Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Ergoterapi

Her finder du spændende bøger om Ergoterapi. Nedenfor er et flot udvalg af over 234 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Forflytnings- og arbejdsteknik
    af Marianne Mogensen & Maiken Böcher
    487,95 kr.

    Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik handler om, hvor vigtigt det er at hjælpe patienter med at flytte og bevæge sig. Der er samtidig fokus på, hvilke teknikker der skal bruges i arbejdet for at undgå arbejdsskader. Denne bog indeholder viden, løsningsforslag og forflytningsteknikker, der hjælper sundhedspersonalet, men i sidste ende også patienten og borgeren.Forfatterne Maiken Böcher og Marianne Mogensen er begge fysioterapeuter og har mange års erfaring som undervisere. Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik er derfor en lærebog henvendt til bl.a. sygeplejestuderende og studerende på andre sundhedsfaglige uddannelser. Bogen egner sig som opslagsværk, da den indeholder et omfangsrigt stikordsregister, og dens mange illustrationer gør den indbydende for læseren.

  • af Hans Lund, Ane Friis Bendix, Merete Labriola, mfl.
    637,95 kr.

    Klinisk reumatologi tager som i første udgave udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål, som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I denne 2. udgave af lærebogen er der sket betydelige ændringer, både omkring de enkelte afsnit og det indholdsmæssige. Først og fremmest er strukturen ændret i hele bogen, idet den nye udgave er opdelt i fire dele: 1) Generelle forhold, 2) De reumatiske sygdomme, 3) Undersøgelsesprincipper i reumatologi og 4) Rehabilitering. Opdelingen betyder bl.a., at en gennemgang af den ergo- og fysioterapeutiske behandling er flyttet fra gennemgang af den mere konkrete sygdom til mere generelle beskrivelser i del 4. Der er tilstræbt stor tværfaglighed repræsenteret ved mange kapitler, og foruden de tværfaglige videnskabelige aspekter er der fortsat også lagt vægt på en meget pædagogisk fremstilling. Det er håbet at fremme god og optimal diagnostik, behandling og rehabilitering i forbindelse med bevægeapparatets almindelige sygdomme. Bogens primære målgruppe er ergo- og fysioterapeutstuderende, men også de færdiguddannede terapeuter, læger og andre faggrupper kan have stor nytte af den.

  • - Undersøgelse af somatiske patienter
    af Merete Klindt Dekkers
    177,95 kr.

    Ergoterapeutisk undersøgelse giver en systematisk gennemgang af de undersøgelsesprocedurer og -redskaber, som ergoterapeuter anvender i forhold til patienter med somatisk betingede aktivitetsproblemer. Fokus ligger især på de fysiske undersøgelsesfaktorer og til dels på de kognitive.I denne 2. udgave er det tilstræbt at bibeholde en lille handy brugsbog, hvor anvisninger til, hvordan man skal udføre en undersøgelse, stadig står i højsædet, samtidig med at undersøgelserne er baseret på gældende evidens.Bogens primære målgruppe er ergoterapeutstuderende og ergoterapeuter, der arbejder med patienter og klienter, der har aktivitetsproblemer af fysisk og somatisk karakter.

  • - Re-orientering for mental sundhed
    af Finn Blickfeldt Juliussen
    347,95 kr.

    Denne fagbog formidler ny viden under termen ’recovery-orienteret rehabilitering’ (re-orientering). I re-orientering tildeles mennesket med funktionsnedsættelse rollen som aktør og partner. Aktøren inddrager sit netværk og skiftende fagprofessionelle, efterhånden som aktørens rehabilitering skrider frem.I re-orientering tager indsatser afsæt i aktørens drømme, ønsker og håb, hvilket motiverer til medejerskab, engagement og øget målopfyldelse. Bogen præsenterer til dette formål 70 re-orienterende metoder, redskaber og tilgange.Forfatteren inviterer til debat om re-orientering af praksis. Blandt andet argumenteres for forebyggelses- og investeringspotentialet i lettilgængelige udviklingsforløb for alle med funktionsnedsættelse. Udover den terapi eller behandling, som allerede finder sted, kan der med fordel tilbydes læring og peer-følgeskab i lokalsamfundet omkring et sundhedsfremmende deltagelsesperspektiv.Bogens primære målgruppe er fagprofessionelle, sagsbehandlere og ledere på tværs af socialområdet og sundhedsområdet. Bogens sekundære målgruppe er studerende, som uddanner sig til arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse.

  • - Metodiske og teoretiske perspektiver
    af Ingrid Arild Jensen
    330,95 - 544,95 kr.

    Bogen her handler om indre sansning og egen impuls til bevægelse som grundsten for glæden ved bevægelse. Den sætter fokus på en systematisering af de grundlæggende principper bag psykomotoriske grundøvelser – heri afsættet i den motoriske udvikling. Har man denne forståelse, kan øvelserne justeres på mange måder, sådan at det dynamiske, kreative og undersøgende element kan få sin plads inden for grundøvelsernes noget faste ramme. Forfatteren beskriver både teoretiske og metodiske perspektiver på grund­øvelser. Der indgår løbende didaktiske overvejelser, og bogen kan derfor fungere som en grundbog indenfor psykomotorikken og kan læses på den måde, men kan også anvendes som opslagsbog, da der er grundige øvelsesbeskrivelser med fotos. Der er derfor rig mulighed for at sammensætte øvelsesprogrammer.Første del fokuserer på psykomotorikkens historiske rødder og meto­diske grundlag. Anden del fokuserer på teoretiske perspektiver og på nyere forskning, der knytter an til det psykomotoriske arbejde. Tredje del består af 15 grundlæggende psykomotoriske grundøvelser.

  • - Undersøgelse og behandling efter Coombes konceptet
    af Annette Kjærsgaard
    283,94 kr.

    At spise, drikke og kommunikere er nogle af menneskets mest basale behov. Det afspejles dog ikke altid i den behandling, som patienter med netop den type vanskeligheder (typisk patienter med hjerneskader) tilbydes rundt om i Danmark.  Coombes-konceptet er et undersøgelses- og behandlingskoncept udviklet af den engelske talepædagog Kay Coombes. Med baggrund i bl.a. Bobaths teorier fokuseres på rehabilitering af spise-, drikke- og åndedrætsfunktioner - for at give mennesker ikke bare livsnødvendige færdigheder, men også deres værdighed tilbage. Rigtig mange terapeuter er interesseret i Coombes-konceptet, og mange har deltaget i kurser for at lære sig det. Indtil nu har der dog ikke eksisteret skriftligt materiale, hvor man kan genopfriske og strukturere sine færdigheder. Det gør der med denne bog! Ansigt, mund og svælg standardiserer dokumentation af undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. Det er bogens mål at skabe et fællessprog for Coombes-konceptet i Danmark, et sprog som kan danne basis for videreudvikling af og forskning i konceptets muligheder. Bogen er baseret på danske praksiserfaringer med konceptet og indeholder praktiske undersøgelses- og behandlingsskemaer. Skemaerne er tilgængelige her på bogens hjemmeside, så man til enhver tid kan hente de skemaer, der er behov for i en aktuel situation. Terapeuter kan således gentage, gemme og sammenligne deres resultater, og dermed er der evidens til den, der vil forske videre. Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, som medvirker til undersøgelse og behandling af børn og voksne, der har problemer med at spise og drikke. Forfatteren Annette Kjærsgaard er uddannet ergoterapeut i 1989. F.O.T.T. - instruktør i 2001 og i 2002 godkendt som specialergoterapeut-senhjerneskadede af Ergoterapeutforeningen. Hun er ansat på Hammel Neurocenter, fra 2003 som specialergoterapeut inden for dysfagi. Annette Kjærsgaard er stud.MscOT på Lunds Universitet. Ulla Altenborg, ergoterapeut og Master i læreprocesser, har været fagkonsulent på bogen.  

  • - Teori og praksis
    af Bjarne Bruun Jensen, Janna Sylvestersen, Liselotte Jensen, mfl.
    331,95 kr.

    Rehabilitering er et begreb i opbrud. Begrebet bruges ofte til at betegne processer, der følger en bestemt sygdom eller sygdomstype, f.eks. neurorehabilitering, hjerterehabilitering osv, men ofte står det vagt, hvad der egentlig menes. Med udgangspunkt i 'Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet' fra 2004 slår bogen her til lyd for en forståelse af rehabilitering som samfundets tværfaglige tilbud til mennesker med mangefacetterede problemer – tilbud som indrettes på borgerens præmisser. Bogen diskuterer også nogle af de faldgruber og fortolkningsspørgsmål, der opstår, når man gerne vil lade de personer, det hele drejer sig om, komme til orde og få indflydelse. Bogen indledes med tre stærke personlige fortællinger af mennesker som på forskellig vis er afhængig af det offentlige sundhedsvæsens rehabiliteringstilbud. Disse fortællinger sætter bogens teoretiske afsnit ind i et individuelt og personafhængigt perspektiv, som det faglige personale dagligt må forholde sig til• HANDICAPPOLITIK NATIONALT OG INTERNATIONALT• FUNKTIONSHÆMNING I ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV • SUNDHEDSFREMME I REHABILITERINGSPROCESSEN• REHABILITERING OG SUNDHEDSPÆDAGOGIK• LOVGIVNING OG REHABILITERINGBogen henvender sig primært til studerende på de mellemlange sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser: sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut, men den kan med stor fordel inddrages i undervisningen på de sociale og de pædagogiske uddannelser.

  • - En recoveryorienteret tilgang
    af Edith Montgomery, Lisa Korsbek, Merete Nordentoft, mfl.
    322,95 kr.

    Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering - en recoveryorienteret tilgang beskriver rehabilitering til mennesker med sindslidelser. Udgangspunktet er en indsats med fokus på den enkeltes egne mål og ressourcer.Bogen bidrager bl.a. med metoder og teoretiske forudsætninger for en national psykiatrisk og psykosocial rehabiliteringspraksis og henvender sig især til fagfolk inden for behandlings- og socialpsykiatrien. Brugere og pårørende vil også have stor gavn at læse den.

  • af Kirsten Bundgaard & Diana Astrup Nielsen
    229,95 - 357,95 kr.

    Formålet med bogen er at levere en opdateret viden til ergo- og fysioterapeuter om det terapeutiske arbejde med mennesker med autisme samt at præsentere forslag til, hvordan den terapeutiske intervention kan planlægges, udføres og evalueres.Bogen er delt op i fire overordnede dele samt et indledende og et afsluttende kapitel.del (kapitel 1-4) udgør grundlaget for at forstå autisme ud fra forskellige perspektiver, herunder psykiatrisk, psykologisk og neurofysiologisk. Denne del afsluttes med et kapitel om den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse.del (kapitel 5-10) fokuserer på de mere kropsbaserede tilgange til ergo- og fysioterapeutisk intervention. Disse kapitler omhandler emner som sanseintegration, low arousal, belastningstilstande, interoception samt motion og idræt.del (kapitel 11-12) tager fat på samtalebaserede tilgange, hvor fokusområderne er selvforståelse og køn.del (kapitel 13-17) dækker interventioner på aktivitets- og deltagelsesniveau. Disse kapitler behandler emner som hverdagsaktiviteter, erhvervsrettet rehabilitering, kontakt og socialt samspil, omgivelser samt udendørs aktiviteterTil slut afrundes bogen med et perspektiverende kapitel omhandlende fremtidsperspektiver på området. Praksisbog om autisme for ergo- og fysioterapeuter henvender sig primært til ergo- og fysioterapeutstuderende, færdiguddannelse ergo- og fysioterapeuter, samt andre der arbejder med målgruppen bestående af børn, unge og voksne med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det kan fx være ansatte i PPR, specialskoleregi, klinisk praksis, bosteder mm.

  • - Aktivitetsbaserede tilgange
    af Hanne Kaae Kristensen, Annalise Jacobsen, Henriette Holm Stabel, mfl.
    367,95 kr.

    Kognitive dysfunktioner kan forekomme på baggrund af udviklingsforstyrrelser, skader og sygdomme i hjernen samt ved psykiatriske sygdomme. De kan medføre nedsættelse af funktionsevner, der i høj grad kan begrænse personens mulighed for at udføre og deltage i meningsfulde aktiviteter.ERGOTERAPI VED KOGNITIVE DYSFUNKTIONER har til hensigt at fremme evidensbaseret praksis inden for ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner. Formålet med ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner er at mindske aktivitetsbegrænsninger, fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter samt støtte borgeren til at genvinde kontrol over livet. De ergoterapeutiskeinterventioner i denne bog er baseret på grundlæggende teori og arbejdsprocesser inden for ergoterapi, viden om hjernens plasticitet, viden om kognition samt aktuel forskning på området.ERGOTERAPI VED KOGNITIVE DYSFUNKTIONER kan læses som en grundlæggende indføring i ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner, men bogen kan også bruges som et opslagsværk, da kapitlerne kan læses enkeltvis. Bogen er målrettet ergoterapeutstuderende, men også uddannede ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan benytte bogen, da den omsætter ny forskningsbaseret viden til konkret praksis.

  • af Niels Ploug, Janna Sylvestersen, Inge Storgaard Bonfils, mfl.
    338,94 kr.

    Begrebet rehabilitering omfatter i dag ikke kun borgerens fysiske formåen, men er rettet mod en forbedring af hele borgerens livssituation. Rehabilitering skal således gøre det muligt for mennesker med funktionsevnenedsættelser at fungere i samfundet og deltage i aktiviteter, såsom uddannelse og arbejde, på lige fod med andre. Sociologien kan bidrage med væsentlig viden til forståelse af menneskers hverdagsliv og betydningen af funktionsevnenedsættelse og er således et vigtigt supplement til de sundhedsfaglige discipliner i arbejdet med rehabilitering. Sociologi og rehabilitering ønsker at bidrage til en forståelse af rehabilitering i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv og opfordrer til kritisk refleksion over, hvordan vi forstår funktionsevnenedsættelse og rehabilitering. Bogen henvender sig primært til ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, men også uddannede terapeuter i praksis og andre professioner kan have stor gavn af den.

  • af Annette Winkel, Lars Damkjær, Kristian Kidholm, mfl.
    283,94 kr.

    Telerehabilitering er en radikal ny måde at tænke rehabilitering på, og netop derfor mødes telerehabilitering i mange fagprofessionelle kredse med en forståelig skepsis.Dette kan have mange årsager, men kan bl.a. skyldes, at evidensgrundlaget i dag er sparsomt, at der er usikkerhed om den korrekte og mest effektive anvendelse, at man som sundhedspersonale og borger ikke kender til håndteringen af de tekniske løsninger, og at man nærer tvivl om, hvorvidt telerehabilitering er i stand til at være borgerinddragende og skabe nærvær.Med bogen Telerehabilitering forsøger forfatterne at imødegå denne skepsis og understøtte den stigende interesse for telerehabilitering ved at løfte noget af den nuværende viden om telerehabilitering frem i lyset og komme med bud på, hvordan man bedst anvender denne viden til gavn for borgeren. Området er under hastig udvikling, og vidensgrundlaget vil blive udvidet i fremtiden. Bogen skal understøtte undervisningen på professionsuddannelserne, som primært er fysio- og ergoterapeutuddannelserne samt sygeplejeuddannelserne på grunduddannelses- og videreuddannelsesniveau.Bogen holder fokus på borgeren og dennes erfaringer med telerehabilitering, fremdrager noget af den evidens der foreligger på området, beskriver motivations- og udviklingstiltag, giver bud på evaluering af telerehabilitering samt giver eksempler på digitaliseringens muligheder for at skabe sammenhæng, nærvær og borgerinddragelse.

  • - Grundlag og praksis
    af Bjarne Rose Hjortbak
    376,95 kr.

    Behovsvurdering – grundlag og praksisI ethvert sundheds- og socialfagligt arbejde er behovsvurderingen udgangspunkt og omdrejningspunkt i det faglige arbejde i praksis. Behovsvurderinger udgør en central og meget betydningsfuld opgave for alle professionelle, der arbejder for og sammen med borgere og patienter på sundheds- og socialområdet i kommuner og regioner.Det er denne lærebogs ambition at bidrage med en udfoldet og sammenhængende beskrivelse af behovsvurderingen som fagligt tema og opgave. Målet er at bidrage til indsigt i og forståelse af udfoldelsen af behovsvurderinger i faglig praksis. En forståelse, der også kan bidrage til udvikling og forbedring af praksis til gavn såvel for de involverede; det være sig borgerne som de mange forskellige professionelle og faglige ledere, der har ansvar for at foretage behovsvurderinger på sundheds- og socialområdet.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på professionsbachelorniveau inden for de sundheds- og socialfaglige professionsuddannelser samt studerende på diplom-, master- og kandidatniveau. Målgruppen er endvidere uddannede medarbejdere, udviklingskonsulenter og forskere, der til dagligt arbejder i og med faglig praksis og vurderinger af borgernes/patienternes behov for sundheds- og socialfaglige indsatser.

  • - Pårørende som deltagere i det tværprofessionelle samarbejde
    af Hanne Gullestrup & Maja Rosendal Avnbøg
    349,95 kr.

    Pårørende på tværs er en bog, hvor genstandsfeltet er tværprofessionelt samarbejde med pårørende til borgere med komplekse problemstillinger. Det vil sige problemstillinger, hvor borgeren enten er for mentalt svækket til at tale for sig selv, eller hvor borgeren er under atten eller under værgemål. Formålet med bogen er at ruste kommende velfærdsmedarbejdere til at møde, forstå og rumme pårørende og håndtere sig selv i situationer og konflikter, der ikke findes drejebøger for.Hovedmålgruppen er studerende på bachelorniveau, og bogen skal støtte de studerende i:- at støtte pårørende i at støtte borgeren- at støtte pårørende i at støtte sig selv i at være pårørende- at samarbejde tværprofessionelt- at samarbejde tværprofessionelt med den pårørende som ligeværdig samarbejdspartner- at udvikle sig personligt i retning af større årvågenhed og opmærksomhed i samspillet med andre mennesker- at blive bedre til at kommunikere.

  • af Kirsten Schultz Petersen, Birte Hansen & Anne-Mette Hedeager Momsen
    267,95 kr.

    Denne bog om arbejdsfastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet giver en introduktion til arbejdsområdet, indblik i erfaringer fra praksis og eksempler på modeller, undersøgelsesredskaber og interventioner.I kapitlerne om arbejdsfastholdelse beskrives sygemeldte medarbejdere, som er berettigede til sygedagpenge, men som pga. helbredsmæssige årsager har brug for arbejdsrettede indsatser for at fastholde deres arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da arbejdspladsen og jobcentret er centrale aktører ved arbejdsfastholdelse, redegøres der også for deres roller og opgaver.Bogens målgruppe er studerende og uddannede ergoterapeuter og fysioterapeuter med interesse for arbejdsområdet. Men bogen vil også være yderst relevant for andre, der arbejder med arbejdsfastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

  • af Helle Gotved & Inge Gotved
    157,95 kr.

    Helle og Inge Gotved er bevægelsespædagoger og hhv. grundlægger af og tidligere direktør for Gotvedinstituttet på Frederiksberg.I 1979, da denne bog udkom første gang, var inkontinens (vandladnings-problemer) et skjult problem, som man ikke turde tale om, og hvor behandling næsten var ukendt. Heldigvis er problemernes omfang siden blevet mere almenkendt, og der er kommet større åbenhed omkring det. Samtidig er der sket en rivende udvikling inden for behandling og forskning. Man ved i dag, at træning og bevidstgørelse af bækkenbundens muskler er en helt afgørende faktor inden for forebyggelse og behandling af mange bækkenbundsproblemer. Der tilkom meget ny viden om bækkenbundens funktion op gennem 90’erne, som betød, at måden at træne på blev ændret radikalt op til 1999, da denne udgave udkom. Med baggrund i ovenstående var denne udgave af Bækkenbundens optræning igennem en grundig revision både med hensyn til tekst og øvelser for netop at være i tråd med den nyeste viden. Målet med denne bog er at give læseren tilstrækkelig viden og forståelse af bækkenbundens alsidige funktion i kroppen, så man kan få et godt resultat af ens træning. Bogen er især henvendt til kvinder, som har de fleste bækkenbundsproblemer, men også undervisere inden for fysioterapi, ergoterapi, idræt og bevægelse kan have stor nytte af den.

  • af Behnam Liaghat & Nicolai Bruun-Simonsen
    367,95 - 587,95 kr.

    Sports- og idrætsskader giver et bud på den bedste praksis i undersøgelse, behandling og genoptræning af de almindelige og hyppigste sportsskader i en nordisk kontekst. Det er bogens hensigt at bidrage med en enkel og professionel tilgang til arbejdet med sports- og idrætsskader – med et ensidigt praktisk fokus. Der er de seneste år sket en rivende udvikling inden for den sportsmedicinske verden, hvor massiv international forskning og formidling har sat sit præg på undersøgelse og diagnosticering af skader samt bidraget til et paradigmeskift i, hvordan skader behandles og genoptrænes. Denne positive udvikling bygger på et større fokus på optimal belastning som vejen mod forebyggelse af skader og tilbagevenden til sport. Sports- og idrætsskader er bygget op omkring tre dele. Del 1 består af en teoretisk gennemgang af anatomi, biomekanik, vævstyper, skadesreaktion og opheling i et biopsykosocialt perspektiv. Bogen præsenterer den teoretiske viden på et niveau, der kan videreformidles direkte til sportsudøveren, trænerstaben og andre aktører omkring sportsudøveren. Derfor er der undladt for mange detaljer og tung teori, som i stedet kan findes i grundbøger indenfor de berørte emner. Del 2 består af anvendt teori i forhold til undersøgelse og behandling, herunder genoptræning af sports- og idrætsskader. Der vil ligeledes være et afsnit omkring akut skadeshåndtering, der skal give læseren et overblik over ansvar og handlemuligheder under dækning af sportsbegivenheder. Del 3 er en praktisk overgang til undersøgelse og håndtering af de mest almindelige skader og behandling af disse. Behandlingen vil være særligt fokuseret på træning, da evidensen her er mest overbevisende. Opbygning af regionskapitlerne vil tage udgangspunkt i de mest hyppige skader, de vigtigste fokuspunkter i undersøgelsen og inddrage behandlingsstrategier som inspiration.Bogens målgrupper er de studerende og nyuddannede inden for bl.a. fysioterapi, kiropraktik, idræt og sundhed samt medicin og personlig træning med interesse for sports- og idrætsskader. Bogen er ligeledes tænkt som en faglig opdatering og opslagsværk for erfarne klinikere.

  • af Gill Thackray
    105,95 kr.

  • af Anne Steen Møller
    327,95 kr.

    ”Musik, leg og liv” er en pædagogisk metode til opbygning af tætte relationer i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den kan bruges i mange andre sammenhænge. I denne praksisbog konkretiserer musikterapeut Anne Steen Møller grundlæggende temaer i det relationelle arbejde. Det omfattende katalog af aktiviteter giver inspiration til at skabe nærvær og fællesskab gennem ganske enkle former for udfoldelser med musik, leg og kropskontakt.Aktiviteterne bygger på de to tilstandsformer, at ”være” og at ”gøre”, som hhv. tryghedsskabende og meningsskabende samvær. I en travl hverdag er ”Musik, leg og liv” en hjælp til hurtigt at kunne etablere et trygt og genkendeligt møde med den enkelte, hvor regulering af opmærksomhed og følelser bliver en naturlig del af samværet.”Musik, leg og liv” er let at gå til og kan bruges af forskellige faggrupper i deres respektive jobs. De små regelbundne lege, og fælles udfoldelser til musik, som kan streames, kan alle bruge.

  • af Rob Herbert, Kåre Birger Hagen, Gro Jamtvedt & mfl.
    397,95 kr.

    Evidensbaseret praksis er et essentielt værktøj for alle, som vil sikre sig, at deres patienter får den bedst mulige undersøgelse og behandling. Bogenhenvender sig især til fysioterapeuter og ergoterapeuter, men andre sundhedsprofessioner som fx læger, sygeplejersker, bioanalytikere og jordemødre kan også få stor gavn af den. Her lærer man trin for trin at søge efter, vurdere og bruge videnskabelige forskningsresultater – direkte i praksis.   Evidensbegrebet har en naturlig plads i enhver klinikers værktøjskasse. Det kan være en stor udfordring at søge efter evidens, men Evidensbaseret praksis giver en grundig og letforståelig vejledning i denne specifikke færdighed. Bogener skrevet af førende, internationale eksperter, og de giver læseren en både praktisk og professionel indføring i emnet.       Evidens er på alles læber, selvom afstanden fra teori til praksis kan være stor – selv for klinikere med mange års erfaring. Evidensbaseret praksis viser, hvor og hvordan man søger de mest pålidelige informationer. Fokus er de sundhedsvidenskabelige kernespørgsmål, og forfatterne giver en konkret opskrift på, hvordan man kan vurdere forskningsdesign og forskningsresultater, og hvordan man kan integrere systematiske oversigtsartikler og kliniske retningslinjer i sit arbejde.

  • - undersøgelse og evaluering
    af Eva Ejlersen Wæhrens
    187,95 kr.

    Ergoterapeutiske redskaber er en bog til ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter om undersøgelses- og evalueringsredskaber inden for ergoterapi. Bogen indeholder bl.a.: Formål med ergoterapeutisk undersøgelse og evaluering; Redskabsudvikling; Valg af redskaber med et ergoterapeutisk fokus - herunder brug af international forskning. Til sidst gives oversigter over en række relevante redskaber med detaljerede beskrivelser af enkelte udvalgte eksempler.

  • - teoretisk viden og praksis
    af Anne-Merete Kissow, Annegrete Gohr Månsson & Red. Hanne Pallesen
    327,95 kr.

    I Fysioterapi, bevægelse og livsverden anlægges der et humanistisk fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv på den fysioterapeutiske praksis. Bogen udfolder og sammenholder grundlæggende teorier om krop, bevægelse og livsverden med praksiserfaring fra forskellige fysioterapeutiske praksisfelter (fx rehabilitering, psykiatri, neurologi, pædiatri, forebyggelse og sundhedsfremme, undervisning).Hensigten med bogen er at inspirere læseren til at forstå, hvordan man som fysioterapeut kan anskue krop, bevægelse og livsverden i dette perspektiv. Bogens indhold giver også bud på, hvordan man kan arbejde kvalitativt i fysioterapeutisk undersøgelse, behandling, vejledning og undervisning. Antagelsen er, at det menneske, det handler om, vil opleve, at en sådan tilgang har en tæt sammenhæng med den livsverden, man lever i og dermed være meningsfuld.Når der i bogen argumenteres for et fænomenologisk-hermeneutisk fokus, er det ud fra den opfattelse, at krop, bevægelsesfærdigheder og identitet er involveret i alle aspekter af menneskets oplevelser og erfaringer. Sammenhængen mellem krop, bevægelse og livsverden har derfor også betydning for fysioterapeutens pædagogiske valg, når man behandler eller vejleder personen. Det gælder både ift. træning, genlæring af færdigheder, og når det drejer sig om at overkomme eller leve med en kronisk sygdom eller skade i rehabilitering.Bogen er målrettet studerende og undervisere på de fysioterapeutiske professionsuddannelser og kan anvendes fra første semester. Men den henvender sig også til studerende fra andre uddannelsesretninger med interesse for fysioterapi og bevægelse. Derudover er bogen velegnet for fysioterapeuter i praksis, samt andre professioner, der interesserer sig for krop, bevægelse og livsverden (fx ergoterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, læger, psykologer og bachelorer i afspændingspædagogik og psykomotorik). Bogen vil også kunne bruges af studerende på de sundhedsfaglige kandidatniveauer, som indgang til yderligere at fordybe sig i forebyggelse, træning og behandling i et humanistisk fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv

  • af Anne-Le Morville, Hanne Kaae Kristensen, Hans Jørgen Bendixen, mfl.
    338,94 kr.

    Aktivitetsvidenskab er et videnskabeligt fundament for ergoterapeutisk praksis og bidrager desuden til en bred forståelse af mennesker som aktivitetsvæsener, og hvordan dette fokus kan medvirke til at øge menneskets samlede sundhed og trivsel.I denne bog beskrives, forklares og diskuteres centrale begreber indenfor aktivitetsvidenskab, understøttet af konkret nordisk forskning. Kapitlernes fokus er, at de mest grundlæggende begreber inden for aktivitetsvidenskaben introduceres for at give et nuanceret og mangfoldigt indblik i, hvad aktivitetsvidenskaben aktuelt beskæftiger sig med. Bogens tekst fremstår som et samspil mellem teoretisk eller forskningsbaseret viden og med eksempler først og fremmest fra nordiske studier inden for aktivitetsvidenskab.Bogen udgives i to udgaver for at imødekomme både de læsere, der ønsker at læse en ren dansksproget udgave, og de læsere, der gerne vil læse en nordisk udgave. I den trykte bog er samtlige kapitler oversat til dansk, og i udgaven som i-bog er kapitlerne på henholdsvis norsk, svensk og dansk.Nordisk aktivitetsvidenskab er målrettet nordiske studerende og undervisere på de ergoterapeutiske professionsuddannelser samt studerende fra andre uddannelsesretninger med interesse for betydningen af menneskelig aktivitet. Bogen vil dog med fordel også kunne bruges af studerende på kandidatniveau, som afsæt for yderligere læsning.

  • af Dorthe Varning Poulsen & Red: Line Lindahl-Jacobsen
    307,95 kr.

    Ergo- og fysioterapi i den palliative praksis er den første danske lærebog om emnet, og da ergo- og fysioterapeuter i dag udgør en væsentlig del af den tværfaglige palliative indsats i Danmark, er det vigtigt med en bog om dette emne. Bogens intention er, at den skal være informativ, praksisrelevant og give mulighed for refleksion over egen praksis. Bogen er opdelt i fire dele, og i del 1 indledes med definitioner og organisering af den palliative indsats, og der gøres ligeledes status for den ergo- og fysioterapeutiske indsats inden for det palliative område, og hvordan rehabilitering og palliation kan tænkes sammen og koordineres i den palliative indsats. Del 2 har fokus på undersøgelse og målsætning samt mødet med den palliative patient og patientinddragelse. I del 3 fokuseres mere konkret på ergo- og fysioterapeutiske indsatser i den palliative praksis, og disse kapitler skal inspirere læseren og bidrage til refleksion over egen og kollegers terapeutiske praksis. Centrale emner som velfærdsteknologi, palliative forløb på institutioner, aktivitetsvidenskab og lymfødembehandling beskrives også her. I den sidste del 4 rettes blikket mod specifikke grupper, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats. Det kan fx være grupper som etniske minoriteter eller børn og unge. Den terminale fase gennemgås med særligt fokus på, hvordan terapeuter kan understøtte et positivt forløb. Bogen afslutter med et kapitel om perspektivering på, hvor terapeutisk palliation er på vej hen.Bogens hovedmålgrupper er ergo- og fysioterapeutstuderende samt ergo- og fysioterapeuter i praksis, men også andre faggrupper med interesse for ergo- og fysioterapeutiske indsatser inden for det palliative område kan have stor gavn af bogen.

  • - Forskning, brugerperspektiv, praksisviden
    af Hanne Kaae Kristensen, Hanne Peoples, Palle Larsen, mfl.
    358,95 kr.

    Evidensbaseret praksis er en lærebog, som giver en samlet indføring i evidensbaseret praksis inden for de social- og sundhedsfaglige professioner. Mange professionelle står dagligt i komplekse situationer og for-skelligartede kontekster, der kræver velovervejede beslutninger og handlinger. Bogen er forskningsbaseret og henvender sig bredt til undervisere og alle studerende på de social- og sundhedsfaglige uddannelser. Bogen kan bruges som gennemgående reference og grundbog, men kan også anvendes som håndbog til opslag af professionelle i praksis, der søger indsigt i, hvordan man arbejder med evidensbaseret praksis.Evidensbaseret praksis består af 9 kapitler, og den dækker emner som brugerperspektiver, klinisk ræsonnering, litteratursøgning, kvantitativ og kvalitativ forskning samt implementering af evidensbaseret praksis i uddannelse og praksis. Kapitlerne bygger på et samspil mellem teori, praksisviden og forskning med understøttende eksempler og cases.

  • - Dagbog fra en indlæggelse
    af Jakob Jakobsen
    187,95 kr.

    [bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig.Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste daglå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg væreærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt ilivet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banalealtruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, også begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig:Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingenforklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det varen bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i insti­tu­ti­onen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gen­nem en hvid hinde, en uendelighorisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge heleidentiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligtgennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi tilhospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte ogind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredtopråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige iøjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg

  • - -Teori, metode, praksis
    af Jennifer Creek
    475,95 kr.

    Det psykiatriske område er i disse år underlagt store forandringer både med hensyn til de institutionelle rammer og uddannelse. Der stilles krav til dokumentation, kvalitetssikring og til en evidensbaseret praksis – også i forhold til ergoterapeutisk intervention. Med bogen Psykiatrisk ergoterapi bliver ergoterapeuter klædt på til at imødekomme nogle af disse udfordringer. Psykiatrisk ergoterapi er en oversættelse og redigering af 3. udgave af Jennifer Creeks ’Occupational Therapy and Mental Health’. I bogen bidrager ergoterapeuter med forskellige specialer med et bredt spekter af tilgange lige fra træning af daglige færdigheder, kognitive tilgange, fysisk aktivitet til sanseintegration. Forskellige brugergrupper præsenteres i form af kapitler om børn og unge, ældre, mennesker med anden etnisk baggrund samt misbrugere og brugere med kriminel baggrund.

  • af Hanne Lisby & Michael Harbo Christiansen
    287,95 kr.

    Begrebet el-terapi favner vidt. Det dækker over alle de former for elektricitet, som anvendes inden for fysioterapi - både den direkte brug af strøm i forskellige former og brugen af de virkemidler, der kan frembringes ved hjælp af strøm. I denne reviderede udgave af lærebogen om EL-terapi introduceres læseren til de mest anvendte grene af el-terapien. Det gælder fx brugen af strøm i form af transkutan elektrisk nervestimulering (TENS) og funktionel elektrisk stimulation (FES), mens elektrisk frembragte, mekaniske vibrationer og elektro-magnetiske bølger gives i form af ultralyd og kortbølge. Da både ultralyd og kortbølge kan frembringe varme, beskrives også termoterapien, selvom den principielt ikke hører under el-terapien. Der er tilføjet et helt nyt kapitel om behandling med laser, som trods manglende godkendelse fra de danske Sundhedsmyndigheder, bliver mere og mere udbredt, både her og i udlandet. EL-terapi udmærker sig ved en klar og pædagogisk sporgbrug, som understøttes af et stort billed- og illustrationsmateriale.

  • af Lea Sørensen
    97,95 kr.

    Serviceindgangen omfatter en række grundfag og fælles områdefag, som i denne serie får en ensartet pædagogisk og formmæssig tilgang. Serien er udarbejdet af fagfolk med afsæt i bekendtgørelserne og opdateres løbende. Alle hæfter i serien er gennemillustrerede og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Eksempler er udvalgt ud fra deres relevans generelt for service-uddannelserne. Der er angivet supplerende litteratur, der kan anvendes fx til projekter og opgaver, eller hvis yderligere og mere detaljeret viden ønskes. Ergonomi formidler viden om kroppens og psykens funktion i forhold til arbejdets udførelse og arbejdspladsens indretning samt styrker elevernes forudsætninger for at kunne fungere hensigtsmæssigt under arbejde. Hæftet besvarer overordnet følgende 3 spørgsmål, som også udgør hæftets 3 kapitler: - Hvad er ergonomi? - Hvorfor er ergonomi vigtig? - Hvordan arbejder du bedst ergonomisk? Hæftet giver desuden eksempler på øvelser, som kan foretages på jobbet og i hjemmet, samt på sportsgrene, som kan dyrkes i fritiden til afhjælpning eller forebyggelse af gener og skader.

  • af Grit Niklasson
    287,95 kr.

    En ny grundbog til pædagoguddannelsens linjefag: Sundhed, krop og bevægelse. Bogen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, og den er dermed direkte målrettet faget og dets forskellige elementer og mål.Det er positive ord: sundhed – krop – bevægelse; det giver associationer til livsglæde, kreativitet, vilje og handlinger. I hvert fald, når de fungerer for os – når vi er tilfredse med vores krop, og når vi kan bevægelsen og nyder at være i den. Det kan desværre også være negativt ladede ord. Kroppen kan være en fjende – som f.eks. for den anoreksiramte, for den overvægtige og for cutteren. Eller kroppen kan være en begrænsning, som for den spastisk lammede.Den sunde krop i bevægelse kommer rundt om alle disse aspekter ud fra de centrale begreber: sundhedsfremme, mestringsevne, forebyggelse og livskvalitet.De enkelte kapitler handler om kulturelle perspektiver på sundhed; sundhedspædagogik, handlekompetence og pædagogens rolle; social sundhed og netværks betydning for sundheden; fysisk læring og viden; ulykker på de pædagogiske praksisområder; hygiejne; kost og dens indtagelse og seksualitet.Forfatterne er: Ina Munch, Bo Birk Nielsen, Bjarne Bruun Jensen, Peter Larsen, Jørn Martin Steenhold, Mette Hesselholt, Vibeke Stage, Grit Niklasson og Birgit Dagmar Johansen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.