Det kreative menneske i verden - Bent Nymann Petersen - E-bog

I denne bog ordnes resultater fra adfærdsforskning i et systemisk helhedsbillede vha. udvidet kyber-netik, et matematisk sprog. W.R. Ashby foreslog noget lignende flere årtier siden. Hans kybernetik omfattede kun lukkede systemers tilpasning mhp. stabilitet. Desuden talte han om (data-) maskiner, som ikke uddybes her. Jeg har i stedet udvidet klassisk tilpasning med levende systemers timede veksling mellem tilpasning og omstilling mhp. metastabilitet. Og deres anvendelsesmuligheder.
Her fokuseres på det systemiske helhedsbillede, som omfatter det sunde, ’normale’ individ og det sun-de, ’normale’ miljø samt interaktionen mellem dem. Afvigelser er sekundære, men ikke til at komme uden om, fx dækker udsagnet: ”Mennesket er sin egen værste fjende” over et sæt af alt for hyppige afvigelser fra menneskets sunde normalitet, der har ret snævre grænser. Både individets og artens valgmuligheder er begrænset, og grænserne indsnævres og udvides over tid bl.a. som følge af de valg, som individet og arten hidtil har truffet - og lært af.
Jo mere vi fokuserer på det frygtede og ukendte, des mere går vores slørede mareridt i opfyldelse. Nogle former for frygt er medfødt og tjener overlevelse, og nogle internaliseres via stress, som ube-handlet kan udvikles til angst, videre til depression og evt. til mord/selvmord, mens nogle mennesker udvikler ny parathed for - og engagement i - åbne opgaver. Ikke to individer er ens, og de oplever aldrig samme interaktion med verden (virkelighed) - heller ikke enæggede tvillinger i samme familie. Langt de fleste mennesker kommer ikke til at lide af alvorlige psykiske sygdomme. De, der gør, får dem fra kernefamilien. (Epigenetisk?)
Den levende natur er ikke demokratisk. Jo bedre det levende systems fortid er, des bedre bliver dets fremtid - uanset køn, alder og størrelse. Naturens individer ’stjæler’, for ejendomsret findes ikke, mens mennesket udnytter givne muligheder inden for lovens grænser i form af legalt samarbejde eller konkurrence. Ulovligheder forekommer selvfølgelig, og uvidenhed om loven er ingen und-skyldning! Mennesket udviser hjælpsomhed – især over for nært beslægtede, men udviser også mis-undelse og kan fremhæve sondring mellem ‘os’ og ’de andre’.
Livet og dets udvikling er ikke ’retfærdigt’; men det kan løbende designes inden for de reelle mulig-heders grænser, dvs. en ’vifte af muligheder’. Udvikling af selvregulering mhp. selvreguleret udvik-ling er forbundet med moderat tilfredshed eller trivsel, evt. glæde. Reelt fødes, lever og dør vi alene, og undervejs skilles vi fra dem, som vi kommer til at elske og/eller have tillid til.
Ingen er perfekt, og ingen vælger hensigtsmæssigt hele tiden, hvilket kræver selvironi i passende doser,
ikke skyld og skam. Generelt er mennesket et følelsesstyret, irrationelt pattedyr (primat), og vi skal mindre kæmpe mod vores trivsels ydre fjender og mere udvikle os selv. Opgaven er ikke at finde ud af, hvad du gjorde forkert, men at finde ud af, hvordan du gør det rigtigt, dvs. søge-finde og opretholde dynamisk balance mellem ekstremer. Du skal kravle, før du kan gå, også mentalt og socialt, og øvelse gør mester. Det er uundgåeligt, at vi mister balancen, indtil vi er parate, eller når vi bliver gamle, og nedbrydning/afvikling får overtaget. Relevant valg af fokus er nødvendigt! Vi kan til en vis grad selv påvirke både fysiologisk forfald og kognitive ændringer i alderdommen, så livscyklens nedadgående del indtræder sent og hurtigt.
Skriveteknik: Jeg har anvendt anekdoter, mediecitater og resuméer samt illustrationer til at udfylde ’huller’ i viden og for at tilføje lidt humor. Jeg har selv udtænkt de fleste illustrationer, mens nogle få stammer fra litteraturen. De er alle markeret med grå baggrund for at vise ukendt gyldighed og pålidelighed. Kantede parenteser [.] er mine indskud i citater, resuméer og illustrationer. Runde pa-renteser (.) er mine indskud i den øvrige tekst. To kombinationer af ? og ! udtrykker min tvivl, > og < er pile, / er ’og/eller’, mens ’.’ betyder ’såkaldt’. Bogen er blevet kortere trods et tilføjet Appendix, fordi jeg har fjernet de mindst relevante/sjove anekdoter. Og den lange indledning til II. Del er er-stattet med en kort. Nogle få overskrifter er ændret (inkl. bogens titel), mens forholdsvis mange vig-tige detaljer er tilføjet og har gjort bogen mere helstøbt.