Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.
Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!
The Myth of Normal is a captivating book by the renowned author, Gabor Mate. Published by Random House UK Ltd in 2022, this book falls under the genre of self-help and psychology. Mate, through his profound understanding of human nature and empathy, delves into the concept of 'normal'. He challenges the societal norms and questions the definition of normality that is often imposed upon us. This book is not just a read, but a journey that encourages you to explore and understand your own definition of normal, free from societal constraints. The Myth of Normal is a must-read for anyone seeking to understand themselves and the world around them better. Published by Random House UK Ltd, this book is a testament to Mate's insightful writing and thought-provoking ideas.
HjerneRo handler i al sin enkelthed om at tænke mindre. Om at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.Hjernen kan som udgangspunkt klare forholdsvis store mængder pres og stres, og i følge forfatterne skal vi heller ikke være bekymrede for at opleve stress. Det kan vi ikke undgå at opleve i perioder, tænk bare på en vigtig deadline på jobbet eller en dag, hvor du løber fra det ene møde til det andet. Det vigtige er til gengæld, at hjernen får en pause. Derfor handler hjerneRO om at lægge unødvendige bekymringer fra sig og give slip på tankemylder og overtænkning, så hjernen kan genoplade. Det kan virke lettere sagt en gjort, for hvad gør man, når en tanke først har sat sig fast eller en bekymring nager? Det kender bogens forfattere alt til. Både fra deres eget liv og fra de mange mennesker, de har har hjulpet med stress. Mads Hyldig og Martin Kastrup er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De ved godt, hvad det vil sige, når tankerne tager over og gør os syge af stress. Martin, da han gennemgik et kræftforløb, og Mads, da han var udsendt som soldat i Afghanistan. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at udvikle redskaber, der i dag har hjulpet tusindvis af andre, og som de giver videre i denne bog.
Piger og kvinder med ADHD slås ikke bare med en hård og stresset hverdag. I kraft af deres køn har de også en række ekstra udfordringer, som drenge og mænd med ADHD ikke oplever. F.eks. er diagnosekriterierne baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien. Lotta Bog Skoglund har som læge og psykiater specialiseret sig i at hjælpe disse piger og kvinder. I bogen gennemgår hun den viden, der er om de særlige udfordringer, piger og kvinder med ADHD er udsat for, og hun beskriver alle aspekter af hverdagen fra at være teenager til at blive pensionist. Dette suppleres med en række eksempler og historier, hun har hørt i sin private praksis. Bogen er blevet kåret til årets populærvidenskabelige bog i Sverige i 2020. Lotta Bog Skoglund skriver i bogens forord bl.a.: ”I løbet af mine år som læge og psykiater har jeg mødt mange piger og kvinder med udiagnosticeret ADHD, som har kæmpet så hjerteskærende hårdt for at få deres liv til at hænge sammen. Desværre har hverken forskningsverdenen eller sundhedsvæsenet været specielt interesseret i de særlige udfordringer, som disse piger og kvinder har, og kendskabet til deres særlige situation, er stadig skræmmende lav. Denne bog er til Jer.”
Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu.Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted.Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.
Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd. I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. – Michael Falch Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog. – Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden. – Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog. – Katrine Axholm, parterapeut
Vi har en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse i tilfælde, hvor vi slet ingen skyld kan have, fordi vi ikke har magten. Vi har glemt, at sårbarheden kan være frugtbar og livgivende, og vi forstår ikke længere, at et harmonisk parforhold er en enhed, der dannes af to modsatrettede lidenskaber: den grænsesprængende og den grænsesættende.Pensioneret sogne- og sygehuspræst, foredragsholder og sjælesørger Preben Kok gør i dette kampskrift op med en række givne forestillinger, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv, og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med?
Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv. Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold. Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.
Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort. Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres. Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.
Ny bog fra psykologen og bestsellerforfatteren Pia Callesen med inspiration, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere.Mange unge har det i dag svært og kæmper med bekymringer, negative tanker og lavt selvværd. Det er smerteligt at se sin teenager mistrives, og som forældre vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at mindske deres tristhed, uro og ubehag. Problemet er, at vi ofte gør alt for meget.Når vi i bedste mening har al opmærk- somhed rettet mod de unge for at hjælpe dem ud af deres tristhed og skærme dem mod smerte, risikerer vi modsatte effekt. For i vores kamp mod mistrivslen fastholder vi vores teenageres fokus på egne bekymringer og negative tanker, og det kan føre dem ind i en tung spiral af modløshed.I stedet skal vi vise dem, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og frygt er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke. Vi skal hjælpe dem til at undgå timelange spekulationer om eget værd ved at lade bekymringerne være og i stedet flytte fokus ud i verden væk fra sig selv. På den måde kan de lære at mestre livet – også når det er svært.Mod på Livet er en inspirationsguide til forældre, som bygger på teorien bag metakognitiv terapi og forfatterens erfaringer med de udfordringer, som unge og deres forældre fortæller om i terapien. Bogen giver eksempler, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere i at flytte fokus fra den indre til den ydre verden og til at tænke mindre og leve mere.
Vi kender ham fra film og tv som en rå rod. En brovtende, testosteronpakket type, der hele tiden truer med at selvantænde. Men som en af landets mest populære skuespillere er Thomas Bo Larsen langt mere alsidig, og uden for kameraet er han smilende, følsom og meget privat.I Fri mand fortæller han lige på og hudløst ærligt om sit livs op- og nedture. Om en angstfyldt barndom og en vild ungdom med hash, slagsmål og adrenalinkick. Om at blive skuespiller og opdage, hvad han var god til. Om uforglemmelige film som Festen og Druk.Thomas Bo Larsen har i 35 år haft et massivt misbrug af hash, alkohol, kokain og sovepiller. Han har brændt sit lys i 16 ender og var tæt på at ende som sin far, der døde af druk. Men en dag i 2013 sagde han stop. Han opsøgte Anonyme Alkoholikere, blev ædru og fandt en ny mening og glæde ved livet.”Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag,” siger han og ønsker med sin historie at inspirere andre til at slippe misbruget og angstens dæmoner.
Kom godt igennem overgangsalderen med denne nye bog af Anne Hjernøe.”Har du ikke nogen gode råd til, hvordan jeg kommer bedst muligt gennem overgangsalderen?” Det spørgsmål møder 53-årige Anne Hjernøe altid, når hun holder foredrag eller kurser. Med sine tre Stærk, let og mæt-bøger er hun blevet bannerfører for sin egen generation af kvinder, der ønsker at leve sundere uden at gå glip af livets glæder. Nu opfylder hun deres brændende ønske om en bog målrettet til kvinder i overgangsalderen.”I bogen kan du læse, at alt det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt, og få forklaringen på, at det sker. Men der er også grænser for, hvad du skal finde dig i, og der er masser af hjælpat hente, både til selvhjælp og fra dygtige eksperter, hvis blot du rækker ud efter den,” fortæller Anne Hjernøe. ”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det. Det er nemlig meget lettere at fokusere på alle de gode ting, som denne alder også kommer med, hvis du har fået din nattesøvn, og der er styr på alle de andre symptomer, som overgangsalderen kan medføre.”I arbejdet med bogen har Anne talt med et væld af kvinder om deres erfaringer med overgangsalderen, som arter sig særdeles forskelligt fra kvinde til kvinde. Desuden har hun interviewet fremtrædende og erfarne eksperter på området for at få den nyeste viden og rydde op i alle de myter, der omgærder overgangsalderen:• Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik• Ylva Hellsten, professor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet• Birgitte Rahbek Kornum, professor og søvnforsker ved Institut for Neuroscience på Københavns UniversitetSidst i bogen præsenterer Anne Hjernøe 56 kalorielette opskrifter rige på protein, som rummer al den næring og velsmag, som kvinder i overgangsalderen har godt af – og fortjener.Det indeholder bogen:• Ny viden om alt det, der sker i kroppen, når hormonerne klinger af.• Masser af gode råd til at håndtere alt fra blødningsforstyrrelser og hedeture til søvnløshed og koncentrationsbesvær.• Alt det gode, der også følger med overgangsalderen.• Den bedste træning og bevægelse til kvinder midt i livet.• Guide til hormoner og kosttilskud.• 56 velsmagende opskrifter med kun 500 kalorier – og ekstra af alt det, som kvindekroppe i forvandling har brug for.
Why We Sleep is a compelling and eye-opening book by Matthew Walker. Published in 2018 by Simon + Schuster Inc., this book delves into the fascinating world of sleep, exploring why it is so crucial to our wellbeing. As a renowned neuroscientist and sleep expert, Walker provides an in-depth look at the powerful effects of sleep on our health, brain, and life. The book is a mix of cutting-edge scientific research and practical advice, making it a must-read for anyone interested in understanding the importance of sleep and how to improve their own. It's a standout in its genre, providing not just information, but also solutions and strategies to help readers improve their sleep and, by extension, their lives. Why We Sleep is not just a book; it's a wake-up call about the power of sleep. Published by Simon + Schuster Inc., it's an essential read that has left a lasting impact on the genre.
Afhængighed kan antage mange former. Bogen Din hjerne snyder dig tager dig med ind i afhængighedens maskinrum, hvor du får at se, hvad der udløser så kraftig en trang til at spille om penge, overspise, drikke, game og meget andet, at du kan blive afhængig.Psykolog Jakob Linnet præsenterer dig for ny forskning, der viser, hvordan din hjerne snyder dig til afhængighed. Bogen afslører, at det er forventningen om f.eks. at drikke, spille eller spise, der gør dig afhængig. Forventningen om et stykke kage fra bageren udløser dopamin i hjernen og driver tvangsoverspiseren til at spise endnu mere - på trods af de negative konsekvenser. Det er altså ikke kagen hos bageren, men “kagen i hjernen”, der fastholder overspiseren i afhængighed.I Din hjerne snyder dig gør Jakob Linnet dig klogere på afhængighedens basale mekanismer. Derudover viser bogen, hvordan du slipper ud af afhængigheden ved at benytte dig af en række simple psykologiske redskaber.
I denne bog kan du møde Tom – en dreng, der har autisme. Tom fortæller om sit liv med autisme set med hans øjne. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har autisme.Tom beskriver bl.a.:• sin følsomhed over for sanseindtryk som lyde, syn, berøring, smagog lugte• hvad det vil sige at være ’socialt blind’• hvordan faste rutiner og gentagelser kan gøre hans verden mindre forvirrende• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe ham med de udfordringer, der følger med at have autisme.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til autisme til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med autisme. Bogen kan også bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen. "Jo tydeligere børn med autisme er for andre, desto bedre bliver de forstået. Og jo tydeligere børn med autisme er for sig selv, jo bedre kan børn med autisme forstå andre. Begge dele kan denne bog hjælpe med til".– Anne Vibeke Fleischer, neuropsykolog
Drømmer du om, at dit lille barn får en god og tryg søvnrytme, som hele familien trives med?Med 'Tryg søvn - Søvnplejerskens putteritualer til dit 0-3 årige barn' får du al den indsigt og praktiske hjælp, du har brug for. Med trygheden og tilknytningen for øje giver Danmarks førende søvnekspert dig en veldokumenteret og veloplagt guide til dit barns søvn samt værktøjer til at håndtere den. Med udgangspunkt i Søvnplejerskens putteritualer kan du hente inspiration i en række konkrete, guidende eksempler, der viser, hvordan du kan lave et forudsigeligt og trygt ritual for dit barn. Du kan hente hjælp med udgangspunkt i dit barns alder, eller du kan få vejledning i forhold til en udfordring, som du ønsker hjælp til at håndtere nu og her. Det kan være at vænne dit barn af med at få mælk om natten, at lære det at falde i søvn i barnevognen, at mindske antallet af opvågninger el. lign. Søvnplejersken giver dig en kærlig håndsrækning, der trækker på årelang, praktisk erfaring med børns søvn og den nyeste viden på området. Bogen lander som et tiltrængt, opdateret bud på, hvordan du kan putte på en tryg og kærlig måde, der altid holder dit barn tæt.
»Jeg er HELT vild med bogen. Det er et emne, jeg meget ofte bliver spurgt om. Forfatteren er yderst respektfuld, og bogen viluden tvivl kunne hjælpe mange«.– Anne Skov Jensen, autist, foredragsholder og grundlægger af Overlevelsesguidens vidensbank om ADHD og autismeEr I klar til at tage 'autisme-snakken'? Det er ikke altid lige nemt at fortælle sin søn eller datter, at det har en autismediagnose. Hvornår er den rette alder? Hvad skal man sige? Hvad, hvis barnet ikke forstår, hvad I mener? Og hvad med omgivelserne: Hvordan tager I som forældre snakken med jeres barns pædagoger, lærere, sportstrænere, spejderledere osv.? For slet ikke at tale om, hvad man skal sige til bedsteforældre, tanter, onkler m.v.?Psykolog Raelene Dundon giver jer i bogen her alle de gode råd, eksempler og ressourcer, I får brug for, når I som forældre skal indgå i positive samtaler om jeres barns autisme.Raelene Dundon driver et psykologhus i Melbourne, Australien, hvor hun giver vejledning til børn og unge med angst og autisme (og deres forældre). Hun er selv mor til tre, hvoraf de to har autisme. Hun har delt bogen op i tre dele:Første del præsenterer dig for de mest hensigtsmæssige måder at fortælle om diagnosen til børn i forskellige aldersgrupper og på forskellige udviklingsstadier. Anden del undersøger fordele og ulemper ved at dele diagnosen med andre, herunder familie, venner, skolepersonale og dit barns klassekammerater. Tredje del består af arbejdsark, der nemt kan kopieres, og som er udarbejdet specielt til at hjælpe børn til at forstå deres autismediagnose.Bogens primære målgruppe er forældre, men bedsteforældre, lærere, pædagoger og andre i barnets nærmeste kreds kan også med fordel læse med.
Kronisk sygdom – gaven, der bliver ved med at giveOle Lystrup Iversen er en succesfuld erhvervsleder, en glad familiefar og en aktiv livsnyder, da han bliver ramt af parkinson i en alder af 44 år. Lægerne fortæller ham, at han er moderat til svært ramt. Men trods de dystre udsigter til et liv med en uhelbredelig sygdom insisterer Ole på at se sin sygdom som en ven og ikke som en fjende. I dag oplever Ole store fremskridt, og han er ikke i tvivl om, at det skyldes hans positive syn på sin sygdom og de 8 enkle, men vigtige livsråd, som han deler ud af i sin bog.Om forfatterenOle Lystrup Iversen (f. 1973) er født og opvokset i Aalborg. I dag bor han i Maribo med sin kone og to teenagedøtre. Han er uddannet farmaceut og er tidligere næstformand i Pharmadanmark. Ole Lystrup Iversen købte sit første apotek i 2013. Han ejer i dag fem apoteker på Lolland-Falster. Som 44-årig fik han konstateret parkinson – en sygdom, som efter eget udsagn har lært ham at tænke positivt og givet ham et bedre liv. Siden 2020 har Ole Lystrup Iversen holdt adskillige foredrag om sin positive indstilling til kronisk sygdom.
Legetræning er kongevejen til at hjælpe et barn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser. At lege er sjovt og motiverer barnet til at forblive i kontakten med den voksne. Den forbedrede kontakt sætter gang i barnets udvikling. Dermed kan legetræningen vise barnets stærke sider og afdække problematikker og huller i barnets udvikling, som der så kan arbejdes målrettet med gennem legen. Forskning viser, at en tidlig, målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for det enkelte barns udvikling og markant forbedrer barnets sociale, relationelle og følelsesmæssige kompetencer. I bogen beskriver forfatteren, hvordan man som lærer, pædagog eller forælder kan gribe legetræningen an med udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau.Bogen er spækket med konkrete eksempler fra de over 25 år, hun har arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser. De demonstrerer overbevisende, hvor meget barnet kan udvikle sig på denne måde. Bogen indeholder desuden beskrivelser af, hvordan en psykolog, en mor, en elev, en lærer og en pædagog har oplevet legetræningen. Om forfatteren:Hanne Bendix er uddannet lærer, og efter 10 år i den almindelige folkeskole har hun i mere end 25 år undervist børn og unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. I 2008 tog hun til USA for at lære mere om legetræning af børn og blev uddannet som konsulent i ”PLAY Project”, som er et legetræningsprogram specielt beregnet til børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser.Sundhedspolitisk Månedsblad skrev:" ... en ny, inspirerende og opmuntrende bog om legetræning af børn med autisme og ADHD. ... Bogen er ikke bare en avanceret, pædagogisk legemanual. Det er også en bog, der - i kraft af forfatterens helt særlige og nænsomme fornemmelse for udviklingsforstyrrede børn - giver alle os andre en chance for indsigt i, hvordan man tænker, når man har en udviklingsforstyrrelse." Specialpædagogisk månedsblad skrev:"En god bog, som bringer nyt om legetræning. Bogen er rigt udstyret med illustrative cases."
"Lavt stofskifte - dét kan du gøre" er til dig, der lever med lavt stofskifte, er pårørende eller fagperson. Ud over en masse fakta om lavt stofskifte præsenteres du for en lang række forslag til, hvordan du kan styrke dit helbred og din livskvalitet, hvis du lever med lavt stofskifte. Læs om stressreduktion, gavnlig kost ved stofskiftesygdom, hvordan man opnår mere energi og bedre søvn, får færre smerter og meget mere.I bogen kan du desuden læse om den nyeste medicinske viden og blive klogere på den debat om blodprøver og behandling, som mange personer med lavt stofskifte før eller siden støder på. Du kan også læse om, hvordan manglen på stofskiftehormoner påvirker hjernens funktion, og hvordan det kan give problemer med humøret og med at tænke klart. Samtidig præsenteres du for en række stærke beretninger fra andre, der lever med lavt stofskifte, og deres pårørende.Forfatter Sidsel Bekke-Hansen lever selv med lavt stofskifte. Samtidig er hun autoriseret psykolog, ph.d., specialist i sundhedspsykologi og skriver med afsæt i egen psykologpraksis.
Du sidder dér med din skål med grøn salat: iceberg, ruccola, agurk og tomat. Nu får jeg masser af vitaminer og mineraler, tænker du. Men nej! Det gør du faktisk ikke! En uhyggelig stor del af konventionelt dyrkede grøntsager indeholder i dag stort set INGEN vitaminer og INGEN mineraler.For at leve sundt og styre uden om diverse sygdomme er det derfor vigtigtigere i dag end nogensinde før at være bevidst om, hvor og hvordan du får dine vitaminer og mineraler. Det er ikke længere nok bare at spise grøntsager. Der skal mere fokus på, hvor dine madvarer kommer fra og hvordan du tilbereder dem.Hvor mange af os ved i virkeligheden helt præcist, hvilke vitaminer og mineraler kroppen har brug for, for at alt spiller optimalt? I Lev sundt med vitaminer og mineraler bliver du taget ved hånden og guidet gennem din krops behov. Bogen indeholder• tests, hvor du kan tjekke din egen krops tilstand• råd om, hvad du skal spise, og hvordan du skal tilberede din mad for at få de vitaminer og mineraler, du har brug for• anvisninger på, hvordan du forebygger både alm. dagligdags sygdomme og de store livsstilssygdomme• grundig gennemgang af alle vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanterDet handler om råvarer og tilberedning af mad, men også om din livsstil og livsnødvendige kosttilskud. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor.– Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.