Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Smuk, gennemillustreret bog om hvordan - og med hvad - du bedst behandler dit gamle hus.Utallige gamle huse har op igennem tiden været underlagt forskellige modeluner og er blevet forsynet med forsænkede lofter, elementkøkkener, plastikvinduer osv. I de seneste årtier er der kommet langt mere fokus på at istandsætte på den "rigtige" måde."Huse med sjæl" handler om nogle grundlæggende restaureringsprincipper, der sikrer, at man ikke ødelægger huset i forhold til dets oprindelige udseende og den håndværksmæssige kvalitet. Ovenikøbet er der tale om principper, der gør istandsættelsen langt billigere end ellers.I et engageret, underholdende og letforståeligt sprog formidler Søren Vadstrup sin store både håndværksmæssige og kulturhistoriske viden, der bygger på årelang forskning i "nænsom bygningsbevaring". "Landets mest vidende mand, når det gælder restaurering af gamle bygninger, har skrevet en stor værdifuld håndbog om nænsom istandsættelse og bevaring af aldrende huse ... Alle de, der gerne vil bevare deres huse og de gedigne gamle materialer og sætte dem i stand på så at sige husets, og ikke byggemarkedes, præmisser, har fået en stor håndsrækning. Og alle interesserede en voldsomt inspirerende bog." Politiken
Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder. SBi-anvisning 252 giver vejledning i planlægning, projektering og udførelse af vådrum i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglement 2010. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen beskriver, hvordan gulve, vægge og installationer kan udføres, så bygningsreglementets krav er overholdt, og så der opnås størst mulig sikkerhed mod skader fra vand og fugt. Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.
En flot illustreret bog om landhuset, skrevet af landets vel nok mest vidende mand på området. Om hvordan man istandsætter og ombygger landhuse på en måde, som er i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur og brug af materialer. Bogen er relevant for alle, der bor på landet, eller bare drømmer om at flytte ud. Vi får her en spændende gennemgang af både landsbyens og landhusenes udvikling fra de ældste tider til i dag, herunder de ændrede funktioner, de arkitektoniske stilarter og materialer. Der er kapitler om de forskellige typer af boliger, deres baggrund, karakteristika og indretning. Endelig giver bogen konkret rådgivning og vejledning om istandsættelse, ombygning, bygningsbevaring og reetablering, hvor de forskellige bygningsdele gennemgås systematisk, lige fra bindingsværkshuse med stråtag til murede huse, træhuse, sommerhuse osv.Søren Vadstrup er restaureringsarkitekt, tidl. leder af Raadvad-Centeret og forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Udgav i 2004 bogen Huse med sjæl og i 2014 Byhuset.
Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet?Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde!En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.
SBi-anvisning 253 omhandler generelle krav og anbefalinger til indretning og funktion af nybyggede enfamiliehuse i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10). Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen omhandler både indretning af boligen og de nære omgivelser, herunder garager og udhuse, og beskriver de krav og anbefalinger, der er til en boligs funktionalitet og anvendelse. Anvisningen giver også eksempler på, hvordan boligadskillende vægge, etageadskillelser og indvendige vægge i boligen opbygges, så de overholder BR10’s brand- og lydtekniske krav. Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om småhuse. Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuelt kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse.
"SBI-anvisning 254" omhandler generelle krav og anbefalinger til styrke og stabilitet af nybyggede enfamiliehuse. Anvisningens løsninger opfylder bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10). Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om småhuse. Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuel kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse.
SBi-anvisning 255 beskriver afløbssystemer og retningslinjer for dimensionering af afløbssystemer i henhold til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende af afløbsinstallationer i nybyggeri eller eksisterende byggeri, eller som skal renovere eksisterende afløbsinstallationer.
Anvisning 175 knytter sig til Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469, 1991. Anvisningens primære formål er at vejlede i udformning af varmeanlæg, således at normens krav og intentioner opfyldes. Varmenormen dækker også den del af de tilknyttede systemer, der er i umiddelbar forbindelse med varmeanlægget - varmesiden - men omfatter ikke forsyningsanlægget, som producerer eller leverer varmen til varmeanlægget. I princippet dækker anvisningen derfor heller ikke forsyningsanlægget; dog inddrages energikilden ved valg af strategi og løsninger, da det er nødvendigt for at opnå en optimal udformning af varmeanlægget i teknisk, økonomisk og miljømæssig henseende. I anvisningen er der i særlig grad lagt vægt på at betragte varmeanlægget som et sammenhængende system, og der er lagt vægt på først at afklare hvilke funktioner, anlægget skal udfylde og hvilke strategier, der skal anvendes for at nå målet. Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende samt offentlige myndigheder, men er også velegnet til undervisningsbrug.
3. udgave er opdateret så den følger Bygningsreglement 2010 og der er et nyt kapitel om glas. Bogen Grundlæggende byggeviden giver en sammenfattende beskrivelse af alle relevante aspekter ved et byggeri: Byggematerialer Konstruktioner Tekniske installationer Miljøforhold Love og regler Bygningsudtryk Byggetekniske tegninger og meget mere Lære- og opslagsbogen beskriver den grundlæggende viden om byggeri - en grundviden, som man kan bygge videre på ved at benytte sig af bogens hjemmeside, hvor der findes en række relevante links til bogens forskellige emner. Bogen er velegnet til alle, der har brug for en basisviden om byggeri eller til undervisningsbrug på htx, bygge- og anlægsfag og til ejendomsmægleruddannelsen
SBi-anvisning 267 handler om generelle krav og anbefalinger til klimaskærmen for nybyggede enfamiliehuse i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15). Anvisningen viser eksempler på udformning af konstruktioner med jord (terrændæk, krybekælderdæk samt kælderydervægge og -gulv), ydervægge og tag samt vinduer og yderdøre. Desuden behandles fundamenter og dræning. Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om småhuse. Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuel kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse. Anvisningen henvender sig til projekterende arkitekter og ingeniører samt tilsynsførende og bygningshåndværkere. Anvisningen kan desuden anvendes af bygningsejere og som lærebog ved byggetekniske uddannelser.
SBi-anvisning 265 handler om generelle krav og anbefalinger til vådrum samt vand- og afløbsinstallationer i nybyggede enfamiliehuse. Vådrum kan være baderum, bryggers og andre rum, hvor der forventes påvirkning af vand eller høj relativ luftfugtighed. Løsningerne i anvisningen opfylder bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15).Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om småhuse. Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuel kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse, samt sommerhuse.Målgruppen for anvisningen er projekterende arkitekter, ingeniører samt udførende og tilsynsførende. Anvisningen kan desuden anvendes af den kommende bygningsejer og som lærebog ved byggetekniske uddannelser.
København er en ægte broby. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Broerne i København viser rundt til mere end 25 af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane. Peter Olesen er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter Olesen fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider. Bogen er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos, der lader os opleve hovedstaden og dens mange broer på kryds og tværs og på alle timer af døgnet.
Denne lærebog om byggestyring af større byggesager i udførelsesfasen er en unik beskrivelse af hvad der kræves for at undgå de katastrofale udviklinger som mange store byggesager gennemløber. Ingeniør Tage Kørner øser her af den kolossale erfaring han har opnået gennem et helt liv i branchen. 20 år ansat hos entreprenører og 25 år i eget regi med opgaver for både private og offentlige bygherrer.Bogen henvender sig til byggefolk, arkitekter eller ingeniører der allerede beskæftiger sig med byggestyring/ledelse eller ønsker at gøre det.
Bygningsreglementet indeholder krav om, at bygninger skal udformes, så vand og fugt ikke medfører skade.Alligevel fører fugt i bygninger hvert år til omfattende og kostbare skader. Denne anvisning har til formål at reducere antallet af skader ved at gøre vores bygninger mere fugtsikre – både ved nybyggeri og renovering.Denne SBi-anvisning 224 indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Desuden giver den en gennemgang af, hvordan en række almindeligt anvendte bygningsdele kan udformes fugtteknisk korrekt. Anvisningen henvender sig både til projekterende, rådgivere og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til også at bedømme andre konstruktioner end de viste, samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader.Anvisningen indeholder mange eksempler på udformning af konstruktionerne i kældre, krybekældre, terrændæk, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse.
Ventilationsteknikerens bibel, der indeholder alt hvad der er værd at vide om ventilationsprincipper og praktisk udførelse. Hovedvægten i Ventilation Ståbi ligger på komfortventilation, og bogen henvender sig til den tekniker der skal beskæftige sig med ventilationsanlæg, beregnings- såvel som udførelsesmæssigt. Bogen indleder med generelle kapitler om grundlæggende matematik, fysik, økonomi samt ude- og indeklimadata. Herefter gennemgås beregning af ud- og indvendige belastninger, nødvendig volumenstrøm samt luftens tilstandsstørrelser og ændring af disse. Bogen beskriver bl.a. de fem vigtigste ventilationsprincipper, for både lav- og højloftede lokaler og deres opbygning. Den gennemgår flere relevante anlægstyper, omfattende lod- og vandrette lufttæpper, evaporativ køling samt kølelofter. Udsugningssystemer fra den lettere industri behandles, blandt andet teknikken vedrørende punktudsugninger, så som sugehoveder, sugehove, sugebokse og sugetunneler. Særskilte kapitler omhandler dimensionering af ventilatorer, komponenter som filtre, spjæld, varmegenvindingskomponenter, befugtere mv., kanalsystemer, styring og regulering, lyd og vibrationer, rørkoblinger, isolering, energiforbrug, måleteori og indregulering af systemer. Også sikkerhedsforanstaltninger som eksempelvis brandventilation får særskilt behandling i bogen. For den der har brug for yderligere information om ventilationsanlæg i industrien i øvrigt, vil Håndbog i industriventilation, af samme forfatter, være et velegnet supplement.
Denne SBi-anvisning 231 omhandler dimensionering og udførelse af fundering for mindre bygninger iht. Bygningsreglement 2010 og Eurocode 7 (DS/EN 1997-1:2007 og DS/EN 1997-2:2007). Anvisningen gælder også iht. BR15.Anvisningen tager sigte på mindre bygninger med eller uden kælder, som opføres i sædvanlige materialer og i traditionel udformning, hvor de dominerende kræfter på fundamenterne er lodret last, der føres ned gennem vægge eller søjler. Eksempler på sådanne bygværker er lav boligbebyggelse, kontor- og institutionsbyggeri samt lettere huse og haller til industri og oplagring m.m.Illustrationerne sigter primært mod at belyse det konkrete geotekniske aspekt og er derfor ikke dækkende med hensyn til konstruktionsdetaljer, der falder uden for det geotekniske emne.Anvisningen henvender sig til byggeriets rådgivende og projekterende parter samt studerende.
Bygningsreglementet, BR10, indeholder skærpede bestemmelser om indeklima. Det betyder, at bygninger skal udføres, så det sikres, at radon indendørs ikke overstiger 100 Bq/m3. Skærpelsen følger Verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger. Denne SBi-anvisning 233 om radonsikring indeholder en vejledning i, hvordan man opbygger klimaskærmen mod jord og tætner mod indtrængning af jordluft. Anvisningen gør også rede for sammenhængen mellem radonindtrængning, radon i indeluften, ventilation og energiforbrug i en bygning. En række illustrerede eksempler viser, hvordan klimaskærmen mod jord kan opbygges, og hvordan tæthed mod indtrængning af jordluft etableres i udvalgte bygningsdele. Desuden vises, hvordan tæthedsplanet mod jord overføres til bygningens tæthedsplan over terræn. SBi-anvisning 233 gælder også for bygninger udført efter BR15 og BR18, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 270, Måling af Radon i bygninger, der redegør for radonproblematikken og anviser metoder til måling af radon i bygninger. Anvisningen henvender sig til både bygherrer, projekterende og udførende.
SBi-anvisning 227 handler om forebyggelse af korrosion i vvs-installationer, der hvert år er årsag til omfattende og kostbare skader i byggeriet. Anvisningen indledes med en generel indføring i mekanismerne bag korrosion i vvs-installationer og kvalitetssikring af brugsvandet. Efterfølgende gennemgås korrosionsforhold og forholdsregler mod korrosion for forskellige installationstyper: Brugsvands- og afløbsinstallationer, anlæg til behandlet vand, centralvarmeanlæg, dampanlæg, fjernvarme- og fyringsanlæg samt solvarmeanlæg og kølesystemer. Også korrosionsforholdene udvendigt på rør i bygninger gennemgås med særligt fokus på rørinstallationer i svømmehaller.Anvisningen er ajourført i overensstemmelse med DS 432:2009 og DS 439:2009 og er rettet mod byggeriets projekterende og rådgivende parter, vvs-installatører samt studerende.
Denne SBi-anvisning 234 er en del af SBi´s anvisningsserie om vandinstallationer og behandler de generelle forhold ved vandinstallationer, herunder projektering, kvalitetssikring samt drift og vedligehold. Desuden redegør anvisningen for de generelle forhold vedrørende isolering, forebyggelse af skader og støjgener samt måling af vandforbrug. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 235, Vandinstallationer – dimensionering og SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg. Indtil 2005 udgjorde vandnormen det lovmæssige grundlag for vandinstallationer. Nu skal vandinstallationer udføres så de opfylder de krav, som er anført i Bygningsreglement 2010. Hensigten med SBi's anvisningsserie om vandinstallationer er at beskrive, hvordan disse kan udføres i praksis, så de opfylder bygningsreglementets krav. Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439:2009, Norm for vandinstallationer.
SBii-anvisning 235 er en del af SBi´s anvisningsserie om vandinstallationer og behandler dimensionering af vandinstallationer. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – generelle forhold og SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – rør og anlæg. Indtil 2005 udgjorde vandnormen det lovmæssige grundlag for vandinstallationer. Nu skal vandinstallationer udføres, så de opfylder de krav, som er anført i Bygningsreglement 2010. Hensigten med SBi's anvisningsserie om vandinstallationer er at beskrive, hvordan disse kan udføres i praksis, så de opfylder bygningsreglementets krav. Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439, Norm for vandinstallationer.
Granskning af byggeprojekter kan være nyttigt for kvaliteten af det færdige byggeri. Denne anvisning sigter mod at støtte især tværfaglig, ekstern granskning af byggeprojekter ved at beskrive, hvordan granskning kan planlægges, gennemføres og dokumenteres. Anvisningen henvender sig således til granskeren, men kan også med fordel lægges til grund ved indgåelse af aftaler om granskningsydelser.
Bogen giver en detaljeret gennemgang af ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, der er det juridiske grundlag for langt de fleste aftaler, der på bygge- og anlægsområdet indgås mellem arkitekter og ingeniører og deres klienter. Bogen indeholder henvisning til relevant litteratur samt praksis fra Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed og domstolene. Bogen gennemgår blandt andet: Rådgivningens former Ansvar for fejl og forsømmelser Honorarspørgsmål Reglerne om arkitekter og ingeniørers ophavsret Ansvar for forsinkelse Udskydelse og standsning af opgaven Tidsfrister Misligholdelse Tvisteløsning Nyt i 3. udgave 3. udgaven er udbygget med enkelte nye afsnit, ligesom der er sket en opdatering af litteratur og retspraksis. Målgruppe Bogen er nyttig for advokater, domstolsjurister, arkitekter, ingeniører og bygherrer. Om forfatterne Michael Gjedde-Nielsen og Hans Lykke Hansen er advokater og partnere i Viltoft, der er specialiseret inden for entreprise, udbud og proces.
Illustrated Building Dictionary er et rigt illustreret og let forståeligt dansk-engelsk opslagsværk inden for arkitektur og byggeteknik. Bogen har ordregister fra dansk til engelsk og et fra engelsk til dansk med mere end 4.300 danske fagtermer og mere end 6.200 engelske termer.Her finder du ord og begreber forklaret, som du vil have svært ved at finde andre steder. Krydsreferencer og definitioner på både dansk og engelsk leder dig let og ubesværet gennem det ofte forvirrende byggetekniske sprog. Her er ikke blot en ordbog, men et værk, som også er vel egnet til undervisningsbrug på de byggetekniske læreanstalter.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med arkitektur og byggeteknik: Byggeri foregår ikke alene inden for landets grænser. Byggeri sendes i internationalt udbud. Studerende undervises på engelsk. Danske firmaer er med til at bygge overalt i verden. Her er Illustrated Building Dictionary et uundværligt værktøj for ? arkitekter? ingeniører? bygherrer? developers? entreprenører? sprogmedarbejdere? oversættere? advokater? ejendomsmæglere? husejere? studerende Illustrated Building Dictionary erstatter den tidligere udgave, Illustreret byggeordbog, som udelukkende var på dansk.
6. udgave af Varme Ståbi byder på en gennemgribende opdatering af de kapitler, der er berørt af Bygningsreglementets nye udgave BR10. Derudover skal specielt fjernvarmekapitlet fremhæves, idet kapitlet er meget kraftigt revideret og opdateret under hensyntagen til ændringerne i produktionsformerne. Også solvarme og varmepumper har fået en kraftig redaktionel overhaling. Ligeså er det nyt stof om omlægning fra vekslere til pumpe-/trykholdesystemer og nyt stof om selvregulerende pumper der erstatter strengreguleringsventiler. Der vil også være meget nyt at finde om bygningers varmetab. Bortset fra det og en gennemgribende finpudsning vil Varme Ståbi stadig stræbe efter at være varmebranchens solide og pålidelige opslagsbog.
SBi-anvisning 266 handler om generelle krav og anbefalinger til indeklima, energiforbrug og tilknyttede installationer i nybyggede enfamiliehuse i henhold til Bygningsreglement 2015 (BR15).Anvisningen indgår i en serie af SBi-anvisninger om småhuse. Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager samt eventuelt kælder. Det omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse. Anvisningen henvender sig til projekterende arkitekter og ingeniører samt tilsynsførende og bygningshåndværkere. Anvisningen kan desuden anvendes af bygningsejere og som lærebog ved byggetekniske uddannelser.
Denne anvisning er en del af SBi´s anvisningsserie om vandinstallationer og gør rede for valg og anvendelse af rør, armaturer, installationsgenstande og anlæg. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 234 og 235. Indtil 2005 udgjorde vandnormen det lovmæssige grundlag for vandinstallationer. Nu skal vandinstallationer udføres, så de opfylder de krav, som er anført i Bygningsreglement 2010. Hensigten med SBi's anvisningsserie om vandinstallationer er at beskrive, hvordan disse kan udføres i praksis i overensstemmelse med bygningsregle-mentets krav. Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439:2009, Norm for vandinstallationer.
Dyk ned i fire årtiers dansk møbeldesign med SE42.Siden 1981 har SE, Snedkernes Efterårsudstilling, årligt slået dørene op med det formål under skiftende temaer at vise ”nye og eksperimenterende møbeltyper af høj brugsmæssig, håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet”.Bogen SE42 præsenterer samtlige udstillinger siden 1981 med talrige billeder af de mere end 1400 møbler, som har været udstillet gennem årene, og dokumenterer, hvordan landets førende designere, håndværkere og producenter har eksperimenteret frit i forhold til fremtidige møbeltyper og koncepter. Bogen indeholder desuden tekster af en række designere, arkitekter og forskere, der hver belyser SE’s historie og betydning for dansk designhistorie.
ABT 18 for praktikere er en juridisk kommentar til de Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed (ABT 18), der blev vedtaget af byggeriets parter i 2018. Selvom der er en høj grad af identitet mellem bestemmelserne i ABT 18 og AB 18, er der meget afgørende forskelle mellem totalentreprise og de øvrige entrepriseformer. Bogen skal ses i dette lys og er et entrepriseretligt værktøj en juridisk ståbi - for bygherrer og entreprenører samt deres administrative funktioner. Forfatter-trekløveret har tværgående erfaring med og fra bygge- og anlægsbranchen og mange års indgående kendskab til byggeriets retsforhold.
SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner, beskriver udarbejdelse og kontrol af den dokumentation, der knytter sig til et bygværks bærende konstruktioner i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18). Sammensætning, indhold og udformning af de enkelte dokumenter beskrives og sættes i relation til byggeriets praksis i hele processen fra planlægning over projektering til udførelse af bygværket. Desuden giver anvisningen et historisk oprids af udviklingen vedrørende dokumentation af bærende konstruktioner. I anvisningen lægges der vægt på den mere komplekse organisering af byggeprocessen og udbredelsen af stadigt mere avancerede IKT-systemer til udførelse af statiske beregninger. Anvisningen er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt bygningsejer og myndigheder. Anvisningen kan også anvendes som lærebog ved ingeniøruddannelser og konstruktøruddannelser mv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.