Bag om Manden af glas
En augustdag i 1392 gik Karl 6. af Frankrig amok i en blodrus. Inden hans soldater fik overmandet ham, havde han dræbt fire af sine egne riddere. Det var begyndelsen på en deroute, hvor den franske konge sank længere og længere ned i en dyb psykose.
I denne uge taler vi om Karl 6. af Frankrig, hvordan man håndterede psykisk sygdom i middelalderen - og om hvordan det efterlod et Frankrig i kaos.
Derudover kan I høre Katrine tale fransk (det har jeg lovet hende at skrive).
Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.
Cover illustration: Arthur Balitskii/Shutterstock
Marie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.
Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.
Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.
Vis mere