Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre. 2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid. Den tyske pige tager læseren med til Berlin under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.
Et fejltrin kan koste dig alt. Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand. Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeen og McRaes tidligere chef, vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live. "Mød den øldrikkende og baconsandwich-spisende politiassistent (endelig en underordnet kriminalbetjent) Logan McRae hos den spændende Stuart MacBride, der har gjort Aberdeen, denne grå, kolde og vindblæste nordskotske by, til skueplads for sine tartan noir-romaner – her passer betegnelsen perfekt!”– Sven Hakon Rossel, Professor i skandinavisk litteratur i Berlingske
En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?
Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.
10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet.Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter.Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
"Sous vide i dit eget køkken" er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere kan vælge blandt de mere end 300 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. Med sous vide kan man få det bedste frem i hverdagsmad som kyllingebryst, laks, burger, flæskesteg, skinke, torsk, asparges og rabarber. Men sous vide er også perfekt, når man skal lave festmad til mange. Maden er mør og saftig, smager bedre og beholder sin flotte farve, fordi den er tilberedt skånsomt ved lavere temperaturer end ellers. Sous vide gør hverdagen lettere, fordi maden kan forberedes i god tid (evt. dage i forvejen), og så laves færdig på bare 5-10 minutter. Og maden er sund, saftig og velsmagende, selvom den er hurtigt tilberedt. Sous vide er meget velegnet til de billigere udskæringer, der bliver møre og velsmagende. ?Sous vide gør ikke automatisk nogen til mesterkok, men sammen med vejledningen i denne bog kan teknikken helt sikkert hæve grundniveauet markant for enhver madlavning. Desuden indeholder afsnittene om udskæringer, mørhed og om hvordan kødet påvirkes af opvarmning mange nyttige informationer, som selv rutinerede kokke kan have glæde af. Og de mange tid/ temperatur-angivelser med smagebeskrivelser findes simpelthen ikke nogen andre steder." Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel - Tidligere Årets kok-vinder og sølvvinder ved Bocuse d?Or Europe
På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen colombianske FARC. Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København. Vicepolitikommissær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle. Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i. Papa er en rå krimi om at flygte fra sig selv og blive en anden, umulig kærlighed og om fædre og svigt, der får fatale konsekvenser. Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter. Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash, og i 2015 udkom bind fire, Aisha, som sikrede ham prisen De Gyldne Laurbær. De udenlandske rettigheder til Jesper Steins romaner er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.
Vild blanding af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene! – Mail on Sunday ER DET MULIGT AT BEGÅ DEN PERFEKTE FORBRYDELSE? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE Årets thriller. – The Guardian Sæsonens mest spændende. – New York Times Årets bog. – Huffington Post Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig som Jeg er Pilgrim. - Jesper Stein, forfatteren bag bestsellerserien om Axel Steen. Om forfatteren: Terry Hayes har skrevet og produceret en række film i Hollywood, inden han skrev Jeg er Pilgrim, som er blevet en international bestseller med udgivelse i mere end 30 lande. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret, og Terry Hayes arbejder på opfølgeren, der udkommer til august på engelsk. Han bor i dag i Schweiz med sin kone og fire børn.
Det er isvinter i København. En mand findes død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror først, det er en hjemløs, der er frosset ihjel. Men offerets halvt opløste mund viser hurtigt, at der er tale om et yderst grusomt mord. Politiassistent Jeppe Kørner er netop kommet hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da sagen udvikler sig, og Jeppe bliver personligt involveret. For tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning.
NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.
Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang ... Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye. Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende. Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt. I Jeg finder dig altid introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina. Om forfatteren: Elsebeth Egholm (f. 1960) er født og opvokset i Aarhus. Efter en årrække på Det jyske Musikkonservatorium tog hun uddannelsen som journalist og blev herefter ansat på bl.a. Berlingske Tidende. Egholm debuterede i 1999 med De frie kvinders klub og har siden udgivet en række bøger. Første bind om Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001, og Dødvægt er den 9. bog i serien. Med Tre hundes nat fra 2011 og De dødes sjæles nat fra 2012 har forfatteren udgivet endnu to bøger, hvor Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, er hovedperson, mens både Boutrup og Dicte Svendsen i Eget ansvar fra 2013 spiller hovedrollerne. Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England.
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
"Det blinde punkt" er den spændende fortsættelse til den første bestsellerkrimi om drabsefterforskeren Rebekka Holm.Rebekka Holm bliver sat på sagen, da en midaldrende socialrådgiver findes myrdet på Kastellet. Desværre blev hun først fundet efter en gartner uforvarende kørte hende over med sin plæneklipper. Rebekka og partneren Reza Aghajan har kun få spor at gå efter. Rebekka bliver samtidig involveret i en anden sag, da der er en serie-voldtægtsmand løs i København og Sverige. Svensk politi vælger at sende en efterforsker til Danmark. Mens Rebekka kæmper med efterforskningen i "Det blinde punkt", begynder personlige problemer dog at trænge sig på.
ET MESTERVÆRK I VERDENSLITTERATURENSkrevet for børn og elsket af voksneMåske den klogeste og mest underfundige fortælling om kærlighed og savn. ”Voksne forstår aldrig noget selv, og det er trættende for børn altid og hele tiden at skulle forklare dem alt …”
Beskrivelse: Den 22-årige lokale skønhed, Anna Gudbergsen, bliver myrdet i udkanten af Fruerskoven ved Ringkøbing Fjord. Mordet er særdeles brutalt: Anna Gudbergsen er slået ned med en golfkølle, stukket 21 gange med en kniv og til sidst kvalt. Det lokale politi tilkalder med det samme Rigspolitiets Rejsehold, i skikkelse af den 33-årige Rebekka Holm, som er specialist i gerningsmandsprofiler.Rebekka er født og opvokset i Ringkøbing, men har ikke været hjemme i 10 år, på trods af at forældrene stadig bor der. Hun tager modvilligt tilbage til sin fødeby og har svært ved at opretholde den professionelle facade, som hun ellers er kendt for på politigården i København.Sammen med den lokale kriminalbetjent, - Michael Bertelsen, hvirvles hun hurtigt ind i et spind af løgne, intriger og forstillelse, som lurer lige under overfladen i det ellers så idylliske lokalsamfund.Undervejs i opklaringen forsvinder den to-årige Anna sporløst i Bilka, og byens borgere er ude af sig selv af angst og mistro. Presset på Rebekka vokser og samtidig erkender hun, at hun ikke længere kan flygte fra sin egen sorte fortid.Nøglen til opklaringen af mordet på Anna Gudbergsen, den lille Annasforsvinden og ikke mindst forsoningen med Rebekkas egne indre dæmonerskal findes i fortiden, og det bliver en sindoprivende kamp på flere planer for vores heltinde. For hvad skete der egentlig i hendes fortid?En torn i øjet er en isnende spændende krimi, samtidig med, at det er fortællingen om at slå sit barn ihjel - fysisk eller psykisk. Men det er også historien om forældres afvisning og svigt og om hvordan forældrekærlighed må stå sin prøve, når ens ene barn – direkte eller indirekte - er skyld i ens andet barns død.
Kriminalefterforskeren Rebekka Holm bliver i "Blodig genvej" sat på en hård sag, da hun skal undersøge den 9-årige Sofie Kyhn Larsens mystiske forsvinden fra Valbyparken, hvor hun var på udflugt med sin familie. Sofies mobiltelefon bliver hurtigt fundet, men ellers er der ingen spor efter gerningsmanden. Rebekka Holm og hendes makker, Reza Aghajan, må finde rede i de få, forvirrende spor der er i deres kamp for at finde Sofie i tide. Pludselig tager sagen dog en meget personlig drejning for Rebekka, da efterforskningen begynder at række ind i hendes privatliv. Kender hun kidnapperen?"Blodig genvej" er Julie Hastrups tredje bog om Rebekka Holm.
"Farlig fortid" er det femte selvstændige bind i Julie Hastrups populære krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm.En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder findes dræbt i vognen, den anden er hårdt kvæstet. Patienten - en livstidsfange fra Østjyllands Statsfængsel - er pist væk. Dagen efter, lidt uden for Ringkøbing, bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Få dage senere findes han dræbt i sin kirke.I "Farlig fortid" vender Rebekka Holm hjem til barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter farens død. Den altid ambitiøse Rebekka kan ikke holde sig fra efterforskningen og bliver omgående involveret i en sag, der blotlægger nye og gamle synder og på mystisk vis knytter sig til en række hændelser, der fandt sted i sommeren 1989.
Rebekka Holm bliver kaldt ud til en ny sag, og den viser sig ikke at være enestående: I løbet af kort tid findes to kvinder i 80'er-tøj og makeup myrdet, og nu skal der arbejdes stærkt.I "Portræt af døden" møder vi atter engang Rebekka Holm. Denne gang skal hun opklare en højest mærkværdig sag, hvor to kvinder findes myrdet med små injektionsstik i nakken. En seriemorder skal fanges, og helst før der falder flere ofre ved hans hånd."Portræt af døden" er en dramatisk og underholdende krimi i serien om Rebekka Holm af Julie Hastrup.
Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav. Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol. Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til. Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.
Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene. Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens Kapitalfond. Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande?MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander.
Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.
Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!
Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.
Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.
Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?
Alle mennesker bærer rundt på skygger – sider af os selv, som vi ikke vil være ved. Hver gang du oplever at bliver irriteret på andre, når du undskylder for dig selv, når du føler, at du ikke er det sted i dit liv, du gerne vil være – så står der altid en skygge i vejen.En skygge er en projektion, dvs. en side af din personlighed, som du ikke vil kendes ved og derfor kaster over på andre. Hvis du oplever at: – du er træt af ikke at være det sted i dit liv, hvor du gerne vil være – du føler dig låst fast i en bestemt rolle – du bliver let dømmende over for andre eller dig selv – du længes efter mere personlig power og mere balance og ro i dit liv. Så vil skyggearbejde være oplagt, da det hjælper dig til at finde: Mod, ro, balance, øget selvværd og en større karisma. Bogen indeholder en grundlæggende introduktion til, hvad skyggearbejde er, og en præsentation af psykolog Mette Holms unikke SKYGGE-model, som du lynhurtigt vil kunne anvende i dit eget liv. Du vil blive introduceret til begreberne projektion og integration. Du vil lære forskellige typer skygger at kende, og du vil få inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine egne skyggesider. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hendes arbejde omkring skyggerne kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring skyggearbejde.
Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.