Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I anledning af den seneste reform af læreruddannelsen er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav. Stokastik 1.-10. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver svarende til ét modul efter LU13. Stokastik er det, der i skolen hedder sandsynlighedsregning og statistik. Da der er stort overlap mellem kravene i undervisningsfaget matematik 1.-6. klasse og undervisningsfaget matematik 4.-10. klasse, dækker bogen begge disse faglige specialiseringer. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til bogens faglige emner, findes i særlige kapitler, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov.
Med det nye nordiske køkken er der sket en opblomstring af interessen for alle de spiselige vilde urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af vilde planter til pynt og i maden, og det smitter selvfølgelig af på alle os andre. Spiselige vilde planter bliver pludselig vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke vilde planter de kan bruge og til hvad. Der er virkelig mange muligheder, men det er vigtigt at kende de planter man kan spise, og hvilke der er giftige. Derfor bringer denne bog vellignende tegninger af alle de planter, der anbefales til spisning. Der er selvfølgelig endnu flere vilde planter, der kan spises, men vi har valgt dem, der er specielt gode og lette at kende.I 2. udgave er tilføjet Fødevarestyrelsens bemærkninger til nogle af planterne samt et lille leksikon over de indholdsstoffer, man skal være opmærksom på.Anemette Olesen, erfaren have- og madskribent, har udvalgt planterne og lavet opskrifterne. Hun har også skrevet bøgerne: Spiselige blomster, Mit grønne apotek og Duftende planter i denne serie.Kirsten Tind har malet de mange planter.
Hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Hvad fortæller kortene om os selv?Verdenskort handler om kortenes utrolige historie. Thomas Reinertsen Berg tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth i en fascinerende beretning om videnskab og verdensbilleder, om kunst og teknologi, om magt og ambitioner, om praktiske behov og fjerne drømme om det fremmede. Undervejs møder vi visionære geografer og heroiske opdagelsesrejsende sammen med korthistoriens ukendte helte. Historien om Norge og det øvrige Norden danner en rød tråd gennem bogen, og et fantastisk billedmateriale giver læseren mulighed for at fordybe sig i både den nordiske og den internationale korthistorie. Verdenskort vandt Brageprisen for bedste norske fagbog i 2017. Bogen er rigt illustreret. Thomas Reinertsen Berg (f. 1971) er journalist og forfatter. han har skrevet om kultur og videnskab for adskillige norske aviser.
Der fødes flere børn ved fuldmåne. Det er sundt at spise sin moderkage efter fødsel. Amning giver hænge bryster. Hvad tror du? Er disse myter sande eller falske? FADL’s Forlag tilføjer endnu en bog til den populære bogserie 100-myter, som går nysgerrigt og videnskabeligt til værks når myter inden for forskellige emner undersøges. Denne gang går forfatter Agnete Nørrelund-Madsen i kødet på 100 graviditets- og fødselsmyter, som trives fortræffeligt i farvandet mellem magi og bekymring. Nybagte forældre gør alt, hvad der står i deres magt for at handle så korrekt som muligt, men gang på gang bliver man i tvivl om, hvad der fup og fakta, fordi forældre hører skrækindjagende myter fra venner, familiemedlemmer eller kollegaer. Så hvordan navigerer man i den store jungle af myter, som der findes omkring emnet graviditet og fødsel? Bogen 100 myter om graviditet og fødsel be- eller afkræfter myterne og giver ro og afklaring både før, under og efter fødslen.Forfatter Agnete Nørrelund-Madsen er uddannet jordemoder og arbejder i Maternity Foundation. Hun har tidligere udgivet bogen ”Din graviditet og fødsel”, medvirket i ”Mission Baby” på DR1 og været medansvarlig for indholdet på trygmedbarn.dk.
Knife Drop, a gripping novel penned by the talented Nick DiGiovanni, takes you on a thrilling literary journey. Published by Dorling Kindersley Ltd. in 2023, this book stands as a remarkable addition to the contemporary genre. DiGiovanni's masterful storytelling and unique voice make Knife Drop an unforgettable read. The plot unfolds with a captivating intensity that keeps readers on the edge of their seats. The author's knack for creating vivid, relatable characters enhances the immersive experience. Knife Drop is not just a book; it's a journey that transports you into a world where every turn of the page brings a new surprise. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a testament to their reputation. Reading Knife Drop is an experience you wouldn't want to miss. Grab your copy today and embark on an unforgettable literary journey.
I anledning af den seneste reform for læreruddannelsen, LU13, er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav, og omfanget af systemet er tilpasset modulopbygningen og fagets reducerede timetal. Tal, algebra og funktioner 4.-10. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13. Bogens første del omhandler Talsystemer og regneprocesser og den anden del Algebra, funktioner og modellering. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til bogens faglige emner, findes i særlige kapitler, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov. Til den studerendes øvrige arbejde med undervisningsfaget Matematik 4.-10. klasse er udgivet bøgerne Geometri 4.-10. klasse og Stokastik 1.-10.klasse. I Tal, algebra og funktioner 4.-10. klasse indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centralt både i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.
Håndbogen hjælper de mange fugleinteresserede til at komme tættere på havens fugle og få indblik i deres hemmelige liv. Hver af de 64 almindelige havefugle er illustreret med flere tegninger og et foto, inkl. plancher med de fugle, der besøger fuglebrættet sommer og vinter. Med bogen følger en cd med fuglestemmer af havens fugle.
Danmarks har en kystlinje på 8.750 km, og der er masser af skønne råvarer derude. Med Høst ved havet i hånden kan du på din gåtur langs stranden supplere dit køkken med frisk tang, skaldyr og urter.Karen Lise Krabbe deler i bogen sin viden om, hvordan man kender de enkelte tangarter fra hinanden, hvor de vokser, hvordan og hvornår man høster, og hun giver tips til, hvordan de kan bruges i køkkenet. Hun har udvalgt de mest oplagte brun-, grøn- og rødalger, der findes i Danmark.Selvom tang er bogens hovedvægt, byder den også på information om forskellige muslinger og krebsdyr, når du nu alligevel står i vandkanten. Ved stranden kan du også sanke nogle af de mest delikate vilde spiseplanter, og i denne bog får du et udpluk af de mest velsmagende. Julie A. Swane, der er medforfatter til bogen SANK – spis af naturens køkkenhave, giver en beskrivelse af, hvor, hvornår og hvilke plantedele, du kan sanke.Tina Brok Hansen har fotograferet til Høst ved havet, og bogen er fyldt med smukke fotos, der supplerer beskrivelserne, så du kan få succes med din høst og få endnu mere fornøjelse af en tur ved havet.
Læs om det danske områdes geologi gennem mere end 500 millioner år. Om hvordan jordskorpebevægelser, klimaforandringer og naturlige, kemiske processer har skabt vores landskaber, som de ser ud i dag.
P-SB7 SPIRIT BOX RESEARCH FOR USE IN INTER- DIMENSIONAL CONTACT is a thrilling masterpiece by renowned author J. P. Moss. This book, published in 2013, delves into the unexplored realms of inter-dimensional contact, offering readers a unique perspective on the subject. The genre of the book is a fascinating blend of mystery and science fiction, making it a must-read for enthusiasts of these genres. The narrative is gripping and keeps the readers hooked from the beginning till the end. J. P. Moss, with his exceptional storytelling, has managed to weave a tale that is both intriguing and thought-provoking. The book was published by Lulu.com, a publisher known for its wide range of diverse and captivating books. If you're looking for a book that challenges your imagination and takes you on a journey beyond the ordinary, P-SB7 SPIRIT BOX RESEARCH FOR USE IN INTER- DIMENSIONAL CONTACT is the book for you.
Atlas over danske ferskvandsfisk er det mest omfattende værk om de danske ferskvandsfisk, der nogensinde er udgivet. Atlasset rummer opdaterede udbredelseskort for alle oprindelige danske ferskvandsfisk og hovedparten af de arter, der gennem tiden er indført til Danmark. For hver art er der grundige afsnit om systematik, kendetegn, udbredelse og biologi.Bogen indeholder desuden generelle afsnit om fisk, fiskenes levesteder, deres artsrigdom på forskellige levesteder og i forskellige dele af landet. Herudover findes et afsnit om fiskenes indvandring efter istiden og et afsnit om sygdomme hos ferskvandsfisk.Atlas over danske ferskvandsfisk er rigt illustreret med fotos af fiskene, særlige kendetegn, deres levesteder og meget mere.Bag bogen står Henrik Carl, Jørgen G. Nielsen og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og Gorm H. Rasmussen og Søren Berg fra DTU Aqua.
Vi tæller dagene og tænker over tiden, der går. Men hvad er tid egentlig? Den populære teoretiske fysiker Carlo Rovelli er tilbage med en lille bog om dette fascinerende store mysterium. Med poetisk præcision og stor klarhed præsenterer han fysikkens tidligere og nye teorier om fænomenet tid iblandet litterære henvisninger og filosofiske overvejelser. For tiden rejser store spørgsmål. Er den overhovedet virkelig, eller er det bare en brugbar måde at måle forandring på? Hvorfor kender vi fortiden, men ikke fremtiden? Hvad betyder det, at tiden går? Findes vi i tiden, eller findes tiden i os? Carlo Rovelli formår at formidle kompleks videnskab, så alle kan være med og indbyder os til at tænke over tidens natur, som bliver ved med at forundre både fysikere og filosoffer – og nok os alle.
Mere end 100 nordiske plantearter er giftige. De indeholder stoffer, der kan skade ved hudkontakt eller hvis de spises af mennesker og husdyr.Giftige planter og plantestoffer findes overalt omkring os – og undertiden i den mad, vi spiser. Det er ”in” at spise naturens vilde planter og dermed vigtigt at sikre sig, at det man indsamler, ikke er giftigt. Heldigvis er dødelige forgiftninger sjældne, men giftige planter er til stor bekymring for mange. Derfor er det nødvendigt at kende planterne, så forveksling kan undgås. Mange planteforgiftninger er heldigvis ”falsk alarm” – men ét fejltrin er ét for meget.I denne grundbog er der i tegning og tekst lagt vægt på identifikation af de giftige planter. Bogen omtaler også, hvilke giftstoffer planterne indeholder, hvordan stofferne virker og forgiftningens symptomer. Desuden vejledes i, hvornår man skal søge hjælp hos læge eller på skadestue - samt giver anvisning på eventuel selvbehandling.Teksten krydres af interessante forgiftningshistorier ”fra det virkelige liv”: Hvad er giftig honning? Hvorfor dør heste af at græsse på strandengen? Kan man begå selvmord med stormhat? Hvad er krysantemum-allergi? Kan man overdosere med naturlægemidler? Findes ”det perfekte giftmord”?Forfatteren Per Mølgaard, botaniker, lektor, ph.d. ved det tidligere Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, har i mange år forsket og undervist i læge- og giftplanters indholdsstoffer.Botanisk tegner Kirsten Tind er mester for alle de vellignende og smukke plantetegninger.Bogen er udarbejdet i samarbejde med GIFTLINJEN. GIFTIGE PLANTER henvender sig til alle, der indsamler planter eller har småbørn. Den er også en uundværlig hjælp til dem, der professionelt har brug for viden om de giftige planter: læger, sygeplejersker, landmænd, kokke, dyrlæger, konsulenter, hesteejere, medarbejdere i daginstitutioner, skoler, grønne afdelinger, naturforvaltninger m.fl.Ca. 350 sider i stort format, indbundet, rigt illustreret Udkommer 29. august 2014
Bierne er vigtige bestøvere af både vilde og dyrkede planter, men de vilde bier er gået voldsomt tilbage i antal. For at hjælpe bierne må vi beskytte vores vilde natur og tilbyde bierne gode levesteder. Det gør vi bl.a. ved at indrette haven bi-venligt og undlade at sprøjte med giftstoffer.Susanne Harding, der er entomolog, beskriver en række vilde biers levevis og de planter, der året igennem kan hjælpe bierne med at overleve.Illustreret med fotos og tegninger af adskillige kunstnere.
Urfuglen er væk. Det er ikke længe siden, men uddød er den. Urfuglens fremgang og succes var båret af hedebondens ydmyge kår, men med det moderne, teknologiske landbrug forsvandt en århundredgammel bondekultur – og dermed også urfuglen.Den jyske hede er en fortælling om naturværdier baseret på et kulturlandskab, som var tæt forbundet med en forholdsvis uberørt natur. Gennem et smukt samspil mellem tekst, tegninger og akvareller skildrer bogen hedenaturen med dens smukke og særegne dyr, fugle og planter.Det var en rig natur, som man i dag tilstræber at komme tilbage til gennem naturgenopretning og naturpleje, som en kontrast til det intensivt opdyrkede landskab. Det har vist sig, at man kan få ørne, traner og ulve tilbage ved en målrettet indsats, og bogen argumenterer for at oprette Hedelandets Nationalpark i Midtjylland, evt. med udsætning af urfugle. Det er blevet mere klart, at selv om landet er opdyrket, kan der godt være plads til alt det, som tidligere fandtes. Det er det stadie, som forfatteren kalder urfuglenes tid.
En overskuelig og meget omfattende guide til Nordeuropas havfisk. Bogen beskriver og illustrerer mere end 300 forskellige fiskearter, deres byttedyr, fiskemetoder og hvad de anvendes til. Bogen omhandler samtlige de fisk man finder i de danske farvande og viser ved udbredelseskort, hvor de i øvrigt findes i Europa. Bogens mange hundrede tegninger står stadig efter over 40 år siden udgivelsen af 1. udgaven, som det ypperste blandt fisketegninger i verden.
Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.
En moderne klassiker, som har slået alle udgivelsesrekorder med 237 uger på bestsellerlisten. ”Denne bog er en forening af et barns undren og et genis intellekt. Vi rejser med ind i Hawkings univers med dyb fascination.” Sunday Time ”En af de mest fremragende videnskabelige begavelser siden Einstein.” Daily Express ”Hawking forklarer kompleks kosmologisk fysik med en medrivende blanding af klarhed og humor … en hjerne af usædvanlig kraft.” Observer
I anledning af den seneste reform aflæreruddannelsen er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav. Geometri 4.-10. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver svarende til ét modul efter LU13. De I anledning af den seneste reform aflæreruddannelsen er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nye krav. matematikfaglige emner strækker sig fra geometriske eksperimenter og argumenter over måling og areal til flytninger, tegning og symmetriske mønstre. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til bogens faglige emner, findes i særlige kapitler, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov.
Med denne øjenåbnende bog ønsker professor emeritus Johannes Krüger at aflive nogle af de mange vedtagne “klimasandheder”, der florerer ude i offentligheden, og som i virkeligheden er myter. Det siges, at det er umuligt at dræbe myter, men kan det virkelig passe, at tidens klimaforandringer vil føre til civilisationens undergang, og at vores børn og børnebørn står overfor en håbløs fremtid, hvis ikke vi griber ind? Denne rundrejse i klimaobservationernes verden har gjort det chokerende klart, at de skræmmende scenarier, som politikere, nyhedsmedier og magtfulde interesseorganisationer strør om sig med og som hos mange skaber klimaangst, enten er halve sandheder, eller er direkte forkerte. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker skal opsøge de talrige videnskabelige artikler, der omhandler virkelighedens klima, men som er ubekvemme for FN´s politisk styrede klimamonopol IPCC. Denne bog er derfor en nødvendig genvej til viden om klodens sande tilstand og en stemme i demokratiet. Naturen har bestemt ikke tænkt sig at tage hensyn til, at Jorden nu er beboet. Vi bør prise os lykkelige for, at vi lever i en tid med beskedne klimaforandringer.
Kan dyr have det sjovt? Kan de være modige? Og hvilke følelser har de for hinanden og for deres ejere? I Dyrenes hemmelige liv får du et fascinerende indblik i dyrenes ukendte følelsesliv. Peter Wohlleben tager igen udgangspunkt i forskningsrapporter og videnskabelige artikler samt sine egne oplevelser fra dyrelivet i skoven og på gården, hvor han bor i sin egenskab af skovfoged. Haner, der lyver for deres høner, omsorgsfulde egern, loyale og kærlige ravne, medfølende skovmus og sørgende rådyr. Wohlleben viser, hvordan dyr har deres egen personlighed, der ligesom vores er et resultat af både arv og miljø, og fortæller om dyr, der udviser mod, humor, taktisk forståelse, medfølelse, kærlighed, sorg, skyldfølelse og skam. Han fortæller også, hvordan dyremødre navngiver deres unger, og at ravne bruger særlige identitetsråb og kan genkende hinanden på stemmen selv efter flere år. Bogen er ligesom Træernes hemmelige liv blevet en bestseller i Tyskland med flere end 250.000 solgte eksemplarer.
FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.
Den nordiske natur byder på spiselige oplevelser hele året! Masser af ting i naturen kan spises, men bogen her har fokus på de ting, der faktisk smager godt og som kan spises med behag. Vore forfædre vidste det og brugte det i langt større udstrækning end vi gør i dag. Det vil forfatter Helle Buchardt Boyd gøre noget ved og lære os igen at sætte tænderne i naturen og lære af dens variation. Og hun understreger, at man hverken behøver være natur-uddannet eller gourmetkok for at finde gode spiselige ting i naturen. Alle kan være med!Velegnet som tag-med-lommeguide for familier, daginstitutioner, spejdere og andre naturskattejægere. Bogen indeholder nøje beskrivelser, masser af flotte fotos, findested og advarsler, hvis der findes giftige "fætre" som skal undgås. Endelig angiver bogen hvornår de enkelte planter er bedst og hvad de hedder på både latin, engelsk, tysk, norsk og svensk.
En gang krævede vores arbejdsliv en stærk fysik, når der skulle løftes, skubbes og trækkes. I dag er vi i langt højere grad afhængige af vores kognitive funktioner, og der stilles store krav til vores forandringsevne, fleksibilitet, kreativitet og empati. For at stimulere netop disse evner, har man udviklet Framestorm-metoden. Denne metode kan lære os at flippe hjernen, på samme måde, som man flipper en mønt. Ved at avne at flippe hjerne, bliver vi i stand til at se, hvilke konsekvenser vores fortolkninger af situationer har, og hvordan vi kan ”tage nye billeder med hjernen”. Framestorm-metoden er altså en 360 graders brainstorm på vores opfattelse af situationer. Hvis vi forstår hjernens spilleregler, kan vi bevare roen og fastholde det store perspektiv. Metoden kan således være med til at lære os at tage ansvar for et konstruktivt samspil med andre. "Flip" tilbyder en lang række genkendelige hverdagseksempler, som vil få læseren til at nikke genkendende og finde masser af inspiration til at flippe hjernen.
Små dyr i hus og have er en let tilgængelig og overskuelig guide til det lavere dyreliv i vore hjem og vores have: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper m.m. Bogen omtaler mere end 700 dyrearter - både nyttedyr, skadedyr og dyr, vi nyder at se på - og er den mest omfattende bog om emnet. Grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Over 800 detaljerede farvetegninger udarbejdet af en af Danmarks dygtigste naturtegnere gør det nemt at bestemme dyrene. Oversigtsplancher giver overblik over typiske levesteder og dyrespor.
Er den første fuglebog, som lærer digfuglen at kende , før du ser den. Bogen er inddelt i 3 afsnit. Første del fortæller og viser dig, hvad du skal lægge mærke til for at kunne bestemme hvilken art, du iagttager. Anden del udgøres af forskellige nyudviklede plancher af de fleste europæiske arter, opsat efter størrelse og lighed. Tredje del beskriver de europæiske fugleordener, familier og slægter ud fra jizz, flugt, adfærd, biotop, stemme og føde. • silhuetter af 500 europæiske fugle i størrelse fra XS til XL • karakteristiske hoved og næbformer • Look-a-likes (lignende arter) • arter med unikke silhuetter
Vi trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan vi har det. Hvis vores vejrtrækning er anspændt, kan det således holde os fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan simple vejrtrækningsteknikker føre til tilstande af dyb fred og frihed. Vejrtrækningen har altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen, og de mange vejrtræknings-teknikker er designet til at slippe de uheldige vaner og hjælpe vejrtrækningen til at flyde frit og harmonisk. På den måde hjælper teknikkerne til at finde den indre harmoni, som yoga handler om.Simon Krohn er en af landets mest erfarne yoga- og meditationslærere, og han skriver, så man både kan forstå og mærke, hvordan vejrtrækningen påvirker os. Bogen er derfor relevant for enhver – hvad enten man dyrker yoga eller ej – der ønsker at trække vejret frit og få mere ro og energi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.