Fremtiden er ikke forsvundet, når man bliver gammel, og man skal leve på de erfaringer, der er tidløse.
”Jeg farer ikke af sted. Nyder langsomheden. Det er mit privilegium. Jeg giver mig god tid. Misunder ikke travlhedens folk. Klager ikke over nutiden. Den blev dog også min.”
I bogens små stykker viser Baunsbak-Jensen facetter af en rig, taknemmelig og fremtidsorienteret måde at være gammel på – og fortæller om, hvordan han opbygger relationer til den nye generation, så samtalen kan foregå på tværs af et halvt århundredes aldersforskel.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
