Bag om Lillepigen fra Lolland
"Hvor ér Lillepigen fra Lolland bare en fin bog! Igen og igen bliver jeg mindet om min barndom og min mors, min fars og min mormors fortællinger." Claus Meyer, kok og iværksætter med rødder på Lolland-Falster.
Lillepigen fra Lolland er en tegneserie/graphic novel, der handler om at vokse op på landet i gamle dage. Den er tegnet med stor kærlighed af Line Malling Schmidt, inspireret af hendes egen farmors dagbøger og minder om opvæksten på Lolland i 1900-tallet. Bogen er støttet af Statens Kunstfond.
Meget var anderledes, dengang Lillepigen blev født i 1926, men måske alligevel ikke så forskelligt fra i dag? Tag med på en rejse tilbage til bedstemors tid og hør spændende fortællinger om alt fra stormflod, hittebørn og 2. verdenskrig til roeferie og nye kjoler.
Omtale af Lillepigen fra Lolland:
“Lillepigen fra Lolland er en herlig udgivelse. Fyldt med hjertevarme og fortælleglæde” Serieland.dk
“En smuk bog.” Bogbotten.dk
“De naivistiske blyantstegninger oser af kærlighed og en dybfølt, sepiatonet nostalgi. Nostalgi efter roeferier, manufakturforretninger og feriebørn fra København.” **** Nummer9.dk
“En skøn udgivelse … emmer af en kærlig humor … Fyldt med hjertevarme, stor fortælleglæde og original og kreativ tegnekunst.” Folkeskolen
“Med stor kærlighed tager Line Malling Schmidt os med på en spændende rejse tilbage til bedstemoderens tid i 1920’erne, og der foldes en meget fin lokalhistorisk fortælling ud i en bagudrettet omfavnelse af en tid og en barndom, der aldrig kommer igen. Eller gør den? … den fortjener på alle måder at blive læst, og blive læst op. ” Bogblogger.dk
Vis mere