Bag om Ud af lederskabet
Livet som leder i moderne organisationer handler om at
kunne håndtere flertydige, modsætningsfyldte og omskiftelige
forhold i samspil med andre. Men mange ledere har
lukket sig inde i lederskabet, hvor der ikke er plads til at
omfavne kompleksiteten.
Denne bog er til ledere, der vil ud:
• Ledere, der har appetit på at håndtere kompleksiteten i
hverdagen i stedet for at sætte ’kikkerten for det blinde
øje’ og foregive, at udfordringerne er kendte og simple.
• Ledere, der oplever, at ’de slår sig’ på processerne, når
de lader det fag-faglige og professionsbaserede drive
ledelsesarbejdet.
• Ledere, der ønsker at ’træne’ deres analytiske muskel og
refleksive kapacitet med udgangspunkt i konkrete handlinger.
Baseret på et langt videnskabeligt og praktisk ledelsesliv
diskuterer Jan Molin, hvad der betyder noget i ledelsesarbejdet
– og hvad der måske står i vejen.
Bogen gør det muligt at finde mange veje til ledelsesfaglig
udvikling og indeholder udfordringer, overraskelser og iagttagelser,
som læseren kan fortolke i lyset af sin egen ledelsespraksis.
Vis mere