Vejtransport og transporterhverv

Nu har buschaufførerne nedlagt arbejdet igen! Sådan har pressen skrevet utallige gange de seneste 30 år. Hvorfor har bustrafikken været særlig udsat for arbejdskonflikter? Noget af svaret gives i denne bog, som i detaljer beskriver historien om forholdet mellem rutebilejerne og de ansatte buschauffører gennem næsten 80 år. Kulminationen var HT-strejkerne og Ri-Bus konflikten, som trak lange spor efter sig. Det er også historien om det danske velfærdssamfund med årtiers gradvise forbedringer for det brede lag af lønmodtagere. Jobbet som buschauffør er i dag meget specialiseret, men buschaufføren begyndte som arbejdsmand. Historien fortælles hovedsageligt fra arbejdsgivernes synspunkt og beskriver samtidig historien om Rutebilejernes Arbejdsgiverforening fra dannelsen i september 1937 til 2007, hvor foreningen er et fuldt integreret medlem af erhvervsorganisationen HTS.

Bogen beskriver Bedford-lastbilernes historie overordnet set. Med ord og illustrationer har vi forsøgt at drage paralleller fra Bedford’s historie til modellernes anvendelse i Danmark. Bogen er således ikke en detaljeret teknisk redegørelse for de enkelte modeller. Fra begyndelsen i 1931 følger vi Bedford op gennem tiden. Ved gennemgang af de forskellige serier som Bedford producerede, belyses storhedstiden i efterkrigsårene og succesen i 1960’erne samt tilbagegangen i 1980’erne. Bedford var betegnelsen for det engelske bilmærke Vauxhall's erhvervskøretøjer (på engelsk "commercials"). Vauxhall var i 1925 blevet købt at det amerikanske General Motors (GM), der gerne ville have fodfæste på det engelske marked. Bedford fik efter starten i 1931 hurtigt succes med W-serierne ikke bare i hjemlandet, men også på eksportmarkederne og således også i Danmark. I 1939 introducerede Bedford K-, M- og O-serierne. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre udvikling, og produktionen blev omstillet til krigsproduktion. Bl.a. blev de karakteristiske Churchill-tanks bygget på Bedford-fabrikken, der lå i Luton lidt nord for London. Efter krigen var Bedford igen på markedet med K-, M- og O-serierne. Og i 1950 blev S-serien præsenteret under navnet ”The Big Bedford”. Med denne serie prøvede Bedford at komme ind på markedet for tunge køretøjer. Serien havde frembygget førerhus. I 1953 blev de lettere modeller fra 1939 afløst af A-serien, der havde traditionelt førerhus. En fornyelse af S- og A-serien resulterede i serierne D og C fra 1957. Udseendet var stort set det samme, men mange detaljer var forbedret. Året efter - i 1958 - kom J-serien, der også blev en success. De lettere modeller i J-serien havde de karakteristiske kasketskygger over forlygterne. Ved indgangen til 1960’ere startede en ny æra for Bedford og den nok største succes i bilmærkets historie indtraf i form af TK-serien i 1960. Serien havde frembygget førerhus og motoren var placeret bag ved føreren. I 1966 kom KM-serien til. Selv om den havde samme førerhus som TK-serien, var den teknisk set anderledes, idet der var tale om en helt ny og tungere model. 1974 var året hvor Bedford introducerede TM-serien, der var endnu tungere end KM-serien. Med denne serie, der også havde frembygget førerhus i flere varianter, prøvede Bedford for alvor at komme ind på markedet for tunge køretøjer. I 1980 blev TK-serien afløst af TL-serien. Slægtskabet fornægtede sig ikke, men designet var moderniseret og førerhuset kunne nu tippes. Imidlertid slog den ikke så godt an som TK-serien i sin tid havde gjort. Det skyldtes dels afmatningen i 1980'erne og øget konkurrence. GM havde de sidste år tabt mange penge på Bedford, og i 1986 blev produktionen af Bedford indstillet på grund af faldende afsætning på verdensmarkedet.

Selskabet blev til i 1926, da Aabenraa Amts Jernbaner indstillede driften. Det fik en god start, og det anskaffede flere busser. Og det købte også den tidligere amtsbanegård i Aabenraa, som blev indrettet til rutebilstation. I 1930’erne var der kamp om at få lov til at udføre rutebiltrafik, men Aabenraa Automobilselskab fik fodfæste i oplandet og klarede sig godt. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre fremgang. Efter besættelsen kom der igen gang i hjulene, og selskabet havde kronede dage i slutningen af 1940’erne og først i 1950’erne, hvor privatbilismen endnu ikke var kommet i gang. Rutebilstationen i den gamle amtsbanegård blev utidssvarende og lå samtidig i vejen for en vejudvidelse. Derfor blev den erstattet af en ny moderne rutebilstation i 1965. Op gennem 1960’erne faldt passagertallet som følge af privatbilernes udbredelse. Rutenettet blev justeret, og der blev løbende anskaffet nyt materiel. I begyndelse af 1970’erne var økonomien anstrengt, og skulle der fortsat være mulighed for at tage bussen, ville det betyde offentlige tilskud til buskørsel. Det affødte et nyt trafiksystem, som gik under navnet Sønderjyllands Trafik (ST). Det fik sin debut i 1977. I princippet blev Aabenraa Automobilselskab nu et selskab, der leverede buskørsel til Sønderjyllands Trafik efter givne retningslinjer. Fra 1980’erne blev selskabets økonomi stabiliseret, og i 1990’erne begyndte Sydbus, som var det nye navn for Sønderjyllands Trafik, at udlicitere kørslen. Konkurrencen blandt busselskaberne, der udførte kørslen, blev markant forøget. Aabenraa Automobilselskab overvejede situationen og endte med at sælge sine kørselskontrakter, busser m.v. til DSB fra 1. juni 1997. Aabenraa Automobilselskab fortsatte herefter som et rent ejendomsselskab indtil 2008, hvor det solgte grund og bygninger til et selskab, der ville udvikle og nybygge på grunden i Aabenraa. Herefter blev selskabet afviklet.

Dette er 1. supplement til Færdselslære. Færdselslære blev udgivet første gang i 1934 og er derefter jævnligt udkommet i en ajourført udgave. I de mellemliggende år er der udsendt rettelsesblade, dvs. 1. og 2. supplement. Supplementer som dette indeholder opdateringer til Færdselslære og leveres som løsblade med tydelig angivelse af, hvad der skal udskiftes i Færdselslæren.Lovgivningen på færdselsområdet bliver mere og mere omfattende og kompliceret, ligesom reglerne løbende bliver skærpet. Alt sammen med det formål at øge færdselssikkerheden, hvilket også er lykkedes.Færdselslære anvendes som lærebog på Politiskolen og på andre uddannelsessteder. Færdselslære er tillige særdeles relevant for anklagere, advokater, kommuner, SKAT og andre offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med færdselsområdet. Ligeledes med relevant information til transportsektoren såsom vognmænd og kørelærere.

Færdselslære blev udgivet første gang i 1934 og er derefter udkommet jævnligt i en ajourført udgave. I de mellemliggende år udsendes rettelsesblade, dvs. 1. og 2. supplement. Supplementerne indeholder opdateringer til Færdselslære og leveres som løsblade med tydelig angivelse af, hvad der skal udskiftes i Færdselslæren. Der er mulighed for at tilkøbe et ringbind til udgivelsen.Lovgivningen på færdselsområdet bliver mere og mere omfattende og kompliceret, ligesom reglerne løbende bliver skærpet. Alt sammen med det formål at øge færdselssikkerheden, hvilket også er lykkedes.Færdselslære består af selve færdselsloven med omfattende kommentarer og gengivelse af alle relevante bekendtgørelser og cirkulærer i direkte tilknytning til de enkelte bestemmelser.Herudover indeholder Færdselslære bl.a. udstyrsbekendtgørelsen, vejafmærkningsbekendtgørelsen, registreringsbekendtgørelsen og loven herom samt kørekortbekendtgørelsen og dimensionsbekendtgørelsen.Færdselslære anvendes som lærebog på Politiskolen og på andre uddannelsessteder. Færdselslære er tillige særdeles relevant for anklagere, advokater, kommuner, SKAT og andre offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med færdselsområdet. Ligeledes med relevant information til transportsektoren såsom vognmænd og kørelærere.

Ringbind og skilleblade til udgivelsen Færdselslære.