Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Politikens Forlag

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Politikens Forlag hører under forlagsvirksomheden, JP/Politikens Forlag, der udover Politikens Forlag også er hjemsted for Jyllands-Postens Forlag, Ekstra Bladets Forlag samt Politikens Boghal. Forlaget blev grundlagt i 1946 og er i dag et af de større forlag i Danmark. Forlaget er især kendt for sine succesfulde håndbøger og ordbøger, men har inden for de seneste år også skabt en markant skønlitterær profil. Blandt andet bør nævnes udgivelsen af "Alt det lys vi ikke ser", der er skrevet af den prisvindende forfatter, Anthony Doerr, samt Køge-krøniken, skrevet af Katrine Marie Guldager. Politikens Forlag udgiver generelt bøger af høj kvalitet, både i printede og digitale formater. Politikens Forlag er blevet rost for deres stærke og prisbelønnede krimiprogram, der inkluderer bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue og Jesper Stien. Udover de skønlitterære værker, har Politikens Forlag stort fokus på fagbøger og erindringer. Forlaget har igennem flere år satset stærkt på bøger inden for sundhed og livstil, madlavning, humor og rejser. Deres rejsebogsserie "Turen går til" og årbogen "Hvem-Hvad-Hvor" er blandt de mest populære udgivelser og har plads på bogreolen i mange danske hjem. Politikens Forlag har inden for de seneste år opnået stor synlighed, hvilket kan ses på deres voksende salg af skønlitterære rettigheder på det internationale marked. Forlaget har desuden holdt adskillige romankonkurrencer, der indtil videre har vist sig at være en stor succes, da flere af de vindende romaner er gået hen og blevet bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard
    152,00 - 188,95 kr.

    Matador er verdens bedste tv-serie. Det er vi mange danskere, som ikke er et sekund i tvivl om. I denne bog mødes fire af seriens store stjerner – Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen – i en række spændende, morsomme og åbenhjertige samtaler.Sammen fortæller de om deres liv med Matador, om arbejdet med de stærke karakterer, Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Arnesen, og om hvordan indspilningerne af serien forløb. De beskriver samarbejdet med de to skabere, Lise Nørgaard og Erik Balling, og arbejdet med at finde ind til kernen af deres figurer.Bogen er et unikt møde mellem de fire store skuespillerinder og giver et sjældent indblik i arbejdet bag kulisserne på den legendariske serie. Ikke mindst beretter de fire om, hvad Matador har betydet for dem hver især og deres øvrige og yderst flotte karrierer på scene, film og tv.

  • af Maren Uthaug
    169,00 kr.

    Få Maren Uthaugs egen historie om og bag de populære striber. For er damen, hun portrætterer, overhovedet hende selv? Hvad siger hendes børn til at være blevet brugt som materiale fra de var små, og til i dag som teenagere? Er hendes mand lige så overbærende som ham i striberne? Og har hun overhovedet kat?Siden den første stribe blev trykt i Politiken i april 2013, har Maren Uthaugs minimalistiske streg haft sin faste plads i avisen. Det er blevet til ti år med sjove, skæve, tankevækkende og ofte grove vittigheder. 3.446 striber i alt for at være helt præcis.

  • af Johanna Basford
    123,95 kr.

    Den vidunderlige verden er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Johanna Basford. Udgivet i 2021, tager denne bog læserne med på en utrolig rejse gennem Basfords fantasifulde verden. Bogen falder inden for genren af ​​kreativitet og fantasi, hvilket er tydeligt i den måde, Basford har formået at væve en verden af ​​eventyr og fantasi gennem hendes ord. Udgivet af Politikens Forlag, er denne bog et must for enhver, der elsker at dykke ned i en verden af ​​fantasi og kreativitet. Den vidunderlige verden er mere end bare en bog; det er en oplevelse, der tager læserne med på en rejse gennem en vidunderlig verden skabt af Basford's kreative geni.

  • af Thomas Rydahl
    188,95 - 198,95 kr.

    Efter en svær skilsmisse er Flemming tvunget til at starte forfra. Han flytter til et sørgeligt baghus på Østerbro, mister både sit job og sin hverdag med børnene. Det eneste, Flemming vil, er at komme tilbage til det liv, han kender.Da det ser værst ud, støder han på en mystisk klub, der dyrker æstetik, mad og forførelse – og Søren Kirkegaards filosofi. Mødet med de karismatiske mænd og kvinder i Forførernes klub ændrer Flemmings liv, og han bliver selv forvandlet. Verden ligger åben som en grillet østers. Pludselig kan han forføre sig til penge, indflydelse og sex. Men hvad vil han egentlig? Og hvad er prisen for at blive fri af sin fortid?Forførernes klub er en roman om at miste sig selv for at blive sig selv. En roman, der folder sanserne ud og flirter med kærlig- hed, død, venskab og ikke mindst Søren Kierkegaard. Her er lange sommeraftner på Østerbro, en forbudt weekend i Berlin og en tragisk nat, der kaster skygger tilbage til fortiden.

  • af Hanne Høiberg
    158,95 kr.

    Dyk ned blandt koralrev ogskibsvrag på Middelhavetsbund. Tag på vandretur langstimianduftende klippekyster,far vild i Mdinas stræder ogbid skeer med Vallettas nye gourmetkøkken. Malta er coolvinbarer i gamle ridderpaladser,tusind år gamle templer og kulørte luzzuer, der vugger sideom side med luksusyachter ogkrydstogtsskibe. Bogen dækker Valletta og omkringliggendebyer, det nordlige,sydlige og centrale Maltasamt Gozo og Comino.

  • af Anthony Doerr
    111,95 - 133,95 kr.

    David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Detaljerede og uafrystelige drømme: En mand, der bliver kørt ihjel af en bus; hvordan han møder sit livs kærlighed. Ting, der siden udspiller sig i virkeligheden. Da David drømmer, at han er ude af stand til at redde sin spæde datter fra druknedøden, knuses hans tilværelse. Han flygter, fjerner det eneste element i det ulykkelige scenarie, han er herre over – sig selv. På en caribisk ø holder han op med at flygte. Alene, ulykkelig og usikker på, om hans datter har overlevet, og om hans elskede kan tilgive ham, drømmer han endnu en skæbnedrøm. Nu kan han vælge, om den skal blive hans vej tilbage til de mennesker, han har ladt bag sig. Noget om Grace handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner, om sorg og savn, men også om kærlighed og omsorg. ”En formidabel litterær præstation.”THE INDEPENDENT “En storslået roman, hvor naturen beskrives i en prosa, der synger fra siderne.THE NEW YORK TIMES ”Meld dig syg, sluk mobilen og oplev, hvor god litteratur, der skrives i dag.”THE GUARDIAN Om forfatteren: Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sin kone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VI IKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.

  • af Nanna Louise Teckemeier & Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
    181,95 - 298,95 kr.

    Prinsesse Alexandra inviterer på en sjælden havevandring i anlæggene omkring Egeskov Slot og øser ud af sin store viden, som man kan bruge hjemme i sin egen have.Sammen med sin mand, greve Michael Ahlefeldt- Laurvig-Bille, er H.H. Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg ansvarlig for haverne på slottet, og hun har designet og arrangeret flere nye anlæg.I En have for livet får læseren lov til at komme med helt indenfor i de vidunderlige slotshaver med de mange smukke rosen- og staudebede, og undervejs deler prinsessen ud af sin erfaring og viden om havedesign og farvekomposition. Den stammer fra hendes studier inden for blandt andet design samt fra hendes livslange kærlighed til haven og blomsterne, der er nedarvet i familien fra blandt andre prinsessens mor, prinsesse Benedikte, og mormor, dronning Ingrid.Med udgangspunkt i fem populære haverum på Egeskov Slot – Rosenhaven, Den Hvide Have, Dufthaven samt staudehaverne Solens Have og Livets Have – gennemgår prinsessen placering og valg af blomster, farver og dufte og giver samtidig sine personlige og konkrete råd til alle haveejere om anlægning og fornyelse af bede, pasning og pleje. Undervejs giver slotsgartner Peter Bonde Poulsen sit besyv med.Bogen er rigt illustreret med skønne og stemningsfulde fotos og indeholder desuden prinsessens smukke håndmalede bedplaner, der viser, hvordan man selv kan skabe lidt af Egeskovs skønhed i sin egen have.

  • - 24 juleopskrifter
    af Britt Andersen
    74,00 - 103,95 kr.

    Med Airfryer-julebogen får du Britt Andersens bedste opskrifter og råd til, hvordan du bedst bruger din airfryer i juletravlheden.De 24 juleopskrifter dækker over de lækreste retter til julefrokosten og julemiddagen – og lidt til den søde tand. Opskrifterne er lige til at gå til, både for den, der skal i gang med at bruge en airfryer, og den erfarne bruger.Britt Andersen er Danmarks ukronede airfryerdronning, forfatter til tre bestsellere med airfryeropskrifter og grundlægger af landets største airfryerforum, Airfryer Opskrifter Tips og Tricks på Facebook.

  • af Hugh Johnson
    128,95 kr.

    Den fylder ikke så meget i bogreolen, og den er lige til at have med i lommen. Den lille, årlige udgave af Hugh Johnsons vinguide med dansk afsnit er et must for vinentusiaster.I Vin 2024, der er verdens bedst sælgende vinbog, giver Johnson og Rand et fuldstændigt opdateret billede af vinens verden med ud-førlig information om og vurdering af mere end 6.000 forskellige vine og vinproducenter fra de store, respekterede vinlande. Der er også anbefalinger til, hvilke vine man kan nyde her og nu, og hvilke som er gode at gemme i vinreolen. Man kan desuden finde oplysninger om serveringstemperaturer samt i et særskilt afsnit læse om, hvilken vin der er bedst at servere til maden.I denne danske udgave findes tillige en oversigt over de danske vingårde udvalgt af den danske vinekspert Thomas Ilkjær med en beskrivelse af de vine, der dyrkes her. Endelig er der også anbefalinger af de danske vine samt en guide til, hvilken vin der passer til hvilken mad.

  • af Lars Tvede & Nicolai Chen Nielsen
    188,95 - 238,95 kr.

    Verden forandrer sig stadigt hastigere, og med den stigende acceleration stiger risikoen for, at vi træffer de forkerte beslutninger, eller at vi ganske enkelt sakker bagud. Løsningen er at navigere effektivt i fremtidens tendenser. Med andre ord skal vi blive fremtidsklar.I Fremtidsklar skitserer de to forfattere dels et kort over fremtiden, og dels kommer de med bud på, hvad individer og organisationer kan gøre i dag for at navigere i de supertrends, der kommer. De præsenterer de mindsets og værktøjer, der kræves for at blive fremtidsklar, på tværs af otte kritiske områder. Disse omfatter, hvordan man navigerer ud fra ens værdier, udvikler et growth mindset, tænker eksponentielt, maksimerer chancen for succes og bliver mere modstandsdygtig.Endelig kigger forfatterne ind i fremtidens arbejdsplads, fremtidens organisation og fremtidens ledelse. De beskriver 10 shifts, som organisationer skal igennem for at blive fremtidsklar, herunder at opprioritere værdier, skabe en fleksibel ”on demand”-organisation, gå fra talentstyring til talentaktivering og ikke mindst at lave en menneskecentreret kultur.Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen har tilsammen rådgivet mere end 200 organisationer, herunder +25 Fortune 500-virksomheder, om ledelsesstrategier, fremtiden og organisatoriske transformationer; udgivet 19 bøger, herunder bestsellere såsom Bobler, bullshit og børsfest, Det kreative samfund, Iværksætter, Supertrends, Leadership at Scale og Return on Ambition; og vundet adskillige iværksætterpriser. De har mere end 30 års erfaring med at hjælpe ledere og organisationer til at forstå, navigere i og drage fordel af fremtidens supertrends. De har brugt de sidste tre år på at bringe ny forskning og deres praktiske erfaring sammen i bogen Fremtidsklar.

  • af Jeanette Varberg
    188,95 - 218,95 kr.

    Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset – død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.

  • af Lisbeth Nebelong
    158,95 kr.

    Oplev Færøerne med TUREN GÅR TIL Nordisk gourmetkøkken, råt design og trendy torskeskindssko. Fra metropol i miniformat til natur for fuld musik. Grottekoncerter, korsang og kvad. Brænding, der brager mod klipper, fårenes brægen og skrig fra tusindvis af søfugle. Salmesang i småbygder og swingende festivaler på stribe. I den lyse sommernat skrues der helt op for livemusikken. Turen Går Til Færøerne dækker Tórshavn, Streymoy og Eysturoy, Norðoyggjar mod nord, Mykines og Vágar mod vest samt Sandoy og Suðuroy i syd.

  • af Tine Wøbbe, Mette Brandt-Christensen & Kristina Antivakis
    188,95 - 208,95 kr.

    En sjælden beretning fra en retspsykologs og retpsykiaters arbejde.Hvorfor ender et menneske med at begå en forbrydelse? Hvad driver nogle til at overtræde loven – til at begå indbrud, overfald eller ultimativt slå et andet menneske ihjel?I Forbrydelsens sind giver den erfarne retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt-Christensen og den anerkendte retspsykolog og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe et unikt indblik i arbejdet med nogle af landets værste kriminelle og farlige gerningspersoner og belyser de psykiatriske værktøjer til at diagnosticere og behandle de dømte. For eksempel gennemgår eksperterne de grundige mentalerklæringer, psykopatitjeklister og personlighedstest, der benyttes ved mistanke om psykisk afvigende adfærd, når de er med til at anbefale, om den skyldige skal i fængsel eller have en behandlingsdom.I bogen medvirker desuden nogle af de kriminelle, som Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe har siddet ansigt til ansigt med. En drabsmand, en seriekrænker, et bandemedlem, en stalker, en bankrøver, en ildspåsætter, en frihedsberøver og en overfaldsmand fortæller deres livshistorie og beskriver, hvordan deres vej førte til grænseoverskridende adfærd, vold, fængselsstraffe, anbringelser – og nogle gange psykiatrisk behandling.Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe beretter om, hvordan de takler de intense og udfordrende møder med de dømte og om deres faglige søgen og personlige nysgerrighed eft er at afdække, hvad der ligger bag forbrydelserne.

  • af Tobias Bukkehave
    103,95 - 168,95 kr.

    Tobias Bukkehave er tilbage med opfølgeren til sin begavede og politisk engagerede spionroman Kongetro.Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord. Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser isen sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke iskappe. Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne …Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af de manglen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer. Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidenten tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kastes han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis’ golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.

  • af Chimamanda Ngozi Adichie
    108,95 - 148,95 kr.

    10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria. I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far. Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur.Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker. Lysende. The Times, UKSkarp, kærlig og rå. Los Angeles TimesDybt gribende … en enestående læseoplevelse. AftonbladetChimamanda Ngozi Adichie debuterede med romanen Lilla hibiscus. Opfølgeren En halv gul sol vandt the Orange Prize (nu the Women’s Prize for Fiction) og blev i 2020 udråbt som deres ”Winner of winners”, den bedste roman til at have modtaget prisen i de 25 år, den er blevet uddelt. Romanen Americanah vandt US National Book Critics Circle Award, og novellesamlingen Det du har om halsen samt de to essays Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter har allerede status af moderne klassikere. Hun er modtager af et MacArthur Fellowship og deler sin tid mellem USA og Nigeria.

  • af Steen Frimodt
    158,95 kr.

    Bogen dækker Oslo og Sydnorge, Stavanger og omegn, Bergen og Fjordlandet, Centralnorge, Tronheim og Rørås, Nordland, Lofoten, Vesterålen og Troms samt Finnmark. Vi giver indblik i dagligdagen i Norge og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Kristian Gintberg
    Stream i AppenFysisk bog

    Hvor stor var verdens største dinosaur? Hvor i Danmark kan du finde dinosaur-fossiler? Kan vi snart genoplive en dinosaur? Og hvordan ser en 65.000 millioner år gammel forstenet dinosaurlort ud?Alt det og meget mere kan du blive klogere på i Kristian Gintbergs nye bog Kristian på sporet af dinosaurerne. Med sit kamera om halsen drager Kristian på opdagelse i dinosaurernes verden og kommer helt tæt på glubske kødædere og dovne langhalse.Teksten er let forståelig, og både børn og voksne får masser af ny viden om de store forhistoriske dyr, når de sammen med Kristian rejser over hundrede millioner år tilbage i tiden. I en blanding af naturtro billeder og sjove tegninger af Franck Wagnersen får læserne chancen for at stå ansigt til ansigt med de mægtige øgler og samtidig få sig et godt grin. Alle dinosaurer i bogen er tegnet i rigtige størrelsesforhold, så det er let for læseren at se, hvor store, de enorme dyr faktisk var i forhold til naturen omkring dem.Ud over at blive klogere på et hav af dinosaurer kan læseren også glæde sig til kapitlerne om andre forhistoriske dyr, f.eks. det uldhårede næsehorn, mammutten og kæmpe-dovendyret, der har levet side om side med mennesker.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Dennis Jürgensen
    80,00 - 198,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • af Michelle Arrouas
    158,95 kr.

    Bogen dækker Mitte, Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg & Neukölln, Potsdamer Platz, Tiergarden & Schöneberg samt Berlins omegn. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Berlin og forklarer byens politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, befolkning og samfund. Bogne er desuden rigt illustreret med fotos og kort. TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • af Morten Scholz
    158,95 kr.

    Bogen dækker hele Florida og særligt udvalgte byer og naturområder i sydøstlige USA, herunder Miami, Everglades, Florida Keys, Memphis, Nashville, Atlanta, Charleston, Savannah og New Orleans. Bogen giver indblik i dagligdagen i USA og forklarer samfundsmæssige og kulturelle forhold. En række artikler går bag om områdets historie, kunst og kultur, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • af Hans Kragh-Jacobsen
    153,95 kr.

    Turen Går Til Prag dækker alle centrale kvarterer, og tager dig med ud til Vinohrady, Zizkov og Holesovice.Gå på opdagelse i Prags skæve brostensgader, snup en improviseret jazzkoncert på Karlsbroen og nyd roen på den jødiske kirkegård. Drik en kop kaffe i overdådige kagetempler, der smager af verden af i går. Eller tag metroen ud til gamle arbejderkvarterer, hvor kunstnere og nytilflyttere sætter dagsordenen.

  • af Thomas Rydahl
    98,95 - 103,95 kr.

    De tre paver er sidste del af Erhardtrilogien og kan læses selvstændigt som en gådefuld spændingsroman om de dystre hemmeligheder, der florerer på De Kanariske Øer og ikke mindst i danskeren Erhards dunkle fortid. Langsomt kastes der lys over, hvad det var, der skete, og hvordan Erhard mistede en finger. Efter dramatiske hændelser lever Erhard i skjul i en hippielejr på øen La Gomera. Her bliver han fundet af en gammel fjende, der har brug for hans hjælp, og Erhard bliver halvt lokket, halvt truet til at efterforske et mord på en ung pige på et katolsk børnehjem på øen Fuerteventura. På samme børnehjem bor drengemanden Aaz, som Erhard holder meget af. Aaz har set noget, han ikke skulle, og flygter tværs over øen på jagt efter en kanariefugl, som andre ikke kan se. På Fuerteventura hærger den enerverende sandstorm Calimaen, der driver alle til vanvid. Midt i stormen strander den berømte bestsellerforfatter Celesta Almuz Ameida med sit entourage på øen. Celestas forlag presser hende til at skrive endnu en bestseller, men hun vil hellere skrive på historien om Eremitten, den mystiske nifingrede dansker, der har slået sig ned på De Kanariske Øer, og har begået en række sære forbrydelser. Efterhånden kommer hun på sporet af den kanariske mafia, De tre paver, der har plaget øerne i mange år. Pludselig er hun så involveret, at det er hende, de jagter, for at beskytte deres magt.

  • af Henrik Zacho
    153,95 kr.

    BOGEN DÆKKER Det nordlige Korsika, Balagne, Det centrale Korsika, Vestkysten, Det sydlige Korsika og Østkysten. Vi giver indblik i livet på Korsika og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Iben Mondrup
    188,95 - 218,95 kr.

    Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

  • af Kristian Torben Rasmussen
    158,95 kr.

    Bogen dækker Reykjavik og omegn, Snæfellsnes og Borgar fjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Vi giver et indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mytologi, mad og drikke, historie, samt den helt særlige natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Meg Mason
    188,95 - 198,95 kr.

    Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

  • af Linda Ahrenkiel & Martin Worm-Leonhard
    108,95 kr.

    Denne bog er familiens nye lege- og aktivitetsbog, som står på ryggen af Sigurd Barretts nye fyrtårnsprojekt Sigurd fortæller om naturvidenskab. Bogen er propfyldt med sjove og lærerige lege, aktiviteter og opgaver, som alle kan lave derhjemme, og som gør os klogere på den verden, vi lever i.Leg og mål og vej, udforsk stof og kræft er, eksperimenter og bliv klogere på alt det, som omgiver os.Bogen er skrevet af naturfagsdidaktiker Linda Ahrenkiel og Martin Worm-Leonhard, og den er rigt illustreret med både fotos og Eivind-Hansens vidunderlige informative og sjove tegninger.

  • af Mathilde Walter Clark
    138,95 - 148,95 kr.

    I Huset uden ende vender Mathilde Walter Clark tilbage til det mord som blev begået i hendes families hus i USA. I sin research finder hun ud af hvem der var morderen og ledes ind i en seriemorderindustri, som i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Hun rejser rundt med sin notesbog og forsøger at følge sine tanker med pennen. Hvad er det vi ser, når vi ser? En gorillafigur i en lille texansk by på den anden ende. På de støvede bjergveje i Himalaya bliver hun mødt som et rumvæsen, for kvinder kan da ikke rejse alene? I New York plages hun af Kierkegaards spøgelse. Hun prøver at beskrive drømmen om verdens lykkeligste folk uden selv at vågne. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os. Huset uden ende forankrer kulturkritikken i det personlige. Mathilde Walter Clark låner os et sultent og generøst blik, hvor mennesker er vigtigere end ideer, og hvor tvivlen kommer alle til gode.

  • af Mads Peder Nordbo
    98,95 - 168,95 kr.

    Tredje selvstændige bind i Mads Peder Nordbos gysende kolde bestseller-serie. En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn. Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel. Matthew finder ud af, at Tupaarnaq ikke er den, han troede, hun var, og han rejser foruroliget tilbage til Grønland kun for at opdage, at der er dukket flere lig op – alle tilsyneladende dræbt af den døde kvinde. Da Matthew en morgen vågner op indsmurt i blod, må han sande, at han nu selv er både mistænkt og jaget vildt.

  • af Jussi Adler-Olsen
    73,95 - 78,95 kr.

    Ny udgave af to populære noveller. Læserne er glade for Jussi Adler-Olsens sans for en god historie og hans særlige sans for humor. Begge dele finder man i de to noveller Små diskrete drab og Sprækken, som nu genudgives i en ny udgave. Små diskrete drab er historien om Lars Hvilling Hansen, der tager skæbnen i egen hånd, da hans kone forlader ham med en salut om, at han er blevet kedelig. Men Lars finder et sted, hvor det ikke skorter på kvinder, der er glade for hans talenter, når de vil skaffe sig af med en rig, besværlig ægtemand. I Sprækken bliver kriminaldetektiv Bernd Schmidt kaldt ud til et mystisk drab: To gamle mennesker har fået halsen skåret over. Mysteriet har sit udspring langt tilbage, da soldaten Uwe Puppels deserterer fra den tyske hær under krigen og gemmer sig på loftet hos sin kæreste. Små diskrete drab har været udgivet i antologien Liv for liv med titlen Små pikante drab. Sprækken er tidligere udgivet som e-bog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.