Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Title: Murtagh, Author: Christopher Paolini, Publication Year: 2023-11-07, Publisher: Penguin Books Ltd (UK), Language: eng
For ca. 450 år siden gik Pieter Bruegel i gang med at male alle de fantastiske billeder, som vi kan blive ved med at kigge på og undre os over. Nogle af dem er lette at forstå. De illustrerer historier fra Biblen eller fortæller om bøndernes liv, men andre af billederne er mystiske, fyldt med symboler og mærkelige væsener, og Bruegel fortalte aldrig, hvad de handlede om. Derfor kan man digte sine egne historier, mens man kigger på dem, og det er netop, hvad Thomas Winding har gjort i denne bog.
Bogen indledes med historien om basketball, og et afsnit om spillets regler og udstyr.Herefter er der et stort afsnit om basketball i NBA i USA. NBA-turneringen beskrives og de mest kendte basket-stjerner præsenteres i korte biografier og farvebilleder: Superstjerner som LeBron James, Stephen Curry og James Harden, men også de unge stjerner som Giannis Antetokounmpo, Anthony Davis og Karl-Anthony Towns.Der er også en hel masse om basketball-ligaen i Danmark. De ni hold, der deltager i den hjemlige basketball-liga, gennemgås og der er et særligt afsnit om Bakken Bears, vinderne af den danske liga ikke mindre end 16 gange.Forfatterne har interviewet nogle spillere fra den danske turnering, både danske og udenlandske spillere. De fortæller åbenhjertigt om deres spil, deres karriere, ambitioner og drømme.Der er et afsnit om basketball for børn, om hvordan man kommer i gang. Desuden et afsnit om statistik og rekorder i spillet.Bogen fortæller om basketball som underholdning og basketball i fremtiden. Ligeledes forklares de amerikanske udtryk assist, dunk, rebound, steal, street-basket, triple-double, turnover osv. letforståeligt og klart.Til sidst i bogen er der oplysninger om andre bøger på dansk om basketball og et par vigtige links, man kan anvende til selv at finde flere oplysninger om basketball.Bogen er rigt illustreret med masser af nye, spændende farvebilleder, så vidt muligt fra 2018. Bogen er på 100 sider og leveres i en solid hardcover-indbinding med lækkert guldfoliepræg.
Det er snart forår, og Johan og Alma vil lave deres egen køkkenhave. Kan det passe, at et lille frø fra agurkeskiverne på leverpostejen kan blive til en hel plante? Børnene fra Kastaniegaarden går i gang med arbejdet sammen med deres mor og far. Jorden skal gøres klar, og frø og ærter skal sås …Theresa Maria Jessing – kendt fra DRs programmer om Bonderøven og hans familie – har skrevet og illustreret denne smukke bog til børn og deres voksne. I bogen følger vi Johan og Alma en hel sæson, mens de planlægger haven, planter og sår, høster og – ikke mindst – spiser jordbær, kartofler, ærter, rabarber, kirsebær, ribs og meget, meget mere.Bogen kan læses som en hyggelig historie om familien fra Kastaniegaarden, der gør både voksne og børn klogere på, hvor den mad, vi spiser, kommer fra. Den kan også bruges som en inspiration til og vejledning i, hvordan man laver sin egen køkkenhave. Bogen igennem får vi tips til, hvordan man for eksempel laver en mistbænk eller forspirer i en mælkekarton. Bogen indeholder også enkle madopskrifter, og bagerst finder man en såtabel over de ting, man kan dyrke i haven.
Læs med Sebastian om verdens farligste katte! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om levesteder, føde og størrelse, men også historien om drengen, der faldt ned til jaguarerne i zoo, og den legendariske jæger Jim Corbett.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse. Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie - det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Fra 7 år.I samme serie:Læs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: RottenLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: Verdens farligste hajerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste slanger
Denne bog sikrer, at studerende og lærere har al den grundlæggende teori og praktiske hjælp, de skal bruge for at kunne undervise i det nye fag Madkundskab.Madkundskab præsenterer basisviden om fødevarer, ernæring, sundhed, grundteknikker og hygiejne. Dertil kommer undervisningsovervejelser og materialer til undervisningen, som suppleres af en online værktøjskasse www.madkundskab.dk.Bogen er skrevet til alle kommende og nuværende undervisere i faget Madkundskab. Den kan også med fordel bruges som inspiration for studerende i sundhedsfag og fødevarer, hvis de beskæftiger sig med formidling af sundhed eller madopdragelse.
Tegneserieskaberen og bladtegneren Claus Deleurans enkle og alligevel dybt originale streg har opnået klassikerstatus med værker som Rejsen til Saturn, Thorfinn, Pirelli & Firestone og Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Takket være en unik sans for detaljer og hverdagsliv og en på én gang sofistikeret, skæv og jordbunden humor udgør Deleurans tegneserier – og hundredvis af bladtegninger og øvrige illustrationer – et kærligt-satirisk portræt af et folk og et land. Forfatter og Deleuran-fan Christian Monggaard er gået i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.Papir: 120 gr. Munken Lynx Rough /130 gr. Arctic Volume WhiteIndbinding: hardcover bog med foliepræg og partiel UV-lak relief
Er du interesseret i computerspil og animation? Vil du gerne lære at kode dine egne computerprogrammer? Denne bog er hvad enhver spirende computerprogrammør har brug for. Farverig grafik kombineret med trin for trin-instruktioner gør kunsten at kode enkel, overskuelig og sjov - selv for nybegyndere. Bogen gennemgår, hvordan du bygger spil og animationer med to forskelige computersprog: Scratch og Python. Stoffet er nemt at gå til, og den overskuelige formidling gør selv de sværere dele af kodning sjove og nemmere at forstå. I samme serie som bøgerne "Hjælp dit barn med matematik" og "Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik".
Læs med Sebastian om verdens farligste hajer! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om levesteder, føde og størrelse, men også om 13-årige Bethany, der mistede en arm, da hun var ude at surfe.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse. Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie - det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Fra 7 år.I samme serie:Læs med Sebastian: Verdens farligste slangerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste katteLæs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: Rotten
At få en hest til at præsentere sig bedst muligt, at få den til at gå for lette hjælpere og demonstrere taktfaste, rummelige gangarter imens den ubesværet viser øvelserne i de lette dressurprogrammer, er ikke helt så let, som det lyder. Alle har vi sparket og slået den ”dumme” hest, der for tiende gang hopper til siden for den farlige ”løvestol”, der står i hjørnet af ridehuset. Med udgangspunkt i hestens natur og rytterens fysik samt en række enkle metoder, udgør Karina Watson Olsens bog et fantastisk supplement til den egentlige rideundervisning for både nye og rutinerede ryttere. Bogens første del fokuserer på hestens grunduddannelse, som er baseret på at få den lydig for hjælperne, løsgjort, ligeudrettet og i balance. Det er afgørende, at grundridningen er på plads før man forsøger at ride et program. Metoderne til at opnå dette og til at rette fejl gennemgås grundigt, og er et afsnit, som man som rytter til hver en tid kan referere tilbage til, hvis man støder på problemer i hestens uddannelse. I bogens anden del gennemgås alle øvelser i de lette dressurklasser en efter en: Hvordan skal de rides, hvad er vigtigt, og hvordan løser man typiske udfordringer? Bogens sidste del handler om at ride stævner: Hvad skal du tænke på før, under og efter stævnet? Hvordan skal du træne, og hvordan skal du ride på dagen for at få flest muligt point? Her får du også gode råd til at uddanne unge dressurheste, til at vælge den rigtige hest og til at ride stævner af en af Danmarks allermest vindende unge dressurryttere, Nanna Skodborg Merrald. ”En halv parade – Fra god grundridning til de lette dressurklasser” er den første af en serie af bøger om uddannelse af hest og rytter, skrevet af dressurdommer, rytter og underviser Karina Watson Olsen.
Sebastian Klein fortæller historier om de 100 dyr, han mener, er de absolut farligste i hele verden. Tunge giganter, små kryb, giftige snigere og hurtige dræbermaskiner. Du får foto og facts, så du kan se og sammenligne alle dyr - og gode råd, hvis nu, du skulle møde dem.Dette er den spritnye, redesignede udgave af Sebastians populære bestseller "Verdens 100 farligste dyr", fyldt med nye dyr, fotos, opdaterede tekster og det allerseneste forskning indenfor den farlige dyreverden!Fra ca. 6 årAndre titler i serien:Verdens 100 vildeste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest fantastiske fortidsdyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyr
Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv
En stor aktivitets- og malebog med Søren og Mette, der er beregnet til børn i 1.-2. klasse. Opgaverne varierer og bliver gradvist sværere. Søren og Mette er gennem tiden blevet fremhævet som et af de allerbedste læsesystemer og er udviklet i samarbejde med Alinea, Danmarks førende undervisningsforlag. Det nostalgiske læsesystem er velegnet som supplerende materiale efter skoletid. Aktivitetsbogen kan med fordel bruges sammen med Min læsebog med Søren og Mette 1.-2.klasse. Fra ca. 7 år. I samme serie:Min første læsebog med Søren og Mette (0.-1. klasse)Min første opgavebog med Søren og Mette (0.-1. klasse)Klar til skole med Søren og Mette (0.-1. klasse)Min læsebog med Søren og Mette (1.-2. klasse)
Fuglene omkring os - En bog med fuglestemmer for hele familien, er en fascinerende bog, der blev udgivet i 2020. Bogen er skrevet af en ukendt forfatter, men det fjerner ikke fra dens bemærkelsesværdige indhold. Denne bog tilbyder en unik blanding af underholdning og uddannelse, der er designet til at appellere til læsere i alle aldre. Den er fyldt med interessante fakta og informationer om de forskellige fugle, der omgiver os i vores daglige liv. Fra de mindste spurve til de majestætiske ørne, denne bog har det hele. Udgivet af Carlsen, en af de mest anerkendte forlag i Danmark, er denne bog et must-have for enhver fugleelsker. Den indeholder også en samling af fuglestemmer, der bringer de beskrevne fugle til live for læseren. Uanset om du er en ivrig fuglekigger eller bare er nysgerrig efter at lære mere om de fugle, du ser hver dag, er Fuglene omkring os - En bog med fuglestemmer for hele familien den perfekte bog for dig.
Her finder en masse spændende viden om verdens mest kostbare genstande - fra mineraler og ædelstene, til skaller og fossiler.Sten & Mineraler indeholder mere end 1.000 billeder og hundredevis af spændende fakta.En uundværlig bog til alle der elsker naturens skatte.
En nytænkende fagbog om at holde kaniner på en moderne måde. Bogen “Jeg elsker min kanin” henvender sig både til dem, der overvejer at få en kanin som kæledyr, og til dem, der allerede har en kanin, men gerne vil have tips til den daglige pasning og inspiration til spændende aktiviteter med kaninen.Bogen er skrevet af en af Danmarks førende kanin-eksperter, Tine Kortenbach, som har en kandidatgrad i husdyrvidenskab og selv er passioneret kanin-entusiast.Målgruppen er alle med interesse for seriøst hold af kælekaniner. Dyrlæger og veterinær-sygeplejesker kan også få udbytte af bogen. Mange flotte illustrationer gør, at også børn kan have stor glæde af den. “Jeg elsker min kanin” oser af kanin-glæde.I bogen vil du møde en række passionerede mennesker, som fortæller om deres liv med mange slags kaniner: hopkaniner, racekaniner, udstillingskaniner, uldkaniner og nussekaniner. Læs bogen “Jeg elsker min kanin” og bliv en af dem.INDHOLD:Køb af kaninValg af raceByg et burDaglige pasningAktiviteter: Spring, udstilling, gåture, strik med angorauldDele-kaninerRigt illustreret med flotte billeder fra hverdagen med kaniner og detaljerede illustrationer af en række vilde urter og foderplanter.FORFATTEREN:TINE KORTENBACH har en kandidatgrad i husdyrvidenskab og er journalist. Tine Kortenbach skriver enkelt, ærligt og sobert om glæden ved at have kanin.BIBLIOTEKERNES BEDØMMELSE:"En dejlig, begejstret og praktisk håndbog for både den erfarne og helt nye kaninejer, og det er tydeligt, at forfatteren ved, hvad hun snakker om.PRESSEKLIP:Tidsskrift for Kaninavl:"Kaninerne ville hoppe af glæde i deres bure, hvis de kunne læse med i denne fortræffelige bog."
Kroppen kan være sej, stærk og fascinerende, men der er også en masse ting ved kroppen, som kan virke mærkelige, pinlige og irriterende – men hey – sådan har alle det altså. Det er helt normalt!Søren Brostrøm siger tingene, som de er – uden omsvøb og uden at få røde kinder, for han er vant til at snakke om det, og han ved, at jo mere vi snakker om de pinlige ting – jo mere normalt vil det føles. Når man føler sig alene og underlig, så er det virkelig rart at høre, at der er en masse andre, som oplever præcis det samme som dig. Så lad os snakke om alt det der pludselig ændrer sig, om ting, der vokser, om hår og sved. Lad os glædes over de store og de små kropsdele og fejre, at vi alle er så forskellige og så alligevel fuldstændigt ens. Bogen er fuld af sjove illustrationer af Bjørn Nørbo Andersen. Fra ca. 10 år.
Hvorfor er der bjerge og have?Kommer vi virkelig fra aberne?Hvordan var Jorden på dinosaurernes tid?Hvorfor er der jordskælv og vulkanudbrud?Hvad bliver Jordens og menneskets skæbne?Pak rygsækken og husk bjergstøvler og dykkerdragt, for nu skal du på opdagelsesrejse på din utrolige planet. Du rejser helt tilbage til Jordens vilde fødsel og videre ned i ur-havet, hvor livet blev tændt. Du vil opleve, hvordan dinosaurerne dør, og mennesker opstår, og du kommer til at klatre op på de højeste bjerge, ned i glødende vulkaner og helt ind til Jordens hede kerne.Undervejs får du svar på alle dine spørgsmål om kloden lige under dine fødder - den tredje planet fra Solen.Bogen er fyldt med flotte billeder.Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, blandt andet de roste bestsellere "Hvor langt er der til verdens ende?", "Hvad er Månen lavet af?" og "Rejsen til rummet".Udgives i samarbejde med Berlingske Media
Min store søg og find-bog med Peter Pedal er en spændende og farverig bog skrevet af den talentfulde forfatter H. A. Rey. Denne bog, der blev udgivet i 2021, tager læserne med på en fantastisk rejse med den elskede karakter Peter Pedal. Bogen er fyldt med detaljerede illustrationer og sjove aktiviteter, der vil holde børn engageret og underholdt i timevis. Genren for denne bog kan bedst beskrives som børnebog, men den vil uden tvivl appellere til læsere i alle aldre med sin tidløse charme og humor. Udgivet af Carlsen, en af de mest anerkendte udgivere i Danmark, er Min store søg og find-bog med Peter Pedal en bog, der er sikker på at blive en favorit i enhver bogsamling.
I denne bogserie kan du lære de mest fantastiske mennesker at kende – fra kunstnere og musikere til designere og videnskabsfolk. Alle begyndte de som et barn med en drøm og endte med at opnå det mest utrolige.Dette er bogen om Stephen Hawking, den verdenskendte fysiker.
SMÅ DYR MED STOR CHARMEMarsvin har længe været kendt og elsket som et godt kæledyr til børn, men især i de senere år har flere voksne taget det lille, sjove og finurlige dyr til deres hjerter.Denne bog henvender sig til alle, voksne og børn, som vil vide mere om marsvin.Giv dine marsvin et spændende og sundt liv. Bogen er spækket med den nyeste viden og dejlige billeder.Mange tips, teknikker vist skridt-for-skridt og gode tjeklister gør den til en praktisk og anvendelig guide til alle fans af marsvin.Køb af marsvinValg af race Marsvins adfærd Ordbog "Marsvinsk" - DanskDen daglige pasning Hyggelige aktiviteter Sundhed og sygdomOM FORFATTEREN:Mette Lybek Rueløkke er dyrlæge og en af Europas førende eksperter inden for marsvin og andre gnavere. I bogen øser hun af sin store erfaring og formidler den nyeste viden om marsvin på en enkel og klar måde.
I denne monsterstore lokumsbog får du tonsvis af quizzer, gåder, fantastiske facts, utrolige illustrationer og en hel masse sjov viden, som du kan prale med i klassen. 304 sider med skidesjov lokumslæsning.
Genopfrisk 80 af de sejeste, sjoveste og skøreste dyrevendinger – og læs om, hvorfor vi siger sådan. Bagest i bogen finder du en stribe forslag til lærerige sprog- og gættelege, som du sikkert er en ørn til at klare.Det kribler og krabler alle vegne i denne bog, hvor dyrene har hovedrollen og gør vores sprog finurligt og levende. Her kan du møde brilleaber, rotter på loftet, sløve padder, røde rejer, hellige køer, forsøgskaniner og mange andre udtryk med dyr.SÅ ER DEN GED BARBERET er illustreret af Rasmus Juul og skrevet af Sarah Wagn Møller og Hélène Wagn, hhv. lærer og journalist, der tidligere har udgivet blandt andet ’Skeletter i skabet’, ’Balløver og bænkevarmere’, ’Emma G’ og ’Når en sort kat krydser din vej’.
Børn elsker de gamle danske børnerim og -sange, og det gør tegner Iben Clante også, for sjældent er de blevet så smuk illustreret som i ?Dig og mig og vi to?.Børnene vil lytte til rimene og remserne og synge med på sangene og hver gang med lige stor forønelse.?Dig og mig og vi to? er lige ideel som rim- og remsebog og sangbog og giver børnene en oplevelse, som de har til fælles med andre børn og deres forældre.God fornøjelse!
Luksus-jubilæumsudgave med guldtryk på omslaget.I 2023 er det 75 år siden, at De små synger udkom første gang. Den klassiske sangbog for børn i alle aldre med kendte og elskede sange og sanglege, lige fra "Se den lille kattekilling" til "Der er et yndigt land". Med noder, den allerførste nodelære og alle de kendte illustrationer af Bitte Böcher.
Hvorfor stiller vi et grantræ ind i stuen, når det er jul? Hvornår begyndte vi at fejre jul? Hvorfor udveksler vi gaver juleaften? Og hvornår dukkede julemanden og hans nisser op? Dette og meget mere kan du få svar på i Sigurd fortæller om julens traditioner.På sine turnéer rundt om i landet med sine fortællinger om danmarkshistorien og fortællinger fra bibelen har Sigurd oplevet stor efterspørgsel på en bog om julens traditioner. Mange familier er nysgerrige på, hvorfor vi holder jul, hvorfor vi danser om juletræet, og hvorLucia-optoget stammer fra.Nu har Sigurd samlet alle de spændende historier om julen i vanlig Sigurd’sk stil, krydret med sjov og ballade, stof til eftertanke – og selvfølgelig sang og musik. Til udgivelsen hører der 24 sange, som læseren selv kan synge med på takket være de musikvideoer, som let kan finde via QR-koderne i bogen. Bogen er født til at blive en af julens helt store klassikere.
Det kan være blufærdigt, når man skal synge for børn, hvis ikke man har store tanker om sin egen sangstemme, men man gør det alligevel for at distrahere eller trøste, når barnet er ked af det. Eller i kådhed, når man bliver grebet af stemningen i en rigtig god leg. Og børn elsker lyden af deres voksnes stemmer. Det er faktisk noget af det bedste, de ved. Det helt lille spædbarn kan genkende lydene inde fra maven, og kombinationen af en velkendt stemme og en god melodi kan virke helt meditativt for et barn.Det er et grundvilkår, når vi synger, at vi viser sårbarhed. Og hvilket bedre sted at vise det end sammen med vores børn? Sang handler nemlig ikke nødvendigvis om at optræde eller præstere, det handler mindst lige så meget om fællesskab og nærvær.I denne bog vil du få redskaber til at lære din stemme bedre at kende og måske blive bevidst om, hvordan du bruger den, eller netop ikke bruger den. Hvad kan din stemme i forvejen, og hvordan kan du bruge det i musik. Du vil blive overrasket over, at din stemme kan mere, end du tror.Bogen er inddelt i temaer som: sang og mod, sang og de store følelser, sang og omsorg, sang og sjov, sang og fællesskab. Inden for hver kategori er her både velkendte klassikere og nyere sange, Katrine hjælper os med at synge. I bogen vil du bl.a. finde tekster og noder til: Langt ude i skoven, Trøstesangen, Fy fy skamme, Ulvesangen, Vi har lejrbål her og mange og mange flere.Bogen er skrevet klogt og ligetil af Katrine Muff og illustreret af Line Jensens velkendte streg.
Denne smukt illustrerede bog introducerer nogle af verdens særeste og mest vidunderlige skabninger, fra den skinnende blå morpho-sommerfugl til den gigantiske goliatbille. Mød en fårekylling med ører på knæene, en bille, der æder elefantlort, og en loppe, der kunne vinde OL i højdespring. Sammen med alle nærbillederne indeholder bogen masser af fakta og fascinerende viden, så du finder ud af, hvilket insekt, der lyser i mørke, hvorfor honningbien danser, og hvordan en stor rovedderkop kan gå på vandet. Velkommen til insekternes og edderkoppernes verden! Fra ca. 6 år. I samme serie: Den fantastiske bog om dinosaurerDen fantastiske bog om pattedyrDen fantastiske bog om farlige dyr
Gå på opdagelse i Vickys vilde verden og løs en masse sjove opgaver, der gør dig klogere på de mange dyr og planter, du kan møde i naturen. Løs for eksempel en krydsogtværs om dyr til lands, til vands og i luften Kig i forstørrelsesglas og forbind de store øjne med de rette dyr Hjælp et dyr igennem en labyrint, og find samtidig ud af dets navn Farvelæg de smukkeste sommerfugle Forbind et udsagn til det rette dyr eller plante – hvem er fx tvekønnet og kan klone sig selv?Alt det og meget mere sjov finder du i Vicky Knudsens aktivitetsbog!Bagest i aktivitetsbogen er der en tjekliste med dyr og planter, som du selv kan gå ud i naturen og finde. Når du har sat kryds ved dem alle, kan du udfylde bogens fine diplom og kalde dig en vaskeægte Naturnørd (den fineste anerkendelse af dem alle ifølge Vicky selv)!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.