Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Politikens Forlag

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Politikens Forlag hører under forlagsvirksomheden, JP/Politikens Forlag, der udover Politikens Forlag også er hjemsted for Jyllands-Postens Forlag, Ekstra Bladets Forlag samt Politikens Boghal. Forlaget blev grundlagt i 1946 og er i dag et af de større forlag i Danmark. Forlaget er især kendt for sine succesfulde håndbøger og ordbøger, men har inden for de seneste år også skabt en markant skønlitterær profil. Blandt andet bør nævnes udgivelsen af "Alt det lys vi ikke ser", der er skrevet af den prisvindende forfatter, Anthony Doerr, samt Køge-krøniken, skrevet af Katrine Marie Guldager. Politikens Forlag udgiver generelt bøger af høj kvalitet, både i printede og digitale formater. Politikens Forlag er blevet rost for deres stærke og prisbelønnede krimiprogram, der inkluderer bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue og Jesper Stien. Udover de skønlitterære værker, har Politikens Forlag stort fokus på fagbøger og erindringer. Forlaget har igennem flere år satset stærkt på bøger inden for sundhed og livstil, madlavning, humor og rejser. Deres rejsebogsserie "Turen går til" og årbogen "Hvem-Hvad-Hvor" er blandt de mest populære udgivelser og har plads på bogreolen i mange danske hjem. Politikens Forlag har inden for de seneste år opnået stor synlighed, hvilket kan ses på deres voksende salg af skønlitterære rettigheder på det internationale marked. Forlaget har desuden holdt adskillige romankonkurrencer, der indtil videre har vist sig at være en stor succes, da flere af de vindende romaner er gået hen og blevet bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anna Bogdanova
    132,95 kr.

    Byg en veldrejet og stærk figur med 1 times højintens træning om ugen. Ommøbler din krop til en veldrejet timeglasfigur med slank talje og smukke balder. Metoden er skræddersyet træning og rigtig nærende mad i dette nye gennemtænkte og effektive udspil fra forfatteren til den populære træningsbog Skyhøj forbrænding. Med 1 times effektiv ugentlig træning suppleret af god træningskost bygger du en flot silhuet med feminine og stærke kurver. Anna Bogdanova guider dig gennem et program, der bortsmelter fedt og skaber naturligt smukke former og intuitiv kontakt til en glad krop. Du får: Et program på 9 uger, der ommøblerer og genskaber dig i en meget veldrejet og spændstig udgave Instruktion i at få kroppens muskler til at samarbejde i en smuk, harmonisk helhed Hjælp til at træne sikkert og effektivt uden udmattelse eller skader Råd om at spise opbyggende og træningsunderstøttende kost Test af forbrændingstype og råd om madvaner og kosttilskud til de 5 typer Du forstår, hvorfor højintens og kortvarig muskeltræning er vejen til smukke og varige resultater. Og du får indsigt i forbrændingens og ommøbleringens mysterier og forståelse for de psykologiske og fysiologiske mekanismer, der styrer dit forhold til mad og træning. Anna Bogdanova guider dig i denne bog til en stærk og veldrejet krop, og du får eksempler på de flotte og holdbare og fantastiske forandringer, kvinder har opnået gennem Veldrejet. Om forfatteren: Anna Bogdanova er personlig træner, coach og sundhedsskribent og har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun er bl.a. uddannet i forandringsprocesser på CBS og som Senior Trainer hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og bevægelse. Anna har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan og med sin russiske baggrund har hun indsigt i de mest effektive strategier til, hvordan man skaber en stærk og vital krop.

  • af Emelie Schepp
    72,95 kr.

    En iskold vinternat holder et eksprestog stille på Norrköpings station. En ung kvinde er fundet død i toget. Hendes hænder er blodige, og der drypper hvidt skum fra hendes mund. Men hun var ikke alene. Hun rejste sammen med en veninde, som nu er sporløst forsvundet. Hvem er de to kvinder? Og hvad er der sket med dem? Advokaten Jana Berzelius bliver anklager i sagen, men da de første spor dukker op kommer den pludselig uhyggelig tæt på. De peger nemlig mod en mand hun helst vil glemme - en mand, der ved for meget om hende. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun finde frem til den mistænkte før politiet. Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om Jana Berzelius. Første bind, Mærket for livet, udkom i 2014.

  • af Morten Pape
    97,95 - 132,95 kr.

    Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.

  • af Jesper Stein
    97,95 - 137,95 kr.

    Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.

  • af Thomas Rathsack
    102,95 kr.

    Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

  • - 0-12 måneder
    af Lone Spliid & Mette Vainer Wegloop
    132,95 kr.

    Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.

  • af Miki Mistrati & Carsten Norton
    132,95 kr.

    Hvordan er det at være præsident i en af verdens største rockerklubber? Hvordan tjener man penge til luksusbiler, luksusliv, Harley'er og kilovis af narko? Og hvor stærkt er bikernes broderskab, når det virkelig gælder? For første gang nogen sinde taler en dansk rocker-præsident ud og giver et unikt indblik i livet i en hermetisk lukket verden, hvor tavshed er guld og tale i yderste konsekvens afregnes med døden. Hvor sorte penge, narko, våben og hurtige biler er hverdag, og hvor unge mænd bliver rekrutteret som prøvemedlemmer i rockernes til tider skrupelløse verden. Manden hedder Mick, er 50 år og var indtil for nylig højt placeret i det nordiske rockerhierarki. Som tidligere Outlaws- og Bandidos-præsident har han nu valgt at bryde reglen om ikke at tale om sin kriminalitet i offentligheden. I denne bog fortæller Mick om årtier med vold, afpresning, narkokriminalitet, våbenhandel, misbrug, ugelange byture med endeløse baner coke, vild sex og meget andet. Men han fortæller også om bagsiden af vesten med de dyrt købte rygmærker. Om den regning for livet som toprocker, der i værste fald vil koste ham livet.

  • af Anna Grue
    97,95 - 132,95 kr.

    Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over kærlighedsromanen 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi. Om forfatteren: Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminal akademites diplom for fremragende debut. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom Dybt at falde, den første krimi i Dan Sommerdahl-serien, der indtil videre tæller seks bind og er solgt til udgivelse i flere lande. Derudover har Anna Grue i 2011 udgivet den anmelderroste novellesamling De andre.

  • af Mikael Bitsch, Søren Lange & Mette Bender
    102,95 kr.

    Kan du spise dig fra overgangsalderen?Ja, du kan spise dig fra hedeture, søvnbesvær og mange af de andre gener, som følger med.Maden i denne bog er designet til kvinder midt i livet. Med bogen i hånden kan du slippe for hormonterapi og i stedet lære at skrue på en række elementer i kosten, så du spiser dig fra dine symptomer.Bogen er både en kogebog og en håndbog og viser, hvordan du med særlige ingredienser i te, smoothies og madretter kan få det meget bedre. Uden bivirkninger. Råd og opskrifter fokuserer på at støtte og opbygge kroppen bedst muligt. Vejen er sund og grøn mad spækket med planteøstrogen, vitamin, protein og andre sunde stoffer. Planteøstrogener er særlige stoffer, som vikarierer for kroppens eget østrogen og bringer ro til et hormonsystem i oprør. Der er opskrifter i lange baner, og der er lister og planer for, hvordan du kan ændre kosten skridt for skridt. Du finder særlig hjælp til at styre hedeturene, få ro på søvnen og styre vægten. Der er også gode råd, hvis du lider af dårligt humør, dårlig hukommelse eller nedsat lyst til sex. Derudover finder du forslag til gennem maden at forebygge osteoporose og andre sygdomme, som lettere opstår fra nu af. Maden er komponeret til kvinder fra 40-års-alderen og op, men er også god og nærende for mænd og børn. Familien kan sagtens spise med. Velbekomme.

  • - En familiekrønike
    af Puk Damsgård
    72,95 - 107,95 kr.

    De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som truer sikkerheden i Danmark og Vesten. Men de uvejsomme bjerge huser også et af verdens ældste stammefolk, mehsud, som er berømt og berygtet for sine kriger-traditioner.Den danske forfatter og journalist, Puk Damsgård, har i al hemmelighed bevæget sig ned langs grænsen til Wasiristan for at besøge en mehsud-familie med den 65-årige patriark, Rustam Khan, i centrum.I Ulvehjerter tegner hun et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.Sønnen Janan var 20 år, da USA i 2001 invaderede nabolandet Afghanistan for at eliminere Osama bin Laden, og han begav sig til fods over bjergene for at slutte sig til Taleban-bevægelsen og dø som martyr i kampen mod de vantro amerikanere. Til Janans store skuffelse kom han tilbage i live, fordi talebanerne valgte at flygte i stedet for at kæmpe. I dag er han far til to, mens han stadig drømmer om at dø i en hellig krig.Forfatteren har boet i familiens hjem, hvor Rustam Khan, Janan og hans brødre samt en række af familiens stærke kvinder fortæller deres historie. Området er centrum for den pakistanske Taleban-bevægelse, hvis lederskab netop er vokset ud af mehsud-stammen, så besøget er foregået i stor diskretion. Som gæst er hun beskyttet af ´melmastia´, den gæstfrihed, som er en uadskillelig del af stammens æres-kodeks, og som indebærer, at familien vil beskytte hende med deres eget liv som indsats.

  • - Flyvende fra start
    af Morten Højberg & Christian Harpelund
    132,95 kr.

    At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes. Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder. Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere. De giver en underholdende og pædagogisk indføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen. Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen.

  • - Håndbog i high performance
    af Thomas Rathsack & Rune Wåhlin Andersen
    102,95 kr.

    "Direkte og let forståeligt fortælles her om betydningen af det personlige ansvar og viljen til at være en del af store holdpræstationer. Rathsack & Andersen formår at samle et omfattende teoretisk materiale samt en række konkrete cases på en overskuelig måde og videregive værdifuld viden om high performance teams. Jeg kan varmt anbefale denne bog." Nils Wang, kontreadmiral, chef for Forsvarsakademiet og tidligere flådechef"De færreste formår at udnytte deres potentiale fuldt ud, og de fleste opdager aldrig, hvor stort det i virkeligheden er. Bogen giver dig værktøjer til et nyt og bedre liv. Den bygger på personlige oplevelser fra verdens brændpunkter, konkrete cases og den nyeste viden indenfor neuropsykologi, stressforskning og højtydende teams." Jørgen Ejbøl, fondsformand og tidligere chefredaktør"Rathsack & Andersen tilbyder ingen nemme løsninger, men en grundig analyse af, hvad der skal til for at opbygge en high erformance kultur.Stærkt inspirerende - læs den nu!" Claus Bretton-Meyer, adm. direktør, DBU Stærk under pres er ingen facitliste, men en kontant og inspirerende håndbog om, hvordan du og dit team programmerer krop og psyke til at yde det ypperste - hver gang!Om forfatterne: Thomas Rathsack er tidligere jægersoldat, foredragsholder og forfatter til selvbiografien 'Jæger - i krig med eliten'. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som fotograf, sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i den tredje verdens brændpunkter. Thomas har desuden skrevet to spændingsromaner om jægersoldaten, Michael Plessner - Shadow Army og Sort Daggry. Tredje bind i serien udkommer i 2015.Cand scient Rune Wåhlin Andersen er indehaver af Metrik Simulation, som leverer træning, uddannelse og designløsninger inden for præstationer under pres, stresshåndtering og ledelse af High Performance Teams.

  • af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.

  • af Elsebeth Egholm
    97,95 - 132,95 kr.

    Under en storm i Middelhavet mellem Malta og søsterøen Gozo kæntrer en flygtningebåd fra Libyen. Dicte og kæresten Bo er på vej til Gozo med et hold fotoelever og bliver vidner til katastrofen. Bos mønsterelev, Natasha, klikker løs med kameraet og indfanger både færgens søsyge passagerer, de døde afrikanere i havet og overraskelsen: liget af en ung, hvid kvinde, der flyder i bølgerne mellem sorte mænd. Da Bo og Natasha senere forsvinder, kæder Dicte og den lokale efterforsker Jack Spiteri det sammen med Natashas fotos. En af færgens passagerer ligner nemlig til forveksling den døde kvinde i havet. Og da Natashas lig findes for foden af klipperne, mens Bo er pist væk, stiller spørgsmålene sig for alvor i kø: Hvem er de to identiske piger, og hvorfor skulle den ene dø? Hvad er det for en viden, der har kostet Natasha livet? For at kende Bos skæbne, er Dicte nødt til at arbejde tæt sammen med en mand, hun er mere end tiltrukket af. Efterforskningen kører op i gear, da liget af endnu en ung pige skyller op på Siciliens kyst, og en samvittighedsplaget Dicte må forholde sig til den gamle sandhed, at hvide liv tillægges større værdi, end sorte.

  • af Anna Ekberg
    97,95 - 102,95 kr.

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

  • - Salater hele året rundt
    af Mette Løvbom
    147,95 - 207,95 kr.

    Lækker bog spækket med salater til hele året fra den utroligt populære Salattøsen, der er kendt fra både tv og sin velbesøgte salatblog. Salattøsen – alias Mette Løvbom – har gode opskrifter på og inspiration til nye salater til enhver lejlighed hele året rundt. Hvad enten man er til bagt blomkål med sennepscreme, grillet spidskål med porrepesto eller en grønkåls-coleslaw, vil man i denne bog med garanti kunne finde en god salat til både hverdag og særlige lejligheder. Bogen er inddelt efter råvarer i sæson, og opskrifterne er sammensat og afstemt ud fra at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Så ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.

  • af Tonny Vorm
    147,95 kr.

    Har du nogensinde undret dig over hvad Danmarks bedste cykelryttere ville tale om, hvis de fik chancen for at mødes til en snak? I så fald har du fat i den rigtige bog. "Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen" er en sprudlende bog fyldt med underholdende anekdoter fra landevejen, tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen samt diskussioner og talrige cykelhistorier. Bogen er i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, skrevet af den skarpe journalist Tonny Vorm og samler 12 af Danmarks bedste stjerneryttere, hvilke blandt andet tæller Brian Holm, Per Bausager og Bjarne Riis. Den er en hyldest til cykelsporten og intet mindre end et must for den passionerede cykelfan og dedikerede motionist! Når emnet falder på cykelsporten, er de danske stjerneryttere ikke enige om alt og der bliver diskuteret til kæden hopper af. Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Og er Anquetil, Moser eller de Vlaeminck den mest lirens væddeløber? Humøret er højt, det samme gælder tempoet, når 12 af Danmarks bedste cykelryttere mødes til en snak om det de elsker allermest, nemlig cykelsporten. "Sort kaffe og hvide sokker -Takt, tone og traditioner på landevejen" er den perfekte bog for dig, der elsker cykelsporten og som er nysgerrig efter at vide hvad 12 stjerneryttere ville tale om, hvis de fik mulighed for at mødes til en snak.

  • af Morten Svane & Morten Elsøe
    132,95 - 167,95 kr.

    Er du træt af tidens sundhedskrav? ’Slut med forbudt’ er et opgør med sundhedsdiktaturet: Regler, der bestemmer, hvad du skal spise, hvor hårdt og hvor meget du skal træne, og hvordan du skal se ud, for at du kan kalde dig sund. ‘Slut med forbudt’ bygger på videnskab og fornuft, i stedet for madreligion og fanatisme. Væbnet med denne bog, kan du slutte fred med din mad og din krop, og leve et liv, hvor det du spiser er en kilde til nydelse i stedet for stress. Et liv, hvor du kan spise kage uden at tage på. Du vil blandt andet kunne læse om: Hvorfor forbud, restriktioner og et konstant fokus på den ‘rigtige’ mad står i vejen for både sundhed og vægttab. Hvorfor du ikke behøver at frygte at slippe kontrollen over det, du spiser. Hvorfor der slet ikke findes usund mad. Hvordan selvhad og dømmende fingre er en bombe under folkesundheden. Hvorfor du er overbevist om, at alle andre gør det bedre end dig. Hvordan du slipper fri af de kontrollerende tanker, så du kan vælge din egen vej. ‘Slut med forbudt” gør op med de mest ødelæggende misforståelser, der dominerer på den danske sundhedsscene. For du behøver ikke helseguruerne til at vælge, hvordan du skal leve dit liv. Sig ’Slut med forbudt’ og opnå den sundhed, du fortjener.

  • af Else Marie Juhl Thomsen & Inger M. Forbes
    147,95 - 197,95 kr.

    Mange danskere har problemer med stofskiftet. Det giver en række symptomer, som kan afhjælpes med de gode råd i denne bog af to danske eksperter. Er du træt og drænet for energi? Har du kun overskud til at gøre det mest nødvendige, og har du svært ved at overskue tingene og bliver let ked af det? Føles dit hoved som en candyfloss, kan du ikke huske fra næse til mund, og har du svært ved at koncentrere dig? Har du fået vægtproblemer, og er din hud blevet slap og løs, og håret tyndt og skørt? Er dine muskler trætte og ømme? Har man flere af disse ubehagelige symptomer, kan det være et tegn på, at stofskiftet er i ubalance. Denne bog hjælper med at gå bagom symptomerne og finde årsagen. Den forklarer, hvordan man bliver diagnosticeret, og hvor man får hjælp og vejledning. Men ikke mindst beskriver den, hvad man selv helt konkret kan gøre for at få stofskiftet tilbage i balance igen. Få styr på dit stofskifte giver i otte trin viden, inspiration og konkrete værktøjer til at sammensætte og gennemføre en individuelt tilpasset behandlingsstrategi, så man igen kan få energi og overskud i hverdagen. Bogen bygger på anerkendt evidens- og erfaringsbaseret forskning med den nyeste viden og er fyldt med inspiration, eksempler, tests og øvelser. Den henvender sig til alle, uandet om man har højt eller lavt stofskifte, er diagnosticeret eller blot har en fornemmelse af, at stofskiftet er ude af balance. Bogens behandlingsstrategi tager udgangspunkt i naturlig behandling, men bygger bro til konventionel behandling og kan således kombineres med stofskiftemedicin.

  • af Puk Damsgård
    108,94 - 137,95 kr.

    Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).

  • af Jens Henrik Jensen
    97,95 - 132,95 kr.

    Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma. Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået. Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn. Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd. Hvordan slås man mod en usynlig fjende?

  • af Allan Olsen
    107,95 - 132,95 kr.

    Allan Olsen er en højt estimeret sanger & sangskriver med et væld af koncerter og pladeudgivelser bag sig. Men han har aldrig før udtrykt sig i prosa. Det gør han nu. Tilfældigt Strejfet er en halsbrækkende rejse gennem småkår blandt husmænd, hovmod blandt vovehalse, slagsmål, tøsejagt, søfolk og skidtsparkere. Men overordnet er bogen en forunderlig og personlig sort/hvid fortælling om at være strejfet og fanget mellem nedarvet integritet og ungdomsoprør i randområderne. Dette er første del af Tilfældigt Strejfet, hvor Allan Olsen fortæller om sin baggrund og opvækst. I anden del vil han spole tilbage i sin lange odyssé i musikken. Om forfatteren: Allan Olsen (født 1956) har en 40 år lang karriere bag sig som sanger og sangskriver. Det er blevet til i alt 19 udgivelser, hvoraf seks har høstet Danish Music Awards. Allan Olsen er en af Danmarks mest anerkendte sangskrivere. Hans seneste og meget succesfulde udgivelse, JØWT (2013), er et kærligt tilbageblik på det sted og den kultur, hvor han havde sin opvækst.

  • af Irene Møbjerg, Majbritt Engell & Oluf Pedersen
    147,95 kr.

    Nyser du bare ved tanken om et birketræ, eller har du svært ved at knappe bukserne efter frokostpausen, og føler du dig energiforladt og trist? Måske fodrer du bare de forkerte bakterier.Inde i din tarm bor omkring 100 billioner bakterier side om side. Bakterier, som de seneste år i stigende grad har droppet deres anonyme tilværelse og er trådt frem i rampelyset. Meget tyder nemlig på, at de styrer både dit taljemål, dit immunforsvar – og sågar dine tanker. Denne bog giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig. Resultatet er en stærk tarmslimhinde, der kan optage flere vitaminer, regulere dit blodsukker og din vægt, sende feelgood signaler til din hjerne og holde skadelige bakterier i skak. For at gøre det let for dig at fremtrylle den tarmvenlige mad har forfatterne til bogen kreeret 60 skønne opskrifter, der alle er baseret på helt naturlige råvarer. Du får inspiration til alt fra sund morgenmad til frokost på farten, mættende middagsretter og lette lækkerier. Kostprincipperne tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området og er grønne, grove og glutenfri. Velbekomme!

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 132,95 kr.

    Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

  • - spis dig til bedre fordøjelse, stabilt blodsukker og mere energi
    af Louise Bruun & Jerk W. Langer
    147,95 - 231,95 kr.

    Få styr på blodsukker, fordøjelse, kolesterol og blodtryk med antiinflammatorisk kost. Er du klar til den store forvandling? På blot 21 dage kan du opbygge det stærkeste forsvar mod kroppens usynlige fjende nr. 1: Den farlige inflammation, der udover tidlig ældning er medvirkende årsag til en række af de gener og sygdomme, mange af os slås med. I deres nye bog fortæller læge Jerk W. Langer og ernæringsterapeut Louise Bruun om de små betændelsestilstande, som inflammation efterlader i din krop, og som på sigt kan være med til at forårsage reelle sygdomme som fx diabetes 2, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Og de giver dig opskriften på, hvordan du bekæmper inflammation med lækker antiinflammatorisk mad og kloge valg i hverdagen. Med en antiinflammatorisk livsstil vil du, udover at forebygge sygdomme, dæmpe eventuelle allergier, præstere og huske bedre og ikke mindst se yngre ud. Du vil ganske enkelt blive sund og glad både indvendig og udvendig. Jerk og Louise er pionerer inden for arbejdet med antiinflammatorisk livsstil, og bogen kombinerer den nyeste forskning med deres praktiske erfaringer fra de mange danskere, som de allerede har hjulpet til et bedre liv.

  • af Øbro & Tornbjerg
    102,95 kr.

    Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes egen datter. Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i medicinalbranchens økonomiske interesser i det psykiatriske diagnosesystem. Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være. Pigen og Vogteren er en historie om det menneskelige sinds allermørkeste sider. Romanen er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro & Tornbjerg.

  • af Thomas Rydahl
    72,95 kr.

    På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening. Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere. Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

  • - ti ugers boostkur
    af Alice Apel Hartvig & Majbrit Louring Engell
    147,95 kr.

    Frk. Skrump – 10 ugers boostkur er til dig, der elsker resultater, som holder! Har du brug for en enkel og effektiv kur på 10 uger, der bygger på de nyeste videnskabelige resultater omsat til praksis, er dette bogen til dig. Med Frk. Skrump veksler dit ugentlige energiindtag, så kroppen sætter din fedtforbrænding i det højeste gear. Du starter med at sætte de rigtige rammer for et godt vægttab, ved at teste om du er parat til den hurtige boostkur eller den knap så hurtige boostkur … og så får du samtidig styr på det, som evt. kan forhindre dig i at opnå dit ønskede vægttab. Du booster dit vægttab maksimalt med enkle kostplaner, familievenlige opskrifter og træning, der hverken kræver udstyr eller fitnessmedlemsskab. Det hele er sat i system, så det er nemt at gå til. Frk. Skrump guider dig også gennem de perioder, hvor et vægttab er svært. Og fortæller dig, hvordan du alligevel taber dig, og hvordan du booster dig mentalt i disse perioder. Frk. Skrump giver dig: Sund fordøjelse Et hurtigt vægttab, der holder65 lækre og slankende opskrifter Ugeplaner med opskrifter, så det er nemt at gå i gang Træning, der kun tager 6 minutter dagligt og kan trænes både hjemme, på jobbet eller i haven. Mentale øvelser, så du kommer i mål. Hjælp til planlægning af indkøb og alternativer til snacks. Alt sammen kombineret i en 10 ugers effektiv boostkur, der forbedrer din livsstil, så du kan få et sundt liv i balance.

  • af Katrine Marie Guldager
    97,95 - 132,95 kr.

    En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med? Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om. En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.

  • - Få den krop du drømmer om
    af Frida Hallqvist & Maria lucia Heiberg Rosenberg
    157,95 kr.

    Maria Lucia tabte sig 10 kg på 12 uger – med denne bog kan andre nu følge hendes fantastiske kur og opnå samme resultater. Træn, spis & lev er skrevet til dig, der drømmer om at finde roen og balancen i din egen krop og droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for et vægttab og en livsstilsændring. Bogen giver redskaberne til at komme i mål med vægttab og blive stærkere i krop og sind, så du også holder vægten, når kuren er forbi. Maria Lucia har gennem de seneste 12 år kæmpet med sin vægt, men efter at have fundet ind til kernen af problemet har hun i dag ændret sin livsstil for altid. Det handler nemlig ikke kun om tallet på badevægten, men også om hvordan man har det indeni, og hvordan man behandler sig selv. Maria Lucia viser sin transformation og sit vægttab og deler åbenhjertigt ud af sine inderste tanker om krop, mad og træning. Hvad var de største bekymringer? Hvorfor tog hun på igen gang på gang? Hvordan er hun kommet dertil, hvor hun i dag hviler i sig selv mere end nogensinde før? Med Frida Hallqvist som sin personlige træner har Maria Lucia opnået resultater, som hun ikke turde drømme om. Og med bogens skræddersyede mad- og træningsprogram og en trin for trin-guide kan du opnå samme resultater – et livsstilændrende og vedvarende vægttab. Du får en veltrænet og stærk krop med de effektive træningsøvelser, som kan udføres af alle og alle steder. Desuden får du en nem og lækker kostplan og 30 opskrifter baseret på rene råvarer og lækre smagsoplevelser, som gør det nemmere end nogensinde at spise sundt og slankende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.