurer, og langtfra lettilgængelig, fordi den udelukkende findes i hovedet på en nøglemedarbejder, som måske sjældent er til stede.Bogen er skrevet til praktikere og teoretikere, der ønsker en bedre forståelse for, hvad organisatorisk videndeling er, hvordan videndeling udfordres, og hvorledes arbejdet hen mod mere videndeling kan forbedres. Peter Holdt Christensen er lektor ved Copenhagen Business School. Han har de seneste år især fokuseret på motivation, samarbejde og videndeling og har skrevet en række artikler og bøger om emnerne – bl.a. Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis (2004), Motivation i videnarbejde (2007) og Rumforskning – fysiske omgivelser i ledelse og organisering af arbejde (2009).
Den kompetente leder er sin egen læremester, før han er andres. Ledelse skal trænes, men vil du blive din egen læremester, uanset hvad du leder, skal du have indblik i din særlige måde at tænke på.Innovation og ledelse; hjernen som medspiller retter opmærksomheden mod lederens hjerne og de kognitive kompetencer, der ligger bag lederens opleve-tænke-handleevne.Bogen giver et nyt syn på tænkning og imødekommer et behov for at tænke fremtiden på nye måder. Syv ledelseskompetencer, fem tænkemåder og den innovative videnproces bringes i spil. Luppen på lederhjernen skal spotte viden i bevægelse, den sætter fokus på den verden, lederen erfarer, giver udtryk for, tænker over og omformer i samme proces. Følgende videnområder og deres dynamiske samspil uddybes og behandles: Skabe en vision Udforme en mission Forme og motivere et følgeskab Skabe en dynamisk social struktur Sprede tillid og optimisme Udvikle talent Opnå resultater - innovation og kreativitet.Bogen er velegnet til undervisning på videregående uddannelser, men kan med fordel læses af alle, der interesserer sig for ledelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.