Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.
Den Danske Salmebog, der udkom i en ny udgave i 2003, kan nu også fås med noder. Det er første gang siden 1700-tallet, at der nu foreligger en dansk salmebog med noder. I den nye udgave er der enstemmige noder til samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog – og i en række tilfælde er der flere noder til den samme salme. Det gælder, hvor der er flere originale kompositioner til den samme salmetekst.Indbundet i sort kunstlæder.
Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen. Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation. "Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.OM FORFATTERENJoakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.
Kære Jesus - Søg Hans lys i dit liv.Du kan bringe alt til Jesus - fra dit hjertes dybe råb af fortvivlelse til livets gladeste øjeblik.I Hans nærvær finder vi svar på vores problemer og spørgsmål og kan finde fred og vejledning. I denne andagtsbog banes der vej for daglig refleksion og dialog med Jesus, da Sarah Young åbent og ærligt blotlægger sine personlige tanker og kampe. Hun fortæller, hvordan hun oplever, at Jesus svarer hendes bøn og taler direkte ind i de forskellige situationer - og viser os hvordan vi kan finde hjælp i rette tid i både med- og modgang. Kom til Ham som forstår dig fuldstændigt og elsker dig for evigt. Han venter på at høre fra dig.
Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.
Samlebogen med stor skrift. Indbundet i sort kunstlæder.
Akkompagnementsbog til Kirkesangbogen, som er det nye supplement til salmebogen. Bogen indeholder arrangementer for klaver og orgel til Kirkesangbogens 229 salmer og sange.A4 tværformat. Indbundet i lærred med guldpræg.
Ny bønnebog med kollekter til alle de kirkelige handlinger uden for højmessen samt til andre særlige gudstjenester og andagter, herunder børnegudstjenester, høstgudstjeneste, alle helgens dag, valentinsdag, grundlovsdag, morgensang, aftensang m.m. Kollekterne er for størstedelens vedkommende skrevet af redaktionsgruppen, enkelte af eksterne forfattere. Bogen er sidste bind bønnebogsserien, der udgøres af Gudstjenestens bønner I (kollekter til højmessen), Gudstjenestens bønner II (kollekter til handlinger og andagter uden for højmessen) og Himlen i mine fodsåler (hverdagsbønner)
De mest kendte og elskede morgen- og aftensange af B.S. Ingemann er samlet i denne bog, ledsaget af en af de mest fremtrædende danske billedkunstnere Maja Lisa Engelhardt. Det er sange som ”Lysets Engel gaar med Glands”, ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”, Nu Vaagne alle Guds Fugle smaa”, ”I Østen stiger Solen op”.
Indbundet, sort kunstlæder med fire silkesnore.
Denne bog lægger sig med sine henvendelser, taksigelser, mellemværender og overgivelser i spændingsfeltet mellem digte og bønner. Forfatteren indkredser og omfavner det moderne menneskes eksistensvilkår og går både i rette med, i forbøn for, og i glæde over det skaberværk vi bevæger os rundt i. Det er levet liv i relationer, tab, taknemmelighed og kærlighed, der udfoldes i lyset af, at mennesket ikke er alene om at være og bære. Kan læses som poesi, kan bruges som bønne- eller andagstbog og kan bruges liturgisk. Har også udgivet Audiens og Kyshånd. Bønnerne rummer en oprigtighed, som jeg bliver berørt af, og der er dybde i dem til eftertanke og genlæsning. Roskilde Stiftsblad
I ”Gudstjenestens bønner I” præsenteres en ny generation af kollekter til folkekirkens gudstjenester med billedsprog, poetiske vendinger og ord fra hverdagssproget. Bogen indeholder to sæt kollekter til begge kirkeårets tekstrækker samt ind- og udgangsbønner, forslag til kirkebønner og bønner til brug ved dåb og nadver. Redaktionsgruppen: Tine Illum, Kirsten Jørgensen, Christiane Gammeltoft-Hansen, Elof Westergaard, Jørgen Demant, Jesper Hyldahl, Malene Bjerre og Bo Hakon Jørgensen.
Tillægget indeholder nye kollektbønner af Anna Sophie Seidelin, Holger Lissner og Johannes Johansen samt alternative nadverindledninger og udgangslæsninger, kollekter og læsninger til særlige gudstjenester.
Denne udgave har samme specifikationer og indhold som den forrige udgave, men har 212 sider og i denne indgår ritualet for Vielse af par af samme køn, samt ritualet for Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.Begge ritualer har fået kongelig autorisation den 12. juni 2012.
Smuk sort salmebog i ægte kalveskind. Denne eksklusive salmebog har to bogbånd, guldsnit og -præg på ryggen. Leveres i flot kassette. Denne 3. udgave medtager de autoriserede ritualer for vielse af par af samme køn og for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem par af samme køn.
Denne 3. udgave af Højmessen i Den Danske Folkekirke er revideret og i hårdt bind. Bogen udkom samtidig med året og dagen - Liturgisk håndbog II, der rummer en gennemgang af kirkeårets søn- og helligdage. Det har givet mulighed for en række henvisninger de to bøger imellem. De to bøger er på denne måde knyttet til hinanden og vil med udbytte kunne læses i sammenhæng eller parallelt. Begge bøgerne er i et brugervenligt bredformat.
"H.A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik" er tredje bind i værket BILLED-SPROG, hvis to første, stærkt anmelderroste bind, "Kristendommens retorik" og "Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom" udkom hhv. 2009 og 2010.H.A. Brorson (1694-1764) besidder ikke samme den udadvendte glans som sin barokke forgænger Thomas Kingo. Brorson tilhørte pietismen, 1700-tallets stærke fromhedsbevægelse, og hans verden er indadvendt, lidenskabelig, dybsindig. Den er både poetisk opfindsom og teologisk stringent; gang på gang åbner den sig mod det visionære.Brorson er barn af en videnskabelig og forstandsklar tidsalder: Oplysningstiden. Skønt Oplysningstid og pietisme ofte klichéagtigt modstilles, er deres mellemværende meget mere inspirerende og overraskende end man skulle tro. Hvis Oplysningstiden udfører en ny, metodisk kritik af den gamle verden, udfører pietismen en tilsvarende gennemlysning af en træt og upersonlig lutherdom. Ikke bare verden, men også menneskesjælen trænger til oplysning!I indledningskapitlet viser Erik A. Nielsen os den pietistiske bevægelse i al sin tvetydighed. Den var barsk og dømmesyg, men også klarsynet og gennemmetodisk. Senere føjer et stort kapitel på overraskende vis Brorson ind i den kristne meditations stærke tradition. Som poetisk teolog er Brorson uovertruffen; mængder af kristendommens symbolik nyfortolkes hos ham, og bogen kan bruges som leksikon over hele denne ikonografi.
Der findes privilegerede øjeblikke i livet, hvor vi på en ganske særlig måde indbydes til at begynde forfra. Livet kan uophørligt fornys. Om og om igen. Det begynder her.Wilfrid Stinissen formidler en spiritualitet, der er let at identificere sig med. Han er i stand til at skrive om det hellige på en enkel og letforståelig måde.365 korte, daglige læsninger. Forord af Grethe Livbjerg.
Bogen præsenterer et samlet vue over de væsentligste stadier i den liturgiske historie indtil reformationsårhundredet. Fagfællebedømt. Apostlen Paulus omtaler i sine breve fra omkring år 50 nogle sammenkomster med dåb og fællesmåltider i de kristne menigheder. Måltiderne fandt sted den første dag i ugen, søndag, til ihukommelse af Kristi opstandelse. I det ydre lignede sammenkomsterne mange andre former for selskabelighed i datidens verden. Alligevel kunne de kristnes rituelle måltider udvikle sig til store, pompøse liturgier i løbet af de næste århundreder. Dvs. til faste former for fejring af eukaristien (nadver) med bønner og gestik, specielle klæder, en årscyklus (kirkeåret) og en særlig opbygning af kirkerummene. Det drejer sig om en enestående udvikling, som for al fremtid skulle præge livet i det europæiske Øst og Vest – primært religiøst, men også politisk og kulturelt. Konturerne fra Oldtidens og Middelalderens fascinerende liturgihistorie anes stadig bag de gudstjenester, der den dag i dag fejres i stort set alle traditionelle kirkesamfund. Ikke alene de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, men også de reformatoriske kirker bærer på forskellig vis denne arv videre. Bogen er skrevet på en kombination af faglig dygtighed og personlig nysgerrighed, der giver den nerve.Kristeligt Dagblad ★★★★★Stærkt anbefalet til teologer.Kristeligt DagbladBent Flemming Nielsen har med sin bog På den første dag - Kirkens liturgi. Oldtid og Middelalder leveret en kæmpepræstation. Jakob Wolf, Dansk Teologisk Tidsskrift
Håndbogen giver konkrete og lettilgængelige forslag til undervisning i babysalmesang og konfirmanddans.Håndbogen indeholder:Introduktion til sang, bevægelse og sansning Baggrund for valg af salmer, sange og remser Sang for det ufødte barn Undervisning af babyer og 1-3 årige Undervisning af minikonfirmander og konfirmander Tekster, noder og instruktioner til velegnede salmer, sange og remserSalmer i dans og bevægelse – fra babysalmesang til konfirmanddans er skrevet af Anne-Mette Riis, der er en af de største kapaciteter på området. I denne håndbog øser hun af sin store viden og mange personlige erfaringer. Håndbogen er rig på illustrationer og fotos, som giver et klart billede af koreografi, danseopstillinger, bevægelser og ikke mindst stemninger
Bønnebog for Den katolske Kirke er et ambitiøst værk med 800 sider trykt på tyndt papir og i smuk og holdbar indbinding med fire læsbånd. Bogen giver adgang til et rigt udsnit af den katolske Kirkes 2000 års bønsliv og spiritualitet, herunder også den kristne arv, som man har til fælles med alle de øvrige kristne kirker.
Det populære sanghæfte med 14 af julens kendte salmer og sange. Denne udgave er i det lille format (13x19cm) i en 5-stk. foliering. Indeholder: Glade jul, Julen har bragt velsignet bud, Det kimer nu til julefest, Et barn er født i Betlehem, Dejlig er jorden, Dejlig er den himmel blå, Barn Jesus i en krybbe lå, Højt fra træets grønne top, Sikken voldsom trængsel og alarm, Juletræet med sin pynt, På loftet sidder nissen med sin julegrød, Den yndigste rose, Her kommer, Jesus, dine små og Nu er det jul igen. Rigt og stemningsfuldt illustreret.
Den traditionelle salmebog til brug ved gudstjenester i kirker samt på institutioner som plejehjem og sygehuse eller til undervisning og fællessang i sognegårde mv.Indeholder de nye ritualer for vielse og velsignelse af par af samme køn. Indbundet i slidstærkt kunstlæder.
Helle S. Søtrup er tilbage med sin 4. digtsamling! Bønner, Taksigelser, Henvendelser, Overgivelser, Mellemværender. Alt sammen i Søtrups livsduelige strofer, der går lige i mellemgulvet, hjertekulen og i den skrøbelige sjæl. De korte fortættede tekster ligger i et spændingsfelt mellem digt og bøn. Stilen favner enkelheden og nærheden, og Søtrup besynger de følelser og forhold, der er et livsvilkår for os alle. Smerten, tabet, sorgen, kærligheden og ensomheden berøres i digtene på en mytisk og hverdagsnær facon. Henvendelse No. 5”Jeg er blevet så uendelig træt / af kvalitetstid og boligdrømme / af kompetencer / af netværk, af opdateringer og opgraderinger / af performancekriterier / af kviklån og speeddating / af telefonsluser og autosvar / af brugerprofiler / af præstationer og parametre / af passwords og plattenslageri / og pis og papir.”
Konfirmandudgave i sort indbinding. Lomme- og konfirmandsalmebog. Den mindste udgave af salmebogen fås i hvid og sort kunstlæder samt i blå og orange PU.Konfirmandsalmebogen har et bogbånd og guldsnit. Bogen er trykt på ultra tyndt papir. Leveres i transportkassette. Denne udgave indeholder de nye ritualer for vielse og velsignelse af par af samme køn
Ny udgave af 100 år gammel bestseller En tankevækkende tekst til alle årets 365 dage. Lærebog med stor åndelig dybde. En bog som man slider op i løbet af 10 år - hvorefter man anskaffer sig en ny. "My utmost for His highest". Udkom første gang i England 1927. Er blevet trykt i 48 oplag på engelsk. Den danske udgave 1. oplag (3.300 ekspl.) udkom i oktober 1936. 2. oplag (2.700 ekspl.) udkom i december 1937. 3. oplag (4.000 ekspl.) udkom i september 1949. 4. oplag (2.000 ekspl.) udkom 24. november 2004 Oswald Chambers (1874-1917) Oswald Chambers blev født i Skotland den 24 juli 1874. Han blev oprindelig uddannet ved London Kongelige Kunstskole og senere ved Universitetet i Edinburgh. Han besluttede sig for at blive kristen, efter at have hørt en prædiken af ”prædikanternes fyrste”, C.H. Spurgeon, og i en alder af 22 år blev han klar over, at han skulle være præst. I 1910 giftede han sig med Gertrude Hobbs. De fik én datter, Kathleen. I 1911 grundlagde han Bible Training College i London, hvor han underviste indtil skolen lukkede i 1915 på grund af første verdenskrig. I oktober 1915 sejlede han til Zeitoun, Egypten, hvor han underviste australske og new zealandske tropper. Han døde 15. november 1917, kun 43 år gammel, efter en kompliceret blindtarmsoperation. Selv om Oswald Chambers kun har skrevet én bog selv, bærer over 30 titler hans navn. Bøgerne blev til ved, at hustruen Biddy, som var retsstenograf, skrev notater fra hans bibeltimer. Efter hans død blev det hans hustru og datters livsopgave at videregive hans ord til verden. Deres arbejde ses i bogen ”Alt for Ham”.
Babysalmesang med mere behandler babysalmesangaktiviteten ud fra en teoretisk og en praktisk synsvinkel og indeholder liturgier med konkrete forslag til salmer og tekstlæsninger. Babysalmesang er folkekirkens største succes i nyere tid, men er babysalmesang egentlig en aktivitet i kirken eller en kirkelig aktivitet? Dette spørgsmål satte de to forfattere i gang med at gentænke og reorientere babysalmesangsaktiviteten. Ud fra overvejelser om, hvorvidt babysalmesang reelt er en måde at gå i kirke på for de forældre, der uge efter uge kommer med deres barn i kirken, har de arbejdet med at tilrettelægge babysalmesang inden for en liturgisk ramme, der er genkendelig, ligesom søndagsgudstjenestens ramme er det for kirkegængerne.Pressen skriver:Særdeles relevant og meget let anvendelig.- Kirke.dkVirkelig fornyelse og spændende læsning.- Organist.org
Ingen kirke uden gudstjenesten! Gudstjenesten er kirkens centrale livsytring. Det er her kirke bliver til kirke. Derfor må kirken fortsat arbejde med sin gudstjeneste – forstå den i dybden, udvikle dens teologi og understøtte menighedens ejerskab. Artiklerne i denne antologi bidrager til den fortsatte fordybelse i og undersøgelse af gudstjenesten i dens mangfoldighed – dens teologi og rituelle opbygning, dåben og nadveren, prædikenen og salmesangen; og dens rettethed mod verden. Udgangspunktet er højmessen, fordi højmessen traditionelt er den grundlæggende ordo, som andre gudstjenesteformer modulers over og derved også forholder sig til – i forskel og lighed; og fordi højmessen er søndagens hovedgudstjeneste og som sådan på tværs af lokale forskelle bredt genkendelig. Ved at inddrage en række af de nyeste igangværende og afsluttede ph.d.-afhandlinger fra Aarhus Universitet med relevans for gudstjenesten repræsenteres de nyeste overvejelser, som suppleres med den etablerede praktisk-teologiske forskning.Derfor indeholder antologien mange forskellige perspektiver og tilgange, som forenes i gudstjenesten som fælles udgangspunkt. "Her er oplæg til mange vigtige samtaler for præster og menigheder. Når vi skal i gang med at opfinde gudstjenesten igen .... igen" Præsteforeningens Blad.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.