Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Politikens Forlag

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Politikens Forlag hører under forlagsvirksomheden, JP/Politikens Forlag, der udover Politikens Forlag også er hjemsted for Jyllands-Postens Forlag, Ekstra Bladets Forlag samt Politikens Boghal. Forlaget blev grundlagt i 1946 og er i dag et af de større forlag i Danmark. Forlaget er især kendt for sine succesfulde håndbøger og ordbøger, men har inden for de seneste år også skabt en markant skønlitterær profil. Blandt andet bør nævnes udgivelsen af "Alt det lys vi ikke ser", der er skrevet af den prisvindende forfatter, Anthony Doerr, samt Køge-krøniken, skrevet af Katrine Marie Guldager. Politikens Forlag udgiver generelt bøger af høj kvalitet, både i printede og digitale formater. Politikens Forlag er blevet rost for deres stærke og prisbelønnede krimiprogram, der inkluderer bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue og Jesper Stien. Udover de skønlitterære værker, har Politikens Forlag stort fokus på fagbøger og erindringer. Forlaget har igennem flere år satset stærkt på bøger inden for sundhed og livstil, madlavning, humor og rejser. Deres rejsebogsserie "Turen går til" og årbogen "Hvem-Hvad-Hvor" er blandt de mest populære udgivelser og har plads på bogreolen i mange danske hjem. Politikens Forlag har inden for de seneste år opnået stor synlighed, hvilket kan ses på deres voksende salg af skønlitterære rettigheder på det internationale marked. Forlaget har desuden holdt adskillige romankonkurrencer, der indtil videre har vist sig at være en stor succes, da flere af de vindende romaner er gået hen og blevet bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Katrine Klinken
    130,00 - 168,95 kr.

    Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.

  • - en forældreguide
    af Dan Svarre
    118,95 kr.

    Glade børn med højt selvværd - en forældreguide er skrevet til alle de forældre, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan støtte deres barn til et højt selvværd.Som forældre elsker vi at rose vores børn og fortælle dem, hvor dygtige de er. Vi gør det af kærlighed, af begejstring og i bedste mening. Men med en let omskrivning kan man sige, at ´rosen har torne´. Rosen kan i bedste fald støtte dit barn til en større selvtillid, men vidste du, at den ligefrem kan føre til skrammer på selvværdet?I et let forståeligt sprog guider psykolog Dan Svarre dig til indsigt i selvværdets natur. Ved hjælp af eksempler fra hverdagen viser han, hvordan du med enkle midler kan erstatte rosen og bedømmelserne med dit nærvær og din accept af dit barns livtag med sig selv og verden.Glæden, oplevelsen af at have værdi, at slå til, at være rigtig, som man er, og være en ligeværdig del af fællesskabet, er målet. Midlet er forældre, som har mod til at finde sig selv og at være sig selv i samvær med barnet. Resultatet er selvværd: Glade børn med højt selvværd!

  • af Katrine Marie Guldager
    188,95 - 198,95 kr.

    Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. “Det samme og noget helt andet” handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. “Det samme og noget helt andet” handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie

  • af Rikke Hyldgaard & Phillip Faber
    188,95 - 208,95 kr.

    Den Danske Sang har i de senere år oplevet en sand renæssance, og coronakrisen har for alvor fået danskerne til at synge med - selv på landsdækkende tv. Sangene har en helt særlig evne til at samle os og skabe glæde i en ellers trist og udfordrende tid. De bygger på en fælles kulturarv samtidig med, at de er konstant forandring. En af dem, der for alvor har fået Danmark til at synge med, er komponist og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber. Phillip Faber har en enorm viden om, indsigt i og ikke mindst kærlighed til den danske sangskat, som han i bogen deler ud af. Han ved alt om sanghistorie, tekster, melodier, og hvad hemmeligheden er bag en velskrevet sang. Hans talent for at komponere har senest udmøntet sig i sangen “Og Gud Sang”, der har fået den ære, at være blandt de udvalgte sange i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Når man læser bogen kan man virkelig mærke, at det er et emne, der ligger Phillip Fabers hjerte nær, og glæden ved den danske sangskat smitter af på læseren. I bogen søger han også at undersøge, hvad det er, der gør netop den danske sang så særlig, og hvorfor den betyder så meget for os. Hvis du får lyst til at bryde ud i sang, når du læser bogen, indeholder bogen tekst og melodi på nogle af de mest elskede sange, så du nemt kan synge med. Rigtig god fornøjelse med at synge Den Danske Sang. 

  • af Sigurd Barrett
    148,95 - 168,95 kr.

    Sigurd Barrett markerer 100-året for Genforeningen Fortællingen begynder med ”Der var engang …”, og H.C. Andersen kigger også forbi – men der er ikke tale om et eventyr, men om en rigtig historie fra den virkelige verden. Det er en historie om krig og kærlighed, om magt og store følelser. For når det handler om, hvor vi hører til og hvilket sprog, vi skal tale, så handler det om vores identitet, og den vil alle mennesker gerne selv være med til at bestemme. Indtil 1920 var området syd for Kolding en del af Tyskland og fyldt med svære nationale konflikter. Men i 1920 resulterede en folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 km sydpå, hvor den ligger i dag. På den måde blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Omkring 100-års-jubilæet for Genforeningen vil Grænseforeningen og Sigurd Barrett formidle historien om Genforeningen i et nutidigt perspektiv for hele Danmark gennem en bog, helt nye sange og 100 koncerter over hele landet Sigurd Barrett formidler i Sigurd fortæller om genforeningen et vigtigt stykke danmarkshistorie i sin veloplagte, humoristiske og oplysende fortællestil, som vi kender fra Sigurd fortæller danmarkshistorie. Bogen er vedlagt en CD med 16 dejlige sange af Sigurd.

  • af Tommy Dybbro
    118,95 kr.

    Håndbogen hjælper de mange fugleinteresserede til at komme tættere på havens fugle og få indblik i deres hemmelige liv. Hver af de 64 almindelige havefugle er illustreret med flere tegninger og et foto, inkl. plancher med de fugle, der besøger fuglebrættet sommer og vinter. Med bogen følger en cd med fuglestemmer af havens fugle.

  • af Helge Vedel & Jette Dahl Møller
    118,95 kr.

    Træer og Buske i Landskabet er en praktisk feltbog til alle almindelige træer og buske fra skove, hegn og andre naturlige voksesteder. Hver af de 130 arter beskrives med voksested, højde, kendetegn og anvendelse. De mange smukke og præcise illustationer gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden.

  • af Gorm Vølver & Bjarne Schilling
    136,00 kr.

  • af Gunhild Riske
    158,95 kr.

    Går du og mangler inspiration i hverdagen, såsom de fedeste gåture og hvorhenne de er?! Så er den rette bog på vej nu. Turen går til Danmarks smukkeste vandreture, er en bog fyldt med inspiration til det du mangler, nemlig noget at fordrive tiden med. Bogen indeholder de smukkeste vandreture, som byder dig på et kæmpe leksikon over dyr, planter og de mest spændende naturfænomener med hele 33 ruter og 29 lokaliteter i Danmark! Bogen består af kort og beskrivelser der følger med, de er utrolige detaljerede og giver dig en meget hurtig og let forståelse for at finde vej. Den gennemsnitlige rute vil være på omkring 10 km, men du finder også længere ruter samt kortere. Der er taget hensyn til forskelligheder i personer og bogen byder derfor også på planlagte ruter med bus, tog, bilen eller cyklen til destinationen og selvfølgelig retur. De forskellige lokationer i bogen er baserede på deres æstetiske udtryk og godt det er, områderne og de spændende naturfænomener i området. Udover ruter finder du gode beskrivelser og vejledninger til kulturattraktioner som du vil møde på vejen, og den dykker endvidere helt ned i områdets landskabstyper. 

  • - Nissernes Danmarkskort
    af Hendes Majestæt Dronningen
    121,00 - 168,95 kr.

    Kongehusets egen julekalender, der viser hidtil usete sider af de danske slotte. Klip nisserne ud og hæng dem på juletræet.”I en skuffe på Hendes Majestæt Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg ligger et særligt kort. Det er Nissernes danmarkskort, hvorpå seks røde krydser viser, hvor julestemning findes, hvis den af en eller anden årsag ikke opstår af sig selv i december. Kortet vogtes af Dronningens lille nissefamilie, og heldigvis er det mange år siden, at nisserne har været nødt til at tage kortet i brug. Også i år finder Dronningen kortet og nisserne frem, når kalenderen tager hul på den tolvte måned. Men i år er der noget, som ikke er, som det plejer at være …”Således begynder Kongehusets julekalender, hvori læseren kommer vidt omkring på en række af de kongelige danske slotte – og oplever meget mere, end hvad øjet umiddelbart kan se.Undervejs besøger fortællingens nisser bl.a. snedkerværkstedet på Amalienborg, Hendes Majestæt Dronningens garageanlæg, Dronning Ingrids gamle hattedepot, Christian den 10.’s billardrum, Prins Henriks skrivebord, Kongeskibet Dannebrog, er et smut forbi Holger Danske og får et kig i Dronning Alexandrines gamle kikkert. Nisserne danmarkskort er lavet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens fire nissefigurer – som læseren selv kan klippe ud efter de skabeloner, Dronningen har tegnet.Bogen er rigt illustreret med en lang række fotografier fra Kongehusets egne gemakker og arkiver samt stemningsfulde illustrationer af Peter Bay Alexandersen.

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    100,00 - 188,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • af Michala Kramer
    188,95 - 232,95 kr.

    Michala Kramer eller Micadeli, som hendes Instagram-profil hedder, har på få år fået fantastisk mange følgere ikke kun i Danmark, men også resten af verden. Hendes opskrifter er blevet superpopulære, fordi de er enkle og inspirerende.Vegansk aftensmad er en kogebog med masser af skønne opskrifter på nem og lækker grøn aftensmad. Både til hvis man spiser rent vegansk eller bare gerne vil have mere grønt og kører med kødfrie dage.Bogen har mere end 100 spritnye opskrift er på retter til hele året rundt, heriblandt fem af de mest eftertragtede på bloggen, og de er alle lige til at gå til. De indeholder kun få ingredienser og kan tilberedes uden svære teknikker – her kan alle være med.Prøv fx klassiske retter som Paprikagryde, Tarteletter, Stroganof og Moussaka – her blot i lækre veganske versioner. Eller lav nyere retter som Auberginesteaks, Quinoadeller med søde kartofler og Ramensuppe. Bogen er inddelt i kapitlerne: Pastaretter, Frikadeller og nuggets, Simremad, Supper, Asiatisk, Mexicansk, Mellemøsten samt Tilbehør.

  • af Anne Hjernøe
    188,95 - 208,95 kr.

    Den kendte TV-kok Anne Hjernøe er kommet på banen med en spændende bog om sund kost. Det hele startede efter at Anne havde tabt sig 20 kg og var i bedre form end hun havde været i årevis. Hun mener at man sagtens kan tabe sig og holde vægten uden at sulte eller dyrke intensiv motion. Bogen er til dig som er træt af de ekstra kilo som bare sniger sig på gennem årene. Til dig som har prøvet forskellige slankekure uden resultat, og til dig som bare gerne vil spise sundt og varieret. Massere af mennesker har allerede tabt sig efter at have fulgt Annes råd. Mad er det vigtigste for din vægt og Anne Hjernøe elsker at spise. På grund af hendes arbejde er hun altid omgivet af mad, men hun var godt klar over at hun indtog mere end hvad hun havde brug for. Annes bog beskriver hvordan man kan tabe sig og holde vægten ved at droppe mellemmåltider og i stedet indtage tre lækre måltider som er rigtigt sammensat dagligt. Anne mener at det skal være sjovt at spise. Der er ikke noget i vejen med at spise en dessert og nyde den, men man skal sørge for at kompensere i løbet af ugen. Annes opskrifter sørger for at dine måltider opnår en fin balance af alt hvad din krop har brug for. Hun beskriver sin bog som at være en gradvis livsændring frem for en kur. Det er ikke bare et fakta-ark men en hel proces. I bogen er der inkluderet en en kostplan med daglige 1400-1600 kalorier som du kan følge for at holde formen.

  • af Maren Korsgaard
    138,95 kr.

    I denne bog kan man læse om de vigtigste regler for beskæring af alle typer af træer og buske. Redskaber og metoder gennemgås på en let forståelig måde sammen med velvalgte billeder og tegninger.

  • af Marie Louise Bisgaard & Frank Sebastian Hansen
    158,95 kr.

    BOGEN DÆKKER samtlige ni øer i den portugisiske øgruppe i Atlanterhavet. Vi giver indblik i hverdagen på Azorerne og stiller i en række artikler skarpt på øernes spændende historie, kunst og kultur, særlige madtraditioner og den exceptionelle, meget forskelligartede natur, som man kan opleve her. Der er desuden inspiration og forslag til vandreture på øerne samt anbefalinger af spisesteder og steder at shoppe. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Ulla Terkelsen
    188,95 - 208,95 kr.

    Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

  • - Samarbejdets fald
    af Niels-Birger Danielsen
    238,95 kr.

    Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/

  • - Erindringer fra celle 18
    af Mette Mayli Albæk & Lars Findsen
    129,95 - 232,95 kr.

    I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.

  • af Gunhild Riske
    145,95 - 208,95 kr.

    Flot coffee table-bog med masser af fotos og inspiration til vandreture i hele Danmark udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Bogens kort og grundige beskrivelser gør det let at finde vej på de 33 ruter fordelt på 29 lokaliteter.Beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets dyr, planter og landskabstyper samt de kulturattraktioner, man møder på vejen. Ruterne er typisk på omkring 10 km, men der er også både længere og kortere ture. Alle ender samme sted, som de begynder, så man kan tage bussen, toget, bilen eller cyklen til udgangspunktet og komme hjem igen samme sted fra.

  • af Sigurd Barrett
    208,95 kr.

    Når man skal lære noget nyt, er det godt at have nogle gode venner at følges med – og en sang, man kan synge undervejs.I Sigurds verdensatlas kan du rejse med svenske Gösta langt op i Laplands fjelde, Chang vil vise dig Kina fra sin cykel, og Whitney fra Sydney tager dig med på besøg hos sin tante, der kan spille didgeridoo og har en koalabjørn som kæledyr.Når du skal lære bogstaverne at kende, er aben Alibaba og alligatoren Anders klar til at hjælpe dig i gang. Og snart kan du bogstavet A. Herfra går det let med at besøge basunspilleren Bente og clementinplukkeren Calle, og til sidst følger ænderne fra Ærøskøbing og øglen Øjvind dig helt hen til Å og årstiderne.Du kan også regne med Sigurd. Han kan nemlig alle tabellerne både forfra og bagfra. Er du klar: 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90, 100! Kan du følge med? Ja, det kan du godt regne med! Lad os så komme i gang med Sigurds lille skole.Sigurds lille skole er et bokssæt bestående af Sigurds verdensatlas, Sigurds ABC og Regn med Sigurd og er dermed den perfekte gave til skolestart.Med guldudgaven følger en mp3-cd med 71 dejlige og lærerige sange, Sigurd har komponeret Sigurds lille skole, så læringen også kan synges ind. Med sangene kommer vi i alfabetet rundt om hvert bogstav, vi lærer den lille tabel fra 1 til 10 og kommer vidt omkring på verdenskortet med de dejlige sange fra hele verden.

  • af Pia Norup
    147,00 - 188,95 kr.

    Aldrig før har så mange følt sig trætte og udmattede. MITO-kosten, der kombinerer det bedste fra middelhavskost og KETO-kost, sætter gang i alle kroppens små energiceller og giver en masse kræfter, man ikke anede, man havde. Både fysisk og mentalt.En moderne hverdag med arbejde og familieliv rummer masser af ting, der skal gøres, som dræner os for energi og i perioder kan efterlade os med en følelse af total udmattelse eller ligefrem udbrændthed. Løsningen er ikke sort kaffe. Vil man sin træthed til livs, skal man finde ind til årsagerne – og erstatte alt det, der udmatter, med energiskabende ting.Og det kan sagtens lade sig gøre, lover læge og Functional Medicine Practitio- ner Pia Norup. Hun opsøges dagligt af patienter, som på tværs af sygdomme har det til fælles, at de føler sig hæmmet i at leve det liv, de ønsker, fordi de er for trætte.I Aldrig mere træt hjælper hun læserne med at identificere, hvor lige præcis deres træthed kommer fra. Og så har hun en plan, der fyrer op under den energi, vi alle har så hårdt brug for. Bl.a. introducerer hun os for vores vigtigste og dybt fascinerende medspillere, mitokondrierne. Det er cellernes mikroskopiske kraftværker, som giver kroppen energi og styrke, og dem kan vi skrue op for, hvis vi ved hvordan.Maden spiller en afgørende rolle for mitokondrierne, og derfor lancerer bogen den såkaldte MITO-kost. Der er tale om en overvejende grøn antiinflammatorisk måde at spise på med få kulhydrater og masser af fedtstoffer af høj kvalitet. Bogen rummer en komplet kostplan til fire uger med de lækreste opskrifter, spækket med næring til at løfte energiniveauet.Desuden kommer den rundt om små og store livsstilsvalg, der påvirker ens energi: Naturligvis søvn og døgnrytme, men også motion og bevægelse, sociale vaner, arbejdsvaner og selvomsorg. De mange gode råd er til at overkomme - også når man er træt.

  • af Carsten Jensen
    108,95 - 133,95 kr.

    Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

  • af Thomas Herman
    188,95 - 278,95 kr.

    Grøn grundbog uden dogmer eller dagsordenerGrøn kærlighed byder på en bred vifte af grønne retter, som er en fast bestanddel af kokken Thomas Hermans eget køkken, og som nu kan være med til at give dig, din familie og venner et større og mere varieret udvalg af lækkert grønt på tallerkenen.Bogen indeholder over 100 opskrifter på retter, der kan spises for sig, flere sammen eller til fisk eller kød. Her er inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. Retterne er enkle at lave, og indimellem er det befriende tilladt at bruge smør, fløde, parmesan eller røget bacon for at dyrke smagen. Kort sagt: Grønt uden dogmer eller dagsordener, som Thomas Herman selv elsker det.Grøn kærlighed er en hyldest til det grønne hverdags- og gæstekøkken. En grøn grundbog, der vil gøre din tallerken mere grøn – ikke af pligt, men fordi det smager godt. Smuk kogebog med over 100 opskrifter, der byder den på en bred vifte af grønne hovedretter, frokostretter og tilbehør, som kokken Thomas Herman selv elsker. Med inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. En hyldest til det grønne hverdags- og gæstekøkken, der vil gøre din tallerken mere grøn – ikke af pligt, men fordi det smager godt.

  • af Morten Berthelsen & Cecilia Flagstad
    208,95 kr.

    Bogen dækker Tel Aviv og Jaffa, Jerusalem og omegn, Haifa og Nordkysten, Galilæa og Golanhøjderne, Det Døde Hav, Negev-ørkenen og Eilat samt Vestbredden med særligfokus på Ramallah. Vi giver indblik i dagligdagen i Israel og Palæstina og forklarer politiske og religiøse problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort .

  • af Johanna Basford
    123,95 kr.

    Denne vidunderlige nye malebog af Joanna Basford tager læserne med på en farverig rejse langt ind i Den fortryllede skov for at finde frem til slottet og opdage dets hemmeligheder.I bogen finder du masser af tegninger og illustrationer til at farvelægge og forskønne, men du kan også gå på jagt efter skjulte dyr, magiske objekter og ni specielle symboler, som du møder på den farefulde færd gennem skoven. Når du har fundet frem til alle symbolerne, kan du åbne slottets port og afsløre, hvad der gemte sig bag de tykke mure!

  • - Nyrevenlig hverdagsmad
    af Louise Havkrog Salomo & Nikita Misella Hansen
    208,95 kr.

    78 opskrifter, som dine nyrer og dit hjerte vil elske - udviklet i samarbejde med Meyers Madhus.Almindelig dansk hverdagsmad kan være hård kost for nyrerne. Især hvis man spiser mange færdigretter, saltet og røget pålæg, kød fra okse og svin og er flittig med saltbøssen. Det kan få affaldsstoffer til at hobe sig op i blodet og sætte skub i udviklingen af nyresygdomme, som rammer 10-15 procent af os.Heldigvis findes der en dejlig måde at spise på, som kan reducere mængden af affaldsstoff er. Først og fremmest gælder det om at spise flere grøntsager, mere frugt og flere kostfibre. De råd kender de fleste, men desuden skal man holde et vågent øje med madens indhold af proteiner og salte, fx fosfat, der kan gemme sig i ellers sunde råvarer som ost, mælk og brød.Louise Havkrog Salomo, læge og ph.d., og Nikita Misella Hansen, ph.d.-studerende, cand.scient. og klinisk diætist, er begge ansat på Rigshospitalets nyreafdeling, og de har lige dokumenteret i et videnskabeligt langtidsstudie, at deres bud på en ny, nyrevenlig hverdagsmad rent faktisk virker. I Ren nydelse afslører de principperne og præsenterer 78 herlige madopskrifter, som kan hjælpe alle, der ønsker at hjælpe deres nyrer. Måske også blodtrykket. Opskrifterne kan nemlig sænke et forhøjet blodtryk, fordi blodtryk og nyrer påvirker hinanden: Et forhøjet blodtryk kan skade nyrerne, og en nedsat nyrefunktion kan føre til højt blodtryk og udvikling af hjerte-kar-sygdomme.”Kosten er en meget vigtig medaktør, hvis man vil forebygge eller undgå at forværre en nyresygdom. Men det er vigtigt at sammensætte den rigtigt. I stedet for lave restriktioner og begrænsninger har vi tænkt Nyrevenlig Hverdagsmad som et ”whole food approach”, som kan spises af alle. Som en helt ny kost, som smager godt, er nem at lave og følger årstiderne – og føles som et naturligt tilvalg,” siger forfatterne. Bogens opskrift er er udviklet i samarbejde med kokke fra Meyers Madhus.

  • - Brug din mentale ammunition
    af Thomas Rathsack
    168,95 - 188,95 kr.

    Jægersoldaten fortæller, hvordan du når dine mål med en positiv attitude.Thomas Rathsack kender om nogen betydningen af attitude. Som jægersoldat og humanitær minerydder i verdens brændpunkter og som mental indpisker i de populære TV 2- programmer ”Korpset – gjort af det rette stof ” har den personlige attitude ofte været en udslagsgivende faktor for succes eller fiasko.Med udgangspunkt i masser af anekdoter og fascinerende historier fra sin egen imponerende karriere fortæller Thomas Rathsack, hvorfor den rette attitude er så effektiv, og hvorfor en negativ attitude omvendt er destruktiv og lammende som en smitsom virus.Attituden er den lille ting, der gør den store forskel, som Winston Churchill engang sagde. Forandringer, kriser og tragedier er en del af livet for os alle sammen. Det, der adskiller den handlekraftige fra den handlingslammede, er den attitude, som udfordringerne mødes med.I bogen fortæller Thomas Rathsack, hvordan nederlag kan vendes til en styrke, hvorfor brok ikke virker, og hvordan du undgår at synke ned i selvmedlidenhedens tyranni. Den er fuld af konkrete råd og giver også læseren en række små øvelser i form af udfordringer, som er nemme at arbejde med i hverdagen.

  • af Jane Faerber
    188,95 - 208,95 kr.

    Stor 10-årsjubilæumsbog med 120 opskrifter og gode råd til at tabe sig fra Jane Faerber, som har MADBANDITTEN – Danmarks største Low Carb-blog. Madbanditten har gennem de seneste mange år været et af de største og vigtigste steder, hvor kvinder og mænd i alle aldre har kunnet finde opskrifter på lækker mad med få kulhydrater og inspiration til en langtidsholdbar Low Carb-livsstil såsom LCHF og KETO. Mange har efterlyst en bog at lade sig inspirere fra, og Jane Faerber deler derfor i anledning af Madbandittens 10-årsjubilæum ud af sine mange favoritopskrifter i denne nye bog. Med de mange års erfaring som mad- og sundhedsblogger i bagagen viser hun her, hvordan man kan lave og spise Low Carb-mad uden at føle afsavn og uanset, om målet er vægttab, et sundere liv eller begge dele.Jane Faerbers bøger om LCHF og KETO har alle opnået bestsellerstatus i Danmark og er udkommet på flere sprog, og de mange hundredtusindvis af danskere, der hver måned besøger Madbanditten.dk, vidner om, at konceptet kun bliver mere populært for hvert år, der går. Denne kombinerede koge- og sundhedsbog hjælper læseren til at finde vej i Low Carb-junglen og kan både bruges af dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange goder ved en mere liberal Low Carb-kost.

  • af Renée Toft Simonsen
    Stream i AppenFysisk bog

    Katinka er 11 år, hun har langt rødbrunt hår, der er sat op i en hestehale, og lige nu løber hun tværs gennem en rodet baggård på flugt fra to store drenge, som hun har stjålet penge fra. Katinka ved godt, at det er forkert at stjæle, men drengene er lige præcis den type, hendes mor ville have kaldt nogle rigtige møgunger – og Katinka har brug for pengene. Det er nemlig otte måneder siden, hendes mor gik ud for at vinterbade, og ingen har set hende siden. Katinka bor derfor alene sammen med sine tre søskende i lejligheden i Sølvgade 104. Det kan lige gå. Tristan på 15 er god til at lave lasagne, så det spiser de tre gange om ugen, hans brød bliver til gengæld altid stenhårdt, men han er god til at reparere cykler nede hos Cykel-Claus, så han kan tjene penge til huslejen. Kirk på 9 år vil gerne være advokat – og sådan en er god at have i huset, når man kommer til at stjæle lidt, eller skal finde en måde at snyde kommunetrolden på. Både kommunetrolden og fru Moth ovre på skolen vil nemlig meget gerne have fat i børnenes mor og er begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke er helt, som det skal være i Sølvgade 104. Når kommunetrolden banker på døren, gemmer børnene sig derfor i vaskerummet, og herinde putter seksårige Petra sig ind til Tristan, så han får hendes englevinger i munden. Dem tager hun aldrig af. Hverken når hun svinger sig i de reb, de har hængt op i stuen, eller når hun passer sine mange planter eller taler med papegøjen, Kaptajn Godt Humør. Petra er ved at være stor nok til at skulle i skole – men for at blive skrevet ind, kræver det, at en voksen møder op på skolen. Børnene fra Sølvgade lægger derfor en plan: De må have fat i en hushjælp, der kan følge Petra i skole. De har kun råd til at ansætte en hushjælp i tre måneder – men da Miss Nelly fra Vollsmose, den mandlige hushjælp med nederdel, højhælede støvler og strithår, først er kommet ind i deres liv, har de ikke lyst til nogensinde at give slip på ham igen. Problemet er bare, at de ikke har råd til at beholde ham og desuden er de også bange for, at han skal finde ud af sandheden om deres mor og fortælle det til kommunetrolden. Hvis nogen finder ud af deres hemmelighed, risikerer de at blive sendt på forskellige børnehjem, og de fire søskende vil for alt i verden blive sammen.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Jane Faerber & Tine Jørgensen
    188,95 - 208,95 kr.

    For hundredtusindvis af danskere er det en daglig kamp at fordøje maden. Rigtig mange af os lider, ofte i det skjulte, af luft i maven og andre smerter fra tarmsystemet, forstoppelse, diarré, sure opstød, halsbrand og refluks – selv om der findes effektive løsninger på problemet.”Men der er ingen one-size-fits-all”-løsning, og hvis maven driller, skal du ikke bare følge rådet om at spise nogle flere kostfibre. Måske er det noget helt andet, der skal til for at løse dit problem,” fortæller Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser. ”Forskellige fordøjelsesproblemer kræver forskellige løsninger. I denne bog får man hjælp til at identificere årsagen til netop sine problemer – og en konkret handlingsplan til at løse dem, så man ikke bliver slave af sin mave.”Med afsæt i både videnskaben og sine erfaringer med at udrede hundredvis af klienter gennemgår Tine Jørgensen i letforståeligt sprog og med en befriende humor de hyppigste fordøjelsesproblemer og præsenterer en skræddersyet 3-trins plan til dem hver. Plus masser af opskrift er på mad, som man trygt kan sætte tænderne i.Glem alt om kedelig skånekost uden smag og struktur. Opskrifterne er udviklet af den kendte kogebogsforfatter og madblogger Jane Faerber, som har fået maksimal velsmag ud de tarmvenlige principper.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.