Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Lindhardt og Ringhof

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Forlaget Lindhardt og Ringhof, blev i 1971 grundlagt af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der begge havde forladt deres arbejde hos forlaget Gyldendal. I dag er Lindhardt og Ringhof det næststørste forlag i Danmark. Forlaget beskæftiger dagligt omkring 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året. Lindhardt og Ringhof har en række datterforlag, som blandt andet tæller Alinea, Akademisk Forlag, L&R Business og Danmarks største børnebogsforlag Carlsen. Forlaget Lindhardt og Ringhof er kendt for sine kvalitetsbøger, der både underholder, oplyser og inspirere. De har en stærk international profil og udgiver således skønlitteratur af store etablerede forfattere, som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster. I det hele taget har Lindhard og Ringhof en stærk skønlitterær profil og store danske forfattere som Merete Pryds Helle, Hassan Preisler samt Benn Q. Holm, har i flere år udgivet deres bøger på Danmarks næststørste forlag. Udover skønlitteratur, udgiver Lindhardt og Ringhof også kvalitetskogebøger med stjernekokke som Claus Meyer, Brødrene Price og Jamie Oliver. Forlaget udgiver også populære krimibestsellere fra blandt andet Leif Davidsen og Lone Theils. Lindhardt og Ringhof har Danmarks største udgivelsesprogram for blandt andet historiebøger og biografier, hvilket ikke siger så lidt. I forlængelse af Lindhardt og Ringhofs mange udgivelser i bogformat, bør nævnes de mange digitale udgivelser, som også finder sted årligt. Lindhardt og Ringhof har nemlig intet mindre end Danmarks største katalog af e- og lydbøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Mette Hancock
    78,95 - 138,95 kr.

    Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    137,95 kr.

    Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig.Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Øst-Jyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted.Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist.Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler.Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortidInger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. `Gadepræsten‘ er tolvte bind i serien om den italiensk-fødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tysklan

  • af Elizabeth Nebelong
    94,95 - 122,95 kr.

    40 nemme opskrifter på antiinflammatoriske retter. Antiinflammatorisk kost indeholder en masse vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og kan hjælpe dig med at få en bedre fordøjelse, et mere stabilt blodsukker, en øget forbrænding og afhjælpe forskellige betændelsestilstande i kroppen. Bogen indeholder både opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. De er nemme at lave, indeholder kun få råvarer og kan laves på relativt kort tid.

  • af Wilbur Smith
    63,94 - 138,95 kr.

    Med Courtneys krig fortsætter Wilbur Smith den hæsblæsende og dramatiske historie om familien Courtney. Denne gang i en episk fortælling om mod, forræderi og udødelig kærlighed. Gerhard von Meerback kæmper, trods sin modstand mod nazisterne, for sit fædreland og håber på en dag at have mulighed for at hjælpe med at befri Tyskland fra Hitler og hans brutale regime. Men da hans enhed kastes ind i Anden Verdenskrigs blodigste slag, ved han, at hans chance for at overleve bliver mindre dag for dag. I mellemtiden er Saffron Courtney blevet rekrutteret til Churchills britiske spionnetværk. Hun sendes til det besatte Belgien på en farlig mission, men det står snart klart for hende, at hun bliver jaget af en af Tysklands mest ubarmhjertige spioner. Konfronteret med en større ondskab, end de nogensinde kunne forestille sig, må de to elskende tage det sværeste valg af alle: Skal de ofre sig for krigen eller gøre, hvad de kan, for at overleve og håbe, at de en dag vil blive genforenet?

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 98,95 kr.

    Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på Motiv X. I X måder at dø på bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I X måder at dø på sætter den ultimative jagt på terningemanden ind ...

  • af Camilla Grebe
    63,94 - 138,95 kr.

    Udråbt til ÅRETS SVENSKE KRIMI 2019 af Det svenske krimiakademi. En februarnat i 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm. Hun bløder fra baghovedet og fra hænderne, der med et stort søm er naglet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. I 1970'erne starter Britt-Marie som ung betjent hos Östertuna politi i Stockholm. Hun kæmper med at finde sin plads i politienheden og skal samtidig balancere familie- og arbejdsliv. En dag bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Det lyder kun alt for bekendt, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på nøjagtig samme bizarre måde tredive år tidligere. Hvad er morderens motiv? Og kan de nå at stoppe ham, inden han slår til igen? Skyggejægeren er en voldsomt spændende krimi om en uopklaret sag og de kvindelige efterforskere, der i årenes løb beskæftiger sig med sagen - Britt-Marie i 70?erne, Hanne i 80?erne og Malin i 2019. Det er en fritstående fortsættelse af Dvalen (2019), Husdyret (2018) og Når isen brister (2016).

  • af Jeffrey Archer
    63,94 - 138,95 kr.

    William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i systemet i Scotland Yard.Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt maleri af Rembrandt, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i. Men Beth har en hemmelighed, som hun for alt i verden ikke vil have afsløret.Med Øjet der ser introduceres William Warwick, den sympatiske kriminalbetjent, der har sat sig som mål at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vilPressen skrev om Øjet der ser:"Archer understreger sin position som en stor historiefortæller.” – Publishers Weekly”En mester i at bygge op. Giv os mere, tak.” – Kirkus Reviews”Archer har et naturtalent for at fortælle familiesagaer, og med dette første bind i en ny serie har han lagt i ovnen til noget, der er mindst lige så underholdende som Clifton-krøniken.” – Booklist

  • af Jesper Clemmensen
    137,95 - 267,95 kr.

    Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

  • af Anna Grue
    63,94 - 138,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

  • af Leif Davidsen
    78,95 - 184,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

  • af Hammond Innes
    74,95 kr.

    Den rige mineejer Halliday forsvinder sporløst, kort tid efter han har ændret sit testamente. Hans advokat, Redfern, kan ikke slå sagen ud af hovedet og beslutter sig for selv at forsøge at opspore sin klient. Sporene fører ham til en guldmine i Yukon i Canadas ødemark, hvor han afslører grusomme hemmeligheder, som hellere skulle være forblevet skjult.Den engelske journalist og forfatter Hammond Innes (1913-1998) står bag en lang række værker inden for vidt forskellige genrer. Hans forfatterskab rummer både børnebøger, spændingsromaner og rejsebøger. Under anden verdenskrig udgav Innes flere værker baseret på hans egne oplevelser som officer i den britiske hær. Innes’ værker var særdeles populære og flere blev filmatiseret i løbet af 1950'erne.

  • af Hammond Innes
    92,95 - 93,95 kr.

    Under anden verdenskrig er forsyningsskibene fra USA afgørende for Englands rolle i krigen såvel som for befolkningens overlevelse. Under klipperne ud for Cornwalls kyst i det sydvestlige England ligger en eskadron af tyske ubåde på lur for at sænke de livsvigtige skibe. Journalisten Walter Craig, der er på ferie i området, bliver ved et tilfælde rodet ind i det afgørende spil om at stoppe ubådene i at udføre deres dødbringende mission.Den engelske journalist og forfatter Hammond Innes (1913-1998) står bag en lang række værker inden for vidt forskellige genrer. Hans forfatterskab rummer både børnebøger, spændingsromaner og rejsebøger. Under anden verdenskrig udgav Innes flere værker baseret på hans egne oplevelser som officer i den britiske hær. Innes’ værker var særdeles populære og flere blev filmatiseret i løbet af 1950'erne.

  • af Steffen Jacobsen
    78,95 - 166,95 kr.

    Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger". Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen. De stumme piger er en selvstændig fortsættelse af Steffen Jacobsens bestseller Proxy fra 2019.

  • af Margaret Atwood
    138,95 - 208,94 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 138,95 kr.

    I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering. 

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    138,95 kr.

    Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på børnetelefonens nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre. Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en grand danois, der har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den. Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.Inger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. "Nattelinjen" er trettende bind i serien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.Serierne "Brændende skyld" og "Sanitøren" er oversat til 29 sprog.

  • af Johanna Mo
    78,95 - 138,95 kr.

    Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?Natsangeren er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022. 

  • - Fortællingen om de danske udvandrere
    af Ole Sønnichsen
    137,95 - 247,95 kr.

    Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    75,95 - 138,95 kr.

    23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

  • af Richard Scarry
    27,95 kr.

    Ælle Bælle-bøgerne er gode historier til en god pris til de 3-6-årigeDer findes ingen, der er lige så velopdragen som Den høflige elefant. Og det er uanset, om det handler om at besøge en nabo, have legekammerater på besøg eller om at holde god bordskik.En herlig billedbog af en af verdens allermest populære børnebogsforfattere og illustratorer.Fra ca. 3 år

  • af Thomas Korsgaard
    Fysisk bog

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

    Fysisk bog
  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 138,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har d. 9. Oktober 2021, udgivet endnu en bog, som en del af Ravn-serien! Den er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof, med hele 400 sider i alt. Imperiet er den syvende bog i serien. Advokaten Miriam Østergaard, kontakter Ravn, og vil hyre ham til en unik  sag. Christiane Saxenholm en rigmandsdatter, som oftest befinder sig i en skandale, er blevet kidnappet og Ravn skal hjælpe med, at bringe løsesummen på 3 millioner.. Det er starten på en intens og blodig magtkamp, der handler om, at tage kontrol over et finansimperium som er vurderet til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Det er en kamp som dræner Saxenholm-familien for penge og energi. Imperiet er en bog om den smarte privatdetektiv Thomas “Ravn” Ravnsholdt. Du finder hvert bog i bindet som en selvstændig bog, med nye historier. Forfatteren Michael Katz Krefeld har modtaget adskillige priser for sine værker og har gang på gang, vist os læsere, at hans historier er fyldt med spændende krimifortællinger. En utrolig solid forfatter med gode værker!

  • af Leif Davidsen
    97,95 - 208,94 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Henrik Dilling
    147,95 - 227,95 kr.

    Du sidder dér med din skål med grøn salat: iceberg, ruccola, agurk og tomat. Nu får jeg masser af vitaminer og mineraler, tænker du. Men nej! Det gør du faktisk ikke! En uhyggelig stor del af konventionelt dyrkede grøntsager indeholder i dag stort set INGEN vitaminer og INGEN mineraler.For at leve sundt og styre uden om diverse sygdomme er det derfor vigtigtigere i dag end nogensinde før at være bevidst om, hvor og hvordan du får dine vitaminer og mineraler. Det er ikke længere nok bare at spise grøntsager. Der skal mere fokus på, hvor dine madvarer kommer fra og hvordan du tilbereder dem.Hvor mange af os ved i virkeligheden helt præcist, hvilke vitaminer og mineraler kroppen har brug for, for at alt spiller optimalt? I Lev sundt med vitaminer og mineraler bliver du taget ved hånden og guidet gennem din krops behov. Bogen indeholder• tests, hvor du kan tjekke din egen krops tilstand• råd om, hvad du skal spise, og hvordan du skal tilberede din mad for at få de vitaminer og mineraler, du har brug for• anvisninger på, hvordan du forebygger både alm. dagligdags sygdomme og de store livsstilssygdomme• grundig gennemgang af alle vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanterDet handler om råvarer og tilberedning af mad, men også om din livsstil og livsnødvendige kosttilskud. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af David Baldacci
    119,95 - 138,95 kr.

    "Sean lå på knæ på gulvet ved siden af en kvinde. Hun lå på ryggen. Med arme og ben ud til siden, som var hun stoppet midt i en sneengel. Hendes øjne var åbne, men hårde og udtryksløse, for hun var død. Det røde hår nåede hende til skuldrene. Det var let at se, hvad der havde dræbt kvinden. Hendes hals var skåret over."Efter en fødselsdagsfest i Det Hvide Hus bliver præsidentens 12-årige niece bortført fra sit hjem. Hendes mor bliver dræbt under bortførelsen, mens resten af familien bliver fundet bevidstløse. FBI bliver straks sat på sagen, men præsidentfruen stoler ikke på, at de kan bringe hendes niece hjem i sikkerhed. I stedet tilkalder hun sine tidligere livvagter Sean King og Michelle Maxwell og beder dem efterforske sagen personligt. Det bryder FBI sig bestemt ikke om, men førstedamen insisterer.Sean og Michelle kaster sig ud i et kapløb mod tiden. De ved endnu ikke, om de kommer til at finde en skræmt ung pige eller et lig, men uanset hvad vil de ikke svigte førstedamens tillid. Mens de efterforsker sagen, pibler de seksuelle spændinger op imellem dem, og det gør det bestemt ikke nemmere at koncentrere sig om sagen."I familiens skygge" udkom første gang i 2009 og er fjerde bog i serien om de tidligere Secret Service-agenter Sean King og Michelle Maxwell.Flere af David Baldaccis bøger er blevet filmatiseret. Thrilleren "Absolute Power" fra 1997 med Clint Eastwood og Ed Harris i hovedrollerne er baseret på en af hans bøger, ligesom tv-serien "King & Maxwell" med Jon Tenney og Rebecca Romjin er baseret på hans thriller-serie om de to detektiver.David Baldacci (f. 1960) er en amerikansk forfatter, der er blevet kendt verden over for sine mange thrillere og krimier. Han er selv uddannet jurist, hvilket skinner igennem i mange af hans romaner, der følger advokaters kamp for at optrevle forbrydelser. David Baldacci har både udgivet selvstændige romaner og serier, hvoraf krimierne om detektiverne Sean King og Michelle Maxwell og serien om Will Robie er nogle af de mest kendte. Hans bøger er blevet oversat til en lang række fremmedsprog og solgt i millioner af eksemplarer verden over.

  • af Jakob Kvist & Lars Høgh
    138,95 - 227,95 kr.

    En varm og ærlig fortælling om et optimistisk og ligefremt menneske, der møder muren: I sommeren 2018 fik Lars Høgh konstateret livstruende kræft i bugspytkirtlen, som sendte ham gennem opslidende operationer og kemoforløb. I denne bog fortæller han om, hvordan han bevarede troen og optimismen, når det så sortest ud.Samtidig er bogen en enestående historie om mere end 40 år i dansk topfodbold. Om begyndelsen i fynsk fodbold sidst i 1970?erne, før professionaliseringen, da en dansk topspiller tjente 1200 kroner om måneden. Om at blive i barndomsklubben gennem en hel professionel karriere, i medgang og modgang, fra triumfer til trænerfyringer. Og om de store øjeblikke med landsholdet fra den uforglemmelige Mexico 1986-slutrunde til i dag, hvor Lars Høgh stadig er en nøglefigur i teamet omkring det danske landshold.

  • af Christina Copty
    138,95 kr.

    "Hvorfor går du ikke bare?" er den typiske reaktion, når ofre for psykisk partnervold fortæller, hvad de er udsat for. Trusler, stalking, seksuel og økonomisk vold er hverdag for disse mennesker, som langsomt får nedbrudt deres selvværd og selvtillid.Psykoterapeut Christina Copty beskriver her, hvad psykisk partnervold er, og hvad den gør ved offeret. Hun giver et indblik i, hvordan en krænker tænker, føler og agerer, og hun guider læseren igennem den labyrint af kontrollerende og manipulerende voldsmetoder, som krænkeren benytter sig af. Hun viser også, hvorfor den psykiske vold er så traumatiserende, at ofrene ikke magter at bryde ud af det destruktive forhold og ender med at lide af f.eks. C-PTSD, selvhad og ensomhed.Endelig beskriver Copty, hvordan børn kan komme i klemme, når en forælder er psykisk voldelig. Hun giver konkrete råd til, hvordan man håndterer en sådan partner, og hvordan man kan komme ovenpå igen, når man har lagt et voldeligt forhold bag sig.Christina Copty er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. Hun har tidligere arbejdet med traumeramte børn og unge på Vestbredden og i Gaza. "Partner, løgner, elsker, krænker" er hendes anden bog. "Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold" udkom i 2016.

  • af David Baldacci
    92,95 - 119,95 kr.

    Hver morgen klokken 6.20 tager den tidligere soldat, Trevis Devine, toget sydpå til Manhattan og det arbejde som analytiker i et investeringsfirma, han hader. Og hver aften kører han hjem igen. Sådan tager den ene dag den næste, indtil han en morgen modtager en anonym mail: Hun er død. Devines kollega og ekskæreste, Sara Ewes, har – tilsyneladende – hængt sig i lagerrummet på sit arbejde. Devine får besøg af politiet, og før dagen er omme, bliver han tvunget til at indgå i en hemmelig undersøgelse af det firma, han arbejder for, hvis ikke han ønsker sine hemmeligheder fra tiden i militæret offentliggjort. Pludselig er hans fremtid på spil, og samtidig kunne noget tyde på, at en morder er på fri fod …David Baldacci (f. 1960) har skabt sig et ry som en af verdens bedste thrillerforfattere. Hans bøger stryger direkte ind på de amerikanske bestsellerlister. De er oversat til 45 sprog og udgivet i mere end 80 lande.

  • af Pia Møller søe & Zandra Berthelsen
    137,95 - 227,95 kr.

    Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.