Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Få dit blodsukker på ret køl igen og styr uden om overvægt, kroniske sygdomme og træthed. Du kender måske bestselleren Sandheden om sukker, der har hjulpet mange med at tabe sig, styre uden om kroniske sygdomme og opretholde en positiv sundhedsspiral med masser af energi. Nu går Sandheden om sukker i køkkenet og giver dig 60 kompromisløse opskrifter, der sikrer dig et stabilt blodsukker og fantastiske smagsoplevelser. I bogen får du opskrifter til hele familien, hvor næringsstofferne er pakket rigtigt ind til det stabile blodsukker. Du får også en 7 dages guide med opskrifter fra bogen, så du kan afprøve, hvordan et kompromisløst stabilt blodsukker giver dig masser af energi og overskud samt forebygger sygdom. Kan du lide kød, æg og bacon eller salat, kål og rodfrugter, så dæk bordet med de lækreste retter fra bogen og spis dig mæt, slank og sund.
Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.
Ingen behøver at leve alene.Mange mænd og kvinder lever uden en partner, på trods af at de egentlig ikke ønsker det. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man selv gøre for at øge muligheden for at skabe et varigt kærlighedsforhold?Kærligheden giver svaret. Udgangspunktet er tilknytningsteorien, en moderne psykologisk teori, der fokuserer på forskellene på menneskers indre forudsætninger for at skabe nærhed. Denne teori revolutionerer i disse år vores syn på, hvordan nærhed fungerer – og vores forståelse af, hvorfor det af og til ikke fungerer så godt, som vi ønsker.Hvorfor leder jeg efter fejl hos dem, jeg dater? Hvorfor trækker jeg mig væk, når nogen viser interesse? Hvorfor tvivler jeg hele tiden på, om min partner er den rette for mig? Hvorfor falder jeg for dem, som allerede er optagede?Ved hjælp af bogens redskaber får læseren mulighed for at forandre sin måde at skabe nære forhold på. Det er lettere, end mange tror. Ingen behøver leve alene.Egil Linge er psykolog og psykoterapeut. Han har 30 års erfaring og var en af dem, som indførte den kognitive terapi i Sverige.Dan Josefsson er freelancejournalist og beskæftiger sig med samfunds- og kulturjournalistik. Han skriver bl.a. for Aftonbladet og Dagens Nyheter og har lavet dokumentarprogrammer for Sveriges Television. Han har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde.
Pottetræning på 3 dage er en fantastisk bog skrevet af Sofia Bergenstjerna, en anerkendt forfatter inden for børns udvikling og læring. Denne bog, udgivet i 2020, er en uvurderlig guide til forældre, der ønsker at pottetræne deres børn på en effektiv og stressfri måde. Genren er en blanding af pædagogik og forældreguide, der giver læseren praktiske råd og teknikker til at pottetræne deres børn på kun tre dage. Udgivet af Mountainstar, en forlægger kendt for deres højkvalitets børne- og voksenbøger, er Pottetræning på 3 dage en bog, der er værd at have i enhver forældres bibliotek.
”Det er en af de bedste fremstillinger af psykiatriske patienters oplevelser, jeg har læst i mange år. Hendes sprogtone og brug af billeder er eminent, og det er ikke mærkeligt, at hendes bog er blevet oversat til en lang række sprog og har skabt debat i Norge.”- Bo Møhl, Politiken
Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.
Grundbogen om familieliv og barnets udvikling fra 0 til 3 år. Politikens Babybog giver nyttig viden om amning, spædbarnspleje, forældreskab og barnets sunde udvikling de første 3 år. Bogen er et godt grundlag for de små og store beslutninger, forældrene skal træffe i hverdagen med et lille barn.
"Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, som giver dig et længere liv. Den forbedrer din hukommelse, gør dig mere attraktiv. Den holder dig slank og dæmper din spisetrang. Den beskytter dig mod cancer og demens. Den gør dig mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza. Den nedsætter din risiko for hjerteanfald, for ikke at tale om diabetes. Du vil sågar føle dig gladere, mindre nedtrykt og mindre angst. Interesseret?" (citat fra bogen) Indtil for ganske nylig havde videnskaben ingen svar på spørgsmålet om, hvorfor vi sover, hvad søvnen betyder for os, eller hvorfor det er så fatalt for vores helbred ikke at få søvn. Men en eksplosion af videnskabelige opdagelser i de sidste 20 år har kastet nyt lys over dette fundamentale fænomen i vores liv. Matthew Walker, førende neurolog og søvnekspert, giver os en ny forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har. Pressen skriver: »I sin nye bog giver Matthew Walker læserne os en opdateret forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har... Ifølge forfatteren, der er en førende britisk neurolog og søvnekspert, forbedrer en god og sund søvn menneskers hukommelse og koncentrationsevne. Den beskytter mod cancer, demens og diabetes samt gør én mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza.« – Tidsskriftet Epsilon »Jeg synes, at det er en fantastisk bog, som alle skal læse, så jeg har svært ved at finde svagheder ved bogen. Hvis jeg skal finde på noget må det være, at jeg savner endnu flere konkrete tips og strategier til at forbedre søvnen.« – P – Psykologernes Fagmagasin
Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).
Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, ved, at du som forælder tromler din egen vilje igennem. Men, hvad gør man så helt konkret, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har den amerikanske psykolog Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære. Helt grundlæggende handler det om at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen og som vil undgå, at forældreskabet bliver en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation.“Mange forældre befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. GreeneDen gyldne middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser handler om, at voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det."Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke konstant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han.Om Ross W. GreeneDen amerikanske forfatter og psykolog Ross W. Greene har udgivet flere bøger om børneopdragelse, bl.a. bestselleren Det eksplosive barn, der bygger på de samme principper men er målrettet børn og unge med diagnoser og andre særlige udfordringer. Bogen er i dag et standardværk herhjemme inden for sit felt og indgår i pensum på en række uddannelser.
Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel, hvordan vi har det med vore nære relationer. I familieterapi arbejder man med hele familien og styrker derigennem den enkeltes relation til resten af gruppen. Det kan være en stor hjælp, når man sidder fast i utilfredsstillende måder at være sammen på. Denne bog beskæftiger sig helt specifikt med, hvordan familieterapi tages i brug. Det er samtidig en grundbog, baseret på forfatternes mere end 30 år lange erfaring med at uddanne familie- og psykoterapeuter. På en konkret og praksisorienteret måde gives der en indføring i den grundlæggende teori bag den oplevelsesorienterede terapiform, samt måder at arbejde på som familieterapeut. Bogen kan imidlertid også læses af personer, som interesserer sig for, hvordan man kan hjælpe den enkelte ved at hjælpe i hele relationen.
Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.
Nogle kvinder finder deres eksistensberettigelse i relationen til en mand, selvom parforholdet er problemfyldt og ødelæggende. Hvorfor er det så svært at give slip? Bogen beskriver samspillet i et usundt afhængighedsforhold – og giver dig redskaberne til at give slip på den tvangsmæssige afhængighed og skabe en ny virkelighed, hvor du ved, at du fortjener kærlighed, som den du er. Når vi møder et menneske, som vi forelsker os i, drømmer vi om alt det gode, vi gerne vil opleve og skabe sammen med den anden. Udfordringerne er vi indstillet på at tage, som de kommer. Men nogle parforhold bliver med tiden lidelsesfyldte. Kvinder, som er besatte af et usundt kærlighedsforhold, har forelsket sig i en drøm om, hvor godt det kunne blive, hvis bare manden ville forandre sig. De er optaget af at få betydning for deres partner ved at få ham til at ændre sig for deres skyld. Men drømmen udvikler sig til et mareridt af ydmygelse og fornedrelse.Kvinder, der lever i kaotiske, lidelsesfyldte parforhold, tilsidesætter deres egne behov for at få partnerens anerkendelse. Det karakteristiske ved forholdene er, at den ene part har en adfærd, der skaber distance, og den anden lider under det og kæmper desperat for at overvinde afstanden. De bruger en meget stor del af deres energi på at spekulere på, hvad de mon kan gøre for at få partneren til at ændre sin adfærd, eller hvad der mon er galt med dem, siden han ikke ændrer sig af sig selv for deres skyld. Bogen er skrevet som en håndbog med konkrete redskaber til de kvinder, der er besatte af kærlighed, men kan også bruges af terapeuter, der vil vide mere om emnet og have arbejdsmetoder til egen praksis. Forfatterens psykoterapeutiske metode bygger blandt andet på Imago-relationsteori og flere hundrede terapiforløb med klienter, der igen og igen oplever, at passionerede parforhold udvikler sig til rene mareridt af gensidig nedbrydende adfærd. Vitha Weitemeyer er cand.psych.aut. med egen praksis. Hun har beskæftiget sig professionelt med kvinder, der er besatte af kærlighed, siden 2003 og holder også foredrag om emnet.
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu.Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted.Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Vil du hjælpe dit barn til at finde indre balance og få bedre søvn? I denne bog trlner vi den vigtige livsmestring, som mange børn i dag mangler. Børn i dag vokser op i travle samfund og bliver konstant bombarderet af indtryk og ydre stimuli. For mange børn kan hverdagen være en prøvelse. Og det kan være svært at falde i søvn og søvnen kan være urolig. Når du læser børnemeditationerne i Hjerternes Dal højt ved sengetid, lærer du dit barn at finde ind til sine indre ressourcer og finde balance, uanset hvordan dagen har været. At lære at finde balance i sig selv som varm er guld værd i en verden med mange indtryk, høj fart og mange stimuli. ”Hjerternes Dal” finder sted i et smukt og kærligt indianerunivers, hvor du og dit barn møder de fire naturelementer: ild, vand, jord og luft. Hvert element har en magisk egenskab, som dit barn kan bruge til at skabe balance i en travl hverdag. Du finder i alt seks meditationer i bogen, som du læser højt ved sengetid. Det kræver ikke noget forhåndskendskab til meditation, og der følger en introduktion til forældre med. De fire elementer i bogen kan afspejle forskellige følelser, som vi alle kender. Ild kan være godt at lære om for børn med meget temperament. Vand kan gavne sensitive børn, der suger andres energier til sig. Jord giver ro, tryghed og skaber jordforbindelse. Luft giver ideer, luft under vingerne og overblik. Du vil snart opdage, at dit barn fortæller dig, hvad han eller hun har behov for ved at vælge et af de fire elementer og bliver i bogen guidet til at lytte efter og hjælpe dit barn. Børn i dag lider i høj udstrækning af naturunderskud. Særligt i skolealderen er børnene mindre og mindre i naturen. Med Hjerternes Dal minder du dit barn om, at vi hører til i naturen og at vi selv er natur. Hjerternes Dal egner sig også i institutioner og skoler. Egnet fra ca. 5 år og op i teenageårene.
Elefanten der så gerne ville sove er en charmerende bog skrevet af Carl-Johan Forssén Ehrlin. Denne bog, udgivet i 2016, er en del af den populære genre af børnebøger. Ehrlin har skabt en fortryllende fortælling, der vil holde små børn fastgjort fra start til slut. Historien følger en sød lille elefant, der gør sit bedste for at falde i søvn, men finder det svært at gøre det. Med sin blide skrivestil og varme humor, har Ehrlin skabt en bog, der vil være en favorit ved sengetid for mange børn. Udgivet af Forlaget Alvilda, er denne bog et must-have for enhver børns boghylde.
Discover why millions rely on the #1 New York Times best-selling Medical Medium for health answers they can't find anywhere else. The second of two essential books on the brain offers customizable protocols, new recipes, heavy metal detox guidelines, cleanses, and cutting-edge information to protect yourself from 300+ symptoms and disorders.
Maria Borelius, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og iværksætter, var 52 år, da hun begyndte at føle sig gammel, træt, slidt og uoplagt. Hun havde rygsmerter og symptomer på overgangsalder og havde en følelse af at livet snart var slut. Hvorfor? Det var starten på en fire år lang rejse, hvor hun ved en tilfældighed opdagede en helt ny livsstil - den anti-inflammatoriske. Hun begyndte at søge efter viden og rejste jorden rundt for at mødes med ledende forskere, guruer og fitnessspecialister på den videnskabelige frontlinje. Det handlede om kost og træning, men også om følelser, solnedgange, grupper af længstlevende og urgamle indiske sundhedsråd. Sundhedsrevolutionen er den fascinerende fortælling om en vidensrejse og en livsrejse; om hvordan en anti-inflammatorisk livsstil kan holde dig ung og frisk – men også gøre dig mere harmonisk og lykkelig. Bogen er lige så spændende som nyttig med en række enkle kurer, opskrifter og tips, som hjælper dig i gang med dit nye, gladere liv.alt om: Maden * Forskningen * Skønheden * Indsigten * Harmonien * Helheden
Det er stort at blive far. Og det kan også være svært - svært at finde sine ben i forhold til mor og barn. Men som far kan man noget helt særligt, netop fordi man er mand og far.Helens bog til far handler om, hvad man som far bidrager med, hvordan man får en god tilknytning til barnet, både i dets første levetid, hvor moren ofte fylder det meste i det lille barns verden, og senere i opvæksten, hvor det er andre udfordringer, som melder sig.Bogen behandler også de udfordringer, som man kan møde I parforholdet, når man er blevet forældre, og det er svært at finde tid og overskud til voksen kærlighed og nærvær. Og den omhandler farrollen i forskellige familiekonstellationer: efter skilsmisse, i homoseksuelle forhold og i sammenbagte familier.Helens bog til far er – til forskel fra de fleste farbøger på markedet - skrevet af en sundhedsplejerske og børneekspert. Det er en bog, som tager emnet og far alvorligt, en håndbog til fædre om, hvordan man er far på den bedste måde for sit barn.
Den nye kogebog fra den populære forfatter Jane Faerber lærer dit barn at elske rigtig mad. Hvorfor er der nogle børn, der kun vil spise pasta med ketchup, mens andre helt uden skrupler går nysgerrigt til al slags mad og mæsker sig i artiskokker, muslinger, oliven og lagrede oste? Hvorfor forløber måltiderne roligt og hyggeligt i nogle familier, mens spisesituationerne rundt om bordet i andre har udviklet sig til en kamp-arena? Og hvad gør man egentlig, hvis man er havnet i den negative spiral, hvor spisetid går op i hat og briller og altid ender med, at junior spiser noget andet end den mad, man faktisk har brugt tid i køkkenet på at lave? Det er nogle af de emner, som Jane Faerber tager fat på i bogen. Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad giver et bud på 10 gode hverdagsvaner, der kan hjælpe til at forbedre ikke bare børnenes, men hele familiens madvaner. Og det handler ikke bare om, hvad vi spiser, men i lige så høj grad også hvordan vi spiser, hvornår vi spiser og hvorfor vi spiser.Udover de indledende kapitler med inspiration og praktiske tip til at skabe madglade børn byder bogen også på 80 nemme, velsmagende og hverdagsvenlige opskrifter til familiens måltider. Her er både retter, der kan laves på max 30 minutter, mad der passer sig selv i ovnen, mad fra de varme lande, børnevenlige vegetarretter og retter specifikt rettet mod små “grøntsagshadere”.Bogen er ikke som Janes tidligere bøger en LCHF-bog. Jane fortæller:"Elementet fra mine tidligere bøger med at få flere grøntsager ind i måltidet har jeg taget med over i denne bogs opskrifter. Det samme gælder, at jeg altid vælger at bruge fuldfede produkter, fordi mad med fedt både smager og mætter bedre. Herudover har jeg ikke taget højde for principperne i LCHF, men har i stedet valgt at fokusere på at lave god og nærende mad, som hele familien vil holde af at spise, og som vil bidrage til en stabil blodsukkerkurve og til god og langvarig mæthed. Du finder derfor mange forslag til grøntsagstilbehør, men du vælger selv, om du vil supplere måltidet med kartofler, ris eller andet tilbehør. Sådan gør jeg selv, når jeg laver mad herhjemme."
Denne bog beskriver i et klart og forståeligt sprog konkrete metoder til at klare livet med ADHD og giver indsigt i de udfordringer, der er forbundet med et liv med ADHD.En af bogens pointer er, at den voksne med ADHD må kende til såvel symptomer som behandlingsmuligheder for at blive i stand til at tage ansvar for sit eget liv. Fokus er på muligheder for at blive selvhjulpen og på mestring af de udfordringer, som vanskelighederne medfører. Bogen kommer derved til også at fungere som en selvhjælpsbog, der meget klart formidler praktiske eksempler og erfaringer. Den beskriver med indlevelse, hvordan det er at leve med ADHD, samtidig med at den gennemgår symptomer og giver præcise anvisninger til den professionelle.Livet som voksen med ADHD illustreres levende med tre casehistorier, der viser både vanskeligheder og handlemuligheder. Forfatteren giver en intens beskrivelse af, hvordan det opleves at få en diagnose, hvordan det påvirker ens selvopfattelse – og beskriver mulige følelsesmæssige reaktioner i form af chok, forvirring og tristhed. Hverdagens konkrete udfordringer, irritationsmomenter og glæder illustreres, og forfatteren giver håndfaste råd om, hvordan det kan lade sig gøre at få tingene til at fungere og leve et godt liv med ADHD.Bogen har forord af psykolog Dorte Damm, og professor Per Hove Thomsen har tilpasset afsnittet om medikamentel behandling af ADHD til danske forhold.Oversat fra norsk af Søren Søgaard.
I denne bog skriver Peter Lund Madsen om angst og hjernen. Forfatteren er psykiater og ved en masse om hjernen, derfor går han også under øgenavnet “hjernemadsen”. Han prøver at forklare hvorfor man får angst og hvad der sker med kroppen og hjernen. I bogen står der også hvordan du kan undgå og overkomme angst. Bogen indeholder tekst skrevet af eksperter samt mennesker som har overkommet angst og folk som stadig lider af det. Peter Lund Madsen var selv et ængsteligt barn, men mener ikke at han selv har haft angst. Han har dog oplevet bekymringer og angstanfald i hans ungdomsår. I bogen forklarer han hvor frygtindgydende angst kan være, men nævner samtidig, at angst ikke er farligt i sig selv. Den grundlæggende sandhed om angst er, at det ikke farligt og det går over, men det kan have negative afledte konsekvenser. Så hvorfor er der så mange som lider af angst? I bogen forklarer Peter at angst og bekymringer er livsnødvendigt for os. Uden angst ville vi ikke være i stand til at træffe gode beslutninger. Dog er angsten ofte malplaceret i forkerte situationer. Man kan fx. opleve at få et angstanfald i supermarkedet, men være helt rolig mens man skriver SMS’er i trafikken. Angst er noget vi har fået for at kontrollere vores adfærd, men det er primitivt, gammeldags og ligger helt nede i de basale hjernefunktioner. Med andre ord mangler vores angst en opdatering for at følge med i det moderne hverdagsliv. I mange tilfælde af angst har det noget at gøre med den måde man programmeret, eller med andre ord, hvordan man er født. Hvis man har et barn der er bekymret eller man selv er et barn der er bekymret så er det ikke fordi der er noget galt. Man er bare født med en forudsætning om at noget kan gå galt. Det er helt normalt og det er ikke fordi man er født forkert. Langt de fleste overkommer dog angst efter deres ungdomsår og kan leve et normalt fuldbyrdigt liv efterfølgende.Er du interesseret i at læse mere om angst og bekymring kan denne bog helt klart anbefales. Du kan blandt andet høre om hvordan angst kan være en risikofaktor for misbrug og hvordan vi burde tabe ansigt i hverdagen for at slappe af.
Alle børn opfører sig uhensigtsmæssigt af mange forskellige grunde, nogle gange for ganske simpelt at teste hvor langt de kan gå eller for at få den opmærksomhed, som de higer efter. Forældre, der ikke er forberedte på det, kan reagere med vrede, som sandsynligvis mere vil forøge end løse problemerne. Eller de bliver overvældet af en følelse af hjælpeløshed.Denne meget nyttige håndbog giver retningslinier, som kan hjælpe forældre med at tage vare på mange af disse situationer. Du vil finde råd om:* Hvordan du tager hånd om din egen vrede og frustration.* Hvordan du hamler op med konkrete problemer i relation til ting som dårlig opførsel, løgn, afhængighed af tv, sengevæderi, tyveri etc.* Hvordan du får en god leg i gang med dine børn.* Hvordan du ved hjælp af ros og belønninger fremmer god opførsel.* Hvordan du skaber en god kommunikation med dit barn.De utrolige år er en praktisk guide, fyldt med eksempler på hverdagsproblemer og trin for trin-forslag til, hvordan de kan løses. Bogen er baseret på over 12 års detaljeret forskning med mere end 1000 familier involveret - tilligemed forfatterens personlige erfaringer som børnepsykolog, lærer og mor.Carolyn Webster-Stratton er leder af ´The Parenting Clinic´ og professor ved University of Washington.
Ny udgave. Børn og unge har en fantastisk nysgerrighed og undren over deres krop og sind. De vil kende sig selv og hinanden. Bogen er skrevet til unge uanset hvilke køn de har. Emnerne er målrettet de kropslige og følelsesmæssige forandringer, som typisk indtræder i løbet af pubertetsårene. Emnerne omfatter den biologiske drenge- og pigekrop, familie, venner og kæresteforhold, identitet, seksualitet, menstruation, lyst og ulyst, prævention, seksuelt overførte sygdomme, overgreb og meget mere. Unge er særligt sårbare, når kroppen begynder at forandre sig, og de stræber efter at få styr på deres følelser. Den viden de får, og de erfaringer de gør sig i puberteten, kan være afgørende for, hvordan de udvikler sig til voksne mennesker. Mange unge bruger meget tid og mange kræfter på at regne ud, om deres følelser er normale, om deres krop er normal, hvad man må spørge om og hvem man kan spørge. I denne bog har det været afgørende at give de unge forståelse for alle de ting, de undrer sig over og kan være i tvivl om. Uanset om en ung er glad, har selvtillid, føler sig usikker eller skamfuld, har alle spørgsmål til deres kroppe, og alle undrer sig over, hvordan krop og følelser hænger sammen. Bogen kan bruges som håndbog, da det vil være forskelligt, hvornår i puberteten de unge har behov for at læse om de forskellige emner. Der er desuden links til, hvor de unge kan finde mere information om emnerne eller få hjælp og rådgivning. Udover at være en personlig bog til den unge, er den målrettet seksualundervisningen på skoler. Her kan den bruges på tværs af fagene i skolen. Bogen er skrevet af to jordemødre og en læge. Alle tre med erfaring i rådgivning af unge om krop og seksualitet. ”Rigtig godt skrevet med et godt fokus på, at man kun skal gøre det, man føler er rigtigt. Og nævner vigtige ting, f.eks. at man altid kan få hjælp.” Benjamin, 16 år ”Der er rigtig meget nyttig information. Den er meget pædagogisk, så man kan forstå det. Jeg føler, at man får en god følelse af sig selv.” Nana, 15 år
ET GODT LIV - trods 1460 voldtægter som barn!I dag er Malene 34 år, har et velfungerende familieliv med mand og fire børn og er en succesfuld iværksætter inden for møbelsalg.Helt ublufærdigt fortæller Malene om sin barndom, om sit forhold til familien, om store op- og nedture og om, hvordan hun fik kræfter til at køre en retssag imod sin far. Der er tale om læsning, der ikke henvender sig til sarte sjæle, men også om en smuk historie der vender op og ned på vores forståelse af, hvad der skal til for at komme igennem en krise.Malene så ganske tidligt, at det psykiatriske system ikke kunne hjælpe hende, men kun trak hende ned. For at komme ovenpå gik hun sine egne veje. Igennem hårdt arbejde kom hun fri af familiens destruktive mønstre og formåede at få succes med karrieren samt at søge imod det glansbillede af et familieliv, der hele barndommen holdt hende i live.”En enestående bog! Selvom man efter nogle af passagerne væmmes, så kan bogen noget meget sjældent. Malene står så stærkt, at hun er i stand til at fortælle, hvordan det er sådan rigtigt at blive misbrugt. Jeg kan nærmest lugte ham faren med alkoholånden og de rådne tænder… Læs bogen – den vedkommer os alle!”Mette Møllevang Journalist og forfatter til bogen: ”Er der en mor til stede?”Malene Lauritsen: Født 1983. Iværksætter, forfatter, foredragsholder og debattør med fokus på børn med omsorgssvigt. Malene holder gerne foredrag eller medvirker i debatter for børn, pædagoger og behandlere. Malenes foredrag tager udgangspunkt i hendes personlige historie og den indsigt, hun har fået ved at mærke tingene på egen krop.Malene kan kontaktes via: brevtilmor.dkFølg hende på: facebook.dk/brevtilmor.dk
Forældre er de allerbedste i verden til at passe og pleje deres barn, når det er sygt. Alligevel kan man komme i tvivl, om man bærer sig rigtigt ad. For hvordan får man sin lille snotnæse til at sove godt? Hvad stiller man op, når éns barn kaster op og hverken kan spise eller drikke? Og hvordan lokker man medicinen i et barn, der kniber læberne sammen?I Helens bog om børn & sygdom ruster hele Danmarks sundhedsplejerske forældrene til at passe deres syge barn. På sin praktiske, omsorgsfulde måde fortæller hun bl.a., hvordan man observerer sit barn, hvordan man tackler høj feber, og hvordan man får barnet til at spise, drikke og sove godt. Et leksikon bag i bogen giver overblik over alle de mest almindelige børnesygdomme – fra øjenbetændelse, diarré og opkastninger til skoldkopper, børneorm og lussingesyge. Under hver sygdom kan man slå op på symptomer, smitte, pleje og lindring, og man kan også blive klog på, hvornår man bør holde barnet hjemme, og hvornår man skal ringe til lægen. Det kan være svært at bevare det kølige overblik, når ens barn har det dårligt. Helen Lyng Hansen giver forældrene tilliden og trygheden tilbage, når deres børn bliver syge – og netop derfor er Helens bog om børn & sygdom et must i bogreolen hos alle småbørnsfamilier!
Døjer du med høfeber, eksem, astma eller fødevareallergi? Du kan gøre noget ved det! ”Fri for allergi” er fuld af naturlige, genopbyggende midler, der virker mod allergi. Genopbyg tarm, binyrer og immunforsvar med: Allergikur på 7 dage Allergidæmpende mad Potente planter Naturligt antihistamin Kosttilskud Akupressur Bogens allergikur afgifter og genstarter på 7 dage din krops naturlige forsvar til ny, elastisk styrke. Dine tarme får ro fra histamin, allergener og slimhindeirriterende stoffer. Stress, fastfood og fremmedstoffer svækker tarm, binyrer og immunforsvar og kan give allergi. Ved allergi producerer kroppen ikke serotonin og kortisol nok. De akutte tegn er kløe, løbenæse og mavesmerter. Efterhånden bliver du træt og mat og kan få problemer med vægten. Med kuren og bogens mange andre forslag dæmper du inflammationen og styrker dit immunforsvar effektivt. Produktionen af vigtige hormoner vokser, og tarmslimhinden heler. Din allergi bliver mindre eller forsvinder helt, så du slipper for snue, mavekneb og træthed og genvinder din energi og velvære. Bogen indeholder også 40 immunopbyggende retter, juicer, teer og shots, der styrker immunforsvaret.
Drikker du for meget? Synes andre, at du skal skære ned på dit forbrug? Så er bogen "Lær at drikke med måde" noget for dig.Hvis du stopper op i tide, er det muligt at ændre de dårlige alkoholvaner og lære at drikke med måde.Denne bog giver dig de nødvendige redskaber:Du lærer ved hjælp af en række test om dine muligheder for at drikke med måde.Du lærer at afdække og takle de situationer, hvor du især fristes til at drikke for meget.Du lærer at opbygge motivationen til at ændre drikkemønster.Du lærer at sætte grænser for dit forbrug, og at holde fast.Du lærer at forebygge tilbagefald."Lær at drikke med måde" er den eneste selvhjælpsbog på dansk, der fokuserer på at lære at drikke med måde. Den bygger på en gennemprøvet metode, der med succes anvendes i andre lande.”En nytænkende og brugbar selvhjælpsbog, der fagligt kommer godt rundt om problemerne.” Lars Hindkjær, leder af Misbrugscenter Sønderborg"En velkommen og vedkommende bog med mange gode råd.” Eric Allouche, psykolog, Misbrugscenter Slagelse.”Jeg har fået lært det, bogen lover: at drikke med måde.” Henrik Soelmark, musiker.
Er du sikker på, at du kender dit eget underliv? Selv om kvindens kønsorganer ikke ligefrem er en ny opdagelse, er der utrolig meget, kvinder ikke ved om deres eget køn. Ved du for eksempel, hvorfor det gør ondt, når du har menstruation? Om jomfruhinder findes? Hvorfor det kan være svært at få orgasme? Hvor længe du kan vente med at få børn? Ved at kombinere anerkendt medicinsk viden med den nyeste forskning, giver Glæden med skeden, på en letlæst og morsom måde, svar på alle de spørgsmål om dit underliv, som det ofte er vanskeligt at stille.
"Mom, I Want to Hear Your Story" is the perfect way for Mothers to share the joys and triumphs of their lives while also creating a cherished legacy.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.