Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Religion: generelt

Her finder du spændende bøger om Religion: generelt. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om menneskets grundfortællinger
    af Thomas P. Larsen
    227,95 - 367,95 kr.

    Mytens porte er • en tour de force gennem menneskehedens myter • et engageret overblik over mytologier fra hele verden • baseret på en religionsvidenskabeligog psykologisk tilgang • rigt illustreret og pædagogiske modeller underbygger teksten • brugbar som samlet fortælling, som opslagsvæk, i undervisning på gymnasialt niveau og som inspirerende fagbog Så langt tilbage vi kan efterspore vores art har myter været en del af vores historie og fundamentet for menneskehedens verdensbilleder. Myter er en del af den rygrad, der har opretholdt samfund, kultur og civilisation. Mennesket har levet, jaget, ført krig, elsket og bygget samfund henover myten; børn er opdraget og folk stedt til hvile under mytens fortegn. Under nattehimlen, om ildstedet, i hjemmet, i helligdommen er myter på tværs af generationer blevet fortalt gennem årtusinder, fordi de fortæller noget væsentligt om mennesket. Myter har inspireret religion, arkitektur, kunst, filosofi, psykologi, litteratur, jura og politik. Myten er ikke blot historie. Myter lever videre i samtiden over hele kloden. Både som relevante og tidløse fortællinger og som vraggods, der stadig kan belyse menneskets sind og tilgang til verden. Gamle myter genbruges og nye fødes. Det ses i den store popularitet fra Tolkien til Starwars, fra Harry Potter til Hungergames, fra Skammerens datter til superhelte af alle slags. Udover at være fantastiske fortællinger formidler myter det mysterium, det er at være til i ånd og fantasi og samtidig være underlagt den fysiske verden. Via myten kan vi rejse dybt i menneskets sjæleliv. Pressen skriver: ★★★★ Thomas P. Larsen har skrevet en stor fremstilling af menneskehedens store myter, hvor han når vidt omkring. - Kristeligt Dagblad Bogens idé er fremragende, læseren føres gennem en lang række af menneskehedens myter ud fra en religionshistorisk og psykologisk tilgang til emnet […] Thomas P. Larsen har skrevet en glimrende bog, som absolut er brugbar - jeg tror at mange gymnasielærere vil have glæde af denne bog, den inspirerer til nytænkning og til en ny indgang til brugen af de gamle myter. - NOTER Fornemt formidlende populærvidenskab: Et meget stort - og evigt aktuelt - emnefelt bliver præsenteret på engagerende vis, og 'data' fra mange kulturer fremlægges loyalt, vidende, åbent og indbydende. - Kulturkapellet.dk Mytens porte er noget så sjældent som en forførende tour de force gennem et fantastisk mytelandskab, der fører læseren fra de højeste tinder til de dybeste slugter - den ene 'verdens akse' efter den anden. - RELIGION Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger. - Den korte avis

  • af Søren Kierkegaard
    151,95 kr.

    Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen / Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger / Sygdommen til Døden / "Ypperstepræsten" - "Tolderen" - "Synderinden" udgør 11. bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked.Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

  • - Min rejse fra muslim til ateist og hvad der kom ud af det
    af Waleed al-Husseini
    217,95 - 227,95 kr.

    Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. Han sad fængslet i over 7 måneder og blev tortureret. Som blogger havde al-Husseini siden teenageårene skrevet religionskritiske tekster med fordømmelser af, hvad han ser som tilbagestående, voldelige og kvindefjendske måder at praktisere islam på. Men i de palæstinensiske selvstyreområder kan man ikke bare forlade Islam. al-Husseini blev dæmoniseret og fremstillet som "Offentlighedens Værste Fjende". I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig. Allahs fængsel, der længe lå på de franske bestsellerlister, er et stærkt og reflekteret personligt vidnesbyrd fra en trodsig og uforfærdet rebel. Waleed al-Husseini fortæller levende om livet i et samfund, der er paralyseret af indre og ydre konflikter, et korrupt magtapparat og en religion, der spiller en altdominerende rolle i hverdagen. Bogen er samtidig et flammende forsvar for oplysningstidens idealer fra en ung mand, der trods omgivelsernes overvældende modstand insisterer på at være fritænker og på at fastholde sin kamp for retten til ytringsfrihed og religionskritik.

  • af Bob Goff
    157,95 kr.

    Opdag et hemmeligt og utroligt liv i en almindelig verden Som universitetsstuderende tilbragte han seksten dage på Stillehavet sammen med fem fyre og en kasse med dåsekød. Som far tog han sine børn med på verdensturné for at spise is sammen med statsoverhoveder. Han fik venner i Uganda, og de syntes så godt om ham, at han blev konsul for Uganda. Han jagtede sin kone i tre år, før hun sagde ja til at gå på en date med ham. Hans karakterer var ikke gode nok til at komme ind på jurastudiet, så han sad på en bænk ude foran dekanens kontor i syv dage, indtil de endelig lod ham indskrive. Bob Goff er blevet lidt af en legende, og hans venner anser ham for at være verdens bedst bevarede hemmelighed. De selv samme venner har i lang tid insisteret på, at han skulle skrive en bog, og nu har han endelig gjort det. Den er fuld af paradigmeskift, grublerier og fortællinger fortalt af en af verdens mest underfundige, engagerede og indtagende personer. Hvad ligger til grund for den måde han påvirker andre mennesker på? Kærlighed. Men det er ikke den slags kærlighed, som stopper ved tanker og følelser. Bob er overbevist om, at kærligheden handler. Bob tror på, at Kærligheden gør noget! Når kærligheden gør noget, bliver livet interessant. Hver dag bliver til en sjov, finurlig og meningsfuld chance for at gøre troen simpel og virkelig. Hvert kapitel er en historie, der bliver til en bog - et liv. Og dette er et liv, du ikke ønsker at gå glip af. Let og sjov, unik og dyb – måske kan erfaringerne fra Bobs liv og attitude også inspirere dig til at blive hemmelig utrolig.

  • - tolv nordiske gudinder
    af Helena Valorinta
    127,95 kr.

    De fleste kender de gamle nordiske guder Thor og Odin, og de fleste har også hørt om Freja, men hvor mange ved at der rent faktisk findes flere gudinder end guder i vores nordiske mytologi?Denne bog, der handler om religion, er en personlig fortælling om tolv af de gudinder der findes i den så kaldte asatro, vores egen nordiske mytologi. Forfatteren tager os med på en rejse, hvor vi hører om gudinderne. Hvad der står i kilder og hvad hun selv mener. Et personligt møde med hver af gudinderne i et ritual bliver det også til. Her er ordene dog knappe, og meget efterlades til læserens egen opfattelse.Bogens to sidste kapitler omhandler Ask og Embla, de første mennesker i den nordiske mytologi, og ritualer indenfor religionen.

  • af J. Podemann Sørensen
    108,95 kr.

    Denne bog er skrevet af Jørgen Podemann Sørensen, som er lektor ved institut for religionshistorie på Københavns Universitet. Den er velegnet til studerende, men kan også fint læses af andre, som interesserer sig for religionshistorie. Bogen giver en oversigt over emner som kosmologi, mytologi, apokalyptik og ritualistik.

  • af Martinus
    337,95 kr.

    Bind 2 beskriver den ”kosmiske kemi”, hvormed Martinus udvider den kemiske videnskabs lære om de fysiske stoffers reaktion til også at omfatte læren om de ”overfysiske” stoffers reaktion, dvs. de stoffer og energiarter, der ligger bag ved den kendte fysiske verden. Af indholdet: loven om stoffernes reaktion – kosmisk kemi er ”skæbnevidenskab” – jegets evige kraftkilder – søvnen og dens natur – symbolet ”grundenergiernes kombination” – tankeklimaer – det treenige princip som tilværelsens højeste analyse – kosmisk sprogundervisning – livsmysteriets grundfacitter.

  • - Beretninger fra det virkelige liv og metoder til at komme tættere på dine skytsengle
    af Newcomb & Jacky
    167,95 kr.

    I denne fortryllende bog, deler bestsellerforfatteren Jacky Newcomb, hemmeligheder fra englenes rige og tager dig på en rejse, der legemliggør de vigtigste principper indenfor kærlighed, familie, penge, karriere - og andre vigtige aspekter af hverdagen.Du vil som læser opdage englenes visdom og opleve, hvordan de kan berige alle aspekter af dit liv. Bogen er flot illustreret og indeholder ligeledes praktiske øvelser og ritualer, som du kan udføre for at skabe en tættere forbindelse med englenes rige.I hele bogen deler bogens forfatter ud af sande livshistorier om engleintervention - suppleret med fantastiske moderne engelbilleder, der hjælper dig med at visualisere dit eget møde med engle.Frisk, magisk og smuk - Jacky Newcoms bog Gådefulde Engle er den perfekte guide til englenes verden. En spændende og ikke mindst berigende guidebog, der skaber spirituel kontakt.

  • - Eller: Hvordan vi redder menneskeheden fra sig selv
    af Morten Skriver
    282,95 kr.

    Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.

  • - Svātmārāmas Haṭhapradīpikā
    af Silje Lyngar Einarsen & Bjarne Wernicke-Olesen
    330,95 kr.

    Hathapradipika eller Hathayogapradipika (HYP) er det indiske hovedværk om hathayoga, som er blevet den mest udbredte form for fysisk yoga i Indien og i resten af verden. Med denne oversættelse foreligger HYP for første gang på dansk i en videnskabelig oversættelse direkte fra sanskrit og baseret på den nyeste forskning. Værket er forsynet med en omfattende introduktion, ordliste, forklarende noter, originaltekst på sanskrit og et essay om hathayogaens lange vej fra Indien til Danmark. Værket er forfattet på sanskrit af yogien Svatmarama i den indiske middelalder (ca. 1450 e.v.t.) og værkets titel kan oversættes med ‘Hathayogaens lys’. HYP er et encyklopædisk værk (formodentligt sammensat af mere end 20 forskellige yogaskrifter) fra hathayogaens klassisk-formative fase. Det indeholder fire kapitler om de vigtigste kropsstillinger (asana), åndedrætsøvelser (pranayama), yogiske teknikker (mudra) og dybdemeditation (samadhi). Det er derfor et must-read og opslagsværk for alle interesserede i yogapraksis og yogaens lange historie, ligesom det udgør en forståelsesnøgle til hinduisme, meditation og tantra i bred forstand, såvel i den indiske middelalder som i nutidens Indien og i vestlige transformationer.Medoversættere:Dorte Effersøe, Elisabeth Leat Rosendahl, Erik Grammagnat, Gitte Poulsen, Jesper Moeslund, Lena Molin, Lisette Hededal, Sander Rosenkilde, Tanja Louise Jakobsen, Therese Udklit ReinholdBidragsyder: Jens Toft Ravn PedersenHvad er hathayoga egentlig? Hvordan praktiseres det rigtigt og hvad er historien og filosofien bag? For at besvare de spørgsmål skrev Svatmarama denne tekst til de yogapraktiserende; han skrev den til dig og mig.Gitte Poulsen, Certified Yoga Alliance Teacher

  • af Åsne Seierstad
    187,95 - 227,95 kr.

    Den internationalt anerkendte foraftter og journalist Åsne Seierstad vender i sin nye bog tilbage til Afghanistan, 20 år efter at hun skrev den internationale bestseller Boghandleren i Kabul, og fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage.Da Kabul faldt, og Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, fik Jamila plads på det første fly til Norge. Samtidig indtog krigsherren Bashir hendes hjemby. En kvindelig studerende med kun et semester tilbage på universitetet blev sendt hjem. Der fik hun besked på at gifte sig med en ukendt mand.I denne bog rejser Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, 20 år efter Boghandleren i Kabul. Hun fortæller historierne om dem, der flygtede fra Taliban, og dem, der blev tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en ung kvinde, som selv blev nægtet uddannelse, bruger islam til at kæmpe for kvinders rettigheder. Om en ung mand, der stikker af hjemmefra for at blive talibaner og kæmpe i hellig krig. Og en ung kvinde, født, mens vestlige styrker indtog landet, der tror, at hun efter jurastudierne skal ud og arbejde og være en del af samfundet.Afghanerne er et indgående portræt af tre mennesker, som går hver deres vej, og af et land i krig.

  • af Thomas a Kempis
    222,95 kr.

    Forfatteren til denne navnkundige bog menes at være den flamske augustinermunk Thomas á Kempis, som fødtes i begyndelsen af 1400-tallet. Næst efter Bibelen er denne kristne klassiker den mest udbredte bog i verden. På femhundrede år er der blevet trykt 550 forskellige udgaver af den latinske grundtekst. Der har været 2500 oversættelser til forskellige sprog. Ikke alene i de kristne lande, men overalt i Østen og Mellemøsten, er den blevet oversat og læst, idet dens visdom og dybe fromhed synes at blive værdsat af troende i alle de store religioner.

  • - BB
    af Lauren Tarshis
    138,95 kr.

    Serien JEG OVERLEVEDE fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.JEG OVERLEVEDE 9/1111-årige Lucas skulle slet ikke have befundet sig på Manhatten den 11. september 2001, og hans forældre anede ikke, at han netop var stået af toget, da et stort fly nærmede sig hustagene med høj hastighed.Lix: 27,0 ml: 11,5 lo: 15,5

  • af Lars Muhl
    108,95 kr.

    "Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed" er en lille bog med et stort indhold, der beskriver en spirituel vej, befriet for ethvert religiøst dogme. Bogen henvender sig til alle søgende mennesker, der, uanset religiøs baggrund, kan drage nytte af dens praktiske og enkle visdom. Lars Muhl har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf en stor del udkommer verden over. "Bogen viser at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formule-ringer direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont". Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad

  • - Kristendommen ifølge
    af Morten Messerschmidt
    127,95 kr.

    Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

  • af Mikael Rothstein
    259,95 - 297,95 kr.

    Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening.For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang.Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

  • - Et opgør med århundreders vanetænkning
    af Aminah Tønnsen
    138,94 kr.

    Den islamiske tradition er mangfoldig og udvikler sig i takt med, at muslimer søger svar på tidens mest presserende spørgsmål. I det 20. århundrede føres diskussionen imidlertid ikke kun blandt islamiske lærde. Folk med en række forskellige baggrunde er begyndt at deltage i debatten om, hvordan Koranen og andre skrifter skal fortolkes.Koranen – kvinder og køn er den første bog på dansk, der tydeligt skriver sig ind i den islamisk feministiske litteratur. Bogen ligger genremæssigt tæt op ad hovedværkerne inden for den islamisk feministiske fortolkningslitteratur, hvor forfatterne typisk deler en del af deres liv med læseren, mens hovedfokus ligger på tekstnære fortolkninger af Koranens originaltekst. Tønnsen lægger sig desuden tæt op ad populære metodiske tilgange blandt andre forfattere uden at lade sig begrænse af dem, hvilket fører til talrige diskussioner, hvor kendte argumenter præsenteres, kritiseres og/eller videreudvikles. Der er med andre ord tale om et selvstændigt værk, hvori Tønnsen også udtrykker sin uenighed med islamiske feminister og argumenterer for sine egne standpunkter. - Jesper Petersen, Ph.d. i religionshistorie med speciale i islamiske studier.Aminah Tønnsen er født i Sønderborg og opvokset i Flensborg. Hun var bosat i Nordafrika 1970-1978 og blev muslim i 1983. Hun er forfatter til flere bøger om islam og medforfatter til materialer om religionsdialog og antidiskrimination."Over kapitler som "Koranen og kvinderne", "Kontroversielle koranvers", "Andre kvindelige forbilleder", "Køn og seksualitet" m.fl. skriver Tønnsen, at hun som muslim ønsker, at Koranen læses ind i samtiden som en tekst, der står for frihed, lighed, retfærdighed og mangfoldighed." (Lektørudtalelse, DBC)"En velskrevet og nødvendig bog med omfattende research og information. Islam og Koranen debatteres ofte i den danske offentlighed og Tønnsens argumenter i værket vil i høj grad bidrage med ny viden på området, især pga. de mange tekstnære fortolkninger af originalteksten." (Lektørudtalelse, DBC)

  • - og grænselandspræsten Martin Schwarz
    af Martin Schwarz Lausten
    137,95 - 237,95 kr.

    Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

  • af Poul Storgaard Mikkelsen
    222,95 kr.

    Bogen er aktuel, konkret og nærværende. Den udfordrer til refleksion, stillingtagen og faglig fordybelse. Den sætter holdningerne til klima- og miljøhensyn ind i de historiske, filosofiske og etiske traditioner, de hører hjemme i. Spørgsmålene, der stilles i bogen, er bl.a.: •Hvilke sammenhænge er der mellem bekæmpelse af fattigdom og genoprettelse af naturens balance? •Hvordan er forholdet mellem den sekulære og den religiøse etik? •På hvilke måder indgår generationsperspektivet i debatten? •Hvordan er forholdet mellem det nationale og det globale politisk, etisk og religiøst? Udgivelsen står på tre ben: •Politik: Hvordan tackler man de globale og nationale klima- og miljøproblemer? •Etik: Hvilke dilemmaer og valg stiller klimarystelserne enkeltpersoner og politikere overfor? •Religion: Hvordan og hvorfor involverer verdens religioner sig i klimadebatten? Det er fremtiden, der er på spil. Undervisningsbog til gymnasium/HF med tekster, illustrationer, henvisninger.Ekstra materiale til bogen: https://klimaetik.dk

  • - Om behovet for et ændret natursyn
    af Ole Jensen
    227,95 kr.

    En forsvarstale for klodens klima. Et opgør med det brutale natursyn, som hersker inden for økonomi, produktion og forbrug. Vi mener at vide, at naturen er til for vores skyld – udelukkende. »Det er nødvendigt at ændre natursyn« skriver Ole Jensen i bogens forord. »Det går ikke længere an blot at betragte naturen som værende til for os mennesker … Vi må genlære agtelsen for skaberværket, for de “håndgribelige miraklers” verden (Johannes V. Jensen). Vi må indlære en hidtil ukendt sans for det uerstattelige, som nu med ét er truet af vore magtmuligheder. Vi må oplære os i selvbegrænsningens kunst.«»Ole Jensens bog om vores udnyttelse af naturen har mange bevidsthedsudvidende pointer og vinkler. Den bør læses, før det er for sent« Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

  • - Seks kapitler om teologi og psykoanalyse hos Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan
    af Mads Peter Karlsen
    88,95 - 177,95 kr.

    Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆLIGHED henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.

  •  
    342,95 kr.

    Det samlende tema i Kærlighedens pris er kærligheden, både som lovprisning og omkostning. Kærligheden kan hverken købes eller sælges – selv om den kan koste dyrt og forhåbentlig være alle omkostningerne værd. Forfatteren bestræber sig i sit arbejde som præst og privatpraktiserende psykoterapeut på at hjælpe mennesker frem til den selverkendelse og ansvarlighed, som er en uomgængelig forudsætning for et ægte møde, både med Gud og mennesker. Kærligheden har sin pris. Alligevel kan den hverken købes eller sælges.

  • - Tekst, melodi, liturgi og teologi
    af Jørgen Kjærgaard & Over Paulsen
    287,95 kr.

    Luthers salmer på dansk i kommenteret og tekstkritisk udgave. Både original salmen og den danske oversættelse er trykt.For første gang i dansk sammenhæng foreligger her en antologi med Luthers salmer i deres tidligst trykte danske oversættelser og med deres første kendte melodier i dansk brug. Tillige bringes de pågældende Luthersalmers ældste tyske tekstversion og melodi. Bogen er resultatet af den nyeste forskning i Luthersalmernes originalversioner og reviderer på flere punkter den hidtidige viden om Luthers salmers fremkomst og tidligste indsyngning. ★★★★★Samlet udgivelse af Luthers salmer oversat til dansk er en smuk og voluminøs bog, der gør læseren klogere og fortjener en fast plads i bogreolen.Kristeligt Dagblad

  • af Jakob Brønnum
    227,95 kr.

    ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - MatthæusevangelietMed det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse. Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.Pressen skriver:Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales.★★★★★- DinBoganmelder.dk

  • af Ole Therkelsen
    76,95 - 197,95 kr.

    Den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) formidler principperne for en ny verdensmoral, der danner grundlag for skabelsen af en fredens og kærlighedens kultur på jorden. Udvikling af en ny tilgivelseskultur og sundere levevis, skabelse af én retfærdig verdensstat, indførelse af verdenssproget esperanto, vegetarisme, udfoldelse af større kærlighed til planter, dyr og mennesker – til alt levende, såvel i mikro-, mellem- og makrokosmos – indgår som vigtige elementer i Martinus Kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet. Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.

  • - 50 litterære nedslag i åndshistorien
    af Kristian Østergaard
    86,95 kr.

    Kristian Østergaard er præst i Sorø og en bemærkelsesværdig kristen kritiker i tiden. Hans litterære, filosofiske og teologiske portrætter er af høj kvalitet på én gang folkelige og fornøjelige. Mirakler og milepæle – 50 litterære nedslag er fyldt med underfundige iagttagelser, spændende opdagelser og skarpsindige analyser – let og lærd på samme tid – Kristian Østergaards omgang med litteraturen er øjenåbnende og hans læsninger fyldt med nerve, pointe og perspektiv.

  • - Historiske studier i vikingetidens religion
    af Lasse Sonne
    205,95 kr.

    Thor-kult i vikingetiden præsenterer den første, samlede kritiske gennemgang af kildematerialet til dyrkelsen af Thor i vikingetiden siden Henry Petersens disputats Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold fra 1876. Monografien gennemgår de samtidige skriftlige, arkæologiske og ikonografiske kilder, der omtaler eller kan knyttes til dyrkelsen af Thor. Kilderne omfatter myter om Thor, stednavne, hvor navnet Thor indgår, samt den norrøne middelalderlitteratur fra 1200- og 1300-tallet. Lasse Sonne klarlægger de regionale forskelle i dyrkelsen af Thor og påviser, at entydige vidnesbyrd for dyrkelsen af Thor i Norden ikke foreligger før 900-tallet. På trods af den sene datering kan Thor-dyrkelsen imidlertid ikke sættes i relation til en reaktion imod den missionerende Kristendom. Det er et væsentligt resultat i monografien, at identifikationen af de arkæologiske miniaturehamre med Thors hammer, Mjølner, ikke længere kan opretholdes. Forfatterens konklusioner tydeliggør, at vikingetidens førkristne religion ikke var en fast, uforanderlig størrelse, men en religion, der ændrede sig løbende over tid og sted i de trehundrede år, som vikingetiden varede. Samtidig viser han, at ældre tolkninger af kildematerialet til vikingetidens religion, der gentages i håndbøgerne til perioden, ofte bygger på antagelser og præmisser, der ikke længere er holdbare. Bogen er således relevant for historiske, arkæologiske og religionshistoriske studier af vikingetidens religion. Lasse Sonne er ph.d. og adjunkt ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

  • - Tanke, sprog og handling i komparativt religionshistorisk perspektiv
    af Jørgen Podemann Sørensen
    147,95 kr.

    "Ritual og praksis" er en komparativ, religionshistorisk introduktion til studiet af religiøse praksisformer, helt overvejende ritualer og mystik. Bogen argumenterer for en retorisk tilgang: opgaven er at redegøre for udformningen af de religiøse udtryk, som både rituel og meditativ praksis betjener sig af.

  • - På forkant af et nyt verdensbillede
    af Else Byskov
    177,95 kr.

    "Ti nye måder at se verden på" introducerer på en lettilgængelig måde det enestående verdensbillede der er afsløret af den fantastiske danske visionær Martinus. Logik, intelligens og perspektiv gennemsyrer dette verdensbillede der med sin klare holistiske indsigt meget vel kan komme til at blive fremtidens verdenssyn.

  • - En logisk forklaring baseret på Martinus' verdensbillede
    af Else Byskov
    157,95 - 382,95 kr.

    Er du åndeligt bankerot, fordi religionernes dogmer ikke kan tilfredsstille dit intellekt? Så er der håb i Martinus' logiske og intelligente analyser af livsmysteriet. Så kom den endeligt på dansk! Else Byskovs klare og enkle indføring i Martinus' enestående verdensbillede - et verdensbillede, der vil begejstre og overbevise læseren om, at étlivsteorien ikke har hold i virkeligheden. Her har vi svarene på livets store spørgsmål.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.