Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kim Hjardar fik stor succes med sin fantastiske bog ”Vikingerne i krig”, der nu er trykt i andet oplag på dansk. De historiske kort i bogen vakte stor interesse, og nu har Hjardar i den nye bog ”Vikingernes Verden” virkelig fået mulighed for at dyrke sin passion for at lave kort.Resultatet er blevet en smuk bog for alle, der interesserer sig for vikingernes og Skandinaviens historie.Bogen præsenterer mere end 60 detaljerede kort, kombineret med tekst og billeder. Kortene er tematiseret og forklaret. Man kan eksempelvis læse om vikingernes togter, handelsruter, skibsbyggeri, bosættelser og religion.Kortene er ledsaget af faktabokse, stamtræer, tidslinjer og fotos, der sammen fremstiller vikingernes hverdag og verden. Sammen med de korte tekster giver kortene i denne bog en flot, visuel og letlæst introduktion til højdepunkterne i vikingernes historie.
Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens måske rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Hennig, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt. HINSIDES TAVSHEDEN er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads." En krimilitterær vinder." ★ ★ ★ ★ ★5 hjerter, Politiken"Bogen er hæsblæsende spændende. (...) Skrevet med britisk elegance og humor." Lektørudtalelse
Med et dybt greb i arkivernes og museernes dokumenter, billeder og samlingergiver denne bog for første gang det samlede indblik i danskernes omgang med te lige fra 1660 og frem til i dag. Hvem var de første tedrikkere i de forskellige samfundslag? Via varelagre, dagbøger, regnskaber og meget andet følges tehistorien gennem århundreders krig og fred, arbejdsliv og fritid, ungdomsoprør og frem til den moderne tekultur i dagens Danmark. Er te sundt eller ikke? Den diskussion er lige så gammel som teens første optræden herhjemme. 272 illustrationer.
Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka
Tilbage til 30’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund i krise og opbrud. Det er historien om depression, arbejdsløshed, teknologiske landvindinger, politisk polarisering, filmdrømme – og ikke mindst den helt almindelige hverdag for tidens børn og unge. Oplev svinekort, børstabeller, prinser, hjemløse, hjemmelavet legetøj, Ping-klub, Richs album, Familien Hansen, Evas Filmroman, trækpapir, Drengebladet, Børnenes Kontor, herskab og tjenestefolk, Lillebæltsbro, jazzøvelser for børn – kort sagt alt fra Stauning til kaos.
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.• Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund• Velformidlede bøger• Gennemillustrerede• Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere• Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig• Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bindBind 1: 9788712064282Bind 2: 9788712064299Bind 3: 9788712064305Bind 4: 9788712064312Bind 5: 9788712064329Bind 6: 9788712064336Bind 7: 9788712064343Bind 8: 9788712064350Samlet bind 1-8: 9788712064367
Dansk fodbold er Morten Bruuns hjemmebane. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun elsker at være på de danske stadioner og at bevæge sig rundt blandt det danske fodboldfolk. Ikke kun på grund af spillet. I lige så høj grad på grund af fortællingerne. Hvordan kan FC Midtjylland fra den jyske hede overgå Brøndby og FC København? Hvorfor er AGF stadig en storklub? Og hvad er det med AaB og OB? Hvorfor går de i dvale, hver gang de har vundet et mesterskab? I denne bog beretter Morten Bruun ikke kun om de store klubber. Han fortæller også om Frederikshavns storhedstid. Om de amagerkanske lokalopgør. Om saftkongens landsbydrenge, der blev danske mestre. Om ildsjælen, der rykkede Aarhus Fremad fra serie 3 til Superligaen og endte med at tage sit eget liv.Et fodboldhold kan være med til at skabe en bys eller en landsdels historie. Det kan skabe trøst, frustration og eufori. Er det den aristokratiske fodboldklub, der gør Vejle mere attraktiv end Horsens? Hvad gjorde det ved Viborgs fodboldsjæl, at byens håndboldpiger var de bedste i verden? Blev klubberne på Lolland/Falster ofre for en samfundsudvikling?I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark og taler med en række nøglepersoner. Alt sammen i jagten på klubbernes lokale identitet. Forskellene er større, end man skulle tro, men der er også fællestræk: Ambitioner, handlekraft, håb, drømme og stolthed.Turen går til dansk fodbold. Og læseren er med. Hele landet rundt.
På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. - Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie- og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.
Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.
Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.
PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.
1800-tallets Danmark er et beskidt sted. Snavs og søle hersker, og sygdomsbakterier vrimler overalt – dødelige, men usynlige og ubemærkede.Epidemier af kolera, tyfus, difteritis og tuberkulose hærger. Et sår kan hurtigt udvikle sig til blodforgiftning, koldbrand og en pinefuld død. SMITSTOF er et medrivende stykke dansk kulturhistorie om jagten på den usynlige fjende – et kapløb med døden. Ingen vidste, hvad vi véd: At kapløbet fører til en videnskabelig revolution, der kommer til at ændre samfundet radikalt. Mens kunst og litteratur fejrer sit moderne gennembrud, bliver vi efter århundreders kamp i stand til at behandle og forebygge frygtede sygdomme. Sygehuse skyder op. Sygeplejen bliver professionaliseret, og dødeligheden falder dramatisk. Med flotte illustrationer og et rigt kildemateriale fortæller SMITSTOF den dramatiske historie.Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2012 den stærkt anmelderroste bestseller Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. Har tidligere udgivet den lige så roste Ve og Velfærd om medicinens udvikling i de sidste 200 år. Ve og velfærd blev nomineret som Årets Historiske Bog 2007.
Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025
Fader Poppo har døbt Harald Konge (Blåtand), og Palnatoke er rasende, skønt han ved, at netop Haralds dåb var dét, der forhindrede Otto den Store i at fortsætte sit korstog mod Danmark og resten af Norden. Harald har af samme årsag givet Palnatoke en sølvtung kiste og befalet ham at skabe en hær af krigere så stærke, at Otto tænker sig om en ekstra gang, inden han atter sender sine tusindvis af rytterkrigere mod Danmark. For der bliver en næste gang, det er Harald sikker på. Palnatoke tager sit krigshærgede mandskab med til øen Jóms, hvor han med møje og besvær får fodfæste, men først efter at han har fået en sten i panden, der næsten gør ham venligsindet. Han kommer sig dog med hjælp fra sin nærmeste venner og støtter, og det varer ikke længe, inden han atter bider til det knaser - hvis nogen byder ham trods. På Jóms påbegynder Palnatoke byggeriet af Jómsborg og spreder samtidig rygtet om, at kun de bedste krigere i norden vil få en våbenknage og et sovested i Jómshallen. Han vil skabe en hær af de bedste krigere, verden endnu har set, nøjagtigt som Harald har bedt ham om. Men han vil gøre det på sin helt egen måde og med sin helt egen målsætning. Og som altid når Palnatoke får storhedsvanvid, går det ikke helt som han havde tænkt sig. Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællerhumør i Jernbyrd, der er 5. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne: 1000-årsriget, En konges æt, Bastarden & Jernbyrd. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.
Den 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr.Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde 29. august har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før - og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Ålborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden.I AUGUST 1943 fortæller Simon Ankjærgaard den dramatiske og ofte glemte historie om danskernes trodsighed hen over landet i form af både sabotage og store demonstrationer. Det sker med udgangspunkt i nogle af hovedpersonerne i de forskellige byer.Bogen er blevet til gennem research i store og små arkiver og udkommer rigt illustreret i stort format.
I 1864 erklærede en af tidens største statsmænd sig for ”meget stærk skandinav”. Ordene er Otto von Bismarcks. Den preussiske politiker forenede Tyskland og var også parat til at samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. 1800-tallets tankegang var, at Europa naturligt ville få færre, men større stater, som det skete for Italien og Tyskland, hvis talrige stater blev forenet gennem krig. Derfor måtte små nationer enten forene sig eller gå under.Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. På trods af konkrete forfatningsudkast og hemmelige forhandlinger blev skandinavismen aldrig virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.Union eller undergang fortæller en helt anden historie og viser alvorlige planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone.
Den rigt illustrerede bog fortæller om dansk humleavl, glemte maltsorter og udviklingen fra bonde- til industrisamfund fra 1850 til 1950 set i et ølhistorisk perspektiv. Simon Wrisberg gennemgår i denne bog en række originale og unikke danske ølsorter, der ikke tidligere er blevet beskrevet. I bogen fortælles detaljeret, hvordan du selv kan brygge: Skibsøl, Bitterøl, Hvidtøl, gammeldags Pilsner, Dobbeltøl og Gammeltøl. Hvordan du skal gære og lagre øllet samt, hvordan du bedst serverer bryg fra tønde.
Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden. Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.
De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.
"Fremragende"- Marianne Eskebæk Larsen, Information ✶✶✶✶✶- Tem Frank Andersen, Nordjyske "Tidslinjen er et glimrende eksempel på, hvad en vellykket bog kan: inspirere, gøre os klogere og samle unge og ældre til en dialog." ✶✶✶✶✶✶- pædagogen.dk Hvert enkelt opslag i Tidslinjen er “sit eget komplette kunstværk.”- Fyens Stiftstidende “TIDSLINJEN af Peter Goes er en utrolig smukt illustreret verdenshistorie – fra verdens begyndelse til i dag. Den er fyldt med et væld af forskellige historiske nedslag og detaljer, og især det historisk interesserede barn (og voksne) vil kunne få store mængder tid til at gå med at nærstudere siderne. (…) TIDSLINJEN er et vildt imponerende værk med en overvældende detaljerigdom – som bare er så smukt udført.” ✶✶✶✶✶✶- Pia Dalsgaard, Børnenes Bøger “Det er smukt, utroligt og helt, helt særligt. (…) Det er en bog, som man aldrig bliver færdig med at læse. Tidslinjen bør bo på ethvert (skole)bibliotek og børneværelse. Det er en herlig, herlig vrimlebog, som man i den grad bliver klog af.”- Mette Sofie Kirkedal, Bogoplevelsen “Det er en udsøgt fornøjelse at gå på opdagelse i bogens illustrationer og suge viden om verdenshistorien til sig. Her er tale om en bog, der vil blive taget frem mange gange – af hele familien!"- Nønne Lønne Votborg, Sjov for børn Hele verdenshistorien, fra Big Bang til i dag – fortalt som en lang tegning, der strækker sig over alle bogens opslag. Børn og voksne kan sammen gå på opdagelse i det mylder af detaljer og facts som Tidslinjen præsenterer. Det er en tidsrejse der tager læseren forbi dinosaurer, vikinger, aztekere og rumskibe. Vi ser på krige, kunstnere, opdagelsesrejsende og statsoverhoveder og ser, hvordan der er at bo i et slot, en yurt eller en skyskraber. Vi glemmer heller ikke fantasien – her er også drager, mytiske figurer og TV-karakterer, side om side med verdensomvæltende opfindelser, der er fostret af videnskabsmænd og opdagelsesrejsende. Hver scene sætter globale begivenheder i et letforståeligt perspektiv, både i tid og rum. Bogens idé er ligetil og dog dybt original, hvilket sammen med den både kunstneriske og faglige veludførthed da også har ledt til en række priser. Tidslinjen er blevet en bestseller i hjemlandet Belgien, og er udkommet i en lang række lande.
Den komplette biografi om Julius Cæsar, der på bare 30 år gik fra at være aldeles ukendt til at blive en af Roms mest indflydelsesrige personer med magt til at omstyrte den romerske republik. Da han i 44 f.Kr. blev myrdet af oprørte senatorer, herskede han over det mægtige romerske imperium. Cæsar var en af de dygtigste generaler, verden har kendt. Han var en karismatisk leder, charmør og en dygtig politiker. Den intense og dramatiske historie om ham har fascineret generation efter generation.
Berlin 1936 lige før de Olympiske Lege. Det kræver mere end almindelig god fingerspitzgefühl og stor forsigtighed at være privatdetektiv i en tid, hvor de nazistiske magthavere tager gruopvækkende midler i brug for at nå deres mål. Den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther hyres til at opklare en tilsyneladende banal sag om et indbrud, men føres af sin efterforskning længere og længere ned i den nazistiske undergrund og videre til en langt større sammenhæng blandt nogen af nazitysklands politiske ledere og mellemledere. Martsvioler er første bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. Et hovedværk i moderne krimi-litteratur, som foruden fundamental spænding og en interessant hovedperson udnytter sin utraditionelle tyske historiske ramme til det yderste. Politiken Kerr er en af de bedste engelske krimiforfattere i dag, velskrivende, grundigt researchende og med klar tæft for aktualiteter, også de historiske. Information Et mesterværk på højde med DEN TREDJE MAND! Den skotske forfatter bruger sit sprog med lige så stor effekt, som Orson Welles brugte skyggerne. Vendsyssel Tidende Omslag ved Henrik Koitz
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.
Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er tilskrevet langt større betydning end rimeligt er,og de generationer som voksede op i nederlagets skygge, skabte en misvisende fortælling om en harmonisk og konfliktfri Danmarkshistorie efter 1864.Dette er en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form. Fortællingen strækker sig fra tabet af Norge i 1814 til begyndelsen af 1900-t., på tærsklen til 1. verdenskrig, da de gamle europæiske imperier gik under, og de moderne nationalstater sejrede i det meste af Europa. Det er også en fortælling om, at det sagtens kunne være gået anderledes: Det var ofte uheld, tilfældigheder eller enkeltpersoners indgriben, som førte til netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien og til den selvopfattelse, vi kender som danskhed.Mange kender, bl.a. på grund af Tom Buk-Swientys bøger om 1864, til Christian 9.s planer om Danmarks indtræden i det tyske forbund. Denne bog fortæller sensationelt nyt om den danske regerings forsøg på at skabe en skandinavisk stat,de svensk-norske kongers tilbagevendende forsøg på at blive danske konger og til de skandinavistiske revolutionsplaner i årene omkring 1864. Bl.a. begik både regeringen og centrale embedsmænd højforræderi, da de uden kongens, rigsdagenseller rigsrådets viden forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge og Stockholm til unionshovedstad, mens andre havde planer om at genindføre enevælden ved et statskup. Bogen bygger på flere års studier af et omfattende kildemateriale, hvoraf dele aldrig tidligere har været kendt af historikere.
Saxos Gesta Danorum fra ca. 1200 er ikke alene dansk middelalders ubestridte hovedværk, det er også et af de betydeligste og mest særprægede fortællende værker i den europæiske latinlitteratur fra højmiddelalderen.Dette er baggrunden for, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på Gads Forlag her har udgivet en ny tekstkritisk udgave af Saxo ved Karsten Friis-Jensen. Der er tale om en tosproget udgave, idet den latinske tekst ledsages af Peter Zeebergs oversættelse fra 2000. Oversættelsen blev oprindelig til samtidig med etableringen af den latinske tekst, men oversætteren har revideret den enkelte steder til lejligheden, således at den også tager hensyn til de allerseneste forbedringer.
Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.
Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.
Folkelige protester og parlamentariske omvæltninger brød ud i halvfjerdserne, en tid præget af oliekriser, inflation, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed, en voksende offentlig sektor og dansk tilslutning til EF. Bortset fra 13 måneder med Poul Hartling som statsminister holdt Anker Jørgensen posten fra 1972 til 1982 uden hverken at kunne stabilisere økonomien eller holde arbejdsløsheden nede. Anker Jørgensen nød dog en del folkelig tillid. Det samme gjorde Poul Schlüter i firserne (1982-1993). Han opnåede en vis stabilisering af økonomien, men arbejdsløsheden fortsatte. Uanset stor økonomisk fremgang fik Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) ikke politisk succes. For politik handler også om interessekampe, følelser og tillid.Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.
Horserødlejren og Frøslevlejren var Gestapos fangelejre i Danmark og et lille tandhjul i Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri. Samtidig blev driften af fangelejrene også et spejlbillede af den ganske særlige besættelsessituation i Danmark. I sin store fortælling om dette kapitel af Danmarkshistorien kaster Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.
Velkommen til Sexmagasinet Vol. 1. Vi skal snakke om, hvorfor skam følger den kvindelige seksualitet, hvorfor Bratz er seje og hvorfor det ikke er det feminine, der skal ændres, men opfattelsen af det feminine. Sofie Riise Nors (@waginapineapple) er din vært og hun har pakket et glossy program fyldt med kloge kvinder og stærk feminisme.»Sexmagasinet er fyldt op til randen med alle de juicy emner, vi bare ikke kan få nok af at snakke om: sex (wuhu!), drenge (yay!), makeup, Bratz, film, musik, og selvfølgelig hardcore feminisme.« - Sofie Riise NorsSofie Riise Nors debuterer som forfatter med Sexmagasinet Vol 1. I 2019 illustrerede hun GODE KASSER af Ditte Hansen og Louise Mieritz. På Instagram har hun profilen Waginapineapple, hvor hun med memes og tegninger sætter nye standarder for den feministiske debat.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.