Attentatet - Lars Hedegaard - E-bog

I tiden efter attentatet mod Lars Hedegaard svirrede rygterne: Var det hele iscenesat – af Hedegaard selv? Fandtes dette pistolbevæbnede postbud af anden etnisk herkomst andre steder end i den forkætrede islamkritikers eget hoved – sammen med et ønske om en position som martyr? Og hvis der virkelig var skudt, lå Lars Hedegaard så i øvrigt ikke, som han selv havde redt? I dag ved vi, at en kugle susede millimeter forbi Lars Hedegaards højre øre. At attentatmanden med al sandsynlighed har fundet sit fristed i Islamisk Stat – med aktiv bistand fra den tyrkiske stat og behørig passivitet fra den danske. Og at Lars Hedegaard siden den 5. februar 2013 har måttet leve under jorden. Attentatet har vendt op og ned på alt i hans tilværelse, undtagen hans syn på religion og ytringsfrihed og hans lyst til at strides – på ord. Lars Hedegaards islamkritik lever videre i denne bog. Han vender sig mod forestillingen om en religion, der er hijacket af ekstremister, og læser i stedet fatwaer, tildækning af kvinder og undertrykkelse af vantro som en udløber af trosindholdet, der har manifesteret sig i 1400 års islamisk historie. Og kan man så bare læne sig tilbage og sige, at de hellige krigere i Islamisk Stat har misforstået Allahs bud? Eller er islams egentlige afvigere de fredelige muslimer, der ikke tager det så nøje med Koranens anvisninger? Lars Hedegaard gør også op med meningskleresiet i Danmark. Det ledende lag i kultur- og medielandskabet, der hævder at forfægte ytringsfriheden, men beklikker dem, der kæmper for det frie ord, hvor det faktisk er på spil.

"Allerede da jeg så mandens ansigt fra mit vindue, burde jeg have fornemmet, at noget var galt. Han var ganske vist iført postens røde jakke med et stort logo på ryggen, men der var noget forkert ved ham. Det var ikke, fordi han tydeligvis var af anden etnisk herkomst, som det hedder i aviserne. Der var noget i hans blik, der burde have fået mig til at smække vinduet i og bede ham smide en seddel i min postkasse, så jeg kunne hente pakken senere".

Postbuddet så bange ud. Det kan jeg godt forstå i lyset af den handling, han nu skulle udføre.

Sådan begynder Attentatet, Lars Hedegaards erindringsbog om den formiddag i begyndelsen af februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i opgangen ved hans hjem.

I dagene efter attentatet mod Lars Hedegaard svirrede rygterne: Var det hele iscenesat – af den forhadte islamkritiker selv? Og hvis der virkelig var skudt mod Lars Hedegaard, var det hele så ikke først og fremmest et klodset attentat mod personen og ingen andre?

I dag – efter to år og et dødeligt terroranslag i København – er alvoren gået op for de fleste. Lars Hedegaard overlevede. Han levede under jorden i nogle uger efter attentatet og har siden jeg levet under politibeskyttelse. Der er ting, han kan gøre, og ting, han ikke kan gøre – og sådan bliver det utvivlsomt resten af hans liv. Den unge pistolmand med anden etnisk herkomst, som var mistænkt og endda anholdt for attentatet, er i dag på fri fod, angiveligt i Islamisk Stat, efter at han indgik i en fangeudveksling mellem tyrkiske myndigheder og den jihadistiske terrororganisation.

I denne bog ser Lars Hedegaard tilbage på dagen og de efterfølgende uger og måneder, der vendte op og ned på alt i hans liv. Han ser også fremad. Mod en tid med normalisering af den politiske vold.