Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det hidtil mest omfattende værk, som specifikt handler om Danmarks vilde orkidéer. Bogen guider læseren gennem de ca. 50 arter, underarter og varieteter med udførlige beskrivelser, vejledning til identifikation og masser af flotte illustrationer.Læs bl.a. om hullæbe-blomsten, der bestøves af berusede gedehamse, knælæben, som mangler blade og rødder og kun viser sig over jorden med års mellemrum og flueblomsten, der bestøves, når en hanlig gravehveps forsøger at parre sig med blomsten.Bogen giver desuden forslag til 38 danske ekskursionsmål.
En helt enestående præsentation af Afrikas vilde dyr, - en safariguide Skrevet af en af Danmarks førende zoologer og naturformidlere, Mogens Trolle.
Egetræer kan blive meget gamle. De har historien indlejret i deres årringe. Hvad har de ikke set? – Ole Lejbach og Jens Blendstrup har brugt fem år på at finde og kortlægge de vigtigste af både de kendte og de ukendte danske ege. Det er der kommet en smuk bog ud af.Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet historier ned, der i mistænkelig grad minder om os mennesker, med alt hvad vi rummer af kærlighed og lyst og nød og latter, kontaktannoncer og breve til kommunen. Lejbach har med fintfølende sans for detaljen portrætteret egene i 53 store blyantstegninger.Ege-ekspeditioner er oprindelig udgivet i et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet og Kunstcentret Silkeborg Bad i 2015. Den genudgives nu hos Rosinante.Pressen skriver:»Nu udgives den igen. Og det tror pokker, for den kan ændre ens liv.«– Majse Njor, Berlingske»Ege-ekspeditioner er et snurrigt pragtværk … som Johannes Møllehave på speed … det er genialsk!«***** – Jes Stein Pedersen, Politiken»En lækker udgivelse, der på én gang er kunstbog, uberegnelig prosa og alternativ naturvejledning.«***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten»Man er på en gang langt ude i skoven og dybt inde i hjertet.«****** – Malene Birkelund, Fyens Stiftstidende
Træk i overtøjet, og lad bekymringerne blive hjemme. Naturen er derude og klar til at passe på os.Sæson for sæson viser kunstnerparret Lisa Grue og Denis Sytmen, hvordan vi kan nyde, feste og bruge naturen som en forunderlig ven. Krop og sind falder til ro og lader op, når vi er i naturen og væk fra skærme og den høje puls. Det har Lisa & Denis oplevet, det samme siger forskningen.Luk naturen ind hele året er en smuk guide med 102 enkle ideer til samvær med familie og venner – også om vinteren, hvor naturen stadig er der, men bare ser anderledes ud.
»Sommerhushaven« er en guide til at skabe en have ved sommerhuset som passer naturligt ind i det omgivende landskab. Bogen handler om hvordan du kan forene det vilde med det styrede og opnå en have der lettere kan passe sig selv. En unik have med stor biodiversitet hvor der er plads til ferie men samtidig fyldt med en mangfoldighed af træer, buske, grønsager, krydderurter og blomster til glæde for insekter og fugle. »Sommerhushaven« tager udgangspunkt i forskellige landskaber og er fyldt med forslag til valg af planter i haver der er placeret ved stranden, ved skoven, ved søen eller ved den svenske torp. Bogen hjælper dig godt i gang med eksempler, inspiration og praktiske råd til at etablere din sommerhushave.
Hej have er familiens svar på Grønspættebog til haven. Det er her, I finder alle de praktiske tips og tricks til, hvordan I får succes med jeres egne gulerødder og ærter, vælger og planter det helt rigtige æbletræ, får vejens højeste solsikke, dyrker jeres eget juletræ og tryller smågrene og brændenælder om til verdens bedste kompost.Undervejs lærer både I sammen, hvordan I kan få naturen helt ind i jeres have, så pindsvinet får lyst til at bygge rede om efteråret og tøffe rundt med sine unger i skumringstimen om sommeren. I får den sande historie om myrerne, der holder bladlus og malker dem som køer, og røverhistorierne fra gamle dage, hvor man troede, at skaden stjal af sølvtøjet, og svalerne sov i mosen om vinteren.Hej have lærer både store og små at kende forskel på de forskellige træer, sangfugle og sommerfugle, så I kan se, om det er en Admiral eller en Nældens Takvinge, der sidder i jeres stolte kavaler. Bogen fortæller jer også, hvilke blomster der er spiselige og kan blive til smukke kager og desserter, og hvilke der er dødeligt giftige. Og jo mere I ved, jo nemmere er det at lære mere.Derfor er der også masser af små enkle og sjove naturvidenskabelige eksperimenter. F.eks. kan I selv prøve, hvordan en håndfuld frø kan få en beholder til at eksplodere og med egne øjne se, hvorfor I skal passe på med at give jeres planter for meget gødning. Andre eksperimenter viser, hvordan en plante er opbygget med årer ligesom hos et menneske, og hvordan I kan passe en larve, så den ender som en smuk sommerfugl.
Rebel Gardening is a captivating read by the renowned author, Alessandro Vitale. Published in 2023 by Penguin LCC US, this book delves into the world of unconventional gardening practices. Vitale, known for his unique perspective on traditional subjects, takes the reader on a journey through the rebellious side of horticulture. The book falls under the non-fiction genre, providing readers with a fresh look at gardening. Vitale's Rebel Gardening is not just a book; it's a movement, a call to action for gardeners to break free from the constraints of traditional gardening norms. Published by Penguin LCC US, this book is a must-read for those who dare to garden differently.
Velkommen til svampenes hemmelige liv.I SVAMPENES RIGE er både en sansefest og den ideelle introduktion til svampenes utrolige verden, idet den:- afslører svampene, som de aldrig tidligere er vist- illustrerer svampenes rige variation gennem mere end 800 fotos- på let forståelig måde gennemgår svampenes biologi og økologi.Med svampeforsker Jens H. Petersens bog opnår svampene endelig den plads i vores bevidsthed, de fortjener.
Trap Danmark, 6. udgave, bind 6 giver dig en omfattende stedsspecifik viden om Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. I alt har 164 forskere og eksperter bidraget med viden til den flot illustrerede bog om det væsentligste fra Løgstør til Hobro og fra Nykøbing Mors til Hadsund.Bliv klogere på moler, Feggeklit og de himmerlandske heder, som viser, hvordan meget af Himmerland så ud før opdyrkningen. Få viden om alt fra orkideen fruesko, der kun vokser i Rebild Kommune, til det tidligere birgitinerkloster – nu Mariager Kirke, der er en af landets højeste kirker. Læs om økologiske Livø, de såkaldt falske bakker i Rebild og om risikoen for iltsvind i Danmarks længste fjord – Mariagerfjord. Du får også fakta om udvinding af stensalt fra Perm-tiden, om jernstøberiet, muslingefestivalen og kulturmødet på Mors. Kom med i dybden inde i Rold Skov og læs om bunkeren Regan Vest. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Alle kender det. At når vores børn er blevet et-to år gamle, begynder de at sige ord, at snakke. Hele den synlige, fysiske verden får navne, og når den lille bliver 3-4 år, kommer vi til blomsterne. De er derude i naturen. De står langs vejene, inde i skovbrynet og på de braklagte marker. Men hvad hedder de alle sammen? Det ved bedstefar – i dette tilfælde ingen mindre en Søren Ryge Petersen. Han lærte dem nemlig i dén alder, for 70 år siden og videregiver her, som han holder af og aldrig har glemt dem. Hver blomst beskrives botanisk, men ikke mindst øser Søren Ryge af sine erindringer med blomsterne omkring og fortæller om en tid, hvor det var helt almindeligt at kende navnene og udseendet på de vilde blomster i vores alle sammens natur.En viden, der er mere relevant end nogensinde før for både store og små – ikke mindst i en tid, hvor det er nødvendigt at passe på og ikke mindst nyde naturen med dens mange forskellige smukke, sjove og nogle gange mærkelige blomster.
JANE AUSTEN ∙ SUZANNE BRØGGER ∙ FREUD ∙ FRUGTHAVE ∙ GEORGE HARRISON ∙ MAGNOLIA ∙ MONETS KØKKENHAVE ∙ MÆLKEBØTTE ∙ NAPOLEON ∙ NATTERGALEN ∙ PLANTEJÆGERE ∙ PRÆRIEHAVE ∙ PÆONER ∙ PIET OUDOLF ∙ ROSARIER ∙ SISSINGHURST ∙ SOLBRUD ∙ SOMMERFUGLE ∙ SYRENTID ∙ TAGHAVER ∙ VERTIKALE HAVER ∙ VILDE HAVER ∙ VIRGINIA WOOLF ∙ WOODLAND ∙ ZENHAVEHaver er levende fortællinger. Selv den vildeste have gemmer på historier om de mennesker og planter, der har formet haven og fyldt den med liv. I 33 kapitler fortæller Birgitte Krejsager i et farvestrålende kalejdoskop af ord og billeder om planter, passionerede havedyrkere og haver. Det er fortællinger om menneskers samhørighed med havens natur og bogens havehistorier strækker sig fra de ældste haver til i dag.Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. På overraskende vis krydser menneskenes og havernes veje hinanden og nye historier og facetter føjes til det allerede kendte billede på denne dannelsesrejse for havedyrkere.Bogen er gennemillustreret af forfatteren med 39 smukke decoupager, der inviterer øjet til at gå på opdagelse i havehistorien. En illustreret tidslinje er anbragt bag i bogen sammen med et register.”Ganske enkelt: - en aldeles fremragende bog!” - Kristian F. Møller boghandel “En skøn og anderledes havebog” -Jyllands-Posten "én af de mest fantastisk skønne havebøger jeg længe har læst... Jeg følte mig sendt ud på en dannelsesrejse i planternes, havernes og kunstnernes historie og kultur... den ene interessante historie efter den anden.... Jeg er meget imponeret over denne bog. Den er ganske enkelt fremragende. Det er en bog, som både haveelskere og kulturelt og historisk interesserede vil få stor glæde af" - Rudersdal Bibliotek "en spændende, vidtfavnende og velskrevet fremstilling af haver, kunst og passion gennem tiden. De 39 decoupager er meget smukke og indbyder til fordybelse" -Lektørudtalelsen
'Wild Flowers of Greenland - Grønlands vilde planter' er en ny håndbogs-fotoflora, der omfatter alle Grønlands godt 500 vildtvoksende plantearter. Teksten er fuldt 2-sproget dansk/engelsk i et populært, letforståeligt sprog, og 270 arter er afbildet med 435 farvefotos. Der er bestemmelsesnøgler, detailbeskrivelser og oplysninger om de enkelte arters udbredelse både på vestkysten og østkysten af Grønland. Floraen er den nye standardbeskrivelse af Grønlands planter, hvor de nyeste DNA-undersøgelser er anvendt i artsopfattelsen. Herved har en femtedel af alle de grønlandske planter fået andet latinsk navn end hidtil. Bogen angiver også planternes danske, engelske/amerikanske og grønlandske navne. - Forfatteren er kendt fra Danmarks Radio som tv-vært og fra flere andre naturbøger, bl.a. 'Gribskov' bind 1-2 (2009).
En indføring i faktorer og forhold af betydning for vegetationens sammensætning og dynamik under danske forhold. Bogen fortæller om de landskabselementer, der rummer størstedelen af vores vilde flora, herunder:KystvegetationMoserHedeGræs-urtevegetationKratSkovAgerlandet med dets småbiotoperBogen fungerer som lærebog for studerende, men kan også anvendes som håndbog af undervisere i biologi samt andre, der beskæftiger sig med administration, formidling og pleje af Danmarks natur.
Poppykalas og de magiske blomster er en fortryllende bog skrevet af Thilde Maria Haukohl Kristensen. Denne bog, udgivet af Gyldendal i 2023, tager læserne med på en magisk rejse gennem en verden af blomster. Hvert kapitel er fyldt med farverige beskrivelser og levende fortællinger, der vil holde dig fast fra start til slut. Genren er en blanding af eventyr og fantasy, der gør det til en perfekt læsning for dem, der elsker at drømme og udforske nye verdener. Thilde Maria Haukohl Kristensens evne til at skabe unikke og mindeværdige karakterer er virkelig bemærkelsesværdig. Dette er en bog, du vil ønske at genlæse igen og igen. Takket være Gyldendal for at bringe denne fantastiske bog til verden.
"Man får lyst til at røre ved bogsiderne og gnide håndfladerne hen over det tykke papir" ❤️❤️❤️❤️ – PolitikenVelkommen til et museum, der er fyldt med alverdens planter! Her kan du finde mere end 160 arter at beskue i en fantastisk guide til planternes liv. Tag en tur gennem museets udstillinger, når som helst du vil – det er altid åbent! Ledsaget af oplysende tekst indeholder hvert kapitel smukke illustrationer af en bestemt gruppe planter. Fra flerårige planter over løg til tropiske arter udstiller bogen en vidunderlig mængde botanisk viden, med flotte tværsnit af planternes indre mekanismer.Botanicum er en del af serien Velkommen til museet, som også rummer Dinosaurium og Animalium. Om Animalium sagde pressen:"Verdens smukkeste børnebog" – Bogmagasinet❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
Få inspiration til smukke, naturlige buketter med 100 konkrete ideer til vilde buketter hen over året.Snitblomster er ofte fløjet ind fra oversøiske destinationer og har et højt CO2-aftryk pga. brug af gødning, vand, varme, pesticider og flytransport. De mest bæredygtige buketter, du kan pynte op med i dit hjem, er derfor dem, du selv plukker af naturens overflod forår, sommer, efterår og vinter. Helt gratis. Denne bog indeholder 100 smukke buketter med planter indsamlet i den vilde natur gennem de fire årstider. Buketterne viser den mangfoldighed af farver og former, som den danske natur byder på. Selv nælder og tidsler er dekorative og kan bruges i buketter. I buketterne indgår over 200 forskellige plantearter, hvoraf de fleste er vilde, danske planter indsamlet i naturen – langs vejen, på stranden, på heden, i skoven og i mosen. Ingen af planterne er købt eller indsamlet i haver og parker, ligesom der selvfølgelig er taget højde for ikke at plukke truede, vilde, danske plantearter. Buketterne er i centrum på alle billederne og præsenteret på en enkel baggrund, så former og farver har det fulde fokus. Det fremgår, hvilke planter, der indgår i buketten. Bagerst i bogen er der beskrivelser af alle planterne, information om, hvor man kan finde dem i naturen, og ikke mindst hvornår. Bliv inspireret – lav din egen, bæredygtige buket af naturens materialer – de er lige omkring dig!
Denne guide præsenterer dig for omkring 50 spiselige svampe, som du selv kan plukke i naturens overdådige forrådskammer. Teksten beskriver de enkelte svampes særlige kendetegn og voksesteder og eventuelle ”dobbeltgængere”, de kan forveksles med, samt giftige arter, så du undgår at plukke de forkerte svampe.Svampebeskrivelserne er ledsaget af naturtro tegninger, der fremhæver de enkelte svampes særlige træk, så de bliver nemmere at artsbestemme. Guiden har også tips og vejledning om, hvordan du bedst konserverer og bruger din høst, ligesom den kan benyttes i felten, da alle sider har en fugtbeskyttende overflade og kan aftørres med en fugtig klud. Anna-Elise Torkelsen er uddannet cand.real. med hovedfag i botanik. Hun har i mange år været daglig leder i Norges sopp- og nyttevekstforbund, og hun har skrevet flere bøger om svampe og afgrøder.Illustrationerne er tegnet af Hermod Karlsen, der er en af Norges førende inden for sit felt. Han har illustreret botaniske fagbøger siden 1983.
Kom skridtet videre fra den simple frøblanding med denne bog, der har alt, hvad man skal vide, når man vil have mere biodiversitet i sin have og naturen helt tæt på.Både blandt dyr og planter oplever vi i disse år en artsmæssig tilbagegang, og der er en stigende bevidsthed om, at vi skal give mere plads til den vilde natur. Et godt sted at starte er i sin egen have. I Vildskab i haven har tre eksperter samlet den nyeste viden om biodiversitet i haven og deler ud af deres erfaringer med anlægning og pleje af vilde haver og natur i byen. De gennemgår emner som planter, levesteder, indretning og pleje og viser forskellige haver og konkrete løsninger med fokus på liv og biodiversitet og større mangfoldighed i haven. Følger man bogens enkle principper, kan man selv sætte rammen for, hvordan biodiversiteten kan folde sig helt ud i ens egen have. Bogen er fuld af konkret inspiration, råd og tips, der kan bruges, hvad enten man har en altankasse, en klassisk villahave, en stor naturgrund eller blot gerne vil vide noget om bynatur. Med den kommer man hurtigt i gang med at skabe sit eget lille paradis for biodiversiteten – og for sig selv.
Få omfattende viden om Rødovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 150 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra IrmaByen til Damhuskroen og fra Islev til Hendriksholm.Læs om Kagsmose og Vestvoldens klokkemorkler. Få historien om kommunens eneste bevarede gravhøj, Valhøj, Irmas kafferisteri og kollektivbebyggelsen Carlsro. Få viden om Rødovre Mighty Bulls, Henry Heerup, Danmarks første butikscenter og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Rødovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Rødovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Erik Nielsen.Opdag Danmark – med Trap.
Den svenske urtegartner og aromaterapeut Eva Olsson skriver om lavendlens historie, dyrkning, indholdsstoffer og anvendelse. Krydderurtegartner Inger Vaaben har oversat og bearbejdet til dansk. Her er opskrifter på lavendel i kager og mad, på lavendelposer med duftende frø, til fodbadesalt, afslappende badesalt og meget andet.Lavendlen hører til favoritterne i haven. Den forbindes den med ro, harmoni og renhed. Har man én gang set en lavendel-mark i blomst, glemmer man det aldrig. Blomsternes intensive blå farve, den stærke duft og lyden af de mange summende humlebier over marken påvirker alle vores sanser.Og så er der få planter, som kan bruges til så meget som lavendlen. Den har i århundreder været anvendt flittigt både i hudplejen, som lægeplante og som en dejlig krydrettilsætning til maden.En lille bog med et stort indhold og smukke illustrationer, bl.a. af Kirsten Tind.
Plantenavne - dyrkede og vilde planter indeholder ajourførte videnskabelige navne på 14.700 land-, have- og skovbrugsplanter, grønsager, frugttræer og frugtbuske, læge- og giftplanter, ukrudtsarter og vilde planter. Mange af disse planter er forsynet med et anbefalet dansk navn. Ved opslag i bogens danske register er det således muligt at finde hvilke planter, der gemmer sig bag folkelige navne som ’brændende kærlighed’, ’husfred’, ’hvidkål med asparges’, ’østrigsk kotrin’ og at finde navne, hvori der indgår karakteristiske beskrivelser som ’sølv’ og ’guld’, fx sølvblad og guldblomme. Bogen henvender sig til gartnere, landmænd, planteskoler, blomsterhandlere, importører og eksportører af planter samt alle, der beskæftiger sig med formidling af viden om have, landbrug, natur, farmakologi og naturmedicin. Plantenavne vil ligeledes være et nyttigt hjælpemiddel for oversættere, offentlige myndigheder, botanikere, biologer, samt alle med interesse for planter og deres fascinerende navne.
Orkidéernes verden er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Henrik Ærenlund Pedersen. Udgivet i 2023, denne bog tager læseren på en utrolig rejse gennem den farverige og mystiske verden af orkidéer. Denne bog tilhører genren af naturvidenskab og er perfekt for dem, der er nysgerrige efter at lære mere om disse smukke planter. Henrik Ærenlund Pedersen's dygtige skrivning gør læsningen både informativ og underholdende. Udgivet af Gyldendal, en af de mest respekterede udgivere i Danmark, er Orkidéernes verden et must-read for enhver natur elsker.
Ukrudt er planter, som med deres utrolige egenskaber og sammenspil med vores insekt- og dyreliv er en kilde til glæde, oplevelser, biodiversitet og liv i haven. Ukrudt er også traditionelt planter, der er uønskede, og som igennem mange år er blevet bekæmpet og luget væk. Men hver en ukrudtsplante har sin egen historie, og vores syn på, hvilke planter der er uønskede er så småt ved at ændre sig. I denne bog har forfatteren samlet 50 af de mest interessante ukrudtsarter og fortæller planternes historie. Alle fortællingerne er smukt illustreret med de klassiske og unikke Flora Danica-tegninger.
Egetræet er det nationaltræ, vi måske burde have haft. I dag er egetræet overhalet af den ranke, kultiverede bøg som nationalt symbol, men det er stadig den gamle krogede eg, der rager højest op i vores kultur- og naturhistorie.Vi har altid brugt egetræ, og gennem tiderne har vi tillagt det store stærke træ en mytisk kraft, der fylder godt i kunst, litteratur, natursyn og folkesjæl. Eg er et skattet materiale i mange fine håndværkstraditioner, og det er i århundreder blevet brugt til bl.a. skibsbyggeri, kirkeinventar og smukke danske møbelklassikere. Bogen falder i to dele. Første del omhandler den levende eg, som den er blevet opfattet gennem tiden, hvordan den vokser og dyrkes, og hvordan den optræder i litteratur, kunst og gamle myter. Anden del beskriver det ædle materiale og dermed egetræets brug i bygningskulturen i form af tagværker og bindingsværk, og i billedskærerarbejder, møbelsnedkeri m.m. ULLA LUNN (f. 1954) er arkitekt og har gennem mange år arbejdet med bevaring og formidling. Hun har tidligere skrevet bogen Stedet fortæller om Dansk Vestindien (2016).
Hvor stor er en elefant? Hvor hurtigt kan en gepard løbe? Hvor gammel bliver en struds og hvor meget luft kan der være i en giraflunge? Alt dette og meget mere kan du få svar på i denne bog flotte bog med 184 farverige sider om Afrikas fantastiske dyre - og fugleliv med spændende fakta om deres liv og færden.Læs om de store vandringer fra Serengeti til Masai Mara og tilbage igen, hvor gnuer og zebraer på deres farefulde færd konstant må vogte sig for rovdyrene. Eller lær fuglens krop at kende og dens færden i krat og skov, hvor nogle fugle jager levende bytte og andre æder ådsler.Forfatter og ingeniør Mogens Boman har skrevet denne flotte og lærerige bog om de vilde dyr og fugle i Afrika. Han er forfatter til flere faglitterære bøger til både børn og voksne og er senest udkommet med håndbogen Safari i Afrika. Bogen indeholder beskrivelser af vilde dyr og spøjse fugle, leksikonafsnit med ordlister samt klassifikation af dyrene i faregrupper. Teksten er velegnet til højtlæsning og opslagsbog samt som selvstændig læsning til børn fra 11-12 år.
To klassiske felthåndbøger i en opdateret udgave med ny viden og helt nyt design og samlet i en smuk kassette – lige til at tage med ud i naturen.Hvad finder jeg på stranden er den klassiske felthåndbog til en tur langs kysten. Alle bogens mange dyr, planter, sten og fossiler er grundigt beskrevet. De smukke, detaljerede akvareller gør det nemt at bestemme det, man finder, og det overskuelige layout gør bogen let at slå op i. Bogen henvender sig til alle naturinteresserede – såvel begynderen som den mere erfarne.I bogen:• Søstjerner, krebsdyr og andre smådyr• Snegle, muslinger og blæksprutter• Planter, tang, mos og laver• Strandsten, knogler og fossiler• Fisk, krybdyr og padder.Hvad finder jeg i skoven er en klassisk felthåndbog og praktisk ledsager til skovturen for den, der gerne vil lære skovens smådyr at kende. Hvert dyr beskrives med kendetegn, forekomst, levevis og forvekslingsmuligheder. De mange smukke, livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden – også for begynderen.I bogen:• Orme og bænkebidere• Tusindben og skolopendere• Græshopper, cikader og tæger• Sommerfugle og biller• Hvepse, bier og myrer• Fluer og myg• Edderkopper og mejere• Snegle• Padder og krybdyr• Galler
The ultimate guide to surviving anywhere, now updated with more than 100 pages of additional material, including a new chapter on urban survival "A classic outdoor manual [that] addresses every conceivable disaster scenario. Don't leave home without it?--Outside magazineRevised to reflect the latest in survival knowledge and technology, and covering new topics such as urban survival and terrorism, the multimillion-copy worldwide bestseller SAS Survival Handbook by John "Lofty" Wiseman is the definitive resource for all campers, hikers, and outdoor adventurers. From basic campcraft and navigation to fear management and strategies for coping with any type of disaster, this complete course includes:Being prepared: Understanding basic survival skills, like reading the weather, and preparation essentials, such as a pocket survival kit.Making camp: Finding the best location, constructing the appropriate shelter, organizing camp, staying warm, and creating tools.Food: What to eat, what to avoid, where to find it, and how to prepare it.First aid: A comprehensive course in emergency/wilderness medicine, including how to maximize survival in any climate or when injured.Disaster survival: How to react in the face of natural disasters and hostile situations?and how to survive if all services and supplies are cut off.Self-defense: Arming yourself with basic hand-to-hand combat techniques.Security: Protecting your family and property from intrusion, break-ins, and theft.Climate & terrain: Overcoming any location, from the tropics to the poles, from the desert to the mountains and sea.
Verden går nye tider i møde, og i Danmark gør vi meget for at sikre en bedre fremtid for kloden.Lad vejen være fuld af sjove oplevelser og go’ smag. Lær at trylle dine rester om til gæstemad. Glem at handle ind, og skab magi alligevel. Fyld dit køkken med glæde, energi og gode råvarer, både dem du kan købe, men også dem du finder i haven, grøftekanten, skoven og havet.Liselotte Kira Gregers Andersen, alias Kokken på Kanten, er kulinarisk fritænker og specialist i skæve vinkler, og i denne bog får du indblik i hendes verden, hvor bananskræller, mælkebøttehjerter og vandmelonskal ender på tallerkenen side om side med danske bælgfrugter, tang og sæsongrønt i helt ualmindeligt almindelige retter … scenen er din.Go bananas!
Grønland byder på en dejlig frodig sommer, omend sæsonen er kort. Når sneen smelter langs kysterne, pibler lyng og bær og blomster frem, og især i sensommeren kan man plukke bær, svampe og planter til brug i hjemmet. En del af planterne har naturmedicinske egenskaber, og i denne bog er 25 nyttevirkende planter udvalgt og præsenteret i tekst og fotos. Mange af disse planter er også almindelige i andre lande.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.