Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sysysy – det er bæredygtigt, billigt og gi’r dig den fineste, unikke garderobe. Og så er det dejligt at glemme tid og sted, mens symaskinen snurrer, og de skønneste ting opstår mellem hænderne på en.I opfølgeren til bestselleren LÆR AT SY præsenterer Johanne Kohlmetz os for en række skønne syprojekter: En slå om-jakke syet af et patchworktæppe, som får dig med på en af efterårets allerstørste trends, en tunika, en sløjfeskjorte og en vidunderlig off shoulder-kjole. Her er en fin rummelig weekendtaske med lommer og en super sej håndklædehåndtaske – som ingen vil gætte er syet af et brugt badehåndklæde.Alle opskrifter er enkle, der er forklaringer på alt, samt tegninger, som viser, hvordan du gør.Johanne Kohlmetz er influencer og deler kreative projekter med over 80.000 følgere. Hun bor i et lille hus i Svendborg med sin kæreste, hunden Knudsen – og bunkevis af stof. Og så har Johanne været i Vogue i et hjemmesyet outfit!
Lær at sy dit eget outfit og at upcycle ting fra din garderobe eller genbrugsbutikken. LÆR AT SY er en sybog for alle os, hvis fingre kribler for at komme i gang med symaskinen – vi ved bare ikke, hvordan man gør.Pædagogisk, legesygt og nemt lærer Johanne Kohlmetz os at sy et blomstret dynebetræk om til en smuk sommerkjole og en vatteret dækkeserviet til en smart project bag. Bogen er fuld af forklarende illustrationer, men her er ikke mængder af bagepapir og komplicerede mønstre. Alle mønstre kan tegnes i fri hånd – og du lærer også at tage dine egne mål og bruge dem.LÆR AT SY indeholder en guide til måltagning, stof, redskaber og de mest grundlæggende syteknikker. Her er både mønstre på hele projekter og en række upcyclings-projekter, hvor man syr en rulamsfrakke fra genbrugsbutikken om til perlebroderede skindluffer til hele familien og en striksweater om til en smart vest.Johanne Kohlmetz er influent og lever bl.a. af at dele sin kreativitet og sine fingerfærdigheder med verden omkring sig på sine platforme, hvor over 70.000 følger med. Hun bor i et lille hus i nærheden af Svendborg med sin kæreste – og bunker af stof.
Her er kogebogen, som gør det muligt for 2 personer at spise nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen.Livet er for kort til kedelig mad, og derfor deler Karen-Elisabeth Gadtoft hver eneste dag sine budgetvenlige opskrifter på både Instagram og TikTok med alle, der gerne vil spare på madkontoen uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.Luksus på budget indeholder en bred vifte af spændende og velsmagende aftensmadsretter. I bogen deler Karen-Elisabeth ud af alt fra sine personlige favoritter til italienske, asiatiske og mexicanske klassikere. Alle bogens råvarer kan købes i det lokale supermarked, og der er nye retter til middagsbordet hver aften i mere end en måned. Der er altså ingen undskyldning for ikke at spise varieret – medmindre nogle af retterne bliver så populære, at de kommer på bordet igen og igen. Ud over opskrifter på aftensmad er der også lækre og billige forslag til både morgenmad, tilbehør og brød. Bogen indeholder desuden afsnittet Fest på budget, hvor Karen-Elisabeth deler sine allerbedste tips og tricks til at holde lækre og eksklusive arrangementer på selv det mindste budget.
Hvad gør man, når man bliver sulten, og mor ikke længere vil overføre kebabpenge på MobilePay? Når man får gyseren ved at se en besked fra sin netbank? Og når ordet ansvarsforsikringer er på månen?Vi sender vores unge ud i verden efter en opvækst, hvor penge er usynlige og svære atforholde sig til. Men når man flytter hjemmefra, følger et ansvar i forhold til at få styr på økonomien – og forholde sig til den.Sofie Østergaards nye bog er en udogmatisk og inspirerende bog til unge om at tage økonomien i egne hænder og blive klogere på:→ Iværksætteri→ Investering→ At gøre sin hobby til en forretning→ Forsikring→ Leve billigt→ Årsopgørelse→ Boligkøb→ BankenSofie Østergaard, f. 1982, iværksætter, koreograf og tv-vært. Vært på radioprogrammet Overskud på Radio4. Hobbyinvestor samt indehaver af flere virksomheder og selskaber. Sofie debuterede med bestselleren Sparegrisanarkisten i 2022.
Er du ung, og vil du gerne kunne købe den nyeste telefon, få råd til et sprogskoleophold i udlandet eller har du måske et kørekort, du gerne vil kunne betale selv, ude i horisonten? Så er det vigtigt, at du ved noget om penge og økonomi. I denne bog lærer du alt om netop dette. Du lærer, hvordan du sparer op til de ting, der er vigtige for lige præcis dig, og kommer rundt om alt det, du måtte have behov for at vide om penge, det gælder både lommepenge, fritidsjob, bankkonto og opsparing. Den fortæller også, hvordan du får dine penge til at blive til flere ved at starte med at investere tidligt i livet. Du finder også inspiration gennem en række interviews med andre unge i bogen. Om forfatterenFrederik Olesen læser til dagligt BSc in Business Administration and Project Management på CBS. Det er dog ikke lang tid siden, han selv var i teenagealderen, og han husker tydeligt mange af de tanker om økonomi, uddannelse og fremtidsdrømme, man som ung kan gå rundt med. Frederik har desuden en stor passion for investering, aktier og markederne, og han håber, at denne bog kan være med til sikre, at endnu flere unge kommer i gang med at investere. Sarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation at udbrede kendskabet til nye områder, på en måde som alle kan forstå. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier.
STRIK er bogen til alle, der holder af at strikke eller gerne vil i gang med at strikke. Bogen er skrevet specielt til den danske strikker af Lene Holme Samsøe og strikkecoach Charlotte Kaae. STRIK er både et opslagsværk og en bog, der kan læses fra ende til anden. Illustrationerne i tusch og akvarel samt masser af strikkeprøver, viser dig alle strikkekunstens grundbegreber, men også mere avancerede teknikker. Lige fra du slår masker op, til du lukker dem af igen. Bogen er ikke ment som en erstatning for strikkevideoer, men vores bog kan give dig et overblik som videoerne ikke kan. Du ved nemlig ikke, hvad du leder efter, hvis du ikke ved at det findes! Vi giver dig f.eks. overblikket over, hvilke typer af udtagninger, der findes. Vi viser dem med illustrative tegninger og med både den danske og den engelske betegnelse. Med bogen ved din side, kan du derfor enkelt søge efter videoer, hvis du har brug for dem som supplement til tegninger og billeder.
Her er kogebogen med flest mulige tegninger og mindst mulig tekst til de allermindste kokke og deres forældre.Både små og store kan læse med, for både ingredienslisten og trin for trin-instruktionerne er tegnet i glade farver, og der er derfor lagt op til god tid og familiehygge i køkkenet.Vælg mellem weekend-snacks, bagværk, aftensmad, frokostretter, desserter og julemad. Her er masser af livretter, og alle opskrifter er super enkle, nemme, indbydende og overskuelige selv for meget små børn.
Børnenes bagebog er til dig, der gerne selv vil bage. Det er ikke så svært, hvis du bare følger opskrifterne. Og du vil hurtigt opdage, at dine hjemmebagte brød, boller og kager smager tusind gange bedre, når du selv har bagt dem. Der er ca. 75 opskrifter på dejligt bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som er en bestseller for børn og nybegyndere. Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtig bagte fødseldsdagsboller, lagkage, burger boller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye, populære opskrifterpå fx hindbærsnitter, popcakes, macarons samt rugbrødsboller med chokolade og hasselnødder.Bogen har også gode tips samt anskuelige trin for trin-anvisninger til at forklare nogle af teknikkerne. Ved hver af opskrifterne er det angivet, om opskriften er let, mellem eller svær at lave. Om forfatteren: Katrine Klinken er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogeboger for børn og voksne. Hun holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at lave velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner, er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare - mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Katrine Klinken er desuden medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. Katrine Klinken er forfatter til bøgerne: 'Nem Mad' (app), 'Børnenes bagebog' (2005), 'Børnenes køkken' (2007), 'Sovs skal der til' (2008), 'Lutter lagkage' (2008), 'Skaldyr' (2010), 'Måltider' (2012) og 'I love nem vegetarisk' (2012).
Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået mange børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for mad eller bagning. Bag f.eks. Mickis banankage eller hans lækre kanelsnegle, bliv populær fredag aften med Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys og Jons apppelsinmazarinkage, eller gå i køkkenet med Børneavisens egne opskrifter og lav lasagne eller den lækreste bulgursalat.I Børneavisens kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.
Den store mad for begyndere 125 enkle opskrifter trin for trinEr du lige flyttet hjemmefra eller ny i køkkenet, er der hjælp at hente i ‘Den store mad for begyndere’. Den populære billedkogebog er nu på hylderne igen i nyt oplag med nyt omslag og i nyt format.I bogen vises alle opskrifter foto for foto, fra de ingredienser, du skal bruge, til det færdige måltid. Der er 125 opskrifter, til når det skal være hurtigt, sundt, sødt, billigt, imponerende eller to go: klassikere som boller i karry, minestrone-suppe og pizza, lækkert tilbehør og vegetariske retter som pasta med græskar, risotto og tærte med rødbede og gedeost, og søde sager som citronroulade med hindbær, banan-ispinde og cookies.Linn Grubbström arbejder som madskribent på Aller Mad. Hun har tidligere stået bag den populære danske madblog Frk. Kræsen og udgivet tre kogebøger – senest Den store mad for begyndere.
Det er hyggeligt at bage sammen. Det synes både børn og voksne.BAG MED DE MINDSTE er bagebogen med flest mulige tegninger og mindst mulig tekst til de allermindste bagere og deres forældre.Her er julebag og fødselsdagskager. Her er fastelavnsboller, sommerlækkerier og efterårsgodter. Alle opskrifter er nemme, indbydende og overskuelige – lige til at gå til for store og små. Illustreret af Birgitte Ahlmann
Hvad er valuta?Hvor kommer pengene fra?Hvad er en bank?Hvad betyder rente?Hvem kan få lov at låne?Hvad skal man tænke på, når man låner?Hvordan lægger man et budget?Hvorfor har nogle mange penge, og andre ingen?Hvordan ved man, hvad en ting er værd?Hvad betyder penge i samfundet?Hvad betyder kapitalisme?Hvad er Marxisme?Hvad er en filantrokapitalist?Findes der moral i økonomi? Berlingske-journalist Nathalie Nystad tager alle begyndere i hånden, når hun guider os i gennem økonomiske begreber, privatøkonomi og samfundsøkonomi. Hvad betyder det hele, hvad er godt at vide, og hvad skal man især tænke på? Mette Reissmann, kendt fra det populære tv-program Luksusfælden, bidrager med masser af gode råd og forklaringer og er konsulent på bogen.Bogen er flot illustreret med masser af farveillustrationer af Rasmus Juul, grafiske elementer og flotte plancheopslag. Den henvender sig til en bred aldersgruppe fra ca. 10 -16 år - men begyndere i alle aldre kan fint være med. Udgives i samarbejde med Berlingske Media
Lær at lave ARMBÅND og andre smykker med Melia og Nanna er den perfekte guide til, hvordan du laver de mest simple og fine armbånd med elastiksnor, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. Du får også mulighed for at prøve kræfter med en væv, så du kan kreere de smukkeste og mest farverige armbånd – du skal bare lige lære at bruge en væv. I bogen får du en detaljeret beskrivelse, så du kan kaste dig ud i projektet. Alle sværhedsgrader er repræsenteret i bogen, så er du nybegynder, kan du sagtens starte her. Er du derimod mere erfaren, kan du med garanti finde masser af inspiration til nye styles og farvesammensætninger. Du vil også kunne finde opskrifter på seje og farverige øreringe. Det er Melia og Nanna, der står bag alle smykkerne i bogen, og de deler også ud af deres erfaringer med at sælge deres armbånd via Instagram. Øvelse gør mester, og vi hjælper dig godt på vej. Bogen er skrevet af journalist Katrine Memborg, der tidligere har skrevet bøger om Christopher, Silas Holst og udgivet bogen Girlpower.
Feministisk kreabog er et samarbejde mellem designerne Sabine Lemire og Louise Gram, der har udviklet 50 designprojekter med særlig fokus på kvinder.Bogen er inddelt i fem kapitler med hvert sit feministiske tema: kvindetegn, køn, kærlighed (du er god nok), regnbue (diversitet) og statements (feministiske slagord og budskaber).Bogen tilbyder forskellige typer af håndarbejde, blandt andet strik, hækling, syning og broderi, og indeholder små og store projekter i varierende sværhedsgrader, så alle kan kan være med. Feministisk kreabog er udelukkende en hyldest til kvinder. En lun, skæv og humoristisk opfordring til at lege med sin kreativitet.Projekterne er ganske kort understøttet af lette faktuelle oplysninger om blandt andet feminismens fire bølger og små prosatekster om kvindeliv.
Lær at lave mad med Anders And, Rip, Rap og Rup, Bedstemor And, Fætter Højben og alle de andre fra Andeby. Alle opskrifterne er forklaret meget omhyggeligt med tegninger trin for trin - så alle kan være med, og intet går galt. Lyder "Fætter Højbens brændende kærlighed" ikke spændende? Eller hvad med "Anders Ands kanelsnegle"?Den helt rigtige kogebog til både små og "store" kokke.
Denne bog sikrer, at studerende og lærere har al den grundlæggende teori og praktiske hjælp, de skal bruge for at kunne undervise i det nye fag Madkundskab. Madkundskab præsenterer basisviden om fødevarer, ernæring, sundhed, grundteknikker og hygiejne. Dertil kommer undervisningsovervejelser og materialer til undervisningen, som suppleres af en online værktøjskasse www.madkundskab.dk.Bogen er skrevet til alle kommende og nuværende undervisere i faget Madkundskab. Den kan også med fordel bruges som inspiration for studerende i sundhedsfag og fødevarer, hvis de beskæftiger sig med formidling af sundhed eller madopdragelse.
Med udgangspunkt i en grundmodel viser »Sweatshirts«, hvor let det er at designe og sy sine egne sweatshirts (M/K). Alle modeller syes efter samme enkle fremgangsmåde, der tager nybegyndere i hånden og samtidig inspirerer de rutinerede. Med enkle greb kan grundmodellen forvandles til toppe, bluser og kjoler. Hæftet rummer en grundig gennemgang af forberedelser, syteknikker og mønsterark (XS-XL) — alt hvad der skal bruges for at gå i gang.
TIL HELE FAMILIEN Juniorkogebogen er til dig, der elsker mad. Til store og små, som gerne vil i køkkenet og lave mad. Jeg har sammen med min datter Josefine på 10 år udvalgt nogle af vores hverdagsfavoritter, som vi nyder at lave sammen. Bogen er fyldt med en masse inspirerende, farverig og skøn mad til os alle sammen. Den er udviklet med det for øje både at inspirere børn til at lave mad alene og sammen med deres forældre. Nogle opskrifter skal laves sammen med en voksen, mens andre kan laves alene af de lidt større børn. Der er børnemad, og så er der voksenmad. Sådan bliver det tit hos mange. Fordi børn allerhelst vil have enkel mad uden for mange dikkedarer. Gerne uden krydderurter på toppen, dimser og dutter og helst ikke for mange ting rodet sammen. Det er der også taget højde for. Her kan vi spise det samme alle sammen! At lave mad sammen er kvalitetstid, også selvom det kan udvikle sig til en smule kaos i køkkenet. Ofte har jeg stået som mor lettere panisk og tørret bordet af og samlet skidt op fra gulvet, mens Josefine var i køkkenet og i fuld gang. Men hvorfor? Så længe skarpe knive og varme kogeplader er under kontrol – så er det bare skønt, når børnene er i sving og har lysten og modet til at lave mad. De er så velkomne. Gør madlavningen til et fælles projekt. Måske ikke hver dag. Men nogle dage. Det giver også de mindste meget større lyst til at smage på maden. Blive mere nysgerrige på mad. Jeg har kun gode ting at sige om det. Lad os endelig komme i gang.
Til trods for at der udgives et væld af kogebøger i Danmark, er der endnu ingen, som er målrettet fædre og børn. Ideen til bogen ”Fars køkken” udspringer af kurset ”Fars køkkenskole”, som forfatterne har udviklet i Vallensbæk Kommune. På 2 år har kurset tiltrukket mere end 300 fædre og deres børn – der alle har deltaget med stor gejst, og som gennem deres deltagelse har fået lyst og kompetencer til at fortsætte madlavningen derhjemme. ’’Fars køkken’’ rammer lige ind i fædres og børns hjerter, da de får sjove, fælles oplevelser og en fælles referenceramme for mad og madlavning. Det pædagogiske setup i ”Fars køkken” består bl.a. af gode opgaver til far- og barn og en masse tips og tricks til, hvordan far inddrager barnet i madlavningen. Det skaber en ligeværdighed i køkkenet, og dermed gode oplevelser sammen i køkkenet. Bogen ”Fars køkken” giver alle danske fædre og børn mulighed for at gå på opdagelse i ’’Fars køkkenskole’’s univers, så de får lyst og læring til at kokkerere og hygge sig sammen. Jonas Gerdes Vigkilde har arbejdet som kok i Italien, Ebeltoft og København. Er uddannet hjemkundskabslærer og har flere års erfaring som folkeskolelærer. Jonas er far til Livia. Mette Bøgebjerg Jørgensen er uddannet som PBA’er i Ernæring og Sundhed og har gennem 8 år arbejdet med og udviklet sundhedsfremmende projekter i Center for Sundhed og Forebyggelse i Vallensbæk Kommune. Mette er papmor til Elliot.
Denne bog rummer mere end 70 nemme opskrifter på grøn mad, som du og din familie kan give jer i kast med.Mange af retterne tager udgangspunkt i klassiske livretter, og der er både opskrifter på grønne burgere, notdogs og chili sin carne … samt masser af salater, varme retter, frokostmadder, små grønne snackretter og enkelte søde sager med overraskende ingredienser.Hvad enten du er vegetar, har lyst til at spise mere bæredygtigt eller synes, at grøn mad er spændende, vil du kunne finde opskrifter på farverige, smagfulde og mættende retter, som du også selv kan lave.Vi spiser vegetarisk – grønne livretter til børn har fokus på at skabe grøntsagsglæde hos børn og giver inspiration til, hvordan man kan få flere grøntsager ind i alle dagens måltider for hele familien.En af de bedste måder at gøre det på er at tage udgangspunkt i retter, som børnene i forvejen kender og lave dem i velsmagende udgaver med grøntsager. Grøntsager er smukke, farverige, smagfulde og sunde, og det har Christine gjort til sin mission at formidle. Flere og flere børn går op i at spise bæredygtigt, blandt andet ved at spise mindre kød, men hvordan gør man det?Bogen rummer en lang række retter, som børnene kan lave selv eller sammen med deres voksne.
De økonomiske valg, du træffer som ung, kommer til at have stor indflydelse på resten af dit liv. Med denne bog ved hånden bliver du i stand til at træffe de gode økonomiske valg, som både giver dig frihed nu og gennem hele livet. Bogen er skrevet til dig, der er mellem 17 og 25 år, og som gerne vil have styr på din økonomi, så du har råd til alt det, du gerne vil. Det kunne være rejser, tøj, oplevelser, en bil eller caféture. Bogen gennemgår alle de emner, som du måske allerede ved eller har fået at vide, er vigtige, men også dem, som du endnu ikke har hørt om. I bogen lærer du, hvordan du lægger et budget, hvad glæderne ved en god opsparing er, og hvad faldgruberne ved ikke at have én er. Bogen kommer også rundt om valg af bank, hvordan gæld undgås og hvorvidt SU-lån er en god idé for dig. Undervejs bliver du klogere på alt det, du som ung læser måtte have behov for at vide, og bogen vil formentlig være den bedste investering, du nogensinde vil gøre dig. Om forfatterenFrederik Askov Storm driver sin egen blog om ung privatøkonomi under ungmedpenge.dk. Her har han blogget i adskillige år til læsernes store fornøjelse. Frederik flyttede selv hjemmefra kort inden, han fyldte 18 år og mens han stadig gik i gymnasiet. Han har optimeret sin egen økonomi gået fra ingen opsparing til en god, solid opsparing som ung og studerende.
365 lækre opskrifter fra hele verden. Udforsk den mangeartede verden af curryretter i denne fængslende samling opskrifter fra hele verden. Bogen er fyldt med lækre retter til alle anledninger og for enhver smag, og den vil garanteret føre dg ud på en kulinarisk rejse, der garanteret vil tryllebinde dig. Sæt kulør på dine måltider med 365 fantastiske curryretter fra hele verden, heriblandt specialiteter fra Indien, Thailand, Marokko og Caribien.
A #1 New York Times Bestseller!Judy I. Lin's sweeping debut A Magic Steeped in Poison, first in a duology, is sure to enchant fans of Adrienne Young and Leigh Bardugo.I used to look at my hands with pride. Now all I can think is, "These are the hands that buried my mother."For Ning, the only thing worse than losing her mother is knowing that it's her own fault. She was the one who unknowingly brewed the poison tea that killed her-the poison tea that now threatens to also take her sister, Shu.When Ning hears of a competition to find the kingdom's greatest shennong-shi-masters of the ancient and magical art of tea-making-she travels to the imperial city to compete. The winner will receive a favor from the princess, which may be Ning's only chance to save her sister's life. But between the backstabbing competitors, bloody court politics, and a mysterious (and handsome) boy with a shocking secret, Ning might actually be the one in more danger.Praise for A Magic Steeped in Poison:A USA Today BestsellerA Publishers Weekly BestsellerAn ABA Indie BestsellerAn ABA Indies Introduce SelectionAn ABA Indies Next Pick"Beautifully written, from the setting to the magic system, A Magic Steeped in Poison is sure to enchant both fantasy lovers and cdrama aficionados. I'll be inhaling whatever Judy I. Lin brews up next." -Joan He, New York Times-bestselling author of The Ones We're Meant to Find"Ning's unforgettable voice and the lush, atmospheric settings will enchant readers in this high-stakes story of deadly magic. ... Lin blends Chinese folklore with a thrilling mystery. It's the perfect recipe for a page-turner." -Booklist, starred review
BYG EN BEDRE VERDEN MED SHANE er en samtale- og byggebog, som forklarer FN's 17 Verdensmål, så de er nemme at forstå og lette at huske.Bogen indeholder også 17 kreative byggeprojekter med genbrugsmaterialer. Forhåbentlig kan byggelegene inspirere børn og voksne til at lege og tale sammen om, hvordan vi kan gøre en forskel for den verden vi lever i.Bogen forklarer de 17 verdensmål på en måde der er nem at forstå og let at huske. Blandt de 17 verdensmål er STOP SULT, SUNDHED & TRIVSEL, MINDRE ULIGHED, KLIMA, FRED samt:VERDENSMÅL 12: Ansvarlig forbrug og produktionVi bruger i dag alt for mange ting, som ofte er pakket al for meget ind i plastik og pap. Og vi smider tingene væk, selvom de ikke er gået i stykker.I dette afsnit viser Shane Brox hvad man kan gøre for at mindske overforbrug fx at bygge sit eget legetøj ud af gamle og ødelagte ting eller ændre noget som er klart til nyt liv.Alle byggeprojekterne er baseret på genbrugsmaterialer.Målgruppe: 5+En rigtig fin bog, der falder helt i tidens trend med fokus på FNs verdensmål og bæredygtighed. Shane formår på fin vis at kombinere sin kreativitet med et gedigent budskab om, at barnet selv kan være med til at bygge og skabe en bedre verden. Bogen egner sig særdeles fint som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen om verdensmålene.LEKTØRUDTALELSEN
Må vi byde på en ulden ketchup eller en omgang søde jordbær strikket af røde rester? Eller hvad med at fylde kurven hos grønthandleren med bløde porrer, løg, majs, tomater og meget mere. Tryl det sunde, det salte og det søde frem med to pinde og noget garn, og lad de små servere de smukkeste kager og de blødeste snacks fra legekøkkenet.Strikket legemad byder på grøntsager, frugt og retter, som de små kender, og de er både sjove at lave og at lege med. Strikket legemad er perfekt til at få bugt med dine garnrester og vil bringe lykke i legen i mange år.Strikket legemad indeholder 37 opskrifter på alt fra frugt og grøntager til pølser, snacks og kager.
Mickis favoritter • festlig fødselsdag • hyggeligt julebag • geniale skolekager • trin-for-trin-guideDin bedste bagebog er et opskriftsunivers, der kan få mundvandet til at løbe for alle med hang til det søde køkken.Det skal være sjovt at bage, og med Din bedste bagebog bliver bagningen ikke et helt dagsprojekt, for Micki tager læseren i hånden med nøje udvalgte kager og bagværk, hvor de fleste kan være med – store som små. Det må nemlig ikke være for svært at fremtrylle en kage, og alle skal have muligheden for succes, når de står i køkkenet. Så har man mod på at kaste sig ud i lækkerier som sprøde hindbærsnitter, snaskede kanelsnegle, perfekte bradepandekager til klassen og et par flotte festkager, så er Din bedste bagebog lige præcis den bog, man skal have fat i.… og selvom bogens titel kunne antyde, at det primært er en bog for børn, så er det i virkeligheden en bog for alle, der kan lide en god kage og gerne selv vil prøve kræfter med kunsten at bage.
En skøn lille kogebog, som kombinerer nogle børnevenlige retter med nogle små udpluk fra Villads-historierne. Med 19 opskrifter og to helt nye historier om den frække knægt fra Valby.
I Peberkager viser Marit Holland, at en klassisk peberkagedej kan bruges på uendelig mange måder, så du på forskellig vis kan skabe den helt rigtige julestemning.Peberkager med karamelfyld vil med sikkerhed glæde både store og små. Eller hvad med at bage peberkagedejen i et vaffeljern og lave små juledesserter? Vil du lave spiseligt julepynt, er mulighederne uendelige. Pynt de klassiske peberkager, og fremstil små julemænd, juletræer, stjerner, julekugler og meget andet, der kan pynte rundtom i huset eller på træet. Her er der masser af inspiration til netop denne hyggelige klassiske julesyssel.Bogen indeholder opskrifter på peberkager, der er hurtige og nemme at bage, samt peberkager, man med fordel kan bruge tid på og hygge sig med, så detaljerne og pynten bliver helt rigtig. Med andre ord er der noget for enhver (jule)smag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.