Bag om Min anden ungdom
Polarforsker Peter Freuchen fortæller her fabulerende, men autentisk, historier fra sit liv som ekspeditionsrejsende i især de barske arktiske egne. Hans kærlighed til de dengang såkaldt primitive folkeslag gennemsyrer fortællingerne, der er rige på både hårdføre naturoplevelser og ren overlevelse.
Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.
Samhørende med "Min grønlandske Ungdom"
Vis mere